Afmægtig Finanslov……

Underskuddet vil stige, gælden vil vokse og der er ingen garanti for, at noget vil virke, som vi håber. Sådan kan det afmægtige budskab koges ned til i regeringens finanslovsforslag. Et paradoksalt problem er, at det går så lidt skidt i Danmark, at vi ikke har nogen forbilleder at se efter……

Finansministeren har arvet Tina Nedergaards lommeregner........regneeksempel - 16+16=33...

Finansministeren har arvet Tina Nedergaards lommeregner........regneeksempel - 16+16=33...

Sådan skriver Information i dag og fortsætter:

Måske er det bevidst karakterskuespil. Men i forhold til den barske Claus Hjort Frederiksen, der på samme tidspunkt sidste år strunkt erklærede, at »vi vurderer det ikke som en risiko, at der kommer et tilbageslag«, og som slagkraftigt skosede Socialdemokraterne og SF for ikke at leve op til alle detaljer af EU-Kommissionens krav om at nedbringe Danmarks underskud, er det en noget mere ydmyg finansminister, der dette år står på podiet. Til tider næsten afmægtig”.

“Med sit forslag om at bruge 11 mia. på en vækstpakke, der skal sætte gang i boligmarked og privatforbrug, så ser regeringen nu stort på EU-Kommissionens krav om, at det danske budgetunderskuddet skal nedbringes med mindst en halv procent af BNP om året frem til 2013”.

Samme dag er finansminister Claus Hjort Frederiksen og skatteminister Peter Christensen i angreb på oppositionen i en Kronik på Berlingske.

De skriver:Når alt indregnes skal hver dansk familie betale i omegnen af 28.000 kr. ekstra om året i gennemsnit, hvis S og SF kommer i regering næste år. For regningen for Villy og Helles manglende planer skal betales”………..

………  “Netop privatforbruget er helt afgørende for at få vækst, og derfor bør danskerne stille sig selv spørgsmålet, om tiden virkelig er inde til tårnhøje skattestigninger, som det røde S-SF regeringsalternativ står for”………….

De to herrer på Slotholmen har været virkelige kreative for at få en skatteforhøjelse på 28,000 kroner til at nå sammen, for de skriver:” En gang om året tager far og mor og ungerne til Tenerife. Og en gang om året flyver de til Nordjylland for at besøge familien. Står det til Helle og Villy, skal de af med en flypassagerafgift på 75 kr. per dansk afgang. Det er 900 kr. om året”.

De slutter af med en virkelig salut: “Når alt indregnes skal hver dansk familie betale i omegnen af 28.000 kr. ekstra om året i gennemsnit. For regningen for Villy og Helles manglende planer skal betales“.

Men der står intet om hvilke skatter og afgifter VK(O) regeringen kommer med i 2012, hvor underskuddet på godt 90 mia kroner på Finansloven skal betales, samtidig er der stop for hussalg, stop i privatforbrug og  recession i dansk økonomi, selvom finansministeren foregøgler den danske befolkning, der er en vækst på 1,3% af BNP.

Der står intet om regeringen har vendt et overskud på 82,3 mia kroner i 2006 til et underskud på 90 mia. kroner i 2012 på finanslovene! Der er trods alt ikke småpenge regeringen formøbler i de kommende år, ialt 172,3 mia. kroner årligt fra år 2012.

Jo…… der i sandhed ikke meget at skrive hjem om for de to herrer om regeringens økonomiske politik her i år 2011, så må man ty til at nedgøre oppositionens politik på et meget, meget løst grundlag.

Og hvad siger EU til underskuddet ikke nedbringes i de kommende år, det var et af finansministerens vigtigste angreb på Rød Stues politik før sommerferien, men skal vi sande hans ord: “Intet er i dag, hvad det var før sommerferien“.

Er EU-kommisionen tilfreds med den forklaring, nej det tror jeg ikke på!

Men virker kronikken i Berlingske på vælgerne?

