Når far kommer hjem…………

fra Bruxelles, så blive der ro i Blå Blok……

Men er det så nemt for Lars Løkke Rasmussen, selvom fredsmægleren Klaus Hjort Frederiksen har bearbejdet Dansk Folkeparti og Kristian Thuelsen Dahl, mens far har været ude og træffe store beslutninger i Europa.

Weekend Avisen skriver:

Samtidig har tilliden mellem toppen i Liberal Alliance og statsminister Lars Løkke Rasmussen bevæget sig hastigt mod nulpunktet de seneste dage. Liberal Alliance er af den klare opfattelse, at de havde en aftale med Løkke om, at der ville komme en skatteaftale inden jul, hvis de gik med til at forhandle finansloven for sig selv. Den aftale vil Løkke og resten af regeringen imidlertid ikke stå ved, og Dansk Folkeparti vil slet ikke.


Det er svært fortsat at betegne Lars Løkke som en solid politisk håndværker, selvom det skal siges han har en vanskelig opgave med “Tummelumsen” Anders Samuelsen, der har for vane at kravle op i træerne, de højeste der er i den politiske skov……

Min pointe er, at han efterladt en forhandling med tre forskellige opfattelser af forhandlingsforløbet om finansloven.

 

 


Lånt på Twitter


Weekend Avisen skriver videre:

Det forløb betyder, at mistilliden nu er direkte rettet mod statsministeren.

I Liberal Alliance har man ligefrem drøftet muligheden for at erklære mistillid til Løkke med det formål at få en anden statsminister.

Tanken er dog opgivet som urealistisk.

Tilbage står en statsminister, der torsdag middag mødtes med de blå partier for at gøre status over situationen, inden han drog til rådsmøde i EU.

Før mødet markerede Kristian Thulesen Dahl krisens omfang, da han sagde: “Det er vildt. Det er dramatisk. Det er uhørt. Vi har ikke før oplevet et regeringsparti, der indgår en aftale med sit støtteparti, som man så ikke vil garantere at stemme for.”

Lars Løkke fastholder regeringen stemmer for, det må omfatte Liberal Alliance, som bekendt er del af fegeringen og dens politiske grundlag sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti.

Holder det løfte fra statsministeren ikke, så er der mindst to scenarier:

  • Liberal Alliance må udtræde af regeringen.
  • Socialdemokratiet stemmer for finansloven, hvis en samlet regering stemmer for.

Det bliver en spændende uge i Dansk politik med deadline den 22. december 2017. I den forbindelse minder jeg statsministeren om udtalte i valgkampen i juni 2015:

Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris.

Er det ikke lige det han netop er i disse dage og timer?

Der er tale om et gigantisk løftebrud fra hans side.

 

Share This Post

Ultimatum til Lars Løkke fra Søren Pape!

K-formand Søren Pape Poulsen giver regeringen 14 dage til at garantere, at udledningen af kvælstof sænkes i 2017 og 2018. Får støttepartiet ikke sin vilje, vil det forsøge at danne flertal uden om regeringen. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) afviser at give garantier på forhånd, det skriver Politiko.dk .

Undervurderer Venstre endnu engang den nye dreng i klassen?

Ministersagen

  • Ministersagen handler om, hvorvidt regeringen gav Folketinget retvisende oplysninger, da lovgiverne skulle tage stilling til den nye landbrugspakke, som giver landmænd bedre vilkår.
  • Syv ud af syv forskere har forklaret Folketinget, at man ikke kan regne, som regeringen har gjort, og et flertal i Folketinget mener, at den tidligere miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, undervejs gav misvisende oplysninger.
  • Som følge af sagen valgte Eva Kjer Hansen at træde tilbage som minister. Esben Lunde Larsen er ny miljø- og fødevareminister.

C-straffes

“Forhandlingerne” på Marienborg – inden Lars Løkke fyrede den stædige miljø og FØDEVAREMINISTER Eva Kjer Hansen – skulle banke Konservative og Søren Pape Poulsen på plads. Der blev lovet guld og grønne skove til dem, bare de ville beholde den stædige minister, men her forregnede Venstre-regeringen og den trængte statsminister sig.

Den lille dreng i klassen fastholdt sit krav…….. og dermed fyrede en sur statsminister Eva Kjer Hansen. Det forlød, som det bør og skal – som en opsigelse fra hendes side, men det er ren og skær “Christiansborg retorik tale” uden reelt indhold. Den stædige Eva Kjer Hansen ønskede på ingen måde at forlade regeringen.

Nu skulle den lille dreng i klassen sættes i skammekrogen, som man gjorde i Venstres glansperiode, nemlig inden grundlovsreformen i 1953, hvor det var en almindelig straffemetode i den tids skole.

Der fik uartige elever tæsk med spanskrøret af læreren, eller i heldigste fald blev sat til afsoning ved et stirre ind i klasseværelsets væg (skammekrogen) resten af undervisningstimen.

Den nye elev gav udtryk med utilfredshed med straffen, men lod kritikken folde sig ud i klassen (regeringskontorerne), men nu er Søren Papes tålmodighed brændt af….. i det det lys skal man se hans udmelding om han vil have denne miljøpakke indarbejdet i den kommende naturplan for Danmark.

Venstre har åbenbart ikke forstået lektien fra “Eva Kjer sagen” og afviser al tale om en miljøaftale via den nye minister Esben Lunde Larsen. Han er kendt for at plagiere, hvilket måske hæmmer ham i den nuværende sag 🙂

Men ballet fortsætter i den borgerlige lejr og hvis Venstre ikke ændrer signaler, så vil Lars Løkke lide den tort at se de konservative lave en miljøpakke sammen med “Den Røde Blok”. Her vil trusler om udskrivning af valg endnu engang komme til kort og udstille en særdeles svag statsminister, der klamrer sig til taburetten for en hver pris…..

Share This Post