90 års fødselsdag

 Annonce.

Anker Henrik Jørgensen fylder 90 år den 13. juli 2012.

Anker Henrik Jørgensen fylder 90 år den 13. juli 2012.

 

Anker Jørgensen fylder 90 år

Socialdemokraterne inviterer til reception i anledning af, at vores tidligere formand og statsminister fylder 90 år.

Receptionen finder sted fredag d. 13. juli kl. 15-17 i Glassalen på Plejecentret Langgadehus,  Valby Langgade 97, 2500 Valby.

I stedet for eventuelle gaver ønsker Anker, at Amnesty International betænkes.

Der kan indbetales til følgende reg.nr. 2191, konto nr. 54 99 67 86 75. Betalingen mærkes med ”Anker”.

Hent invitationen som pdf her: Invitation til Anker Jørgensens 90 års fødselsdag

 

Lidt om………

Anker Henrik Jørgensen blev født 13. juli 1922 i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen. Som 5-årig blev han forældreløs og voksede op hos sin fars søster, tobaksarbejderske Karla Marie Sofie Jacobsen (f.1890 – d.1975), på Christianshavn.

Gift 1948 med Ingrid Kvist Pedersen (f.1922 – d. 1997), datter af værkfører Søren Pedersen og hustru Krestine Pedersen fra Pindstrup på Djursland. Ingrid og Anker Jørgensen fik fire børn (heriblandt sønnen Peter), og parret boede hele deres liv i Sydhavnen. I begyndelsen af 2008 flyttede Anker Jørgensen på plejehjemmet Plejebo fra lejligheden på Borgbjergsvej nr. 1, hvor flere statsoverhoveder har lagt turen forbi 3. sal til venstre. Selv i sine år som statsminister sagde han nej tak til at bo på Marienborg, men blev boende i sin lejlighed.

Share This Post