Total farce i forsvarsministeriet!!!

Pressechefen (spindoktoren) i forsvarsministeriet fremsender den fatale bog på “tillempet/uforståeligt” arabisk til dr-journalisten Bent Stuckert.

Nu er forsvarsministeren og hans ministerium direkte inddraget, men Søren Gade er taget på jagt med sin ven Bendt Bendtsen, så nu er der dømt “totalt soap i sæbeoperaen Jæger – i krig med eliten“.

Som almindelig borger i Danmark undrer jeg mig meget over vi er ledet af politikkere med så lidt situationsfornemmelse og politisk indsigt, som vores forsvarsminister og hans pressechef tilsyneladende er i besiddelse af.

Der ligger nu et tungt ansvar på den højreradikale MF’er Søren Espersen – Dansk Folkeparti, men hans politiske dømmekraft er behandlet med teflon, så alle saglige synspunkter preller totalt af på ham, det gælder bare om at bevare den siddende (VK)O regering  intakt, for dermed at bevare den politiske indflydelse for Dansk Folkeparti, koste hvad det vil!

Og statsministeren – “lille Lars fra Græsted“, tager han ikke den naturlige konsekvens af forsvarsministerens manglende greb om sit ministerium og forsvarskommandoen og fyrer ham, eller har han ikke tid til at beskæftige sig med dansk indenrigspolitik???

——————————————————————————–

[adrotate group=”1”]

——————————————————————————–

Share This Post

Tillykke med EU-valget til Danskerne

Først et betinget tillykke til ligestillingen af køn i Kongehuset. Det er vel det mest naturlige der kunne ske! jeg stemte selv ja! Mit betingede tillykke skyldes det afslutter en nødvendig justering af grundloven, så den kommer i pagt med tiden.

Først tillykke til Dan Jørgensen for hans “valgsejr”.

Det var en næsten uoverkommelig opgave han var sat på efter den kanonsejr Poul Nyrup Rasmussen havde i 2004, hvor han fik lige så mange personlige stemmer, som Venstre fik i alt!

Men tillykke Dan Jørgensen og Socialdemokratiet med de 4 mandater og æren som det største danske parti i EU-Parlamentet.

Den største sejr for danskerne er trods alt SF’s stemmefremgang, et stort tillykke til SF skal lyde fra mig.
Den sejr peger fremad, da SF er gået fra at være EU modstandere til at erkende vi er i EU og SF derfor arbejder på at forbedre EU og befolkningernes levevilkår der. Tillykke til danskerne for det.

Lene skrigehals (KF) bortforklarede “Jagt Bent’s” manglende vælgertilslutning! Det kan trods hendes skingre argumentation ikke opleves som andet end skuffende set fra sidelinien, at “Jagt Bent” kun kunne skabe en beskeden fremgang for KF, da han har mange års partilederskab og minister gerning bag sig. Husk bare tilbage til 2004, Hvor Poul Nyrup lavede et kanonvalg og tromlede både Venstre og KF.

“Missilet fra Viborg” Jens Rohde og Venstre fik en beskeden fremgang, trods det sagde vores statsminister det var en sejr for regeringen og dets støtteparti……..

Det har jeg meget svært ved at se i EU sammenhæng, da der er en alvorlig forskel på regeringens EU-politik og Dansk Folkepartis Europa politik. Tager man udgangspunkt i det, så er der tale om regeringen holdt skindet på næsen i går og bevarede status quo!

Og tager man udgangspunkt i EU valget 2004, hvor Poul Nyrup lammetævede Venstre, så evnede Jens Rohde og Venstre ikke at samle de frafaldne stemmer op fra dengang. Så jeg mener Lars Løkke fik en lettere næsestyver på valgdagen, trods hans argumentation om fremgang for regeringen.

Og så er der valgsejren til Morten Messerschmidth og Dansk Folkeparti…………..
Den har jeg svært ved at sluge…..

Dansk Folkeparti, der vil drage al magt tilbage til Folketinget og sætte grænsebomme op ved vores landegrænser! Det er et skridt tilbage til gamle dage og en forringelse af det europæiske samarbejde, så det klodser. Det er bestemt ikke i Danmarks interesse og det må give anledning til panderynker i regeringen?
Pia Kjærsggaard vil bestemt tage sig betalt for valgsejren i den kommende EU-politik!

Det betyder regeringen Lars Lykke Rasmussen skal finde sit Europa flertal hos de andre partier i Folketinget og det tillader Pia K. og Dansk Folkeparti ikke.

Men tillykke til Morten Messerschmidt for hans store personlige stemmetal og rehabilitering som politiker i Dansk Folkeparti. Han vil kunne true kronprinserne i Dansk Folkeparti med det stemmetal i bagagen.

Modstanderne af EU, når der ses bort fra Dansk Folkeparti, fik et dårligt valg. Det håber jeg betyder, at vi danskere har indset vi er i EU og vi bliver i det europæiske samarbejde. Jeg håber jeg har ret i den påstand?

