Tulle og de tomme løfter……

3 dage efter valget løber Dansk Folkeparti fra sine valgløfter.

Kristian Thulesen Dahl erkender, at der ikke er penge nok til at overholde alle valgløfter. Til Jyllands-Posten siger han således, at han godt ved, at der “ikke er råd til det hele de næste fem år“.

DF_valgløfter_2015a

 

Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl fremlagde før valget en 2020 plan, hvor der var 63,9 milliarder kroner til forbedringer, på trods af Finanslovens mest nidkære vogter med alle de gule indstiks sedler, var meget klar over, der var et rådighedsbeløb på 15. mia. kroner i den periode.

Han siger nu, det er vigtigst, at danskerne om fire år kan se, at de er nået tættere på at have opfyldt valgløfterne.

Der må være mange af dem, der stemte på DF, der føler sig taget grundigt ved næsen……

Share This Post

S+SF 2020 plan

Mens vi venter på 2020 planen fra Socialdemokraterne og SF, så hamrer Venstres  Karsten Lauritzen løs på den. Det gør han i Venstres nyhedskanal – TV2 News, der har Venstres tidligere spindoktor Ulla Sønderggaard som chef.

Han buldrer frem med øget skatte i S+SF 2020 planen uden at kende til planen, hvilket ikke kan anses som særligt objektivt, men snarere ses som en start på en massiv skræmmekagne sat i værk af Venstres partiorganisation, financieret af de store danske erhevsvirksomheder og banker. Derfor mener jeg venstre skulle så planen før de underkender den.

Christine Antorini skriver ida på sin facebook side:
Vi offentliggør i S-SF idag vores 2020-vækstplan for at få Danmark ud af den økonomiske krise. Vi giver vores bud på, hvordan vi kan investere og arbejde os ud af krisen i stedet for VKO’s nedskæringsvej”.

Der er pressemøde om S+SF 2020 planen klokken 13 i dag.

TV2 mener, der er planer om:

  • Fremrykke offentlige investeringer for at få flere i arbejde.
  • Tvinge kontanthjælpsmodtagere i arbejde efter en måned.
  • Lade prisen på cigaretter stige.
  • Indføre millionærskat og ekstra skat for bankerne.
  • Udskyde lettelser i topskatten.
  • Give ekstra muligheder for uddannelse til faglærte.
  • Give rentefrie lån til virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.
  • Fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer.
  • Spare på forsvaret og i stedet bruge 1,5 mia. kr. på en sikkerhedspulje.
  • Lave en vækstpakke til klima- og velfærdsteknolog.
Share This Post

Vestager spræller i nettet!

Pia Kjærsgaard (DF) og Claus Hjort Fredriksen (V) har spundet edderkopnettet om Margrethe Vestager (R) og De Radikale i 2020 plan forhandlingerne.

Ganske vist siger Margrethe og hendes næstformand stadig, at de peger på en ny regering med Helle Thorning Schmidt i spidsen efter det kommende valg, men er det efterhånden mere end retorik fra en radikal leder, der spræller i nettet før Pia Kjærsgaard listigt opsluger hende?

S+SF ligger som de har redt sengen. Jeg har ikke kunnet forstå man gik ud med sin egen økonomiske politik og Fair løsning, uden en radikal accept og radikal medleven i disse planer. Det ville have fastholdt De Radikale i Rød Stue.

Børsen skriver:
“Det er meget dramatisk. Det vil være det ultimative skrækscenarium for Helle Thorning-Schmidt lige nu,” siger Michael Kristiansen, politisk kommentator på dagbladet Børsen. Han henviser til, at Helle Thorning-Schmidt garanti om at fjerne en 2020-aftales forringelse af efterlønnen efter valget smuldrer helt, når hendes eget støtteparti ikke vil lave den om”.

“Så er der to muligheder tilbage: Enten må hun satse på flertal med SF og Enhedslisten alene, eller også skal hun kæmpe sig gennem en valgkamp, hvor hun forsøger at overbevise vælgerne om, at hun kan få Margrethe Vestager til at bryde den aftale, Vestager selv har indgået. Begge scenarier er giftige, siger Michael Kristiansen til børsen”.

