Regeringen beder om lov hos Dansk Folkeparti

De tre borgerlige ledere kan stå alene og tale om erhvervslivet og skattetrykket, som om at nu skal der tages fat. Liberal Alliance har anklaget tidligere borgerlige regeringer for at være svage og eftergivende, og Anders Fogh Rasmussens regime er blevet anset for et knæfald for Dansk Folkeparti og socialstaten.

Men den nye finanslov viser, at de tre borgerlige partier godt ved, at de skal ned på knæ foran Dansk Folkeparti for at få deres vilje.

Liberal Alliance ville have nulvækst i det offentlige forbrug, de tre partier blev enige om at skrive 0,3 procent i deres 2025-plan, og ganske kort tid efter præsenterer de en finanslov, som lægger op til enstigning på 0,5 procent i det offentlige forbrug – velvidende om, at de sandsynligvis ender højere oppe, efter de har været inde forbi Kristian Thulesen Dahl.

Læs hele artiklen i Information her……….

Og betalingen stopper ikke her, der skal sendes migranter og flygtninge hjem og sendes mere politi til grænsen, samt gives nogle kosmetiske goder til pensionisterne, som Dansk Folkeparti kan sole sig i.

Så lægger partiet stemmer til forringelser af de erhvervsfaglige uddannelser, nedskæring af Arbejdstilsynet, reduktion af registreringsafgiften, nedskæring på 1 mia. kroner af DSB, nedskæring af DR på det samme og meget mere af samme skuffe….

Der er intet nyt under den borgerlige himmel, jo en skjult topskattelettelse!

Må jeg lykønske den erhvervsaktive del af befolkningen med regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti, for endnu engang skal pensionisterne og overførselsindkomsterne betale gildet og skattelettelserne, for samtidigt at betale omkostningerne fuldt ud for regeringens gavebod.

Skattelettelser for alle, som det bliver formuleret af regeringen, er ikke skattelettelser for pensionister. Regeringen overser en million danskere, der har arbejdet hele deres liv. Det konstaterer jeg efter at have læst regeringens skatteudspil. Det er chokerende, siger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup.

Læs hans brev til Lars Løkke Rasmussen her……

Share This Post

Dansk Folkeparti er fortsat med aftale om boligydelsen

Dansk Folkeparti er fortsat bundet af den reducering af boligydelsen til pensionisterne, som man udskød i forbindelse med indgåelsen af finansloven for 2016. Bent Bøgsted har hævdet, at aftalen kun gjaldt for 2016. Finansordfører René Christensen, Dansk Folkeparti, talte sort i TV, da Ældre Sagen afslørede dansk Folkepartis aftale med regeringen om boligydelsen.

René Christensen afviste, at DF har fejlet i sagen, som har gjort, at partiet har fået Ældre Sagen, politiske modstandere og en stor del af landets pensionister på nakken.

Vi har overhovedet ikke fejlet. Vi har fået nogle bilag fra Finansministeriet, som ned til den sidste decimal var udpenslet. 93.000 husstande ville opleve et løft mellem 0 og 1200 kroner indfaset i 2020,” sagde René Christensen til Politiko.dk den 11. december 2015.

Det står i stærk kontrast til Ældre Sagens beregninger. 
Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kroner om måneden står til at miste 5.000 kroner om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag.

Med gårsdagens (21. april 2016) udmelding fra Claus Hjort må Bøgsteds udlægning derfor anses for at være skudt ned. Det er med andre ord fortsat det oprindelige beløb på i alt 1,4 milliarder kroner frem til 2020, der skal findes.

Aftale teksten fra Folketingets behandling af Finanslov 2016:
Aftaleparterne [er] enige om, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til FFL 2016, der svarer til provenuet for boligydelsespakken. Parterne er enige om at søge at udmønte budgetreguleringen indenfor boligydelsesområdet i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen.”

Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kroner om måneden står til at miste 5.000 kroner om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag?

Vi skal endnu engang opleve Dansk Folkeparti i rygsvømning om boligydelsen, for partiet skal inden Folketinget går på sommerferie stemme for en aftale, der fjerner 500 millioner fra boligydelsesområdet. Man kan vel ikke tage flere penge fra kontatnhjælpsområdet?

 

Share This Post

Kristian Thulesen Dahl lyver om boligydelse!

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er bogstavelig talt taget med bukserne nede om anklerne i sagen om de ældres boligydelse. Han har håbet ingen opdagede DF’s dobbeltspil, men Ældre Sagen har afdækket Dansk Folkepartis forsøg på at luske nedskæringerne ind af bagdøren.

