DBU og ligaklubber – Tag ansvar for publikum og spillere

Uroen opstod i FCK-tilhængernes udebaneafsnit to minutter inde i kampens overtid, hvor Brøndby kort forinden havde bragt sig foran 1-0.

Kampen blev afbrudt, og politiet rykkede ind. Mindst 50 kampklædte betjente bevægede sig ind på grønsværen og placerede sig i en kæde foran tribunen med de urolige fans.

19 betjente blev udsat for vold ved fodbolduroligheder.
Politiet har noteret 42 lovovertrædelser i forbindelse med urolighederne på Brøndby Stadion søndag.

Det drejer sig blandt andet om vold mod politiet, vold mod kontrollører, besiddelse af slagvåben og for at være maskeret, skriver Jyllands Posten

Her gik jeg og troede man gik til fodbold for at få en god oplevelse………

Det er så ikke første gang, der er ballade ved fodboldklampe og heller ikke mellem Brøndby og FCK.

 

Men er det rimeligt samfundet skal stille 50 eller flere kampklædte politifolk til rådighed for af vikling af en fodboldkamp?

Det mener jeg bestemt ikke….

Burde det ikke være arrangørens ansvar at sikre publikums og spillernes sikkerhed, selv det koster en bondegård. Så må klubben betale sine spillere lidt mindre i løn….

Med brug af IT og de omkostninger der er forbundet hermed betalt af DBU og ligaklubberne – kunne man effektivt løse problemet.

Mit forslag er registrer Jeres tilskuere og fodboldfans og giv dem et kort med NemId  godkendelse/baggrund og lad dem skanne sig ind ved alle fodboldkampene. Opfører tilskueren sig som bølle under fodboldkampen eller uden for stadion så tag ID-kortet fra ham.

Jeg mangler DBU og ligaklubberne taget et seriøst ansvar for afviklingen af deres fodboldkampe, så politiet kan frigøre mandskab til bekæmpelse af banderne i Danmark.

Share This Post

Statsministeren, der tabte sagen……….

Lars Løkke Rasmussen er nu IKKE længere Danmarks dygtigste politiker.

Det spændende er, hvornår det reflekteres i Venstres TV-Station TV2 nyheds dækning?

eva_fyret

Lars Løkke har ansvaret for konflikten nåede de højder, som vi har set i den forløbne uge, det er alene hans ansvar. Han burde have fortalt den stædige minister hun skal give forligspartierne de rigtige tal og beregninger. Det gjorde han IKKE.

Han burde have sørget for den ønskede tillægspakke var forhandlet på plads inden tirsdag, hvor Landbrugspakken blev vedtaget.

Han burde have fyret sin Miljø- og FØDEVARE minister, da der blev konstateret et flertal i Folketinget.

Han har totalt overvurderet sin regerings magt i et Folketing, hvor han kun har 34 mandater.

Han burde stå ved sit løfte om at udskrive det valg, som han truede med.

Nu forsøger Lars Løkke at straffe De Konservative med at skrotte forhandlingerne om tillægspakken somstraf for de ydmygede ham. Men her kan Søren Pape, hvis de vil og tør, gennemføre den sammen med Rød Blok……. og det uden at vælte den sårede statsminister og regering, for magt mennesket Lars Løkke vil acceptere endnu et nederlag her for at bevare sin magt.

Share This Post

Mette vil tvinge Dansk Folkeparti til at tage ansvar!

Det tegner umiddelbart som en umulig opgave, for Dansk Folkeparti opgiver gerne sine sociale valgløfter for at få tilgodeset sit ønske om grænsekontrol og stramninger for asyl- og flygtningepolitikken.

Tegning Roald Als i Politiken

Her får partiet god hjælp af “hardlineren Inger Støjberg”, som forsøger at placere Venstre til højre for Dansk Folkeparti på området.

Mette Frederiksen afviser alternative flertal  om dagpenge og væksten i den offentlige sektor.

Hun siger til Berlingske: “Man skal i mine øjne holde Kristian Thulesen Dahl fast på, at det er hans valg, at Lars Løkke Rasmussen er statsminister i Danmark. For han kunne have truffet et andet valg. Så selvfølgelig skal vi ikke have en situation, hvor DF peger på Løkke, og at Thulesen så tror, at han kan lave politik med alle mulige andre”.

Det har medført en del kritik af Mette Frederiksen fra Rød Blok og fagbevægelsen, hvor Dennis Kristensen (FOA) skriver på sin Facebook profil: “Jeg forstår ikke Mette Frederiksens argument for ikke at ville bruge det flertal, der på en række områder er i Folketinget udenom regeringen.

Det gavner på ingen måde de ledige og de, der mister dagpengeretten, at Mette afviser at bruge det alternative dagpengeflertal, fordi hun vil have Dansk Folkeparti til at tage ansvar ved at indgå aftale med regeringen om fremtidens dagpengesystem.

