Er Anders på vej mod ny toppost?

Anders Fogh Rasmussen er ifølge websitet euractiv.com kandidat til posten som EU-præsident, når belgieren Herman Van Rompuys anden og sidste valgperiode udløber i november 2014.

Skiftet passer med, at Fogh Rasmussen i 2014 er nødt til at stoppe som NATOs generalsekretær, da Foght tiltrådte i 2009 og posten kan maksimalt bestrides af en person i fem år.

Ifølge euractiv.com, der primært levere nyheder om EU-politik, er Anders Fogh Rasmussen også interesseret i alternativt at kandidere til posten som EU’s udenrigspolitiske chef, der i dag besættes af Catherine Ashton fra Storbritannien. Hendes mandat udløber samtidig med van Rompoys.

Sidste nyt!

I DR 1 udsendelsen i aften 12. november 2012 “Sikken en fest vi har haft” er Anders Fogh Rasmussen indirekte gjort ansvarlig for pantebrevskarruseller, det skyldes han sammen med Claus Hjort Frederiksen liberaliserede bank og Realkredit sektoren under sin regeringsperiode.

Disse pantebrevskarruseller pustede ejendomsværdierne op via fiktive handler mellem venner, som kostede mange milliarder i tab for banker, der lånte ukristisk ud til disse pantebrevshajer. Bankerne gik senere konkurs.

Fakta om Anders Fogh Rasmussen. (Hvis du har glemt ham)

 

Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953) er en dansk politiker, der siden 1. august 2009 har været NATO’s generalsekretær.

Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 17. maj 2009 og var fra 27. november 2001 til 5. april 2009 Danmarks statsminister. Han var den længstsiddende statsminister fra Venstre og den eneste, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder.

Anders Fogh Rasmussen er Storkors af Dannebrogordenen, har modtaget Fortjenstmedaljen i guld og er placeret i rangfølgens 2. klasse nr. 1. Som statsminister var han placeret i 1. klasse nr. 4.

Anders Fogh Rasmussen blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt “Røde Anders”, fordi han blev anset for at være venstreorienteret og gå ind for økonomisk demokrati.

Øgenavnet kastede han dog af sig, da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993). De politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen er gået mod midten.

Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009 og indtog dermed en stilling, der er den højeste opnået af en dansk politiker.

Share This Post

Niels Hausgaard og jeg siger undskyld!

Siden 2001 har vi haft en regering, der formelt er ledet af en Venstre statsminister, der har set det som sin fornemste opgave, at indføre Anders Fogh Rasmussens minimalstat.
Det sidste år – siden Fogh flygtede fra statsministeriet til Nato – så er det gået rigtigt stærkt med “vikaren” Lars Løkke for bordenden, godt hjulpet af højrefløjs politikkeren og fremmedhaderen Pia Kjærsgaard.

Jeg har været en del af – og er stadig – en del af 68 generationen, som ser det solidariske samfund, som et gode, hvor de bredeste økonomiske skuldre bærer de tungeste byrder. Sådan er det ikke mere………….

Derfor siger Niels Hausgaard og jeg undskyld på vores generations vegne -for vi har skabt det solidariske samfund på skuldrene af vores forældres arbejde. Det som Venstre, Det Konservative “Folkeparti” og ikke mindst Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti i disse timer og måneder bryder ned!

Vil du velfærdssamfundet, så lyt til sangen………… og stem med hjertet!

Share This Post

Javel, hr. minister……

Socialdemokraterne har udset sig en række regeringstro embedsfolk i ministerierne, som de vil af med, hvis de overtager regeringsmagten efter næste valg.

Det er en overskrift, der vil noget, men den har en merkantil baggrund, for to journalister vil sælge deres bog “Javel, hr. minister”, som udkommer om kort tid på Gyldendals Forlag.

Straks er Blå Stue på mærkerne og fortæller den undrende befolkning, at hvis Rød Stue kommer til magten efter valget så vil embedsværket blive fyret og centraladministrationen bryde sammen………….

Henrik Sass Larsen, som bruges (misbruges) til markedsføring af bogen “Javel, Hr. minister” af forfatterne Peter Mose og Susanne Hegelund,  han har været ude og fortælle det ikke har hold i virkeligheden.

Socialdemokraterne har ikke en dødsliste,” siger han.

Vi er meget sensible over for, om de overskrider deres beføjelser. Nogle af dem har i konkrete forhandlingsforløb været meget, meget aktive politisk-taktiske spillere. Vores udgangspunkt er langt fra, at vi har disrespekt for dem alle. Men vi er påpasselige,” siger Henrik Sass Larsen i bogen.

Men alligevel griber Peter Skaarup (DF) ideen og udsender et nyhedsbrev, hvor han skriver:
Nu skal embedsfolk fyres, hvis nyvalgte politikere ikke er helt trygge ved dem, i hvert fald ifølge Socialdemokratiet, der har en såkaldt dødsliste med embedsfolk, der skal fyres, hvis S og SF får mulighed for at danne regering efter et kommende valg”.

Mange andre politikkere fra Blå Stue har fulgt op på dødslisten med angreb på primært socialdemkraterne.

Men de har glemt i Blå Stue, at Anders Fogh Rasmussens (V) angreb embedsværket kort før regeringsskiftet i 2001, hvor han kom til magten.

Dengang var det især Finansministeriet, som Venstres daværende oppositionsleder beskyldte for at lave »fupnotater« om oppositionens politik. Fogh satte endda navn på kritikken ved at gå personligt efter den nyudnævnte departementchef i Finansministeriet, Karsten Dybvad, der var kendt som medlem af Socialdemokratiet.

