Vejlegården, en lovlig og nødvendig konflikt !

Det handler ikke om 3F’s mafia metoder, for den varslede konflikt mod Restaurant Vejle gården er fuldt lovlig og et nødvendigt skridt for at bevare ordnede løn- og arbejdsvilkår for deres medlemmer og IKKE MINDST for at bevare roen på det danske arbejdsmarked.

 


Er der to der står sammen om at ødelægge den danske aftalemodel for ansattes lønninger, arbejdstid og arbejdsmiljø, så er det “Vejlegården” og Vejle Amts Folkeblad. Restauranten i Vejle vælger tilsyneladende ego ræset og at få fordele frem for alle andre restauranter, der overholder overenskomstaftalerne med deres ansatte. Hvis det her breder sig, så bliver arbejdsmarkedet ustabilt med underbetaling, arbejde i fritiden, dårligt arbejdsmiljø. Så har arbejdersiden ikke andet valg end boykot og strejker tilbage. Det må alle kunne forstå, også de egoister i Krifa og Det Faglige Hus, der desværre findes alle vegne og som selv nyder godt af fagforeningernes store arbejde, uden at bidrage til det fagligt og økonomisk.

Det er ikke i orden at Horesta, arbejdsgiver organisation for danske restauranter,  IKKE er synlig i mediebilledet i denne sag! Den har en klar interesse i at dens medlemmer kan konkurrere på samme vilkår i Danmark. Det er en lavpris overenskomst der er indgået mellem Kristelig Fagforening og Restaurant Vejlegården, som forvrider omkostningsniveauet mellem deres medlemmer og Vejlegården. Alene weekend tilægget på 20 kroner til Vejlegårdens medarbejdere giver en skævvridning af Horestas medlemmers lønudbetaling på weekend tilLæg på mellem 100 – 150%

Det er mærkeligt ingen journalister fra TV Syd, TV2, TV2 News, DR, og de borgerlige aviser inklusiv Vejle Amts Folkeblad spørger de ansatte på Restaurant Vejlegården om :

  • Hvorfor de vil arbejde søn og helligdage for 20 kr, i stedet for 100 og 150% ekstra.
  • Hvorfor de vil have en dårlige pensions ordning, som koster flere hundrede tusinde kr i den sidste ende.
  • Hvorfor de ikke kan have en tillids mand/kvinde.
  • Hvorfor de syntes det er bedre, at arbejde til lavere løn.
  • Hvorfor de har fået dårligere opsigelses regler.
  • Hvorfor de for mindre i feriepenge.
  • Hvorfor de ikke har ret til barn syg.
  • Hvorfor de for mindre i løn, vis de er syge.
  • Hvorfor de har dårligere uddannelses muligheder.
  • Hvorfor de ikke kan stille overenskomst -Krav til Krifa og Vejlegården.
  • Hvorfor de ikke kan stemme om deres overenskomst.

Og generelt mener jeg der er for meget mikrofon holderi på TV Syd, TV2, TV2 News nyhedsudsendelser. Skyldes det manglende ressourcer eller er I bare for dårlige journalister, undskyld?

Hvis det er manglende penge og tid, der er skyld i denne manglende journalistiske dybde, så send færre nyhedsudsendelser.

Det er ikke fremmed med journalistik på TV Syd, de øvrige udsendelser på TV Syd, som for eksempel “Kaffe med Kurt” og “Ekspedition Syd” virker bedre journalistisk bearbejdede end TV Syds nyheds udsendelser.

LO-fagbevægelsen mister medlemmer og har ikke foretaget reformer af sin tunge organisation. Der vigtigt  LO toppen får ændret kurs for organisationen og moderniseret denne hurtigst muligt, så man kan reagere hurtigere både fagligt og politisk.

En faglig leders succes måles hverken i spaltemillimeter eller klapsalverne på interne konferencer, men på de resultater, der skabes for medlemmerne. De måles på synligheden på arbejdspladsen samt deres resultater for løn – og arbejdsvilkår.