Så bliver politik til internt Christiansborg-fnidder og parti-taktik i stedet for forbedringer for almindelige danskere 🙂 ”

PIOPIO’s forsvar for Mette.

Mette Frederiksen vil behandle DF, som var partiet en del af regeringen: Enten må partiet støtte op om Løkkes politik, eller også må det vælte ham. Kritikken af Frederiksen fra venstrefløjen hviler på fantasiforestillinger“, skriver PioPio.dk, som mere eller mindre er officielt talerør for Socialdemokraterne.

Han fortsætter:Rent statsretligt fremgår det af Grundlovens § 3, at den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Regeringen i forening, og § 22 siger, at ingen lov er gyldig, før den er stadfæstet (underskrevet) af den ansvarlige minister. Man kan altså ikke gennemføre lovgivning, som regeringen er imod. Så hvis regeringen ikke vil støtte loven, må Folketinget vælte regeringen gennem et mistillidsvotum“.

**********

Jeg mener……….

Men det må så betyde Dansk Folkeparti bliver tvunget til at stemme for et mistillidsvotum mod den siddende smalle Venstre regering, subsidiært må regeringen godkende loven.

For man kan vel ikke forestille sig Dansk Folkeparti vil indgå politiske aftaler sammen med de øvrige partier uden om regering for efterfølgende at den pågældende ressortminister og regeringen vil nægte at underskrive loven.

For så vil partiet for alvor blive udstillet for signalpolitik for selv den mest fanatiske tilhænger af Dansk Folkeparti.

Det er ikke det værste der kunne ske.

Jeg er grundlæggende uenig i den strategi som PIOPIO og Mette Frederiksen argumenterer for.

Det er muligt at fremsætte beslutningsforslag i Folketinget, som tvinger regeringen til at fremsætte de relevante love, eller modsat gå af.

Pilen peger ikke Kristian Thulesen Dahl, for ligesom med regeringsdannelse og minister poster, så har han en undvige plan for Mettes strategi.

Dansk Folkeparti har kun et mål, det er at udstille Socialdemokraterne.

 

 

 

Share This Post

Endelig et relevant spørgsmål fra TV2……

Hvorfor peger de på Løkke, når de ikke vil i regering med ham?

DF_hvorfor

Jeg undrer mig ligesom TV2 gør det, og dog alligevel – så undrer det mig ikke.

Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti har givet danskerne en tro på alle Danmarks problemer løses ved at melde ud os ud af EU, sætte grænsebomme, smide udlændingene ud af Danmark, sætte østeuropæiske tyve i deres egne fængsler, spille Richard Ragnvald (Jensen) i Danmarks Radio og tvangsfodre muslimske børn i daginstitutionerne med svinekød.

Image9

Men så enkelt er det ikke, for Danmark er en del af den globale verden og vi må indstille os på det forandrer vores vilkår i Danmark drastisk i de kommende år…. uanset, hvad Dansk Folkeparti lover danske vælgere.

Kristian er en klog mand…….
Han er klar over et regeringsansvar vil gennemhulle de fleste af hans valgløfter, for ikke at sige dem alle. Selvom pressen fortæller os, at han har ført en valgkamp stort set uden løfter, så har hans folketingskandidater turneret rundt og fortalt om Dansk Folkeparti valgløfter på gader og stræder, samt i lokalaviserne i et sprog, der kan forstås af alle. Intet akademikersprog her……

Derfor skal Kristian ikke i regering, for han kan blive tungen på vægtskålen. Han kan få vækst med Rød Blok og få grænsebomme med Blå Blok, måske lidt populært og simpelt fortalt, men det er hans mulighed. Det kan han gøre uden at blive stillet politisk til ansvar af vælgerne for sine gerninger ved det næste valg.

Derfor har jeg svært ved at tro på han deltager i en regering med Lars Løkke.

Dansk Folkeparti vandt torsdag valget og Lars Løkke tabte det med et brag.

I landsbyen Kværs fik Dansk Folkeparti rigtig, rigtig mange stemmer. Hele 39,5 procent af befolkningen i den lille by stemte på partiet, som også blev størst i kredsen. Det skete i Carl Holsts “Venstre land”, hvilket sætter Venstres valgnederlag i et betydeligt relief……

Statsminister kandidaten, som de fleste danskere ikke vil have,  arbejder lige nu med at finde den rigtige konstruktion, der skal bære en nye regering. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen mandag eftermiddag været hos dronningen for anden gang for at få sit andet mandat som kongelig undersøger. Mandatet gælder nu for en mindretalsregering

UHA_DK

Jeg har svært ved at se hvordan Lars Løkke kan tvinge Dansk Folkeparti med i en mindretalsregering, selvom Kristian Thulesen Dahl har udtalt: “Det er muligt DF deltager, hvis grundlaget er i orden“.

Hvornår har Danmark formelt set en ny statsminister?
Når hendes majestæt dronningen har udnævnt vedkommende. En statsminister kan blive siddende så længe vedkommende ikke har et flertal imod sig.

