Danmark er bedst i Europa!

Danmark er det bedste land i Europa at drive forretning i, og på verdensplan er kun Singapore, Hong Kong, New Zealand og USA bedre.

Det er konklusionen i Verdensbankens seneste “Ease of Doing Business” – rapport, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Det tager pusten af Venstres kampagne, hvor  de barske meldinger er, at Danmark mister arbejdspladser, hvis der ikke ydes skattelettelser og lønnen sænkes til tyske lønninger. Venstres lønsænkning vil fortrinsvis ramme de ufaglærte og lavtlønnede og skattelettelserne vil i praksis gavne de høje indtægter.

Borgerlige økonomer med Danske Bank i spidsen forsøger at nedgøre rapportens betydning.

Verdensbankens indeks siger ikke noget om lønkonkurrenceevne, men giver et indblik i nogle af de mange andre forhold, som også er med til at afgøre de enkelte landes velstand og vækstmuligheder. Vi skal derfor være rigtigt glade for, at Danmark endnu engang ligger helt i top med hensyn til rammebetingelserne,” siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Han fortsætter: ” Det må ikke blive en sovepude i forhold til den igangværende diskussion omkring produktivitetsudviklingen i servicesektoren og den offentlige sektor, og det bør heller ikke fjerne fokus fra, at det høje omkostningsniveau i Danmark er en udfordring“.

Det undrer mig Berlingske’s journalister ikke stiller spørgsmål tegn ved disse udtalelser.

Steen Bocian er en travl mand, der altid er først til at kommentere økonomiske rapporter og politiske tiltag i Danmark i Berlingske. Det sker på et borgerligt liberalt grundlag, hvor den borgerlig doktrin synes at veje tungere end den førte økonomiske politik i Danmark tilsiger. Jeg mener, han grundlæggende tager fejl, for konkurrenceevnen indgår også i en rapport om erhvervsvilkår i Danmark.  Dummere er Verdensbanken trods alt ikke. Vægtningen af de enkelte del elementer kan altid diskuteres.

Selvfølgelig skal vi ikke hvile på laurbærrene, men fortsat udvikle det danske samfund. Det er regeringen i fuld gang med – efter den har brugt 2 år på at rydde op i den økonomiske politik efter Anders Fogh og Lars Løkkes borgerlige liberale regeringer gennem “nullerne”.

De danske medarbejdere – både på det private og offentlige arbejdsmarked – har bidraget til Danmarks konkurrenceevne via smalle overenskomster over flere perioder. Nu mangler vi de liberale erhverv og virksomhedsejere følger op ved mindre udbytter og profitter.

Endelig håber jeg Venstres leder Lars Løkke stiger ned fra de højere luftlag med champagne og kaviar og i stedet for deltager aktivt i dansk politik.

Venstre skylder Danmarks befolkning at være med til at rette op på deres tidligere gerninger, hvor den venstre ledede regering mistede 180.000 danske arbejdspladser i sin regeringstid!

Share This Post

Lars slået på sin hjemmebane

Vores statsminister er slået på sin hjemmebane af opposionens leder Helle Thorning Schmidt. Der er 35%, der mener hun er bedre til at styre dansk økonomi mod 33 % , der mener Lars er den bedste til det.

Der er ikke et stort forspring, men det er alligevel et klart skred i vælgernes holdning, hvor det hidtil har været den borgerlige regering, der havde vælgernes tillid i den økonomiske politik. Det har Lars Løkke ikke mere, selvom han står på det ene pressemøde efter det andet og fortæller den danske befolkning, det går bedre med dansk økonomi efter genopretningspakken er gennemført. Her betalte børnefamilier, pensionisterne og de unge med betydelige besparelser på deres områder.

Mindre end et ½ år efter fremlægger Lars Løkke en ny besparelsesplan, kaldet 2020 planen. Han vil så lige skaffe 47 mia. kroner mere i forbedringer frem mod år 2020, med besparelser på sociale områder og afskaffelse af efterlønnen. For at gøre den 2020 plan spiselig for De Radikale, vil regeringen spare 10% på forsvaret.

Problemet for Lars Løkke er mange vælgere har gennemskuet hans omvendte Robin Hood, hvor han tager fra de fattige og giver til de rige. Forskellen på lønudviklingen, hvor direktøren får en firedobling af sin løn på få år og hans medarbejdere kun får 53% i samme periode, selvom Dansk Industri prædiker løntilbageholdenhed med støtte af VK-regeringen fopr at bevare dansk konkurrenceevne, det giver en god forståelse af regeringens politik.

Samtidig er regeringen i splid om fremtidige skattelettelser, hvor det ikke ligger fjernt fra De Konservative at bruge en del af provenuet fra efterlønnens afskaffelse til skattelettelse for de mest velstillede danskere.

Morten Østergaard (R) siger til Politiken.dk:
“Det ikke underligt, at vælgerne har størst tillid til Thorning-Schmidts økonomiske krisehåndtering.

Da den seneste SR-regering (i 2001, red.) overlod magten til V og K, var dansk økonomi holdbar. Nu kender vi udfordringen efter ti år med V og K ved magten, nemlig at vi står og skal finde 47 milliarder kroner. Så lader man erfaringen tælle, er der ingen tvivl om, at den SR-regering var mere økonomisk ansvarlig“.

Det lyder meget hult når politisk ordfører Ellen Trane Nørby(V) er siger i en kommentar til Megafon målingen: “Helle Thorning-Schmidt vil blive siddende i sofaen og spise chips. Men fortsætter man ad den vej, ved alle, at det giver en enorm slankekur“.

Megafon målingenforetaget for Politikengiver øget tilsutning til Rød stue. S, SF, R og EL vil få 55,8 procent af stemmerne, mens regeringsfløjen kun ville få 44,2 procent, hvis der valg i dag.

Det er ikke så underligt, at “Lille Lars fra Græsted” klamrer sig til magten og forsøger at vinde tid med en 2020 plan, inden han skal udskrive valget inden november måned, som er deadline i forhold til Grundloven.

Henrik Sass Larsen siger til Politiken i dag: ” Det må være rigtig dårlig læsning for herrerne i blå blok, for økonomi skulle jo være deres paradedisciplin. Når de så også taber dén, er vi vel efterhånden derhenne, hvor man er i tvivl, om de kan finde nogen som helst parametre, hvor befolkningen ønsker, at de skal lede landet“.

Share This Post