Selvfølgelig er det en tidligere regeringspindoktor Børsen bygger sin artikel på, men jeg har valgt at bruge den for underbygge mine synspunkter – med risiko for at blive kaldt “bagklog” – for mit synspunkt er Helle Thorning er langt fra en statsministerpost med De Radikales enegang, for Lars Løkke vil gøre alt for at få Margrethe Vestager med i et forlig om 2020 planen. Og hun er i dag spundet så kraftigt ind i nettet, at jeg har svært ved at se hende undgå et forlig, selvom der kommer grænsebomme op ved grænsen.

Hun prøver at skabe splid mellem DF og regeringen ved true med at rulle disse beslutninger om stramninger af udlændingepolitiken tilbage, men den udfordring er Blå Stues chefidelog Pia Kjærsgaard klar til at handle på. Regeringspartierne vil påstå, hvis de kommer i opposition efter valget, at der er tale om reelle retspolitike ændringer, hvilket Peter Ørum Jørgensen gjorde sig til talsmand for i DEADLINE 22:30 i går. Det er ikke tilfældigt den lander der fra hans side.

Men der er Socialdemokraternes egen skyld, for de har kørt sololøb med SF og nærmest hånet De Radikale med de “bare kan stemme for vores planer”, det hævner sig nu. Forhandlingerne om et kommende regeringsgrundlag ville blive nemmere, hvis der før valget var en fælles strategi.

Det er spændende weekend vi går i møde, for det vil formentligt ende med et forlig søndag aften mellem (R), DF, K og V. Chefideologen Pia Kjærsgaard vil samtidigt sikre at hendes pris for udface efterlønnen forøgelsen af pensionsalderen ikke kan fjernes efter et folketingsvalg af De Radikale – ved en snedig forligstekst 🙂

Dermed har Dansk Folkeparti sikret sig og regeringen levetid valgperioden ud, men ikke mindst har de partiet næsten fremtidssikret sin indflydelse i de kommende fire år! Ikke dårligt gået Pia Kjærsgaard.

Jeg håber jeg tager fejl……………….. og det vil jeg indrømme med glæde……..

Share This Post

Lars slået på sin hjemmebane

Vores statsminister er slået på sin hjemmebane af opposionens leder Helle Thorning Schmidt. Der er 35%, der mener hun er bedre til at styre dansk økonomi mod 33 % , der mener Lars er den bedste til det.

Der er ikke et stort forspring, men det er alligevel et klart skred i vælgernes holdning, hvor det hidtil har været den borgerlige regering, der havde vælgernes tillid i den økonomiske politik. Det har Lars Løkke ikke mere, selvom han står på det ene pressemøde efter det andet og fortæller den danske befolkning, det går bedre med dansk økonomi efter genopretningspakken er gennemført. Her betalte børnefamilier, pensionisterne og de unge med betydelige besparelser på deres områder.

Mindre end et ½ år efter fremlægger Lars Løkke en ny besparelsesplan, kaldet 2020 planen. Han vil så lige skaffe 47 mia. kroner mere i forbedringer frem mod år 2020, med besparelser på sociale områder og afskaffelse af efterlønnen. For at gøre den 2020 plan spiselig for De Radikale, vil regeringen spare 10% på forsvaret.

Problemet for Lars Løkke er mange vælgere har gennemskuet hans omvendte Robin Hood, hvor han tager fra de fattige og giver til de rige. Forskellen på lønudviklingen, hvor direktøren får en firedobling af sin løn på få år og hans medarbejdere kun får 53% i samme periode, selvom Dansk Industri prædiker løntilbageholdenhed med støtte af VK-regeringen fopr at bevare dansk konkurrenceevne, det giver en god forståelse af regeringens politik.

Samtidig er regeringen i splid om fremtidige skattelettelser, hvor det ikke ligger fjernt fra De Konservative at bruge en del af provenuet fra efterlønnens afskaffelse til skattelettelse for de mest velstillede danskere.

