Partiafhoppere stiller forslag mod svingdørspolitikere….

Jon_Kiellberg

Politisk analytiker Jon Kiellberg er i gang med at skrive en bog om afhoppere i dansk politik. Han beskriver fire forskellige typer af politiske partiafhoppere.

Han inddeler dem i frie hovedgrupper:

  1. De politiske sværvægtere og super-egoerne
  2. De skuffede overløbere
  3. Politiske lykkeriddere
  4. De utålmodige afhoppere og svingdørspolitikere

Han kommer med eksempler på partiafhoppere i de fire kategorier. Han placerer Pia Kjærsgaard i gruppe 1 og Ida Auken i gruppe 4. Jeg mener det er uretfærdigt overfor dem begge, for Pia Kjærsgaard kan med god ret placeres i alle fire grupper og det er uretfærdigt at placere Ida Auken som “svingdørs politiker”, da hun har leveret en fremragende indsats som miljøminister i SSFR regeringen indtil SF lidt impulsivt forlod regeringen i sidste uge.

Dansk Folkeparti – Danmarks fremmeste populistiske svingdørsparti – stiller forslag mod partiafhopperi i en artikel i Berlingske efter fremtrædende SF-ministre har skiftet parti fra SF til hhv. Socialdemokraterne og De Radikale.

Astrid Krag og Ida Auken bør ikke uden videre kunne tage deres mandater med over i et nyt parti, mener Dansk Folkeparti, der opfordrer de to afgående ministre til at overlade mandaterne til SFs suppleanter.
Kilde: Berlingske

Men undskyld mig………….

Er Dansk Folkeparti ikke opstået på baggrund af fremtrædende folketingsmedlemmer (Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl) forlod Fremskridtspartiet og brugte deres mandater derfra til at starte Dansk Folkeparti op?

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk national- og socialkonservativt politisk parti, der på tiden er det tredjestørste i Folketinget. Det blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, der indtil da alle var folketingsmedlemmer af Fremskridtspartiet.

Det er endnu et eksempel på Dansk Folkepartis populistiske tilgang til dansk politik, der gør partiet utroværdigt hos danskere, der seriøst interesserer sig for dansk politik.

 

 

 

Share This Post

“Der er ikke hoved eller hale i ret meget” for Karsten Lauritzen (V)

En af Venstres løjtnanter fra 2. række Karsten Lauritzen, retsordfører og tidligere formand for VU, skriver på sin blog i Jyllands Posten:

De kender ikke rigtig til deres plads i cirkus, men frygt ikke, i kære store dyr, I vil blive fodret efter alle kunstens regler. I vil få lidt mere end hestene, men da direktøren slet ikke kender til elefanter, har han endnu ikke rigtig fundet ud af den rigtige fodermængde

Jeg må desværre skuffe den undrende læser; det er ikke Astrid Lindgren, men SF’s nye formand (Anette Vilhelmsen), der gør et forsøg på beskrive Lars Løkke Rasmussens tid som sundhedsminister. Billedet er sådan set meget godt, for det beskriver Annette Vilhelmsens politik meget rammende: “Der er ikke hoved eller hale i ret meget!”

SF har med valget af Annette Vilhelmsen endnu engang demonstreret, at partiet mildest talt er uegnet til at sidde i regering. SF kan ikke sidde i regering, når partiets leder fabler om at ændre Finansministeriets regnemodeller, eller er uenig i de grundlæggende vilkår for den førte økonomiske politik.

Det klogeste, Annette Vilhelmsen kan gøre, er at trække SF ud af regeringen. Så kan SF igen komme med uforpligtende politiske udmeldinger uden smålig hensyntagen til Finansministeriets regnemodeller. Det er her, SF har en nødvendig rolle at spille, som et ideologisk parti med ægte holdninger og plads til græsrødderne og debat.

Karsten Lauritzen, den kvikke unge konfirmand fra “Vænstre”, omtaler Annette Vilhelmsen som cirkusdirektør for SF – mon det skyldes erfaringen fra egne rækker…

Selvom min formands favorít var Astrid Krag, så mener jeg ikke Karsten Lauritzen har viden og indsigt nok til at vurdere Anette Vilhelmsens muligheder i regeringen! Venstre og Karsten Lauritzen har kun et mål, de vil vælte regeringen.

