Per og jeg anbefaler…..

Per Mortensen og jeg  anbefaler……..

Kokken Mikael siger noget klogt i den her video: “Det er umuligt, at vi skal være længere på arbejde, uden at man samtidig forbedrer arbejdsmiljøet – og det er markant, det skal forbedres!”

Er du enig med Mikael?

Så skriv under imod en højere pensionsalder på www.fairpensionsalder.dk (så runder vi nemlig snart 130.000 underskrifter. (22. januar 2017, klokken 14:45)

 

Mikael, 55, kok: Jeg har skrevet under

Kokken Mikael siger noget klogt i den her video: "Det er umuligt, at vi skal være længere på arbejde, uden at man samtidig forbedrer arbejdsmiljøet – og det er markant, det skal forbedres!"Er du enig med Mikael? Så skriv under imod en højere pensionsalder på www.fairpensionsalder.dk (så runder vi nemlig snart 130.000 underskrifter ;-))

Opslået af Per Christensen på 19. januar 2017

Del Facebook siden, hvis du er enig……

Share This Post

Politiet fjerner Uber chaufførs nummerplader.

Den første nummerplade på et Uber-køretøj er blevet fjernet, da chaufføren for anden gang er blevet standset i forbindelse med ulovlig taxikørsel.

Det viser høringssvar fra Justitsministeriet, skriver Fagbladet 3F.

Hammeren er for alvor faldet for den første Uber-chauffør. Det køretøj, der er blevet brugt til at fragte passagerer fra A til B i strid med taxilovgivningen, har mistet sine nummerplader. Det sker i forbindelse med, at chaufføren er sigtet for overtrædelse af taxilovgivningen, viser høringssvar fra Justitsministeriet.

– Københavns Politi har udarbejdet et action-card til brug for behandlingen af sager ved Uber-kørsel. Heraf fremgår det, at den standsede chauffør skal gøres bekendt med, at køretøjets nummerplader vil blive inddraget, hvis køretøjet igen anvendes i strid med indregistreringen, siger justitsminister Søren Pape Poulsen i høringssvaret.

De seneste tal, 3F er i besiddelse af, viser, at 115 Uber-chauffører, svarende til omkring fem procent, har modtaget en sigtelse for ulovlig taxakørsel.

Fremadrettet vil alle Uber-køretøjer få klippet pladerne, hvis de bliver stoppet i ulovlig kørsel ad to omgange.

Jeg mener:
Det er godt der nu skrides ind mod de uautoriserede Taxa kørsler.

Når det er sagt, så mener vi TAXA lovgivningen skal moderniseres, så den er i pagt med samfundsudviklingen, for der skal være lige vilkår for TAXA kørsel i Danmark. En forældet lovgivning skal ikke holedes i hævd via en stor politimæssig indsats.

Share This Post

Uligheden vokser i Danmark!

Overklassen og arbejderklassen har fået markant flere penge mellem hænderne, mens borgere på passiv forsørgelse i bunden af samfundet ikke i nævneværdig grad har fået del i fremgangen.

Det skyldes blandt andet, at skattesystemet i perioden fra 1994 til 2014 blevet mindre omfordelende, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Fra politisk hold har man flere gange lettet indkomstskatten i løbet af de tyve år. For eksempel er mellemskatten blevet fjernet, der er indført et beskæftigelsesfradrag for alle i arbejde og grænsen for topskat er blevet hævet.

»Der er givet kæmpemæssige skattelettelser af flere omgange – især til dem, der har de højeste indkomster. Når man kigger på det samlet set, betyder det, at skattesystemet er blevet mindre omfordelende,« siger analysechef Jonas Schytz Juul i AE. Kilde: Ugebrevet A4.dk

Flere kontanthjælpsmodtagere mangler penge til medicin, efter loftet over ydelsen trådte i kraft den 1. oktober. Sådan lyder det fra Michael Dupont, der er næstformand i Lægeforeningen.

En undersøgelse, som Trygfonden fik foretaget blandt 6.000 danskere i i 2014, viste, at fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere har undladt at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd.
Kilde: Avisen.dk.