Jeg og mange andre vil hellere kende til regeringens politik, det havde været en mægtig god ide, at finansministeren og skatteministeren havde brugt deres kronik til at forklare den!

Men regeringen har måske opgivet at få styr på dansk økonomi?

 

Share This Post

Wammen gik af!

Aarhus har fået en ny borgmester. Kort før klokken 17 onsdag forlod Nicolai Wammen sædet og overlod til det byens nye borgmester Jacob Bundsgard.

Det skete under en højtidelig begivenhed under starten af det ordinære byrådsmøde.

I dag er min sidste dag som borgmester. Jeg har nydt hver eneste sekund, jeg har fået lov at stå i spidsen for Aarhus,« indledte Nicolai Wammen byrådsmødet i Aahus i går. Han takkede politikerne og århusianerne som helhed for at samarbejde.

Til oppositionen sagde han: »Vi har ikke altid være enige, men der har været en gensidig respekt og et godt samarbejde.«

Alle byrådets medlemmer og tilhørerne rejste sig i en stor klapsalve. Tilhørerrækkerne var helt fyldt op og blandt dem sad også den tidligere borgmester Thorkild Simonsen, som hævede, at han aldrig havde været på tilhørerrækkerne før.
Kilde: Berlingske og stiften.dk.

Min spådom er, det er den nye formand for Socialdemokrateterne, der gik af som borgmester i Aarhus, hvis Helle Thorning-Schmidt misser valget og statsministerposten her i efteråret.

Share This Post

Dansk Folkeparti er på vej i redningsbåden!

Niels Krause-Kjær, politisk kommentator der er sat på Berlingske som blogger for at redde regeringen hvis BT’s indsats ikke er god nok, skriver på sin politiske blog i dag:
Dansk Folkeparti er på vej i redningsbådene. Endnu ikke med en officiel proklamering om, at Løkke og et årti i magtens centrum er fortid, men det er tæt på.

Når partiet erklærer, at folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister og andre kernevælgere på overførselsindkomst skal have højere ydelser, så er det umuligt at se det som andet end en forberedelse på folketingsvalg og en periode uden ansvar”.

Hvis lavere skat og mindre offentlig sektor er en særlig blå disciplin må man konkludere, at de seneste 10 års borgerlig regering har været et skridt frem og to tilbage. Kilde: Niels Krause-Kjær, Berlingske blogs.

Hvis lavere skat og mindre offentlig sektor er en særlig blå disciplin må man konkludere, at de seneste 10 års borgerlig regering har været et skridt frem og to tilbage. Kilde: Niels Krause-Kjær, Berlingske blogs.

Jeg skal ikke modsige Niels Krause-Kjær selvom det er agurketid lige nu og statsminister Lars Løkke er i Paris, hvor han leder efter sin cykel, der blev væk efter gårsdagens brandert i “Det Danske Hus”, hvor han holdt fest i går efter afslutningen af Tour de France.

Men uanset statsministerens Paris besøg og BT’s forsøg på at holde en skrantende regering ved magten for enhver pris, så er Dansk Folkeparti i dybe seriøse overvejelser om, hvordan 4 år uden den reelle magt i Danmark skal forvaltes.

Den udmelding om opsigelse af satspuljen og løfterne til pensionisterne og andet godtfolk, den har karakter af et vælgerbedrag af dimensioner, som sjældent er set i Danmark i nyere tid!!!

Hvis Dansk Folkeparti mener alvorligt, der er behov for at tilgodese at folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister og andre kernevælgere på overførselsindkomst skal have højere ydelser, hvorfor i h… h… he….. har partiet så ikke ikke benyttet sin politiske magt ved sidste finanslovsforhandling til at give dem højere ydelser? Jeg spørger bare partiets kernevælgere…….

