Så kan de lære det………

Jeg skynder mig at bringe Anders Lund Madsens synliggørelse af Enhedslistens autonome ungdomsorganisations deltagelse i Fløjtekoncerten i Fælledparkens 1. majmøde.

Det ser ikke ud til Enhedslistens repræsentant “aktivivist” Mikkeline Liv Rask-Hellensten kan lide sin egen medicin eller fløjte. Hun flygter ud af DR2’s studie.

Udgivet den 24/04/2014

Det er uden tvivl det mest GENIALE interview nogensinde..!! Det viser lidt at Enhedslisten og Demokrati ikke virker sammen..!! Se den! Elsk den!

Det er ikke for sent regeringens støtteparti ændrer “fløjtesignaler” på LO Københavns 1. maj møde i Fælledparken.

Det er direkte udemokratisk at hindre sine politiske modstandere i at komme til orde i en demokratisk forsamling, det burde Enhedslisten om nogen kende til. Jeg mangler den politiske leder Johanne Schmidt-Nielsen lægger afstand til sin politiske ungdomsorganisation.

Jeg håber Enhedslisten forstår sin politiske rolle som regeringens støtteparti.

Det er ikke ved fløjtekoncerter partiet opnår politisk indflydelse, men derimod ved forhandlingsbordet. Her har Enhedslisten ikke magtet at tage et politisk ansvar. Gang på gang mister partiet en afgørende indflydelse på dansk politik, selvom indflydelsen ligger lige til højrebenet!

Partiet har en enestående mulighed for at få politisk indflydelse på en kommende jobreform, hvis man tør! Der er ingen tvivl om Lars Løkke vil tage sig dyrt betalt, hvis Enhedslisten, som ventet melder sig ud af disse forhandlinger.

Min oplevelse af Enhedslisten er, at partiet befinder sig bedst ved at råbe op på sidelinjen, men hvor længe varer det, inden partiet må betale for det i vælgertilslutningen?

 

Share This Post