Er det Løkke?

Ja der er fejl i overskriften, men det det er en henvisning til vores nye statsminister i Danmark!

Lars Løkke Rasmussen er citeret for i MetroXpress ved overdragelsen af Statsministeriet Palmesøndag, 6. april 2009,  for at sige til den afgående statsminister Anders Fogh Rasmussen:
Siden 1994 har mit liv været karakteriseret af at løse opgaver du har givet mig. Jeg bilder mig ind, at når du bliver ved med at give mig opgaver, er det fordi, du mener, at prognoserne for, at jeg gør det ordentligt, er rimelig gode, citat slut.

Nu er Løkke så blivet salvet i dampen af Lene Espersens CO2 røg fra den 180.000 kroners flybillet fra Algarvekysten, som åbenbart var nødvendig for at krone og salve Venstres næstformand som ny statsminister i Danmark, pudsigt nok på en Palmesøndag! Kunne det ikke være klaret med et mobil opkald?

DR og TV 2 har travlt med at profilere den ny statsminister og den afgående statsminister fører sig frem i Tyrkiet og falder en sen nattetime ned af en trappe, og var det ikke for hans image, så ville jeg tro han havde været fuld, men Fogh drikker ikke…….
og når han gør det så er det kildevand.

Han sagde ikke undskyld, men hvad sagde han så?

En lukning af Roj TV er vel forestående, for prisen for tyrkernes gunst skal erlægges i den handling, når Fogh nu ikke vil sige undskyld til dem. Disse Muhammed tegninger vil nok altid klæbe til ham.

Tilbage til indgangsreplikken ER DET LØKKE med Lars som statsminister? Indtil nu er det ikke meget medierne har beskrevet om Lars Løkke Rasmussen visioner om fremtidens Danmark. Det Lars selv siger, er at der skal være “krudt i kælderen” og en “fast hånd om rattet”. Og hvad så?

Indpiskeren Claus Hjort Frederiksen, det sikre kort, skal styre økonomien og ikke mindst Lars Løkke, så han ikke glemmer han er venstremand 😉
……………………………og bilagene for sine møder.

Den stride kone, Inger Støjberg, skal styre beskæftigelsen i Danmark. Det gør hun med meldingen om, at arbejdsløs mere i Danmark – er en for meget!

Hun får rigeligt at se til, for der kommer titusinder flere ledige i den kommende tid.

Grunden til hun siger sådan er i al sin enkelthed, at Venstre og regeringen med den udmelding vil forsøge at hente den tabte Gallup ind ved socialdemokratisk retorik, men lad os nu se det reelle indhold i den udmelding.

Samtidigt har hun sagt, som politisk ordfører for Venstre:
Jeg så, at der var 13.000 ledige stillinger på Jobnet.dk, så chancen for at få et nyt job er stor for dem, der skulle blive fyret”.  Jeg gætter på det er hendes sande holdning, så derfor bliver det en varm periode for de arbejdsløse, med en beskæftigelsesminister, der ved så lidt fagligt om sit område og som ydermere kalder LO for “Løgn og Opspind”. Det tyder ikke på den store respekt for en af de vigtigste aktører på det danske arbejdsmarked!

Min kommentar – for at blive på Inger Støjbergs debatniveau DI (Dansk Industri) er lig med Decadense og Inkompetance…………. nej, sådan vil jeg aldrig kalde en saglig part på arbejdsmarkedet!

Hendes forgænger Claus Hjort Frederiksen, stod for den modsatte holdning, nemlig at udsulte de ledige, for så var de motiverede for at søge et job. Men lur mig, om det ikke snart blive Inger Støjbergs holdning?

Så er der Karen Ellemann i Indenrigs- og Socialministeriet, som gør en lyn karriere med sin fars godkendelse! Hendes primære kvalifikation er et job i en bagerforretning, en læreruddannelse og endelig 5 års medlemsskab af en kommunalbestyrelse på guldkysten.

Så hun er godt rustet og Lars Løkke har virkeligt satset her, men i Poker spil kommer de største gevinster ved at satse hele butikken og bluffe sine modstandere.

Med de ord vil jeg byde Lars Løkke Rasmussen velkommen som statsminister.

 Pia Kjærsgaard svinger taktstokken i VKO regeringen. Tegning morteningemann.dk og EkstraBladet

Han er undertippet fra starten og han har store problemer foran sig, men det betyder ikke opposionen får det lettere med ham på posten, for han kan meget vel gå hen og score folkeopponionen i de 2½ år, som han kan sidde for bordenden i dansk politik med støtte fra Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti.

Så kommer vi frem til essensen i dansk politik, hvad vil opposionen, er det stadig vejen frem at arbejde VKO ud af regeringskontorerne?

Eller skal opposionen ikke hellere fremlægge en klar alternativ politik med visioner for udviklingen af Danmark og dansk politik? Med Peter Christensen, som politisk ordfører, vil retorikken blive skærpet markant og opposionen blæiver med ham nød til at smide fløjlshandskerne og give “råt for usødet” tilbage på hans kommende uhyrlige angreb på SF og Villy Søvndal.

Der må være mange muligheder her, for den kommende næstformand for Venstre – Kristian Jensen – har ikke vist mange politiske visioner som skatteminister, ud over nedskæringer af statsadministrationen, herunder SKAT.

Han har på det nærmeste nedlagt Skat, så der i dag er mangel på toldere ved grænser og i lufthavne. 

Skatteligningen i Danmark fungerer på et meget lavt blus. Kristian Jensen skal som ny næstformand for Venstre udvikle deres nye politiske visioner.  Kan han overraske med politiske visioner, jeg tror det ikke!

Share This Post