Den udvikling er altså blevet forstærket ifølge de praktiserende læger.

Samtidigt arbejder regeringen på at give skattelettelser til landets rigeste personer i denne folketings samling ………….. forstå det, hvem der kan, for jeg kan IKKE.

Det er IKKE dokumenteret, at skattelettelser øger den danske velstand, men derimod dokumenterer LO, 3F og PLO (Lægernes Landsorganisation) af kontanthjælpsmodtagere nu IKKE har råd til deres medicin, så stram er deres økonomi blevet nu, fordi nogle snævertsynede politikere ikke har kendskab til deres økonomiske stilling. Det håber jeg……

….. for det er vel ikke politisk kynisme, der er tale om fra et borgerligt Folketing, delvist hjulpet af højrefods Socialdemokrater?

Share This Post

Valget er i gang og Venstre kan stadig ikke finde…….

……. et eksempel på de “dovne ledige”, de bruger i partiets kampagner.

Venstre følger deres angrebsmanual helt uafhængigt af virkelighedens verden, det hat Lars Løkke erfaret her i valgkamps starten. Et af de første punkter er – det kan ikke betale sig at arbejde!

Panorama_Venstre

Han tonede frem på partiledermødet på DR1 med en vaskeægte Venstre anekdote………

Vi har indrettet samfundet på en måde, hvor alt for mange har en alt for lille gevinst ved at tage et job frem for at lade være“, sagde Lars Løkke Rasmussen ved et pressemøde onsdag i kølvandet på, at statsminister Helle Thorning-Schmidt havde udskrevet valg.

Her henviste Venstres formand til en person, som havde arbejdet på virksomheden Panorama i Taastrup. Ifølge Løkke havde direktøren på virksomheden, Morten Broager, ved et besøg i marts omtalt en kontanthjælpsmodtager, som ikke gad arbejde på hans virksomhed, fordi det bedre skulle kunne betale sig at ligge hjemme på sofaen.

Han havde talt med en direktør…… og dermed fået sandheden om det danske samfund og ikke mindst om det danske erhvervslivs umulige situation med at skaffe dansk arbejdskraft.

Problemet var bare de “satants” journalister, specielt en ihærdig en af slagsen fra Ekstra Bladet, de fulgte op på “anekdoten”, som ikke var helt så sand som Lars fortalte den. De kunne hverken få direktør eller den dovne ledige i tale!

OK… Lars Løkke udtalte sig sikkert ud fra sin bedste overbevisning, men det gjorde direktøren fra det stakkels erhvervsfirma ikke, for hverken det lokale jobcenter eller den lokale 3F afdeling kunne genkende situationen. Og Panorama direktøren søgte i flyverskjul og ville ikke hjælpe “Lille Lars med fadbamserne”, for han vidste godt det var en rigtig “ANEKDOTE”.

Moralen er………….

I denne sag talte Lars Løkke – “Danmarks moralske statsminister” i følge Søren Pind – sikkert sandt!

Men research havde hverken han eller hans mange spindoktorer og pressefolk bedrevet, derfor er Lars Løkke og Venstre fortsat utroværdige, for heller ikke denne gang kan Venstres leder fremskaffe en dokumention for en ledig ikke VIL arbejde!

Venstre Pressetjeneste har fundet frem til et venstre medlem i den sjællandske landsby Svinninge, der driver et bagerfirma overfor byens stolthed elselskabet SEAS-NVE, der bedyrer han ikke kan skaffe dansk arbejdskraft.

Journalisten spurgte lidt spids både bagermesteren og Lars Løkke, om hvor de udenlandske medarbejdere var, for hun kunne kun se danske medarbejdere?

Og typisk for Lars Løkke er han hurtig i replikken og siger: “Det er ikke virksomheden det drejer sig om, men sagen!” Det gør han på trods af hele interviewet har haft fokus på den stakkels bagermester…..

Man må så håbe for Venstres Valgkamp og Lars Løkke selv, at bagermesteren og venstre medlemmet  ikke fortyder sin optræden i disse timer, eller der kommer andre aktører i sagen, der har andre oplevelser med bagermesteren.

