Jeg frygter med god grund at blive gammel……….

Et enigt Folketing besluttede i juni sidste år at nedsætte en hjemmehjælpskommission.

Kommissionen har haft til opgave at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordan de allerede tildelte ressourcer kan anvendes bedst muligt på området. Og hovedformålet har været at sikre ældre borgeres livskvalitet.

I dag udkommer kommissionens rapport.

Thomas Børner, formand for Hjemmehjælpskommissionen, siger i en pressemeddelse:
Der er behov for at gentænke måden at yde hjemmehjælp på. Ældre borgere, som har mulighed for at forbedre deres funktionsevne, skal først og fremmest have hjælp til at fortsætte med deres hidtidige liv.

Princippet om hjælp-til-selvhjælp i den sociale lovgivning skal have nyt liv, og vi bør gøre aktivt brug af teknologiske hjælpemidler. På den måde kan flere ældre få flere år uafhængig af hjælp.

Det er til gavn for de ældre, fordi det at være selvhjulpen og uafhængig giver mere livskvalitet, og det er med til at sikre, at hjemme plejens ressourcer kan bruges der, hvor behovet er størst.” Citat slut.

Den typiske hjemmehjælpsmodtager er en svækket enlig kvinde over 80 år, med så lav indkomst, at hun typisk modtager fuldt pensionstillæg. Desuden har denne gruppe af hjemmehjælpsmodtagere sædvanligvis aldrig brugt internettet. Derfor kan ny teknologi, som for eksempel en robotstøvsuger ofte fremstå skræmmende og ukendt. Kilde: Ældresagen.

I et år har Hjemmehjælpskommissionen arbejdet med at finde en løsning på, hvordan en forventet fordobling af antallet af ældre over 75 år – fra 400.000 i 2012 til 800.000 i 2042 – kan klares.

Det skal ske inden for den nuværende økonomiske ramme. På den baggrund skal man læse kommissionens rapport, det er vigtigt at notere sig i den kommende politiske debat.
Ældre borgere skal i højere grad trænes op til at blive selvhjulpne, de skal “rehabiliteres” – (sagt med et fint ord) – til selv at kunne klare støvsugningen, gulvasken eller opvasken, skriver hjemmehjælpskommissionen i sin rapport.

Kritisk kan man sige, de skal ikke have menneskelig omsorg, hvilket er det vigtigste, for de mange ensomme mennesker, der sidder alene i deres boliger i det danske ganske land.
De er ensomme fordi deres venner, nærmeste familie er faldet fra på grund af alder. Børn og børnebørn besøger dem ikke hver dag, så det eneste lyspunkt er når hjemmehjælperen en gang, måske flere gange af hængigt af behovet for hjælp, dukker op i den ensomme ældres hjem.
De skal derfor have en robot støvsuger eller andre elektroniske hjælpemidler, som kan hjælpe med at fastholde dem i eget hjem og dermed i isolationen. Man kan ikke tale med en robotstøvsuger eller få en varmende kommentar! (Endnu – om det sker i fremtiden kan jeg kun gisne om!)

Jeg mener, at den ældres sociale behov er vigtigere end besparelser i kommunerne og samfundet. Det må man ikke sætte overstyr med elektroniske hjælpemidler. Den daglige kontakt for de ensomme ældre må ikke personificeres med en robotstøvsuger, men derimod mener jeg man skal se på om vores ældreboliger og plejehjem opfylder de behov, som vores ældre medborgere har i dag med den længere levetid danskere har i dag.
Selvom der er sket en udvikling af plejehjem, så er der behov for at se kritisk på den boligform, hvor de sidste års investeringer primært er gået på at forbedre arbejdsforholdene for de ansatte – ikke indretningen og værdien for beboeren….
Jeg præciserer, det er vigtigt med gode arbejdsforhold for de ansatte, men nu er der behov for at se på forholdene og beh0vene for beboeren – de sidste mange års tema om “Borgeren har det bedst i eget hjem“, det må og skal revideres med baggrund i nye boligformer for dem.
Det skal være sjovt at blive ældre………….

aeldre
Den ældre er ikke en belastning, men en ressource, som kan bruges i ældreforsorgen ved inddragelse af den ældre. Her må lovgivningen ændres, så de mange institutionelle regler og lovgivning ikke forhindrer det. I dag pacificerer man de ældre. De må for eksempel ikke deltage aktivt i madlavningen på grund af fødevarelovgivningen.

Citat fra Ældresagen: “Hjemmeplejen skal ses, som det, den er: En hjælp, der kan forbedre livskvalitet og trivsel for den svage ældre, der samtidig kan bevare indflydelsen og medbestemmelsen over eget liv“.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: (Kilde: Socialministeriets webside)
Hjemmehjælpskommissionens arbejde er et vigtigt bidrag til, hvordan fremtidens hjemmehjælp skal se ud. Kommissionens rapport bekræfter mig i, at vi kan gøre det bedre for de ældre, hvis vi vender hjemmehjælpen på hovedet. Frem for at yde lidt hjælp i flere år, så skal vi give intensiv hjælp i en kortere periode, så borgeren kan genvinde sine færdigheder og leve et liv mest mulig i overensstemmelse med sit hidtidige liv. Vi skal se borgeren som en aktiv medspiller frem for en passiv modtager af hjælpen. Det er for mig en værdig måde at blive ældre på. Det vil jeg tage med, når jeg til efteråret præsenterer et ældrepolitisk udspil.”

Socialministeriet skriver: “Regeringen nedsatte i Hjemmehjælpskommissionen i juni 2012. Kommissionen er sammensat af 12 personligt udpegede medlemmer. Den har haft til opgave at beskrive udfordringerne på hjemmehjælps-området og komme med forslag til, hvordan ressourcerne kan anvendes bedst muligt“.

Læs rapporten her …….  i form af en sammenfatning af rapporten eller den fulde rapport her…….

Share This Post