Venstre løber fra sit ansvar i togskandale………

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen mener det er Nyrup regeringen, der har skylden for DSB’s togskandale!

Nu har vi ikke forventet han og Venstre skulle påtage sig et ansvar for deres regeringsførelse selvom de har haft magten i over 10 år!!!

Venstre løber fra ansvaret i togskandalen.

Venstre løber fra ansvaret i togskandalen.

Der er et par detaljer som den gode hr. Lorentzen burde have øje for inden han giver regeringen Nyrup Rasmussen skylden for togskandalen.

Venstre har haft magten siden den 20. november 2001 og frem til oktober 2011. Derfor har statsminister Helle Thorning-Schmidt ret i sin påstand fra pressemødet i dag, at togskandalen er arvesølv fra Venstre.

En gennemgang af tidslinien viser klart Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen og Venstreregeringen har ansvaret for togskandalen. Døm selv……………..

 

Der mangler handlig fra Venstre regeringen i 10 år........

Der mangler handlig fra Venstre regeringen i 10 år........

Share This Post

Min 1.maj tale……

Jeg var til fødselsdag i går med mit barnebarn og kom meget sent hjem i nat, så jeg sov rigtigt længe i dag, så længe, så jeg missede 1. maj mødet i Tambourgs Have i dag klokken 12:30.

Derfor  – for ikke at svigte den politiske festdag – som 1. maj er i arbejderbevægelsen – vil jeg skrive min egen 1. maj tale her på min weblog:

Her den 1. maj holder vi vores store festdag i arbejderbevægelsen, som det er sket igennem flere generationer, siden vores bevægelse startede for over 120 år siden.

Dagen i dag startede med et solidt regnvejr og slutter i skrivende stund med flot solskin og varme, det er en rigtig god forårsdag.

Lad os tro på det er symbolsk for det politiske liv i Danmark i årene fremover!

Vi har haft en borgerlig regering med partiet Venstre i spidsen, først med Anders Fogh Rasmussen og senere Lars Løkke Rasmussen, som ledere, der har ført Danmark i krig, først i Irak og senere i Afghanistan. Mange danske soldater er dræbt og mange flere sårede i en politisk totalt forfejlet krig, hvis vigtigste mål måske var at få valgt Anders Fogh Rasmussen til generalsekretær i Nato!

Det mål lykkedes, men vi står tilbage i med en nitter! En krig, der ikke kan vindes, men den vil højst sandsynligt tabes.

Vi står med et historisk højt underskud på Danmarks Riges Finanslov. Man kan med et historisk tilbageblik, citere tidligere fianansminister Knud Heinesen, for at sige, den borgerlige regering med Claus Hjort Frederiksen i spidsen styrer Danmark mod den økonomiske afgrund, samtidig med de rige i vores land får skattelettelser på over 325.000 kroner årligt.

Vores skoler bliver udsat for store besparelser, som betyder mange lærere fyres. Den effektive undervisningstid er i mange skoler nedsat til lidt over 4 dage, for der bruges uuddannede lærere i 20% af timerne i rigtig mange folkeskoler.

Andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, udgør i dag 20%, hvilket er katastrofalt for de unge og ikke mindst for det danske samfund, samtidig taler økonomer og arbejdsmarkedsforskere om afskaffelse af efterlønnen. Var det ikke bedre de 20% af hver ungdomsårgang fik en uddannelse og dermed indgår i arbejdsstyrken fremfor at havne på overførselsindkomst?  

Sygehusene lider under den borgerlige regering, der med skiftende borgerlige sundhedsministre har udsultet de offentlige sygehuse systematisk, selvom regeringen og dens spindoktorer forsøger at bilde den danske befolkning ind, at der er sket en udvidelse af vores sygehusvæsen. Den udvidelse af personalet den borgerlige regering praler af, det er primært en konvertering af vikarpersonale til fastansat personale.

