Hvem er helt og hvem er skurk i generalkonsul sagen?

Eksperterne fortæller os Bertel Haarder er endt i muddergrøften, det mener jeg ikke er retfærdigt. Han er en helt der ikke vil deltage i et rodet politisk attentat på en god embedsmand, der bestrider et godt lønnet job i Sydslesvig.

En vise med god satire, lige i Bertel Haarders ånd. Han skriver selv mange af dem til brug i Venstres folketingsgruppe og til fester i Folketinget.

For det er Lars Løkke der har en skjult dagsorden ved at fyre den nuværende generalkonsul i Flensborg.

Venstreformanden er gået i gang med at skabe sig en retrætestilling efter statsministerposten
– på skatteborgernes regning.

Kernen i dette er generalkonsulposten i Flensborg. På overfladen virker det som en banal historie om en kluntet politisk håndtering fra Lars Løkke Rasmussen, der gerne vil give Bertel Haarder et plaster på såret, nu han blev ofret i en regeringskabale, der skulle holde Løkke ved magten.

Men sagen dækker over en langt større plan.

For selv om Haarder fik kolde fødder efter lokale protester, så får den nuværende konsul ikke sit job tilbage. Løkke vil have en tidligere politiker, fordi det, som han siger, er led i en større ’strategi’, der skal indrullere flere tidligere toppolitikere i det diplomatiske korps, når disse politikere har udtjent deres værnepligt i dansk politik. Eller skulle vi sige, når disse politikere har gnavet færdigt i politik, skriver Ekstra Bladet i en leder den 18. december 2016.

Læs hele lederen her……

Tilbage i det magtspil står der en generalkonsul, der trods voldsom støtte fra lokalområdet  og Henrik Qvortrup skal se sig om efter et nyt job som sagsbehandler i Udenrigsministeriet.

Det, at Lars Løkke har fået øje på det Danske Generalkonsulat i Flensborg er på baggrund af et ønske om at få Bertel Haarder ekspederet ud af regeringen, for der har efter langs tids søgen efter et passende job ikke været andet?

Dansk Generalkonsulat i Flensborg er et barn af grænsedragningen i 1920.

Burg Schöneck. Billedet er fra 1940’erne. Huset tilhørte kommerceråd Mathias Hübsch. Den ældste del var opført i 1883/84 og senere udvidet i 1896 efter tegning af den i datiden kendte tyske arkitekt Alexander Wilhelm Prale.

Ved den store genforeningsfest den 11. juli 1920 på Dybbøl Banke udtalte statsminister Niels Neergaard på regeringens og det danske folks vegne de så ofte citerede ord: “De skal ikke blive glemt“. Det var møntet på de dansksindede, der forblev syd for den nye grænse. I de følgende måneder blev der sat handling bag dette tilsagn med økonomisk støtte til danske skoler m.m. Det blev starten på den årlige bevilling på finansloven til danske kulturelle anliggender i Sydslesvig m.m.

Blandt de mange tiltag til støtte for det danske mindretal i Sydslesvig var også oprettelsen af et dansk konsulat i Flensborg. Allerede den 20. juli 1920 blev der åbnet et kontor i Rathausstrasse, der tog sig af ansøgninger om pas og visum m.m. Den 7. oktober 1920 tiltrådte overretssagfører Neergaard-Møller som dansk generalkonsul. En af hans første opgaver var at finde en permanent adresse til den nye danske repræsentation. Det var en følge heraf, at den danske udenrigsminister den 31.3.1921 ansøgte Finansudvalget om tilslutning til købet af villa “Burg Schöneck” i Flensborg.
Kilde: Udenrigsministeriet.

Generalkonsulatets virkeområde er den kredsfrie by Flensborg, Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Nordfriesland og den nord for Nord-Østersøkanalen/Kielerkanalen beliggende del af Kreis Rendsburg-Eckernförde.

Det samlede areal er 5.166 km² svarende til en tredjedel af landet Slesvig-Holsten. Der var pr. 31.03.2011 586.335 indbyggere i landsdelen svarende til o. 21 % af befolkningen i hele delstaten. Det danske mindretal anslås at udgøre o. 50.000 personer.

