En hilsen til 3 F’s kongres

Forbundet holder kongres i disse dage i Aalborg og formanden Poul Erik Skov Christensen toner rødt!

Fagligt Fælles Forbund – i daglig tale 3F – er Danmarks største fagforbund med 319.929 medlemmer heraf 104.297 kvinder – det svarer til 33 %, ved årsskiftet 2009/2010.  Der er 10,7 % af medlemmerne der har anden etnisk oprindelse end dansk.

Retteligt burde det hedde 4F, når TIB (Tømrerne m.fl.) er optaget i den sidste kongress periode.

Det er derfor spændende om de to tal giver større indflydelse på fagforbundet i den kommende periode? Jeg tror det næppe, for fagforbundet er stort, der er mange magtstrukturer der skal plejes, så jeg tror ikke formanden kan se sin organisation tage et kvantespring fremad på denne kongres på kønsfordelingen og repræsentationen af indvandrere på tillidsposter i den øverste ledelse.

Der er et svagt fald i ledigheden for medlemmerne i 3F på 0,6% fra 2009 til 2010. Hvor mange der så er i aktivering og andet det ser jeg ikke i tallet.

Det er ikke uvæsenligt hvad formanden for Danmarks største fagforbund mener, så derfor er det spændende om der virkelig kommer noget nyt på banen fra Aalborg Congress Center?

Forbundsformanden omtalte de udfordringer, som fagbevægelsen står ansigt til ansigt med: 
Han pegede mod korsvejen i dansk politik. Valget mellem regeringens rute, der går ad skattelettelser og besparelser. Og S og SF’s vej med investeringer vækst og mere arbejde.

Blandt andet tilbagegang i medlemstal, gule konkurrenter og globaliseringen. Men den største trussel. Den blev skåret ud i politisk pap:

– Den mest umiddelbare, håndgribelige og konkrete trussel mod fagbevægelsens fremtid. Det er fire år mere med Lars Løkke Rasmussen. Vi får en regering med Pia Kjærsgaards hjertevarme og tolerance og Saxo Banks sociale samvittighed, lød det blandt andet.

Det vil, fastslog han, bringe 3F og resten af fagbevægelsen fra asken i ilden, hvis V og K kan fortsætte afhængigt af både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Der er sket en halvering af dagpenge, der er mangel på job og praktikpladser, der er lavere fradrag på kontingent til fagforeninger.

Fagbevægelsen skal være politisk og rød mener formanden for Danmarks største fagforening, så han har en stor opgave foran sig, for det er mange af hans medlemmer ikke. Det vil koste flere medlemmer i 3F, hvilket jeg mener er meget trist, men den borgerlige del af medlemsskaren vil søge over til de gule ved en stærkere politisk markering og profilering, så det er en uløselig opgave Poul Erik har sat sig selv og hans forbund ved åbningen af kongressen.

Der er udstedt en invitation til flere fusioner, men denne mulighed for at bevare medlemstallet er snart opbrugt, for der er ikke mange små fagforbund tilbage i Danmark.

Jeg glæder mig til at se der sker en modernisering af 3F på denne kongres. En tilbagevenden til en fagforening der er tæt på medlemmerne, hvor der er aktive tillidsrepræsentanter, der er synlige på arbejdspladsen.

En forbundsledelse, der afspejler medlemstallets fordeling på køn og etnisk oprindelse.

God kongres. 

Share This Post

En god og dårlig nyhed

Den gode nyhed først:
Jeg er blevet medlem af “Postpensionisterne Landsforening”, der tilbyder kurser, rejser, foreningsarrangementer, sommerhuse og forsikringer i samarbejde med 3F. Medlemsskabet giver rabat i en del forretninger. Så det var den gode nyhed, hvor jeg glæder mig til at deltage fremover.

Den dårlige nyhed:
Min Land Rover Freelander 1.8i vil ikke køre fordi benzinpumpen er “stået af”. Værkføreren ringede og sagde det her til morgen og han var lidt beklemt ved at sige prisen, som var i omegnen af 10.000 kroner, hvilket han mente var pebret. Det er jeg enig i.

Prisen var 5.800 + moms for selve benzin pumpen og så skulle han have et par timer for at skifte den. Det fik mig til at svare, “det vil jeg lige tænke over”. Og det gør jeg så lige nu! For det er min ferietur der ryger her 🙁

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Så kom dagen :-)

I dag skete det…….
mit afskedsbrev kom ind af døren.

Afskedsbrevet fra Post Danmark
 

Jeg har ventet på det og glædet mig til det siden jeg sagde op den 31. maj 2009, så i modsætning til mange andre danskere i denne tid, så er det en glæde for mig at gå fra posten. De snart 100.000 danskere, der har fået afskedsbrevet uansøgt, ser ikke med samme glæde på det, som jeg.

Jeg kom på arbejdsmarkedet, som 15 årig, i lære som kok på Gundestrup Færgekro den 1. april 2009.

Blev soldat i 1969 i Søværnet, sejlede med Inspektionskibet Hvidbjørnen i indre danske farvande, Nordsøen og til Bergen. Desværre kom jeg ikke med til Grønland, da tjenestetiden blev nedsat fra 14 til 12 måneder! I stedet kom jeg til Langelands Fortet, hvilket jeg opfattede som en “røvtur”.