Men der mangler stadig hænder til det basale behov  for sygehusenes drift. Samtidig tvinger regeringen regionerne til at fyre sundhedspersonale. Det hænger ikke sammen!

Plejehjems- og ældresektoren mangler ressourser. Det kan ikke være rigtigt de ældre eller svagelige på plejehjemmene og hjemme privat ikke får den rigtige pleje og omsorg. Der er ældre der ligger i deres seng i hele døgn uden pleje, fordi der ikke er personale nok. Der er ældre der ligger hjemme i derews hjem med våde beskidte bleer i alt for mange timer.

Nu er det vi kommer til vejrskiftet – en anden måde at se samfundet på – en anden måde at udvikle velfærdssamfundet på! For at drage paralellen til dagens vejr, så klarer det op med et politisk systemskifte, med en regering baseret på S – SF, med vægt på udvikling og ny økonomisk fremdrift i det danske samfund baseret på nye investreringer i ny teknologi, infrastruktur og uddannelse!

Det er en skrøne Socialdemokraterne ikke kan føre økonomisk politik. 

Regeringen Poul Nyrup Rasmussen overlod ved dens valgnederleg i 2001 en stærk økonomi til Anders Fogh Rasmussen. Det har de efterfølgende borgerlige regeringer soldet op i de 9 år, hvor de har haft magten.

Det er et problem for Danmark, at de borgerlige regeringer har givet den bedst stillede 4.del af befolkningen skattelettelser fremfor at bruge pengene på ny teknologi, investering i infrastruktur og uddannelse.

Derfor tror jeg på året bringer et valg til Folketinget. Det uundgåelige valgnederlag til statsminister Lars LøkkeRasmussen, giver mulighed for en hel ny politik i Danmark med Helle Thorning-Smidt, som Danmarks første kvindelige statsminister.

Det betyder et nyt afsæt for udviklingen af Danmark i årene  fremover.

Jeg ønsker alle en god 1. maj 2010.

Det er mit bidrag til festdagen for arbejderbevægelse, når jeg nu ikke selv kom til 1. maj møde i Tambourgs Have i Varde Kommune 🙂

Du kan læse Helle Thorning-Smidts og Socialdemokratiets officielle 1. maj tale her.

Share This Post

Er det Løkke?

Ja der er fejl i overskriften, men det det er en henvisning til vores nye statsminister i Danmark!

Lars Løkke Rasmussen er citeret for i MetroXpress ved overdragelsen af Statsministeriet Palmesøndag, 6. april 2009,  for at sige til den afgående statsminister Anders Fogh Rasmussen:
Siden 1994 har mit liv været karakteriseret af at løse opgaver du har givet mig. Jeg bilder mig ind, at når du bliver ved med at give mig opgaver, er det fordi, du mener, at prognoserne for, at jeg gør det ordentligt, er rimelig gode, citat slut.

Nu er Løkke så blivet salvet i dampen af Lene Espersens CO2 røg fra den 180.000 kroners flybillet fra Algarvekysten, som åbenbart var nødvendig for at krone og salve Venstres næstformand som ny statsminister i Danmark, pudsigt nok på en Palmesøndag! Kunne det ikke være klaret med et mobil opkald?

DR og TV 2 har travlt med at profilere den ny statsminister og den afgående statsminister fører sig frem i Tyrkiet og falder en sen nattetime ned af en trappe, og var det ikke for hans image, så ville jeg tro han havde været fuld, men Fogh drikker ikke…….
og når han gør det så er det kildevand.

Han sagde ikke undskyld, men hvad sagde han så?

En lukning af Roj TV er vel forestående, for prisen for tyrkernes gunst skal erlægges i den handling, når Fogh nu ikke vil sige undskyld til dem. Disse Muhammed tegninger vil nok altid klæbe til ham.

Tilbage til indgangsreplikken ER DET LØKKE med Lars som statsminister? Indtil nu er det ikke meget medierne har beskrevet om Lars Løkke Rasmussen visioner om fremtidens Danmark. Det Lars selv siger, er at der skal være “krudt i kælderen” og en “fast hånd om rattet”. Og hvad så?

