Æres den, der æres bør………

Endelig kom der en sag, hvor jeg er fuldstændig enig med Lars Løkke………

Det er en skuffet statsminister, der torsdag aften reagerer på, at USA’s præsident, Donald Trump, trækker sit land ud af klimaaftalen fra COP21-topmødet i Paris.

– Det kan have en effekt på andre lande, som bliver inspireret til at stå af og køre fribillet, siger Lars Løkke Rasmussen (V) til TV2 ifølge Jyllands-Posten.

– Så jeg synes, at han har et moralsk ansvar som verdens mægtigste leder, og det synes jeg, at han svigter her til aften, tilføjer statsministeren.


Parisaftalen lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes under maksimalt 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. I 2016 lå det på cirka 1,3 grader over.

Senest sendte Løkke torsdag eftermiddag sammen med sine fire nordiske statsministerkolleger en appel til præsidenten om at blive i Parisaftalen.

Her skrev de:

I Paris i december 2015 afgav globale ledere et løfte. Til vores børn. Til fremtidige generationer. Til verden.

– Vi må reducere den globale opvarmning. Effekterne af den er allerede synlige i alle delområder af vores planet.

– Det er afgørende, at alle parterne holder fast i aftalen. Vi opfordrer dig indtrængende til at vise globalt lederskab og træffe den rigtige beslutning.

 

Share This Post

Nulvæksten fortsætter i kommunerne

Nulvæksten fortsætter og kommunerne afleverer årligt 500 mill. kroner, så det er ikke en sejr for KL. Dertil skal lægges, at finansministeriet har beregnet kommunerne skulle tilføres 2 mia. kroner for at bevare det nuværende serviceniveau……

KL-aftale_2017

 

KL-formand Martin Damm fremhæver også, at KL i løbet af forhandlingerne har presset regeringen til at acceptere et højere anlægsniveau, end finansminister Claus Hjort Frederiksen ellers har stået fast på.

Kommunerne må i 2017 investere i nybyggeri og vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner, veje og så videre for 16,3 milliarder kroner. Det er ikke så meget, som kommunerne havde ønsket, men det er over 1 milliard højere, end hvad regeringen længe holdt fast på. Det er helt afgørende for kommunerne, at vi nu trods alt får et rimeligt niveau for anlægsinvesteringer. Og det er nøglen til, at kommunerne kan foretage de nødvendige omstillinger til den demografiske udvikling,” siger Martin Damm.

Han er helt bevidst om, at det ikke er en guldrandet aftale:

Det er stramme økonomiske tider. Vi skal stadig spare, og vi står stadig over for store udfordringer med udgiftspres på en række områder. Det gælder ikke mindst i forhold til flygtningepresset og stigende udgifter på social- og sundhedsområdet. Men nu er det kommunalpolitikerne, der kan træffe de nødvendige prioriteringer.” Kilde: KL.dk

Selvom venstremanden Martin Damm forsøger at sælge økonomiaftalen som en delvis sejr for KL og kommunerne, så skal der betales ved kasse 1 i de kommende år med 500 millioner kroner tillagt effekten af nulvækst, der for året 2017 udgør godt 2 milliarder kroner.

Der vil også i 2017 skulle skæres på kernevelfærden……. se den samlede aftale for 2017 her….

 

Share This Post

“Søren Pape er en satsning”, sagde Per Stig Møller

…., tiden har vist den konservative nestor havde mere end ret!

De Konservatives nye formand Søren Pape Poulsen vred i sin tid som Viborg-borgmester armen rundt på et energiselskab i store økonomiske vanskeligheder for at få det til at købe navnet på ­byens lokale fodboldstadion.

Energitilsynet har ved den nyligt foretagne benchmarking pålagt Energi Viborg A/S et effektiviserings krav på 1.151.886 kr. i 2012, og da selskabet endnu ikke har fundet ud af, hvordan det skal finansieres, finder tre medlemmer det (ikke) økonomisk forsvarligt på nuværende tidspunkt at pålægge dette selskab en merudgift til en sådan markedsføring.”

Energi Viborg havde netop været igennem en afskedigelsesrunde, og senere i samme referat fremgår det, at den seneste budgetopfølgning, der var få måneder gammel, “ikke levner økonomisk råderum til, at dette selskab pålægges en markedsføringsudgift af den omtalte størrelse“.

Referatet er fra den 21. september 2011, hvor bestyrelsen i Energi Viborg skulle tage stilling til købet af stadion navnet. Referatet er sendt til borgmesteren før byrådsmødet.

sagen_kort

Det er jo ingen hemmelighed for nogen, at Viborg FF har stået i nogle store udfordringer med at få tingene til at hænge sammen. Der er jo ingen grund til at skjule, at det også er i det lys, at man overvejer fra kommunal side, om man skal gå ind og købe nogle flere ydelser hos virksomheden“, sagde Søren Pape Poulsen på byrådsmødet i Viborg.

Så kan det vist ikke siges tydeligere, at der er tale om støtte til fodboldklubben og her gælder Søren Pape Poulsens undskyldning ikke med Energiselskabet Energi Viborg genforhandler en kontrakt om stadion navnet med Viborg FF i disse dage.

kongerække_konservative

Tegning: Roald Als, Politiken.

Det ser ud til det er et klart valg Lars Barfoed har truffet med at tildele den ukendte borgmester fra Viborg det politiske førerskab i Det Konservative Folkeparti. Uroen fortsætter i partiet med Søren Pape Poulsen ved roret, hvor det udstilles for den danske befolkning, at den nye konservative leder har en moral på højde med Venstres leder “bilags Lars Løkke”, desværre.

Det er IKKE politik man tvinger en bestyrelse for et aktieselskab at støtte en professionel fodboldklub med 3,25 mill. kroner over 3 år, selvom det er økonomisk på røven. Der behøver man ikke være jurist for at gennemskue det, ej heller embedsmand i Viborg Kommune.

Lidt sund fornuft er nok……..

Søren Pape Poulsens første uge som konservativ leder ligger i ruiner. Det ser ud til debatten om den konservative politik må vente en uge eller to mere, før han er meget ramponeret fri af sponsorsagen.

Share This Post

Direkte borgmestervalg?

Der er tanker om ændring af den kommunale valglov med baggrund i sidste valgs kaotiske konstitueringer i en del kommuner.

Dansk Folkeparti mener der skal være direkte valg til borgmesterposten.

Det mener jeg er en utopisk tanke, der vil ødelægge arbejdet i den nyvalgte kommunalbestyrelse, fordi man derved kan opleve den folkevalgte borgmester skal være borgmester med et politisk flertal i mod sig i mange tilfælde.

En anden ting der taler mod direkte valg er den siddende kommunalbestyrelses flertal dermed ikke kan vælge sin leder i det kommende byråd og dermed sikre et godt samarbejde i de kommende 4 år.

Jeg vil gerne foreslå følgende ændring til denne konstituering:
Når konstitueringen er på plads på valgnatten, så indgåes en skriftlig juridisk bindende aftale for den aftalte konstituering, gerne med en kommunal embedsmand som “pennefører” for bordenden.

Så nemt kan det gøres 🙂

Share This Post