Læs om den danske model her………

 

Share This Post

Forbereder Lars Løkke et fedt job?

Den tanke skriver Ekstra Bladet om i dag.

venstreformanden er gået i gang med at skabe sig en retræte stilling efter statsministerposten
– på skatteborgernes regning.

Men man kunne få den tanke, at der er endnu mere på spil for Løkke end muligheden for vennetjenester. Er han i virkeligheden i gang med at opfinde et godt ben, som han selv kan gnave videre på, når han om godt to år sandsynligvis er færdig i dansk politik?

Lars Løkkes konsulkaos handler ikke om politik. Det handler som sædvanlig om Løkke selv“, citat slut.

Det er ikke overraskende for mig, hvis Ekstra Bladet har ret i sin påstand i lederen. Lars Løkkes spidskompetance har altid været, og er fortsat, at rage mest muligt af goderne og pengene til sig selv.

Desværre er det en egenskab jeg ikke besidder…..

Share This Post

Venstres følger reglerne…….. også i regning.

Den borgerlige tendens for at rage personligt til sig har gode vilkår i regeringspartiet Venstre, det er senest bekræftet ved forsvarsminister Carl Holst, der “fulgte reglerne” i forbindelse med efter løn fra sin regionsformandspost, men ikke intensionerne i efterbetalingen.

Hans formand, nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, slår dog sin forsvarsminister med flere længder i den disciplin!

Det forklarer den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaards hovedregning ved fremlæggelse af PISA undersøgelsen 🙂

Uploadet den 9. dec. 2010
U
ndervisningsminister Tina Nedergaard dummer sig for rullende kamera efter at hun lige har givet opsang til danske skole elever for at være for dårlige til at læse og regne, ved selv at brillere med hendes egne evne i færdighedsregning – klasse!
********
Retfærdigheden skal ydes fyldest i dette blogindlæg, for Tina Nedergaard er ikke den eneste undervisningsminister fra Venstre, der er kommet galt afsted.

Bertel Haarder (V) fik våde bukser efter en tur i Det gyldne Tårn. Bagefter fik han rodet sig ud i en tvivlsom forklaring på buksernes tilstand.

Eleverne skal foretage eksperimenter og løse opgaver med udgangspunkt i Tivolis attraktioner. F.eks. skal de blive klogere på det frie fald ved at tage et krus vand med op i Det gyldne Tårn og observere, hvad der sker med vandet, når de bliver hevet de 55 meter ned igen med en acceleration på 1,5 g.

Både undervisningsministeren og eleverne fandt ud af, at vandet ikke kunne følge med på den hurtige tur nedad. Og spørgsmålet er så, hvorfor det er tilfældet.

Når man sidder med en kop vand, og derefter kommer i frit fald, så falder vandet langsommere end manden,” forklarer ministeren til Berlingske web-tv.

Det tunge falder altså hurtigere end det lette,” konkluderer han, og fortsætter med at fortælle, at det var det, som Galilei ville vise fra det skæve tårn i Pisa.

Det er noget vrøvl for Galilei beviste fra det skæve tårn i Pisa, at alle kugler, uanset vægt, falder lige hurtigt ned………..

Share This Post

Søren Pinds politiske selvmål………..

De Konservative har ikke været med til at kalde Holger K. Nielsen i samråd, hvor den nye udenrigsminister skal forklare sin Cuba-bemærkning.

Det slår de konservatives udenrigsordfører Lene Espersen nu fast, på trods af at Venstres Søren Pind har hævdet det modsatte. Kilde: TV2 Nyhederne klokken 11:10.

tv2

Vi er ikke med i samrådsindkaldelsen. Det er et initiativ, der er kommet fra Venstre, siger Lene Espersen og fortæller at hun i går havde en samtale med Venstres Søren Pind. “Og der tror jeg, at vi har talt lidt forbi hinanden. Jeg forstod det sådan at Venstre indkaldte til samråd, og det kan alle partier gøre, og det har jeg fuld respekt for. Det vi er enige med Venstre i er, at Holger K. Nielsen som ny udenrigsminister skal kritiseres for som det første at nævne en diktaturstat i sin tiltrædelsestale”, siger Lene Espersen til TV2.