Indpiskeren Claus Hjort Frederiksen, det sikre kort, skal styre økonomien og ikke mindst Lars Løkke, så han ikke glemmer han er venstremand 😉
……………………………og bilagene for sine møder.

Den stride kone, Inger Støjberg, skal styre beskæftigelsen i Danmark. Det gør hun med meldingen om, at arbejdsløs mere i Danmark – er en for meget!

Hun får rigeligt at se til, for der kommer titusinder flere ledige i den kommende tid.

Grunden til hun siger sådan er i al sin enkelthed, at Venstre og regeringen med den udmelding vil forsøge at hente den tabte Gallup ind ved socialdemokratisk retorik, men lad os nu se det reelle indhold i den udmelding.

Samtidigt har hun sagt, som politisk ordfører for Venstre:
Jeg så, at der var 13.000 ledige stillinger på Jobnet.dk, så chancen for at få et nyt job er stor for dem, der skulle blive fyret”.  Jeg gætter på det er hendes sande holdning, så derfor bliver det en varm periode for de arbejdsløse, med en beskæftigelsesminister, der ved så lidt fagligt om sit område og som ydermere kalder LO for “Løgn og Opspind”. Det tyder ikke på den store respekt for en af de vigtigste aktører på det danske arbejdsmarked!

Min kommentar – for at blive på Inger Støjbergs debatniveau DI (Dansk Industri) er lig med Decadense og Inkompetance…………. nej, sådan vil jeg aldrig kalde en saglig part på arbejdsmarkedet!

Hendes forgænger Claus Hjort Frederiksen, stod for den modsatte holdning, nemlig at udsulte de ledige, for så var de motiverede for at søge et job. Men lur mig, om det ikke snart blive Inger Støjbergs holdning?

Så er der Karen Ellemann i Indenrigs- og Socialministeriet, som gør en lyn karriere med sin fars godkendelse! Hendes primære kvalifikation er et job i en bagerforretning, en læreruddannelse og endelig 5 års medlemsskab af en kommunalbestyrelse på guldkysten.

Så hun er godt rustet og Lars Løkke har virkeligt satset her, men i Poker spil kommer de største gevinster ved at satse hele butikken og bluffe sine modstandere.

Med de ord vil jeg byde Lars Løkke Rasmussen velkommen som statsminister.

 Pia Kjærsgaard svinger taktstokken i VKO regeringen. Tegning morteningemann.dk og EkstraBladet

Han er undertippet fra starten og han har store problemer foran sig, men det betyder ikke opposionen får det lettere med ham på posten, for han kan meget vel gå hen og score folkeopponionen i de 2½ år, som han kan sidde for bordenden i dansk politik med støtte fra Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti.

Så kommer vi frem til essensen i dansk politik, hvad vil opposionen, er det stadig vejen frem at arbejde VKO ud af regeringskontorerne?

Eller skal opposionen ikke hellere fremlægge en klar alternativ politik med visioner for udviklingen af Danmark og dansk politik? Med Peter Christensen, som politisk ordfører, vil retorikken blive skærpet markant og opposionen blæiver med ham nød til at smide fløjlshandskerne og give “råt for usødet” tilbage på hans kommende uhyrlige angreb på SF og Villy Søvndal.

Der må være mange muligheder her, for den kommende næstformand for Venstre – Kristian Jensen – har ikke vist mange politiske visioner som skatteminister, ud over nedskæringer af statsadministrationen, herunder SKAT.

Han har på det nærmeste nedlagt Skat, så der i dag er mangel på toldere ved grænser og i lufthavne. 

Skatteligningen i Danmark fungerer på et meget lavt blus. Kristian Jensen skal som ny næstformand for Venstre udvikle deres nye politiske visioner.  Kan han overraske med politiske visioner, jeg tror det ikke!

Share This Post