Der benyttede Dansk Folkeparti sin politiske magt og indflydelse til at beskære  efterlønnen ganske betragteligt og sætte grænsebomme op mod Danmarks nabolande, hvem der kan forstå det, men det kan folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister og andre kernevælgere på overførselsindkomst sikkert godt, for de har de financieret med en lavere indkomst?

Niels Krause-Kjær fortsætter :
“Udspillet rammer lige ned i store dele af folkesjælen.

Selv om Danmark er et af verdens mest lige lande hvad angår fordeling af indkomst, så ønsker et flertal af befolkningen, at ligheden gerne må være endnu større. Og lighedsønsket er ifølge Gallup vokset fra 2005 til 2010.

Det er bl.a. derfor, at et politisk ønske om skattelettelser kun er en disciplin for desperate eller marginale politikere. (Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, min kommentar).

 Noget populistisk folkekrav i verdens hårdest beskattet land er det ikke. Hvis lavere skat og mindre offentlig sektor er en særlig blå disciplin må man konkludere, at de seneste 10 års borgerlig regering har været et skridt frem og to tilbage.

Det er i dét hav, Dansk Folkeparti nu fisker fra sin nye redningsbåd”. 

Heller ikke her er jeg uenig med Niels Krause-Kjær, så jeg lader det sidste afsnit stå uden kommentarer…….

Læs Niels Krause-Kjærs indlæg  – på  Berlingske blogs.

 

 

Share This Post

Statsstøtte til borgerlige aviser………

På baggrund af Henrik Sass Larsens udmelding om den borgerlige presses skævvridning af debatten i dansk politik farer Jyllands Postens lederskribet i blækhuset, og skriver:
Man siger, at et folk har de politikere, det fortjener. Hvis det er tilfældet, må det efter Socialdemokraternes topfigur og finansordfører Henrik Sass Larsens seneste udmelding stå ualmindeligt sløjt til med det danske folks fortjenester“.

Så er den ligesom sat på plads af den kloge lederskribent! Ikke et ord om distributionsstøtte eller momsfritagelse af aviserne i Danmark.

Lederskribenten  forsvarer sin avis og andre borgerlige aviser med ordene: “Men at der skulle være en skævvridning til fordel for det borgerlige Danmark i den øvrige debat i et flertal af aviser, er skudt helt ved siden af. En gennemgang af bloguniverser og avisernes debatsider vil slå fast, at her råder mangfoldigheden og den åbne og brede debats principper“.

Lederen fortsætter med: “Morgenavisen Jyllands-Posten er baseret på et liberalt grundlag, og vi forbeholder os derfor ret til at tro på noget andet end Henrik Sass Larsen. Derfor forbeholder vi os også ret til at stille berettigede kritiske spørgsmål til den røde bloks økonomiske plan, når der er åbenlyse mangler i dens økonomiske argumenter. Ligesom vi på lederplads i øvrigt ved hver given lejlighed har kritiseret VK-regeringen for ikke at føre borgerlig politik. Sådan er det”.

Her bevæger Jyllands Posten sig ud på dybt vand og der er ikke i “lederen” dokumentation for skribentens påstand.

I slutningen af lederen svinger skribenten sig op i store højder med ordene:I modsætning til Henrik Sass Larsens totalitære tankegang ligger det dybt i den journalistiske og redaktionelle kultur, at hvis ikke man både i debatten og især i den journalistiske reportage konstant tilstræber den uafhængige, kritiske og objektive journalistik, der er løsrevet fra, hvad avisen i øvrigt måtte mene, så har man ikke meget at hænge sin hat på”.

Der har jeg en anden holdning, hvor jeg fornemmer alt for megen stof leveres af regeringens spindoktorer på tidspunkter, hvor det slipper kritiksløst gennem avisredaktionen, uden den kritiske objektive vurdering, som man påberåber sig på lederpladsen i Jyllands Posten. Samtidig har jeg mere end en gang oplevet statsministerens tirsdagspressemøder som rent mikrofonholderi. Sidste tirsdag kom Lars Løkke med en påstand om arbejdsløsheden var omkring 140.000, hvor det reelle tal er nærmere de 213.000 – uden journalisterne korrigerede statsministeren på pressemødet eller senere i avisspalterne.