Derfor er det godt og vigtigt, at 3F Vejle står fast på deres krav for en overenskomst for deres medlemmer på Vejlegården.

Læg mærke til at ingen arbejdsgiver organisationer, bakker Vejlegården op. Derimod masse politikere fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance, der har et politisk mål med at angribe den danske fagbevægelse til fordel for de gule foreninger. Sagt krystal klart, så vil de ødelægge LO og dets fagforeninger.

DA (Dansk Arbejdsgiverforening)  og DI (Dansk Industri) burde hviske dem i ørerne, at de ødelægger den danske model med deres angreb på en lovlig faglig konflikt. Dermed ødelægger de effektiviteten, produktionen og omstillingen af det danske arbejdsmarked. Det kan ikke være i nogens interesse………. heller ikke et gennemskueligt mål for politikere på højrefløjen.

 Efterskrift!

Jeg anbefaler dig at læse  : ” Borgerlighedens falske frihedskæmper ” på Politiken skrevet af Kristian Madsen.

Share This Post

Du er gennemskuet Tue Tortzen!

Tue Tortzen

Tue Tortzen, formand, 3F Frederiksborg skriver i Politiken, den 11. juli 2012:
Helle og Villy har flere gange besøgt 3F’s hovedbestyrelse og fremlagt deres politik.

Jeg og andre – socialdemokrater og ’rigtig røde’ – har prøvet at forklare dem, at vi ikke ønsker overarbejde, helligdagsarbejde eller kortere ferier, så længe der er 160.000 ledige“.

Han afslutter sit indlæg med: “For tiden bør det være: En god socialdemokrat stemmer på Enhedslisten“.

Det kan man have megen sympati for, men min sympati hører op, når man ser på Tue Tortsens debatform, for han giver udtryk for med denne formulering, at han er socialdemokrat eller vil have læseren til at tro, AT HAN ER DET!

Det er uværdigt, da Tue Tortzen  er medlem af Enhedslisten og samtidigt opstillet opstillet til Folketinget og desuden byrådsmedlem i Hillerød Kommune siden 1990.

3F formand Tue Tortzen, Enhedslisten,  må mene, hvad han lyster, men han skal spille med åbne kort.

 

 

Tue Tortzens profil.

Tillidshverv:

Byrådsmedlem i Hillerød, Bestyrelsesmedlem i Rørvig-skolen, FO Byg og BO, Teknisk skole Nordsjælland, Vestforbrænding Gelsted. Scherfig-Kirk Fonden. Folketingskandidat for Enhedslisten.

Faglig karriere:

Formand: Avis- og bybudenes fagforening i Hillerød, SiD ungdom, Faglig Ungdom, Bygge-anlægsklubben, SiD Hillerød A, 3F Frederiksborg.
Formand for opmålerforeningen i Nordsjælland og RFO-fonden. Teglværksarbejder, anlægsgartner, jord- og betonarbejder, murerarbejdsmand.

(Kilde: 3F’s webside)

Share This Post

Meget kreative byggefirmaer…..

Smarte  – for smarte – bygherrer tjener penge på billig litauisk og polsk arbejdskraft, det skriver 3F i dag.

Et lidt for smart byggefirma, der lover en ugyldig garanti........

Et lidt for smart byggefirma, der lover en ugyldig garanti……..

Men hos Byggetilbuddet.dk mener direktør Jens Frederik Henrik Backhaus ikke, han har gjort noget forkert.

Han erkender, at han ikke selv er medlem af Dansk Byggeri.

Men de byggefirmaer, han formidler arbejdet til, er medlem af Dansk Byggeri. De hyrer så østeuropæiske firmaer, der gerne arbejder for 60-70 kroner i timen, oplyser direktøren.

Han påpeger, at der ikke er noget i Dansk Byggeris overenskomst, der forhindrer, at man kan bruge underentreprenører uden overenskomst.