Ansættelse fulgte i Post&Telegrafvæsenet hos postmester K.A. Jespersen i Roskilde den 2. november 1970, med en ansættelsesprøve der indeholdt et diktat – tavshedsløftet – og skriftlig regning, så der var der rene linier 🙂

I de godt 39 år jeg har været i posten – det er lang tid………………..
har jeg været omkring på tjenestederne og deltaget i fagligt arbejde, møder og adskillige projekter.

Jeg har været på Roskilde Postkontor, Gevninge Brevsamlingssted, Lejre Postekspedition, Roskilde Øst Posthus, Varde Postkontor, Esbjerg Nord og Esbjerg V. Postkontor. Alle steder har jeg været glad for at være og husker med glæde tilbage på arbejdet og kollegerne.

Det er blevet til fagligt arbejde i Dansk Postforbund, hvor jeg har deltaget i mange projekter rundt om i Damnmark – Post Danmark er en stor arbejdsplads – og mit tillidsmandsarbejde dækkede Roskilde Postområde. Det medførte deltagelse i mange møder internt i postområdet og deltagelse delegeretmøder og kongresser i fagforeningen.

Omdelingsudvalget og resultatlønsudvalget, samt “Projekt Distribution 98”, hvor jeg deltog i arbejdet på rigtig mange postkontorer rundt om i Danmark, som faglig repræsentant for Dansk Postforbund. Det blev også til et underviserjob på Post&Telegrafskolen i Samarbejd Kursus!

LO arbejde i Roskilde og Roskilde Amt, samt politisk arbejde i Lejre Kredsen og Bramsnæs Kommune for Socialdemokratiet er der også blevet tid til.

Det har været et rigtigt spændende arbejdsliv, som ikke er de fleste forundt i posten.

Det er derfor med god samvittig jeg nu går på efterløn, men det bliver som tidligere antydet i grafikken ikke som “FED OG FÆRDIG”, men derimod har jeg en hel del private projekter på bedding.  Følg med på bloggen i den kommende tid, så åbenbares de!

Der bliver tid til konditionstræning i Ansager-Skovlund Hallen med opstart primo september 2009 og mine cykelture starter op efter ferien   –   ja jeg har ferie nu  –   Ivar Pjevs skal luftes mange gange om dagen og de fleste gange i 20 minutter  ellers er han ikke tilfreds:-)  Jeg kan nu afsløre den er opkaldt efter min tidligere områdedirektør i Postområde Syd- og Sønderjylland 😉

Så det bliver et spændende liv, der nu begynder den 31. august 2009, hvor jeg går på efterløn.


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Rengøring

Rengøring er en tilbagevendende begivenhed i mit hjem og ind i mellem giver det anledning til debat i hjemmet, for vores syn på rengøring er ikke ens.

Rengøringsvognen har vi ikke, men sådan ser den ud

Jeg har fundet en lille ting om hvor lang tid rengøring må vare! Og hvad den måske reelt varer.

Teoretisk tid – Rent på 19 minutter. ( I praksis: 2½ time)

Køkkenet: 4½ minut ( I praksis: 30 minutter)

  1. Rengør vasken, ½ minut
  2. Aftør komfuret, 1 minut
  3. Aftør køkkenbordet, 1 minut
  4. Aftør eller støvsug gulvet, 2 minutter

Badeværelset: 2 minutter  ( I praksis: 15 minutter)

  1. Rengør håndvasken, ½ minut
  2. Rengør toiletkummen, 1/4 minut
  3. Aftør spejl og vandhaner, ½ minut
  4. Aftør brusenichen, ½ minut
  5. Spray brusekabinen mod kalkaflejringer, 1/4 minut

Soveværelset: 6½ minutter  ( I praksis: 15 minutter)

  1. Red sengen, 2 minutter
  2. Hæng tøjet på plads, 4 minutter
  3. Ryd op på natbordet, ½ minut

Dagligstuen: 6 minutter  ( I praksis: 30 minutter)

  1. Støvsug, 1 minut
  2. Ryst puder og fold tæpper, 2 minutter
  3. Aftør bordplader og døre, 1 minut
  4. Læb bøger, blade og CD’er på plads, 2 minutter

Kilde: Maria Cilley, forfatter til bogen – “Sink Reflections” og websiden: www.flylady.net.

Det er min oplevelse at rengøringen varer det meste af en dag 🙂

Mit fagforbund 3F har på hjemmesiden i dag en proffessionel rengøringsdame på web-TV der giver gode råd om rengøring, se den her……………

 

Share This Post

Poststrejke

TV Syd skriver i dag:

Poststrejke


Det er postarbejderne på Sydjyllands postcenter på Snaremosevej i Erritsø, der har nedlagt arbejdet. Det gjorde de klokken to i nat, oplyser pressechef hos Postdanmark Grethe Jacobsen. Hun kender ikke årsagen til konflikten.
Men ifølge Jan Gregersen fra den lokale afdeling af 3F er de ansatte utilfredse med lønforhandlingerne
.
Citat slut.

Det er ikke rart for virksomheden og slet ikke for kunderne, når postens ledelse og især pressechefen for Post Danmark ikke kender årsagen til arbejdsnedlæggelsen. Et godt råd til postledelsen, spørg i 3F Fredericia inden I svarer på spørgsmål fra pressen 🙂

Share This Post