Thorning er, indtil en ny statsminister udnævnes, fungerende statsminister. Det betyder, at hun kan træffe de beslutninger, som under ingen omstændigheder kan udsættes.

Men hun kan ikke gøre det, som en statsminister normalt kan, for eksempel at udskrive valg. Hun kan heller ikke lægge politiske planer om regeringsindgreb, som kan vente, eller om at fremsætte lovforslag.
Kilde: TV2.dk.

 

 

 

Share This Post

Hvorfor ikke stå ved VKO regeringens gerninger?

Borgmester og medlem af Den Konservative Michael Ziegler skriver på Facebook den 4. december 2014:

Det er altså bindegalt dette her. I de gode gamle dage var vandforsyningen drevet af kommunen, og kørte efter er hvile-i-sig-selv princip, hvor de faktiske udgifter blev opkrævet hos forbrugerne.

Så fandt nogen på “vandsektorloven”, som tvang kommunerne til at lægge vandforsyningen ud i aktieselskaber. Jaaa, fint skulle det være. Og siden har det da også været kronede dage for revisionsselskaberne, som tjener tykt på at udarbejde årsregnskaber for de mange fine nye aktieselskaber.

Og nu skal disse fine nye aktieselskaber skam også til at betale skat. Det er altså dråben (undskyld udtrykket). Borgerne betaler det, det koster at få vandet leveret. Det er et brugerbetalt område. Så skal der ikke lægges skat oveni“.

Ikke et ondt ord kritikken fra Ziegler om vandforsyningerne skal betale 1,4 mia. kroner, det er jeg modstander  af. I det hele taget er modstander af de danske vandværker skulle tvangsprivatiseres i aktieselskaber og dermed blive skattepligtige.

Det der får mig til at anke over Michael Zieglers Facebook indlæg er, at han på Facebook forsøger at fritage de borgerliges ansvar for “vandsektorloven”, som har groet i VKO regeringens have.

“Så fandt nogen på ‘vandsektorloven’ “, skriver Ziegler på sit indlæg på Facebook og underforstået er det den nuværende regering, der har fået ideen om privatisering og skattepligt for danske forsyningsselskaber. Det er en ide som Venstre og Konservative må tage ansvaret for. Det eneste parti, der IKKE har stemt for VKO regeringens privatisering og omdannelse af danske vandværker til aktieselskab er Liberal Alliance.

Hvorfor har de borgerlige partier og Michael Ziegler så svært ved at indrømme sin fejlslagne politik under VKO’s  regeringsperiode?

Et uddrag af min debat på Facebook:

Flemming Bjerggaard Forligskredsen bag vandsektorloven består af alle partier i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance. Også dine venner Michael Ziegler, derfor burde det ikke være svært at ændre den Vandsektorloven trådte i kraft i 2009, og nu har Naturstyrelsen fået revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte m.fl. til at levere et samlet overblik over fordele og ulemper ved den gældende lov. http://mim.dk/…/vandsektorloven-faar-kritik-i-ny…/

Michael Ziegler Jeg er enig i hvem forligskredsen udgør. Det gør bare ikke vandsektorloven en pind bedre.

Flemming Bjerggaard Det var en VK-regering der forhandlede den igennem Folketinget.

Michael Ziegler og trods det er det alligevel ikke en god lov. Mit ærinde er ikke at pege fingre. Mit ærinde er at pege på en dårlig lov.

Flemming Bjerggaard Jeg er enig med dig i det er dårlig lov. Min pointe var bare du “glemte” at fortælle, det var endnu en af de “skattelove” den nuværende regering skal rette op på efter dine venner havde begået dem i VK-regeringens tid Men det er rart, når en konservativ spydspids erkender sit partis fejl……. En venlig hilsen herfra til dig.

Michael Ziegler Ahhh det er vel ikke helt fair at sige, at den nuværende regering skal “rette op på” hvad VK-regeringen lavede. S og R stemte altså også for vandsektorloven – så de er ikke helt uskyldige “ofre” for hvad VK lavede.

Det er det tætteste jeg formentligt får Michael Ziegler til at vedgå sit politiske partis ansvar for den dårlige “Vandsektorlov”. Derfor får han det sidste indlæg på Facebook.

Tilbage står de borgerlige politikere har meget svært ved at vedstå sig et ansvar for de love der er lavet af VKO regeringen.

“Vandsektorloven” er forhandlet under en regering, hvor de borgerlige havde absolut flertal i Folketinget og derfor er loven et kompromis mellem Folketingets partier, hvor den borgerlige filosofi om privatisering af vandforsyningen har haft den absolutte hovedprioritet i lovens tilvejebringelse.

Det burde Michael Ziegler vedgå sig i stedet for inddirekte at placere et ansvar hos den nuværende regering. Han er ikke en hvilken som helst person i Det Konservative Folkeparti. Han er borgmester i Høje Taastrup Kommune, næstformand i Det Konservative Folkeparti og formand for KLs løn- og personaleudvalg.

Share This Post