Julebryggen kommer!

Jeg er så glad i dag for julebryggen kommer på gaden idag og jeg skal i følge traditionen skal jeg smage den første på Hjørnekroen – (Bjarnes Bar) – i dag. Tidligere drak jeg den første julebryg på Ansager Hotel, men den er lukket, vistnok, ingen ved, hvad der skal ske med det hotel, men det er lukket og kun åbent efter bestilling!

julebryg

Jeg skal smage øl nummer 4 fra venstre, hvilket er led i traditionen, men de andre frister også.

Mens jeg venter på min første juleøl fra Tuborg, så læser jeg lidt i netaviserne og faldt lige over farfatteren Johannes Møllehaves utro kone og hans glæde over hendes utroskab i Ekstra Bladet.

Det blev jeg glad for, ellers havde jeg ikke mødt ham. Jens Otto Krag flirtede med Herdis, og hun kom også til at føle undertrykkelsen, da han inviterede hende op til sit sommerhus i Skiveren. Her opdagede hun, at hun var blevet inviteret for at passe hans handicappede dreng. Selv kom Krag ikke. Herdis var dybt såret, for hun havde glædet sig vildt,  fortæller Johannes Møllehave i ny bog. Præster er lidt anderledes end jeg er 🙂 

Læs bogen der udkommer på forlaget Verve med titlen –  Med venner i lys – af forfatteren Øjvind Kyrø.

Tilbage til Tuborgs julebryg. Jeg skulle lige se hvornår jeg kan få den og gik ind på Tuborg.dk.

julebryg_3

………………. og her så jeg tidspunktet 20:59 og mine øjne faldt på teksten: “SE HVOR SNEEN FALDER“.

Således opstemt – for det må betyde – at man får del i den gratis sne her………… søgte jeg på stedet 6823 Ansager og fandt ud af……..

julebryg_1

……………………………………. at http://www.tuborg.dk ikke lader sneen falde i vores område!

Søgefunktionen siger “Intet resultat“, men det blev jeg noget sur over og skrev til Tuborgs marketingsafdeling for at få et svar på det.

Men jeg er på Hjørnekroen klokken 20:59 for at smage på Tuborgs Juleøl.

Share This Post

Frost i Danmark

Det er hundekoldt her til morgen og i aftes frøs det 1,2 grader da jeg gik i seng klokken 23:35. Så der var gang i overdækningen af vores appelsintræ og fuchsia i gårdlampens skær inden sengetid – og heldigvis for det!

fuchsia

Her til morgen tjekkede jeg temperaturen, da jeg stod op, den var på 2,1 frostgrader og efter tjek af døgnets minimumstemperatur måtte jeg sande, at det har frosset 5,8 grader i Ansager, da temperaturen var længst nede, så det var rigtigt godt jeg brugte tiden i går aftes til at dække vores blomster til 🙂

I går havde vi en vaskemaskine der ikke kunne tåle Sydenergi gravede vandrørene over ved Ansager Hotel, så der er bestilt elektriker i dag.

 

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Vinter i Danmark

Den første vinterdag i Danmark. Det frøs 5,7 grader klokken 18:00 og nu klokken 23:46 fryser det 3,7 grader.

Østdanmark har fået mellem 2 og 10 centimeter sne og de første glatføreuheld med kvæstede er sket og et enkelt sted kørte en spritbilist ind i stuen til en ældre mand og flyttede ham og sofaen en meter længere ind i stuen. Lidt senere kørte spritbilistens storebror ind i redningskøretøjet samme sted og han var også påvirket af alkohol, så det går godt i Jylland.

Nu til det lidt mere jordnære, vi har gravet vores Fuchsia ned i vinterhi. Det tog det meste af eftermiddagen og der var 22 Fuchsia planter, en mindre end sidste år. Jeg har revet blade sammen på gårdspladsen, så nu er der fremkommeligt igen.

Julestjernene blev sat op her lørdag eftermiddag i Ansager by med selvkørende lift, så det var hurtigt overstået.

Der er fest på Ansager Hotel i aften. Det er lidt mærkeligt det lukker, men jeg har dags dato ikke hørt der er initiativer for at genåbne det. Jeg håber de slutter af med julebal, så det kan blive lukket med maner.

Share This Post

En tur i Ansager på en skøn efterårsdag!

Der er mulighed for at se på kunst fra Vestjylland i de kommende syv uger i Janus Bygningen i Tistrup. Der er nu 29. gang, at kunstnere fra Bredebro til Vemb viser, hvad det yderste Vestjylland har at byde på.

Det kan man bruge på at få en undskyldning til nyde det gode efterårsvejr, for så kommer man væk fra sofa og TV.

Men jeg er privilligeret, for jeg kan gå ud i min have, der ligger i Ansager!

Solstrejf gennem løv

Den er flot med høje løvtræer, hvor der er strejf af solskin, der står ned mellem trækronerne. Solstrejfene rammer græsplænen med det visne løv og de mange svampe, der lige nu skyder op i den.

Men jeg kan også gå ud på stien og lidt ned af den, så møder Ansager Å mig og den er smuk lige nu med et flot efterårslandskab samt en kraftig strøm. Bliver jeg stående her lidt for at betragte fårene, der går i indhegningen, så oplever jeg en fisk springe i åen og det er altid en spændende oplevelse!

Den eneste skygge der lige nu hviler over mig i Ansager, det er Hotel Ansager der lukker. En institution midt i byen, som måske bliver solgt til andet formål? Eller skal måske bliver stående som ruin i et stykke tid fremover?

Nå, men det kan ikke ødelægge oplevelsen af min smukke efterårsdag, som jeg oplever netop nu. Jeg går videre med min lille pudelhund for at mærke naturen!

Share This Post