Har den ekstreme højrefløj en moral?

Jeg kan læse i dagens aviser, at den ultraliberale lederskribent og debatredaktør Christopher Arzrouni på Børsens fortsætter sit forsvar for at beskylde statsministeren for at græde uægte tårer ved terror ofrenes bisættelser.

Christopher_Arzrouni

Er der slet ingen moral på den danske politiske højrefløj?

En ting er denne lederskribent har fået sin gode uddannelse betalt af de lavt lønnede danske skatteydere, så græder han som et andet barn for at opnå del i velfærdssamfundets goder.

Ak ja, min afstand fra ham kan ikke beskrives med få ord.

Det må få DR2 Deadline – til at afstå fra at bruge ham som politisk kommentator, hvis man vil bevare TV kanalens troværdighed.

Jeg er enig med Jørn Steen Jensen, der skriver på mit Facebook indlæg:

Hvad giver en journalist ret til at tvivle på vores statsminister følelser ved en begravelse, jeg kan sommetider godt blive i tvivl om journalister er overmennesker der hele tiden skal belærer os med deres bedrevidende og manglende forståelse af almindelige mennesker viden og holdninger.

Vi behøver ikke jeres personlige politiske og mandschauvinistiske holdninger, men der imod en informativ og dybdegravende journalistik for at gøre os klogere på samfundet“.

Share This Post

Jeg er også forfærdet…………..

Jeg er også forfærdet over de to voldshandlinger i København med 2 dræbte civile borgere og 5 sårede politifolk. Jeg sender mine bedste ønsker til de pårørende i disse vanskelige timer, for det tab, de har haft ved disse meningsløse forbrydelser.

krudttonden

En 55 årig mand blev dræbt og 3 politifolk såret ved terroraktionen ved Krudttønden på Østerbro.

Finn Nørgaard, 55-årige film-mand, blev lørdag likvideret på klos hold ved Krudttønden på Østerbro

Men terrorangrebet bliver opklaret fuldt ud, det er jeg sikker på. Regeringen og statsministren har handlet hurtigt og effektivt.

Det menes aktionen klokken 01 natten til søndag ved Synagogen i København er udført af den samme gerningsmand.

En 30 årig jødisk vagt blev dræbt og 2 politifolk såret. Der deltog 80 gæster i en konfirmationsfest i det jødiske menighedshus.

En 37 årig jødisk vagt blev dræbt og 2 politifolk såret. Der deltog 80 gæster i en konfirmationsfest i det jødiske menighedshus.

37-årige Dan Uzan blev skudt natten til søndag foran synagogen i Krystalgade i Indre Købehavn,

Det er ikke muligt at sikre sig 100 procent mod terrorhandlinger udført af en ekstremistisk terrorgruppe eller en enkelt person. Det er ikke muligt i et åbent demokratisk samfund, men det er heller IKKE muligt i en politistat, som jeg ikke ønsker Danmark skal udvikle sig til.

De to skudaktioner i går må ikke medføre en overbudspolitik mellem folketingets partier om nye restriktioner og dannelsen af en politistat.

Den bedste metode til at bekæmpe terror er et demokratisk åbent samfund.

Det har de mange kvalificerede vidneudsagn til politiet bevist. Det har medført at den formodede terrorist blev forsøgt anholdt og dræbt af politiet inden for et døgn.

Jeg agter at leve som hidtil og opfordrer alle danskere til det samme. Danmark er det samme samfund i morgen, som det var i fredags. Jeg vil fortsat leve uden frygt, men opmærksom på det, der sker omkring mig.

Efterskrift.

Omar Abdel Hamid El-hussein er den formodede terrorist, som blev dræbt i ildkamp med politiet på hjørnet af Svanevej og Frederikssunds vej i København.. Han deltog ikke rigtigt i de sociale arrangementer. Han var aldrig til skolefester eller var ude at drikke øl med os andre, siger tidligere klassekammerat til Omar Abdel Hamid El-Hussein Victor til Ekstra Bladet.

Share This Post

Brug ikke fransk terror til at dyrke fremmedhad i Danmark…..

Uanset politisk standpunkt, tro eller overbevisning, så tager jeg personligt stærk afstand fra en ekstrem terrorcelle begår mord på 10 medarbejdere på det franske satiriske magasin Charlie Hebdo samt 2 franske politifolk.

Vi skal værne om vores grundlovs sikrede ytringsfrihed i Danmark, der er ingen tvivl om der i Danmark er mennesker der er mod denne. Samtidig skal vi have det for øje, at ytringsfrihed er en frihed – ikke en pligt – til at ytre sig om alt……….. Men ytringsfriheden skal der kæmpes for.
charlie

Dansk Folkeparti og Venstre fortsætter deres kamp om indvandre politikken og danskernes “indre svinehund”, først nævnte med at forlange grænsebomme og sidstnævnte på en smartere og sværere gennemskuelig facon ved at hylde ytringsfriheden.

Men jeg mener, det er grotesk man udnytter den tragiske franske terroraktion til at fremme den “danske indre svinehund”.

Dansk Folkepartis EU stemmesluger Morten Messerschmidt forlanger grænsebomme…..

DF_Messe

Jeg er enig med David Trads…….

Morten Messerschmids mentor og politiske forbillede Pia Kjærsgaard misbruger og den tragiske terroraktion til at fremme det danske fremmedhad…….

DF_censur

Hvorfor i alverden skal man genoptrykke flere år gamle Muhammed tegninger? Formålet med Pia’s ønske er ene og alene et ønske om at provokere og fremelske dansk fremmedhad. Fri os fra denne forsimplede indgang til forståelse af den franske tragedie.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen sagde den 6. januar 2015 til Politiken: ” Der er religionsfrihed i Danmark, men ortodokse muslimer kan aldrig blive danskere. Deres værdier ligger alt for langt fra de danske“.

Det synspunkt viser Dansk Folkepartis synspunkt i al sin intolerante snæverhed. Der er ortodokse jøder, katolikker og græsk katolske, der fungerer fint i det danske samfund.

Venstres kamp om den politiske dagsorden med Dansk Folkeparti om indvandrerpolitikken er velkendt.

Venstre_fransk

Lars Løkkes Facebook opdatering 7. januar 2015, klokken 20.

 

Venstres leder forsøger sig med at gøre den franske terroraktion til en kamp med islam og muslimerne om det demokratiske danske samfund….. der sker retfærdigvis på en mere smart måde end Dansk Folkepartis facon. Budskabet fra Venstres leder er tydeligt…………. Islam er farlig………..

Det skal fortælles her, at mange danske muslimske foreninger har taget stærk afstand fra den franske terroraktion i går.

Lad derfor ikke lade den tragiske terroraktion blive til endnu et bål af fremmedhad og had mod muslimer. Jeg tror på, at vi ved en åben og ærlig dialog kan fungere sammen i et multietnisk samfund. Vi opnår intet ved at lægge muslimer og Islam for had.

Vi skal ikke tvinge svinekød i halsen på muslimer, som Dansk Folkeparti vil det!

 

Share This Post