 

 

Share This Post

Den er gal med arbejdsmiljøet i posten.

Postfolk får oftere end andre skader, stress og sygdomme på grund af arbejdet, og de stoler mindre på chefen. Det viser flere undersøgelser om arbejdsmiljø.

Foto: Post Danmarks Fotoarkiv/Lars Schmidt

Foto: Post Danmarks Fotoarkiv/Lars Schmidt

Hvorfor ligger postbranchen nummer sjok, når det gælder arbejdsmiljø? Krise og fyringer får ofte skylden, men er det hele sandheden? Avisen.dk beskriver i en række artikler arbejdsmiljøet i Københavns Postcenter. Det sker på baggrund af interviews med mere end 25 nuværende og tidligere ansatte, tillidsfolk og mellemledere i postcenteret.

Seks ud af ti postfolk har smerter i arme og håndled, sygefraværet er næsten dobbelt så højt som gennemsnitsdanskerens og så har massefyringer ramt så hårdt, at næsten en sjettedel af den samlede styrke er skåret væk, skriver Avisen.dk i dag.

Det er blevet hårdere for postfolk. Postmængderne falder, og folk er bange for at blive fyret,” siger Henrik Lund, faglig sekretær ved 3F København.

Hos 3F København oplever man, at selvom medarbejderantallet er faldet med flere hundrede i Københavns Postcenter, får de stadig samme antal henvendelser om rygskader som tidligere.

Der er en årsag til de nye forhold i Post Danmark, men det burde ikke være en undskyldning for dårligere arbejdsmiljø!

Mængden af breve har således været stærkt faldende i de seneste år, hvilket har sat finansieringen af befordringspligten under pres.

Postmængderne er således faldet med en tredjedel siden 2000 og hele 10 procent årligt i de seneste to år, efterhånden som det traditionelle brev erstattes af elektroniske kommunikationsformer som e-mails, e-boks og sms. Et andet produkt, giroindbetalingerne, der tidligere var en kerneydelse på posthusene, er i meget stort omfang blevet erstattet af brug af andre betalingssystemer f.eks. PBS og af homebanking.

Postmarkedet forventes også i årene fremover at være kendetegnet ved faldende brevmængder. Aftalen om sikring af befordringspligten i et liberaliseret marked leverer et væsentligt bidrag til, at den landsdækkende befordringspligt også fremover kan løftes i et faldende brevmarked.

Indeks over udviklingen i brevmængder og girokort hos Post Danmark (1999=100).

Figur over udviklingen i brevmægder og girokort hos Post Danmark.

Kilde: Post Danmark.

Denne graf viser årsagen til Post Danmark i dag ikke har posthuse i alle Danmarks kommuner. Det er fordi kerneydelse Giro indbetalinger stort set er væk i dag. Det varer ikke længe inden det sidste posthus i egendrift lukkes af Post Danmark. Vi skal vende os til at gå i supermarkedet, legetøjsbutikken eller kiosken for at sende vores årlige brev.

Regeringen og Folketinget må erkende de faktiske forhold på brevmarkedet og vælge mellem en 6 dages postomdeling (Med statstilskud) eller et mindre antal ugentlige omdelings dage (uden statstilskud).

I virkeligheden har vi i dag 2 omdelings dage i ugen, fordi der omdeles reklamer 2 gange i ugen til de private hustande. På disse 2 dage medtages B-brevene.

Man kunne lave en abonnementsordning for de private kunder, der har behov for flere omdelings dage eller man kunne indføre en særlig takst for de breve, der skal omdeles uden for de to omdelings dage.

Hvis Folketinget fortsat vil have 5/6 dages omdeling til virksomheder, så må der følge penge med fra staten eller etableres en abonnementsordning for de virksomheder der har behov for daglig post.

Der vil om få år blive ændret i postdistributionen i Danmark, for det er uholdbart medarbejderne i posten skal betale med yderligere forringet arbejdsmiljø med de katastrofale følger, det får.

 

Share This Post