Morten Østergaard (R) siger til Politiken.dk:
“Det ikke underligt, at vælgerne har størst tillid til Thorning-Schmidts økonomiske krisehåndtering.

Da den seneste SR-regering (i 2001, red.) overlod magten til V og K, var dansk økonomi holdbar. Nu kender vi udfordringen efter ti år med V og K ved magten, nemlig at vi står og skal finde 47 milliarder kroner. Så lader man erfaringen tælle, er der ingen tvivl om, at den SR-regering var mere økonomisk ansvarlig“.

Det lyder meget hult når politisk ordfører Ellen Trane Nørby(V) er siger i en kommentar til Megafon målingen: “Helle Thorning-Schmidt vil blive siddende i sofaen og spise chips. Men fortsætter man ad den vej, ved alle, at det giver en enorm slankekur“.

Megafon målingenforetaget for Politikengiver øget tilsutning til Rød stue. S, SF, R og EL vil få 55,8 procent af stemmerne, mens regeringsfløjen kun ville få 44,2 procent, hvis der valg i dag.

Det er ikke så underligt, at “Lille Lars fra Græsted” klamrer sig til magten og forsøger at vinde tid med en 2020 plan, inden han skal udskrive valget inden november måned, som er deadline i forhold til Grundloven.

Henrik Sass Larsen siger til Politiken i dag: ” Det må være rigtig dårlig læsning for herrerne i blå blok, for økonomi skulle jo være deres paradedisciplin. Når de så også taber dén, er vi vel efterhånden derhenne, hvor man er i tvivl, om de kan finde nogen som helst parametre, hvor befolkningen ønsker, at de skal lede landet“.

Share This Post

Intet er helligt………

………… for at bevare magten for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti.

Jeg siger nej. Det kommer ikke til at ske. Det er halsløs gerning. Der er mange partier bag forliget, og det bliver ikke ændret,” sagde partiets leder, Pia Kjærsgaard, i januar 2010 ifølge Politiken. Det drejede sig om en fremrykning af en senere pensionsalder, dengang som nu.

I dag siger næstbossen Kristian Thulesen Dahl: “Når Dansk Folkeparti går til forhandlinger om reformer med regeringen, så er der ingen hellige køer. I og med at vi ikke kommer ind til en forhandling med et ultimativt synspunkt, så er alt i spil. Det afgørende er, at partiet føler sig imødekommet ved forhandlingerne“.

Det ser ud til, der er tale om en markant ændring af partiets standpunkt om pensionsalderen, som er begrundet i det taktiske spil om udskrivelse af valget på baggrund i strandede forhandlinger om regeringens kommende 2020 plan sidst i denne måned.

Dansk Folkeparti vil gå langt for ikke at vælte en borgerlig regering og være årsagen til Lars Løkke udskriver valget her i maj måned. Man er i partiet gået i sort ved udsigten til at miste magten efter det kommende valg, så man vil søge at få udskudt valget til oktober måned i et håb om opponionsmålingerne vil blive markant bedre for Blå stue.

Det bliver spændende at se, hvordan den markante del af Dansk Folkepartis “de frafaldne socialdemokrater” vil belønne Pia og Kristian for den opbakning til regeringens 2020 plan, der indeholder en hurtigere forhøjelse af pensionsalderen.

Er det nok Pia vifter med en forhøjelse af ældrechecken på et par tusinde kroner om året, som formentlig vil blive det figenblad, der betales til Dansk Folkeparti(DF) af regeringen for den kan indgå forlig med DF.

Kristian Thulesen Dahl – med ansigtet i sørgmodige, alvorlige folder på forligsnatten uden for statsministeriet  – kan bruge ældrechecken til at fortælle vælgerne, at partiet har fået en sejr ved forhandlingerne med regeringen? Dermed kan DF bevare magten et ½ år mere indtil grundloven siger, der skal udskrives valg.

Share This Post