Kritikken fremføres også af prominente venstre profiler Bertel Haarder og Jens Rohde, der tager afstand fra Søren Pinds samråd.

Har Venstres Folketingsgruppe gået og forestillet sig, at udenrigsordfører Søren Pind kunne blive en god, ny formand for Venstre, når Lars Løkke Rasmussen på et tidspunkt trækker sig, så fik de sig en brat opvågnen i går.

Indkaldelsen af Holger K. Nielsen i samråd om nogle kvikke bemærkninger ved overdragelsen af udenrigsministerposten har sat Søren Pinds politiske dømmekraft i alvorlig tvivl.

Det ender med den dansende næstformand Kristian Jensen går styrket ud af kampen om at blive Venstres nye landsformand efter det politiske selvmål Søren Pind begår i disse timer.

Nu venter jeg på en pressemeddelelse fra dansk Folkeparti, der også undsiger Søren Pind………

Holger K. Nielsens svar på TV2 Nyhederne.

Det var en beskrivelse af de cubanske strande. Jeg gav Villy Søvndal en hængekøje og undte ham, at han kunne ligge der i solen og høre på vandet der bruste og nyde luften. Men Cuba er et diktatur, som jeg har vendt mig imod gennem årene og stadig gør det. Det er et diktatur, der er meget dårligt for det cubanske folk, siger Holger K. Nielsen til TV 2.

http://nyhederne.tv2.dk/politik/

 

Efterskrift!!!

TV2 Nyhederne i dag klokken 12:13.

Søren Pind (V) har netop meddelt, at han aflyser det samråd, som han i går truede med at ville indkalde til i kølvandet på Holger K. Nielsens overdragelsesstale til Villy Søvndal i Udenrigsministeriet.

Jeg havde ikke forestillet mig, at reaktionen ville blive så voldsom. Jeg har fået breve fra gode borgerlige mennesker, som synes, at et samråd var for meget. Det lytter jeg selvfølgelig til“, siger Pind til TV2 Nyhederne

Det sker efter en kammeratlig samtale med Lars Løkke på hans kontor i dag …….

Hun undskylder Dansk Folkeparti er bragt i denne situation.

Share This Post

Bertel Haarders plan afsløret som genbrug!

Regeringen har fremlagt en samlet plan med 65 initiativer, der skal gøre det mindre bøvlet at være dansker. Men en nærlæsning af planen viser, at meget af det nye i den nye plan ikke er så nyt alligevel.

Regeringen har fremlagt en samlet ”Væk med bøvlet” pakke med 65 initiativer, der skal gøre det mindre bureaukratisk at være dansker.

For eksempel skal byggeri af små carporte under 35 kvadratmeter ikke længere anmeldes til kommunen, pas og kørekort skal kunne fornys uden fremvisning af dåbsattest, og ellers sortarbejdende pensionister får nu lov til at tjene 10.00 kr. skattefrit, når de giver en hånd med i de private hjem 

Bertel Haarder afsløret i genbrug................

Bertel Haarder afsløret i genbrug................

Jeg offentliggjort afskaffelsen af 65 rwegler. Og vi kører videre, fastslår indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder tirsdag morgen over for TV 2 News. 

Det lyder rigtig godt, men de skrappe journalister har afsløret de fleste initiativer er “gammel vin på nye flasker” fra såvel Bertel Haarders som Inger Støjbergs departementer.

17 af punkterne slog beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) sig stort op på for tre uger siden, da hun indgik en politisk aftale om mindre bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen. 

Og flere af punkterne præsenterede Bertel Haarder selv tilbage i midten af marts i sin ”Væk med bøvlet”-plan.

Regeringen har et bohov for at profilere handlekraft her inden valget udskrives, så er det brandærgerligt Bertel Haarder afsløres i fusk “væk med bøvlet”…………. Læs selv folderen fra Indenrigsministeriet  🙂

Se Beskæftigelseministeriets aftale fra den 4. maj 2011, hvor mange indgår i Bertel Haarders 65 nye initiativer om “Væk med Bøvlet”.

Citat fra ministeriets hjemmeside:
“Regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har indgået en aftale med 44 initiativer, der skal fjerne bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen. Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt”.

Var der nogen der sagde “Kejserens nye klæder?”

Share This Post