Det er den konstruktion, Dansk Byggeri har gjort mulig for deres medlemmer, så de kan tjene penge på østeuropæisk arbejdskraft uden selv at komme i klemme“, siger Jens Frederik Henrik Backhaus.

Men websiden er nu ændret.

Men det er lønnen til de polske og litauriske arbejdere sikkert ikke…..

Med den slags virksomheder er hele det danske arbejdsmarked under et vMeget opfindsomme bygge firmaeroldsomt pres.

Share This Post

LO mister de unge medlemmer til “De Gule”……..

LO’s fagforeninger mister medlemmer hver eneste dag.

De unge på arbejdsmarkedet melder sig i stigende omfang ind hos “De Gule Fagforeninger”, som lukrerer på LO fagforbundees overenskomstdækning, det har vi vist i en del år. Men nu er det tydeligt  – også for LO fagfornbundene, for det viser rapporten bestilt af LO hos forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet.

Den viser med al tydelighed at LO’s medlemstal stor hast svinder ind, og at LO-forbundene er i hård konkurrence om lønmodtagernes gunst.

En af forskerne bag rapporten professor Jesper Due siger: “LO-forbundene er i en konkurrencesituation i forhold til de ting, de udbyder. Og forbundene står i det paradoks, at de rent faktisk aldrig har haft så mange goder at tilbyde via overenskomsterne, samtidig med at de tilsyneladende får sværere og sværere ved at organisere lønmodtagerne”.

De gule kalder sig faglige organisationer, men hvis en faglig organisation defineres som en kollektiv varetagelse af medlemmernes interesser gennem overenskomster, må man sige, at det er falsk varebetegnelse, da de gule ikke har overenskomster. De fleste af deres medlemmer er på LO-organisationernes overenskomster. Men hvis det ikke er gået op for de gules medlemmer, så gælder det argument jo ikke over for dem,” siger Jesper Due.

I LO tager næstformand Lizette Risgaard presset fra de gules fremvækst meget alvorligt. Og ifølge hende truer udviklingen direkte den danske model.

Hvis stadig flere mennesker vælger at være med i de gule forretninger eller helt vælger fagforeningerne fra, vil der ikke være nogen at tegne overenskomster for, og de vil med tiden forsvinde. Arbejdsgiverne skal så til at forhandle kontrakter med hver enkelt ansat. Dermed ryger den ro, fleksibilitet og de ordnede forhold, der er i dag på arbejdsmarkedet. Det er på ingen måde i samfundets interesse,” siger Lizette Risgaard.

Min kommentar
Hidtil har LO’s fasgforbund løst medlemsnedgangen med fusioner af fagforeninger, men den vej er ikke farbar mere. LO og dets fagforbund er truet på livet, da mere end 20% af de unge vælger Krifa og Det Gule Hus.

Der skal andre ting på bordet.

Det vigtigste er fagforeningsprisen, der pinedød skal ned på leje med Krifa og Det Gule Hus priser. Det næste er SYNLIGHED på den enkelte arbejdsplads og ikke mindst i medierne, det har de gule fagforeninger været gode til.

Det tredie er fagforbundene skal udbygge deres skolearbejde, hvor de tidligt kan forklare om arbejdsmarkedets opbygning og vilkår og fagforbundenes kollektive overenskomster og vigtigheden af et medlemsskab hos et LO-fagforbund. Der et stort behov for Synlighed i skoler og uddannelsesinstitutioner, ellers bliver det smarte reklamer i medierne der bestemmer hvilken fagforening de unge vælger…..

Men den vigtigste faktor er prisen på fagforeningskontingentet!

Det kan kun løses på en måde, det er besparelser på antal ansatte i LO og fagforbundene, billigere kontorfaciliteter og husleje på billigere adresser og mindre bygninger.