 Ved en hurtig optælling på de tre store aviser, så er bloggerne med klart borgerlig observans i meget stort flertal – også på den klart meget borgerlige/liberale avis Jyllands Posten. Om det skyldes manglende interesse fra “Rød Stue”, som Lisbeth Knudsen på Berlingske, skriver i sin avis, eller om det skyldes en sortering og prioritering fra danske avisers side, det kan jeg ikke afgøre.

Jeg kan bare med ligeså god ret mene, at mediebilledet er favoriseret af en borgerlig presse – og, der fra de borgerlige partiers side lægges et massivt pres på de lektroniske medier, for at imødekomme deres synspunkter.

Et hurtigt kig i de seneste avisledere fra Jyllands-Posten illustrerer pointen: VKOR’s forringelser af efterløn og folkepension blev hyldet under overskriften ”Bravo Løkke”, mens man beskrev S-SF’s ’Fair Løsning 2020’ som ”Skattemassakren”.

Men danske aviser har pligt til at sørge for en mangfoldig og fyldestgørende politisk debat, sålænge de nyder distributionsstøtte og momsfritagelse betalt af de danske skatteydere.

Modsat bør de opgive statsstøtten og drive borgerlig partipolitik for egen regning.

 

 

Share This Post

Hvad nu Asger???

Åbent brev til Asger Aamund.

I forlængelse af skatteminister Troels Lund Poulsen angreb på dansk erhvervsliv afviser du, Asger Aamund, bestyrelsesformand i biotekselskabet Bavarian Nordic,  skatteministerens angreb.

Du siger skatteministeren ikke har fulgt med i debatten.

Måske læser han kun skattetidende. Jeg har været ude mange steder, og hvis han i øvrigt ser, hvad jeg skriver hver uge i Berlingske, så vil han se, at jeg kritiserer S og SF benhårdt. Deres vækstplan er så amatøragtig, at en HF-studerende ville dumpe på den“. 

Du (Asger Aamund) retter samtidigt et angreb mod regeringen. “Dem kritiserer jeg jo også, for de har heller ikke et ordentligt svar. Vækstforum er jo gået helt i stå“.

Jeg går ud fra du er citeret nogenlunde korrekt i dine udtalelser til Berlingske.

Mine spørgsmål til dig, Asger Aamund:

  • Hvorfor mener du ikke der kan flyttes 1,5 milliard kroner fra den nuværende erhvervsstøtte på 25 milliarder kroner til SF’s Vækstplan? (Kapitalbehovet udgør totalt 6 % af den nuværende samlede erhvervsstøtte.)
  • Hvor fejler SF’s vækstplan? ( Det er en delplan om ny teknologi og miljøteknologi)
  • Hvad mangler der i SF’s Vækstplan? ( Det er en delplan om ny teknologi og miljøteknologi)
  • Hvor er regeringen forud for SF’s Vækstplan?

SF’s Vækstplan dækker ikke hele erhvervslivet men er fokuseret omkring fremtidig teknologi herunder miljøteknologi, så der vil være store erhvervsområder, der efterfølgende skal laves vækstpolitik for. Det er jeg ikke i tvivl om vil ske med en ny regering.

Men Asger Aamund, nu er det ikke de lette overskrifter, vi har brug, men en nøgtern politisk analyse og ikke mindst en konkret anvisning og dokumentation på, hvorfor du underkender SF’s Vækstplan.

Jeg har med glæde konstateret du er ærlig omkring regeringens erhvervspolitik, som du betegner: “Regeringen har ikke et ordentligt svar. Vækstforum er jo gået helt i stå“.

Underforstået regeringens erhvervspolitik halter alvorligt.

Sendt til Asger Aamund private mailboks……………….

Share This Post