Grænseaftale og “aftrædelsesreform” er bortfaldet!

Jeg kan ikke forstå “efterlønsreformen” ikke kan genforhandles!
 
Grundlovens §41 Stk. 4.
Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget…..
 
Se, dette er yderst interessant i forhold til grænseaftalen, tilbagetrækningsreformen. Disse er nemlig ikke endeligt vedtaget endnu. Og forslagene er bortfaldet ved udskrivelsen af valget.
 
Ole Sohn (SF) har været ude at fortælle grænseaftalen ophæves. Den var Dansk Folkepartis betaling for afskaffelsen af efterlønnen. Jeg erkender Dansk Folkeparti ikke er enig i mit synspunkt, men det er ren kosmetik fra Pia Kjærsgaard og partiet at påstå den er bevaret. Den er så forringet, så befolkningen i praksis vil fravælge efterløn, en smart måde at afskaffe den på!
 
Der kan i forhold til Lars Løkkes kraftige udmelding på valgnatten om det eksisterende forlig om “Aftrædelsesreformen” kun være tale en moralsk binding mellem de fire partier, for den juridiske binding findes ikke i forhold til grundloven.
 
Men hvad vil Dansk Folkeparti, når de er færdige med at skælde deres borgerlige samarbejdspartnere ud på landsmødet i Herning? Og partiet må erkende betalingen for “aftrædelsesreformen” – grænseaftalen – er væk?
 
Hvis Pia vil leve op til prædikatet, “Vi er et socialt ansvarligt parti“, så er hun og partiet nød til at se på de sociale konsekvenser for de medarbejdere, der falder uden for A-kassesystemet i juni 2012, de unge – der ikke får en ungdomsuddannelse, de ældre mennesker – der fysisk ikke kan klare deres arbejde.
 
Reglerne for førtidspensionering er strammet meget op og vil ikke fange mange af dem, der før gik på efterløn, fordi de ikke fysisk kunne klare arbejdet længere.
 
Det haster Pia og det er ikke nok med en skarp oppositionsrolle i Folketinget, der kræves handling fra dig og dit parti.
Share This Post