Inger Støjberg i samråd igen…..

Inger Støjberg kæmper for sit politiske liv igen i dag, men hun overlever i lettere ramponeret form ved hjælp fra Dansk Folkeparti, der ønsker den kontroversielle udlændinge- og integrationsminister fortsætter.

På samme tid er Inger Støjberg i problemer med sin boykot af Folketingets udvalg.

Peter Skaarup (DF), der er formand for Retsudvalget siger i den forbindelse:

Jeg mener ikke, at det er tilfredsstillende, hvis Folketinget ikke kan få de rigtige oplysninger for at kunne varetage funktionen som folkevalgte – altså dem, der repræsenterer borgerne på Christiansborg.

Og der skal vi bruge information først og fremmest fra regeringen, for det er det eneste sted, vi kan gå hen.

Han vil diskutere sagen med medlemmerne af Retsudvalget for at finde ud af, om de støtter op om Inger Støjberg.

Det illustrerer dobbeltheden i Dansk Folkepartis holdning til en alvorlig trængt udlændinge- og integrationsminister.

Det er hævet over enhver tvivl, at mindreårige asylansøgere på ulovlig vis er blevet adskilt fra deres ældre ægtefæller. Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for det.

Sådan lyder det fra oppositionen i Folketinget forud for et samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fredag den 23. juni 2017.

Det er ikke første gang, at Støjberg skal i samråd om sagen, der startede med en pressemeddelelse, hun udsendte 10. februar 2016.

Her slog Støjberg fast, at ingen mindreårig asylansøger måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle. Heller ikke hvis parret havde fælles børn.

Men det var i strid med loven, har Folketingets ombudsmand fastslået. Ministeriet rettede derfor ind allerede i april samme år.

Se de 5 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren her.

Share This Post