Men tillykke til danskerne, vi fik et flot EU-valg uanset om det skyldes grundlovsændringen eller ej…….

Share This Post

Idéer til skattefradrag

Nye Babser giver skattefradrag i USA!
Den eksotiske danser (stripper) Cynthia Hess, med scenenavnet ”Chesty Love”, der sagsøgte de amerikanske skattemyndigheder for at få anerkendt et fradrag på 2.088 dollar for et brystimplantant, der gav hende en 85FF-barm. Hun fik medhold i retten, da dommeren mente det var scene-rekvisitter 🙂

Men ikke fradrag for dans!
Selv om dans er en rigtig god måde at holde sig i form på, så synes de amerikanske skattemyndigheder trods alt at det var for meget, at en postarbejder ville have fradrag for danseundervisning som en lægelig udgift.

Postarbejderen hævdede, at danseundervisningen var nyttig efter en benoperation, men en domstol kan i dette tilfælde skattemyndighederne medhold:-(

Minkpels
Et par mente at en minkpels til 2.500 dollar var en fradragsberettiget forretningsudgift, fordi de påstod, at minkpelsen var et led i deres arbejde i PR- og reklamebranchen.

Den sagde skattemyndighederne dog nej til, og det samme gjorde en domstol:-(

Falske tænder
Selv om det i USA er muligt at få skattefradrag for lægelige udgifter, så er der trods alt grænser. Og falske tænder er en af dem. Alligevel har der været forsøg på at få et fradrag med bid i.

En skuespiller forsøgte at liste et fradrag igennem, fordi han påstod at de fine nye falske tænder gjorde ham i stand til at ”udtale uden at hvæse”, men den gik altså ikke.

I et andet tilfælde forsøgte en mand fra Seattle at få en afskrivning på sine falske tænder, fordi de faldt ned i et toilet, hvilket manden mente var et ”fradragsberettiget helt tilfældigt tab.”

Han måtte dog selv bekoste et nyt gebis.

De oplistede eksempler er fra http://www.business.dk, læs flere på websitet.

Vil du have flere kreative forslag, så kontakt Bendt Bendtsen, tidligere konservativ formand. Han kender til de gratis glæder 🙂

 

Share This Post

Bendsens gaver?

Vores tidligere Erhvervsminister Bendt Bendtsen har en sag!

BT og Fagbladet 3F, samt en masse andre medier omtaler hans vilde luksusliv i ministertiden.

Fagbladet 3F skriver i dag:
Man begynder at forstå, hvorfor den tidligere konservative vicestatsminister Bendt Bendtsen altid gik rundt med et lille veltilfreds smil på læberne i sin tid som minister.

Gratis golfture, der kunne hjælpe ham ned i handicap, og toptunede jagter med alt betalt, der kunne skaffe trofæer i skabet, har været hverdagsliv for vores vicestatsminister. Og som det kom frem for et lille år siden, havde Bendtsen også både ministerbil og privatchauffør, som han – på trods af at det var ulovligt – brugte som transportmiddel til sine mange arrangementer.

Den tid er forbi hvor de borgerlige partier kan klandre soccerne for kammerateri og vennetjenester, det beviser sagen om Bendt Bendtsen. Godt nok er den startet af tidligere forsmået partikammerat Uffe Thorndal, men det er så omfangsrigt, at selv en Bendt Bendtsen må erkende, at det er mere end et hævntogt fra den tidligere partikammerat.

Det ser lidt mærkeligt ud at Hempel, et ganske udmærket firma med skibsmaling, har et behov for at tale en erhvervsminister så mange gange, så det er nødvendigt at invitere ministeren på 5 golf- og jagtture? Det er mere rationelt at mødes med ministeren i sit ministerium, hvis virksomheden har så store problemer?

Der sker vist ikke mange ændringer i EU’s pamperi, hvis Bendt Bendtsen bliver medlem af Europa Parlamentet med den udprægende indsigt han har i pamperiet i Danmark. Så mit råd til de konservative vælgere ved Europa Parlamentsvalget i år, undlad at stemme på Bendt Bendtsen. Stem på en, der vil arbejde mod pamperi!

Citat fra Fagbladet 3 F:
Underligt nok hylder statsminister Anders Fogh Rasmussen Bendt Bendtsens fiflerier og kalder ham en meget retskaffen mand. Og det til trods for, at Fogh har:

1) gjort et stort nummer ud af, at han ville rydde op i pamperiet,
2) gentagne gange har sagt, at politikerne ikke må optræde som reklamesøjler,
3) gjort en dyd ud af, at ministrene skal lægge deres ønomiske interesser  offentligt frem, og
4) været med til at vedtage en klar lovgivning på området.

Men sådan er der så meget, når det gælder borgerlige politikkere 😉 Men magt giver grobund for pamperi og uindskrænket magt gennem mange år forstærker tendensen!

Læs hele artiklen i Fagbladet 3 F.

Share This Post