Skam Jer på Danmarks solside……

En af Danmarks rigeste kommuner har fundet en fidus….. hvor man kan få gjort rent og passet børn til spotpris og samtidigt opfylde flygtninge kvoten.

Gentofte Kommunens borgere er blandt de bedst uddannede og ressource stærke danskere. De har fået deres uddannelse gratis og nu smyger de via kommunen sig udenom at skulle integrere flygtninge.

Skam Jer deroppe på Danmarks solside….

Gentofte Kommune bør og skal frivilligt se bort fra den nuværende fordelingsmetode og modtage den moralske andel af flygtningene uden indregning af au pairs.

Au pairs er – med dyb respekt over for den enkelte filippiner – reelt kun en billig rengøringshjælp og babysitter for borgerne i Gentofte.

gentofte_au_pair

Politiken.dk skriver:
Au Pair-piger holder flygtninge fra Gentofte. De filippinske au pairs, som i øjeblikket opholder sig i Gentofte Kommune, er en del af regnestykket, når kommunen får tildelt sin andel af de flygtninge, der kommer til Danmark.

Det virker helt tosset, ja næsten tragikomisk, at det i en kommune med så mange borgere, der har råd til at have en au pair, får den konsekvens, at kommunens andel af flygtninge falder“, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Fakta om fordeling af flygtninge:
98 kommuner har fordelt 12.000 flygtninge imellem sig i 2015. Ifølge Udlændingestyrelsen forventes det samme antal i 2016. Fastsættelsen af kvoterne sker på baggrund af en fordelingsnøgle, der følger af boligplaceringsbekendtgørelsen.

(Min Kommentar – antallet af flygtninge stiger måned for måned, der mener jeg antallet bliver meget større. )

De filippinske au pairs, som i øjeblikket opholder sig i Gentofte Kommune, er en del af regnestykket, når kommunen får tildelt sin andel af de flygtninge, der kommer til Danmark.

Det skriver lokalavisen Villabyerne.

Når flygtninge skal fordeles mellem de danske kommuner, tælles kommunernes fulde andel af indvandrere og flygtninge fra tredjelande – herunder også antallet af au pairs fra for eksempel Filippinerne, bekræfter Udlændingestyrelsen over for avisen.

»Alle indvandrede udlændinge fra tredjelande tæller med i kriterium 2: kommunens andel af af indvandrere og flygtninge. Således også au pairs, lønmodtagere og andre«, skriver pressechef Nils Bak fra udlændingestyrelsen til Villabyerne med henvisning til de regler, der i dag gælder for fordeling af flygtninge

I fordelingsnøglen indgår en række faktorer:

  1. Den enkelte kommunes andel af den samlede befolkning.
  2. Kommunens andel af indvandrere og flygtninge fra tredjelande, som er alle lande udenfor EU og Norden.
  3. Antallet af familiesammenførte udlændinge, der er kommet til kommunen året forinden.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Fillippinere er den største minoritetsgruppe i Gentofte Kommune og talte ifølge tal fra andet kvartal 1.016 personer. Hvor mange af dem, der er au pairs, er uklart, men ifølge Danmarks Statistik bor der 771 ugifte filippinere mellem 17 og 30 år i kommunen.

I 2014 blev der i alt givet opholdstilladelse til 1.908 au pairs på landsplan. 1.559 af disse kommer fra Filippinerne, viser den seneste opgørelse fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

 

 

 

 

Share This Post