————————————————————————————————————————-

Faktaboks:
Fra år 2000 til år 2008 har de gule fagforeninger tredoblet deres andel af unge fagforeningsmedlemmer fra rundt regnet 6 procent til nu omkring 20 procent af alle i aldersgruppen, der er medlem af en fagforening og en a-kasse.

LO-fagbevægelsen i en 10 års periode har haft nedgang i medlemstallet på  250.000.

LO-fagbevægelsen i en 10 års periode har haft nedgang i medlemstallet på 250.000.

LO rapporten beskriver. ” Der er blevet færre medlemmer af de danske fagforeninger og a-kasser igennem de seneste årtier. Men hvem er det, der organiserer sig – eller ikke organiserer sig? Hvilke faktorer kan forklare, hvorfor man bliver eller ikke bliver medlem af fagforening og a-kasse?

Den kan hentes gratis på LO’s webside i PDF format og er på 216 sider.

 

Share This Post

Det er kendt stof, men allligevel…………

…….. kan det ikke gentages tit nok, de gule fagforeninger hastigt stigende medlemstal forbavser mig, for udover medlemmernes kontingent kroner forgylder de gule fagforeningers direktører, så får medlemmet – om han/hun er meget heldig – højst en juridisk assistance …………

De Gule Fagforeninger har ingen overenskomster, som fastlægger arbejdsforhold og løn i virksomhederne, men de tjener et ideolgisk formål for de mennesker, som ikke ønsker at stå i et fagforbund, der yder politisk partistøtte til et parti til venstre for midten i dansk politik.

Du holder jo ikke op med at købe strøm, fordi dit elselskab giver valgstøtte til Venstre og De Konservative.

Men er det ikke vigtigere at stå i en fagforening, som tegner overenskomst med din arbejdsgiver, fremfor at stå i en gul forening som støtter en direktør med at leve et luksusliv for dine kontingent kroner, eller som støtter et kristent formål?

Jeg er ikke i tvivl, det er vigtigt for mig at stå i en fagforening, der tegner en overenskomst med mit fagområde, for kun derved får jeg gode arbejdsforhold og lønvilkår nu og i fremtiden!! Det gælder især i tider med faldende beskæftigelse og under økonomiske krisetider, som vi har nu.

De “gule” fagforeninger lokker nye medlemmer med uafhængighed og billige løsninger, men sandheden er, at deres chefer tjener langt mere end de traditionelle pampere.

Det skriver Ekstra Bladet tirsdag.

Direktøren i Kristelig Fagbevægelse, Jesper Wengel, scorer 1,67 mio. kroner om året, hvilket er næsten dobbelt så meget som chefen i Danmarks største fagforbund , 3F formanden Poul Erik Skov Christensen, der får 903.135 kr.

Og i følge Ekstra Bladets oplysninger ligger formanden for Det Faglige Hus, Johnny Nims, løn på 1,2 mio. kroner om året. Herudover betaler medlemmerne af Det faglige Hus også Johhny Nims firmabil og husleje i en 6 mio. kroners villa i et af Esbjergs velhaverkvarterer, så den samlede årsløn når over 1,6 mio. kroner

Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at mange danskere ikke er klar over, hvad de melder sig ind i, når de vælger en gul fagforening.

– Der er i virkeligheden tale om private virksomheder, som udbetaler skyhøje lønninger til deres ledere. De lokker folk ind med en falsk varebetegnelse om, at de er en fagforening, men det er de reelt ikke, og det er kun minimal juridisk bistand medlemmer kan få, hvis de kommer i klemme, siger han.

**************

Min anbefaling til dig, der i dag er medlem i Det Faglige Hus, Kristelig Fagforening, meld dig ind i en den fagforening, der tegner overenskomst på din arbejdsplads og fagområde, så får du en bedre sikring af dine arbejdsvilkår i fremtiden.

Ønsker du ikke at støtte politiske partier, så kan du framelde din kontingent andel til det formål.

Share This Post