Karsten Dybvad blev senere hentet til statsministeriet af Anders Fogh Rasmussen.

Alle kneb gælder for at bevare magten for Blå Stue, det er er læren af denne mediestorm om dødslisten, der ikke eksisterer…….

“Ministre forgår, embedsmænd består,” sådan sagde Birthe Rønn Hornbech (V), da hun for nylig forlod Integrationsministeriet til fordel for Søren Pind (V).

På Christiansborg og i ministerierne spiller embedsmænd en stor og værdsat rolle i bestræbelserne på at få det danske folkestyre til at fungere. Jeg har stor respekt for embedsmændenes arbejde og anerkender fuldt ud den professionalisme, som kendetegner det danske embedsværk. Lad det fortsætte.

Share This Post

De ramte betaler krisen?

Den borgerlige tænketank Cepos har dristet sig til et opgør med Guruen Anders Fogh Rasmussen i Dansk politik, nu generalsekretær i Nato, der ikke har ønket at deltage med en udtalelse om Cepos kritik til Dagbladet Politiken.

Cepos udtaler i dagens udgave af Politiken:
“Hvis regeringen havde levet op til sine egne målsætninger, havde økonomien været holdbar. Så havde vi ikke skullet igennem EU’s krav på samme måde! ”

Et andet citat:
Et af argumenterne for at indføre skattestoppet var, at regeringen derved troede, at den kunne styre de offentlige udgifter. Men nu ligger konklusionen ligefor og kan findes på tryk: Det var ikke effektivt. I stedet har det ført til et underskud og en gæld, der nu skal korrigeres“, siger Torben M. Andersen, professor og tidligere overvismand.

Denne kritik af 2 væsentlige aktører i dansk borgerlig politik rammer Anders Fogh Rasmussens image og de borgerliges eneret på drive økonomisk politik hårdt og det giver den tidligere regeringsleder alvorlige ridser i lakken.

Men her stopper det uheldigvis ikke, for regeringen Lars Lykke Rasmussen fortsætter den tåbelige økonomiske politik ved at lade krisens ofre selv om at betale regningen, medens de velstillede får skattelettelse om 2-3 år og en uændret indkomststigning i samme periode.

Det er mennesker på et lavt økonomisk stade, der skal betale med et indkomststop og tillige med øget skattebetaling, for det er overførselsindkomsterne, der skal betale! De samfundsgrupper kompenseres ikke om 2-3 år i regeringens forslag!

Dansk Folkepartis rolle er nøje defineret af regeringens spindoktorer i samarbejde med Pia Kjærsgaard og hendes løjtnanter Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl.

Men partiet har det sværere denne gang, for det rammer jo mange af deres vælgere, der er på overførselsindkomster.

 De skal have en luns, som ved tidligere forhandlinger, for eksempel en forhøjelse af “ÆLDRECHECKEN”, så redder regeringen livet og Dansk Folkeparti den reelle magt og  indflydelsen frem til det kommende valg!

Dansk Folkeparti prøver ved langstrakte forhandlinger at fjerne focus fra regeringens økonomiske politik med besparelser på overførselsindkomster og siger nej til besparelser i kommunerne og overføre den til besparelse på indvandrerområdet og udlandshjælpen, hvilket jeg mener er usmageligt.

Men der mangler stadig 20-22 milliarder kroner, hvis det ikke er regeringens forslag der skal gennemføres.

Dansk Folkeparti vil spare 1,8 milliarder kroner på flygtninge- og ulandspolitikken, 82 millioner kroner på tolkehjælp for indvandrere!   Gebyrer på udlændingeområdet.

Og så er der pointen  – den sociale profil – en fjernelse af børnechecken for de mest velhavende børnefamilier, som så ødelægges af fjernelse af børnechecken til familier med over 3 børn!

Men kære Pia Kjærsgaard og løjtnanter, hvor er de store perspektiver i Jeres forhandlings indsats?

Er det Jeres alvorlige mening Dansk Folkeparti vil lade krisens ofre betale regningen for Jeres og regeringens forfejlede økonomiske politik?

Det er min opfattelse at Dansk Folkeparti vælger en forhandlingsløsning med nogle kosmetiske ændringer på regeringens udspil for at bevare sin indflydelse i Folketinget, så må vælgerne belønne/straffe Dansk Folkeparti ved det kommende valg for det!

Det vigste ved kritikken fra Cepos af regeringens økonomiske politik er netop den fjerner den borgerlige eneret på, at kun en borgerlig regering kan føre en ansvarlig økoniomisk politik.

Der nu er to veje i dansk politik,  – En fair løsning  – og regeringens forfejlede økonomiske politik, det gør valget nemt for vælgerne ved det næste valg.

Share This Post

Valgdag

Vores demokratiske ret at stemme vores EU politikkere til Europa-parlamentet skal udnyttes.

Derfor har jeg stemt, uanset om der er en grundlovsændring eller ej! Jeg har også stemt ja til en ændring af tronfølgeloven, da jeg mener det er vigtigt der er ligestilling i vores samfund……..
også på det punkt!

Men jeg er enig med de mange, der siger det ville være godt, hvis man afventede en større reform af grundloven og der tog ligestillingen til arvefølgen op.

Det vil være godt hvis man under den proces tog stilling til monarkiet.

Skal vi have et konstituelt monarki?

Eller skal vi sætte noget andet i stedet og hvad i givet fald?

Se det er noget helt andet end en “listig genistreg” fra Anders Fogh Rasmussen for at få vælgerne ud af busken til et EU-valg.

Share This Post