Ældre Sagen advarede allerede 27. oktober – altså længe før Dansk Folkeparti medvirkede til at indgå aftalen – om konsekvenserne af at skære i boligydelsen.

Det viser et brev, sendt til alle Folketingets finansordførere, sundheds- og ældreordførere og beskæftigelsesordførere, som TV 2 er i besiddelse af.

Ældre Sagen skriver om boligydelsen:
Regeringens lovforslag om den såkaldte ‘boligydelsespakke’ vil medføre en række urimelige og uhensigtsmæssige konsekvenser for nogle af de svageste ældre i vores samfund. Derfor opfordrer Ældre Sagen til, at lovforslaget ikke vedtages.

Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kr. om måneden står til at miste 5.000 kr. om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag. 
Fra 2021 vil tabet være over 7.000 kr. om året i forhold til reglerne nu. Hvis huslejen er på 8.000 kr. om måneden bliver tabet fra 2021 på over 16.000 kr. Det er mange penge, hvis man kun har folkepensionen at leve for.
”Jo højere boligudgift du har, desto hårdere bliver du ramt. Regeringens forslag vil gå hårdt ud over pensionister med høje huslejer og lav indkomst – og især dem i plejeboliger”, siger underdirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen“.

Når Kristian Thulesen Dahl i medierne taler om Finansministeriet har givet ham og Dansk Folkeparti forkerte oplysninger om konsekvenserne ved Finanslovens besparelser 650 millioner på ældres boligydelse, så er det en direkte løgn.

Partiets ordfører har fra Folketingets talerstol oplyst om tallene fra Finansministeriet.

Du får, de for formanden Kristian Thulesen Dahl ukendte tal her:
DF_boligydelse

Det står i direkte modstrid til det han og Dansk Folkeparti lovede Danmarks befolkning og især de ældre medborgere i valgkampen.

DF_boligstøtte

Det er et klokkeklart løftebrud!

Dansk Folkeparti er ikke længere de ældres garanti mod sociale nedskæringer. Derimod er gabet mellem Dansk Folkepartis valgløfter på 79 milliarder øget med minusvækst i kommunerne og nedskæringer i boligydelser på 18 milliarder (Kilde Ældre Sagen).

Gabet udgør dermed godt 100 milliarder, hvem tror på det er realistisk Dansk Folkeparti kan indfri sine valgløfter? Det er “duer på taget” og “varmt lufts balloner”, der hurtigt afkøles.

 

Share This Post

Ensomhed er et samfundsproblem………

Jeg er medlem af Ældre Sagen, der skriver i dag på Facebook: “Ensomhed er tabu for de fleste. Men vi kan alle gøre noget. Start med at bryde tabuet ved at tale om ensomhed. Ensomhed trives nemlig ikke ret godt, når den hives frem i lyset.

Som Emilia van Hauen skriver: “Det særligt raffinerede ondskabsfulde ved ensomhed er, at jo mindre vi taler om den og deler den med andre, jo mere ensomme bliver vi.”

ensomhed_a

Jeg bringer et par uddrag af hendes kronik her:
Med dig bærer du måske endnu en bekræftelse på en fordom; nemlig at ensomhed mest er knyttet til ældre mennesker. Sådan er det ikke. Ensomhed rammer alle aldre. Også de voksne. Og de senere år mere og mere de unge. En undersøgelse, Rambøll/Analyse Danmark har lavet for JP, viser, at 40 pct. af de unge mellem 18 og 25 år føler sig ensomme.

Heldigvis gør nogen noget. Folkebevægelsen mod Ensomhed er en ny sammenslutning af over 40 organisationer og virksomheder, der har det erklærede mål at halvere antallet af ensomme fra 212.000 i dag til 106.000 i 2020. Det er et enkelt budskab, der er til at forstå. Og som bliver fulgt op af mange forskellige tiltag, der helt basalt set skal være med til at mindske afstanden mellem mennesker, der ønsker at mødes og skabe fælles liv og udveksle historier og identiteter.

Røde Kors har f.eks. den succesfulde besøgs ven ordning, og Ældresagen bidrager med et stort fællesskab med mange aktiviteter, hvor frivillige henter de ensomme, så de ikke selv skal bryde den første is, for noget af det sværeste som ensom er nemlig at møde op alene. Men deres vigtigste formål er måske i virkeligheden overhovedet at sætte emnet på vores fælles dagsorden.

Læs hele Emilia Van Hauens kronik på Jyllands Posten.

Personlig er jeg selv besøgsven via Ældre Sagen.

Dermed håber jeg, at jeg gør en forskel for mine medmennesker, ensomme eller ej. Det er også givende for mig personligt.

 

Share This Post