Den første effekt af SF’s formandsvalg er 41 % af danskerne i følge DR og Epinion hilser hende velkommen. 9% af vælgerne, der ikke stemte på SF ved valget, er tilbøjelig til at stemme på SF i følge målingen.

Pas på Karsten Lauritzen, du kan blive overrasket……

……og spar os for din sårede forfængelig om din formands tid som sundhedsminister. Her trampede Lars Løkke trodsigt rundt i sundhedsvæsenet, “som en elefant i en glasbutik“,  i forsøget på at ødelægge det offentlige sundhedsvæsen til fordel for sundhedsforsikringer og privathospitaler.

Han brugte rigtig mange penge på sin og Venstres ideologi om privathospitaler er bedre end en offentlige hospitaler, selv mener han 100 mio. kroner skatteyder kroner, men det reelle tal er langt højere, for det ligger i omegnen af 1 mia. skatteyder kroner.

 

Share This Post

Er Astrid Krag for pæn til at vinde formandsvalget?

Det er en fascinerende Klods-Hans-historie, der i disse dage udspiller sig i SF.

Den unge førsteelsker, Astrid Krag, der er blevet skolet til at skulle overtage partiet, bevæger sig rutineret i det politiske spil og taler magtens sprog flydende, er ved at blive kasseret af de kræsne SF-medlemmer til fordel for den politisk aparte Annette Vilhelmsen, der er redet ind fra Kerteminde efter afbud fra mere oplagte modkandidater“, skriver lederskribent Kristian Madsen i Politiken.

De fleste danske medier vil ødelægge regeringen. Derfor ønsker de at SF skal ud af regeringen, så limet, der holder rød blok sammen, forsvinder.

Dagens politiske debat i de skrevne, som elektroniske, medier bærer præg af Venstre og Lars Løkke Rasmussen hurtigst muligt skal skal overtage regeringskontorerne.

SF har arbejdet hårdt på at få samlet rød blok til at fjerne Lars Løkke. Det lykkedes for rød blok i 2011, men vi skal ikke glemme det mislykkedes i 2007, fordi Rød Blok ikke signalerede sammenhold og et fælles politisk projekt.

En rundspørge fra Berlingske Research til kredsformænd og landsledelsesmedlemmer viste, at 53 pct. bakker op om Vilhelmsen, mens kun 27 pct. foretrækker Krag.

En rundspørge fra Berlingske Research til kredsformænd og landsledelsesmedlemmer viste, at 53 pct. bakker op om Vilhelmsen, mens kun 27 pct. foretrækker Krag.

Nu har SF medlemmerne valget mellem Astrid Krag, som ønsker tre år mere med nuværende regering, og Annette Vilhelmsen, der tænker højt og vil føre SF’s regeringstid til ende inden for kort tid. Annette Vilhelmsen vil forandre på dagpenge reglerne og forandre regeringsgrundlaget. Dermed tiltrækker hun mange frustrerede SF medlemmer.

Det bliver SF ledelsen nød til at tage hånd om, for ellers bliver deres kandidat Astrid Krag ikke valgt ved den kommende urafstemning.

Formandsvalget er nu et spørgsmål om SF skal være i regering med Astrid Krag – eller på kort sigt ude af regeringen med den mere ortodokse SF’er Annette Vilhelmsen, som formand. Det er naivt, at SF-ledelsen tror, at de kan læne sig tilbage i ansvarlighedens argumenter. De skal ud på ølkasserne og fortælle SF medlemmerne om faren for at miste regeringsmagten og dermed direkte hjælpe Venstre til magten igen.

Share This Post

Vi kender vores politik bedre end Venstre…….

http://www.youtube.com/watch?v=sEDpBfXhRUk

Astrid Krag (SF) fortæller –  Venstre bruger mange kræfter på at fortælle om vores politik. Det er sådan set OK, hvis det var rigtigt det de sagde.  I SF vil vi hellere selv fortælle om vores politik — end at tale grimt om de andre — så det vil vi bruge den sidste uge i valgkampen på.

 

Share This Post