Den konservative plan……… eller mangel på samme!

profil_konservativ_1

 

De konservative fremsatte i dag, den 22. februar 2013 deres forslag til øget beskæftigelsesindsats i Danmark.

  • Indførsel af håndværkertilskud, hvor der gives op til 40.000 kr. pr. person i tilskud til lønudgifter ved boligforbedringer. Forventes at skabe ca. 10.000 job.
  • Indførsel af familiefradrag på op til 40.000 kr. for køb af ydelser som rengøring, vinduespudsning, indkøb og børnepasning. Forventes at skabe ca. 4.700 job.
  • De to forslag fra de Konservative vil koste statskassen 2,5 mia. kr. og skal finansieres ved at hente 1,8 mia. kr. fra den aktive beskæftigelsesindsats og ved at beskære udviklingsbistanden med 824 mio. kr. – en justering til det niveau, som VK-regeringen sammen med DF fastsatte i Genopretningspakken fra 2010.
  • Dertil kommer et krav om, at selskabsskatten skal sænkes markant – i første omgang til 20 pct. fra de nuværende 25 pct.

Kilde: Det Konservative Folkeparti.

Det er konservativ overbudspolitik ……….

Det før så økonomisk bevidste parti har forladt strategien om sammenhæng i dansk økonomi for at dele ud til deres primære vælgergruppe i whisky bælter nord for København og trekantsområdet i Jylland, for andet kan ikke betragte forslaget som!

Alene selskabsskatten vil koste samfundet 8,2 mia kroner. Og tilskudsordningen vil ikke betyde mange flere arbejdspladser for håndværkere, men i høj grad flytte arbejdspladser fra normalområdet til det konservative tilskudsområdet. Og ikke mindst vil mange af disse jobs blive tilbudt lettiske, polske og tyske håndværkere i det konservative vælger kerneland 🙂

Jeg er for en gangs skyld enig med Ole Birk Olesen, der udtaler til Berlingske i dag: ” Det er noget populistisk pjat. Det er hjemmemarkedsorienterede tiltag, der retter sig mod at skabe håndværker- og servicejob og dele gaver ud til bestemte vælgergrupper, men det har meget lidt med virksomhedernes konkurrenceevne at gøre. Vi siger ikke nej til nogen som helst skattelettelser, heller ikke det her, men det hører ikke hjemme i en konkurrenceevnepakke“.

De kommende dage vil afsløre planen ikke holder vand 😉

Share This Post

Regeringens luftkasteller brister!!!

Efterlønsordningen koster 16 milliarder. Det siger regeringen. Men staten sparer kun 6-6½ milliard kroner ved at afskaffe den. Og måske slet ingenting. Det siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet til Avisen.dk.

Han har forsket i efterlønsordningen:
En besparelse på 16 milliarder er et rent luftkastel. De siger, at det er hvad efterlønsordningen koster, men det forudsætter jo, at alle kommer i arbejde.

For fire år siden kunne økonomerne ikke engang se, at der kom en finanskrise. Nu siger de, at de kan se ti år ud i fremtiden, at der vil være fuld beskæftigelse. Det er tankevækkende!

Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, siger til Avisen:
Først skal man se på, at de 16 milliarder er en bruttoudgift. Det er, hvad staten betaler i efterløn til borgerne. Så betaler borgerne 5, 5 milliarder kroner i skat af beløbet, og dem får staten tilbage. Så er den mulige besparelse allerede nede på 10-11 milliarder.

Præmien er på op til 141.000 skattefri kroner per person (der ikke går på efterløn), og der er ingen dokumentation for, at det virker. De mennesker, der får præmien, ville sandsynligt været blevet ved med at arbejde til folkepensionsalderen alligevel. Præmierne koster to-tre milliarder om året.

Et andet problem er, at der ikke er nogen dokumentation for, hvor mange, der skal på førtidspension, dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser, når man fjerner efterlønnen!

Der er mistet 170.000 private arbejdspladser og den seneste opgørelse jeg har haft adgang til fra KL viser der er fjernet 14.000 arbejdspladser i kommunerne. Det tal vil stige i årene fremover, når VK-regeringens besparelser i form af nul-vækst i kommunerne slår igennem på de kommunale budgetter 2012-2015. Dertil skal lægges faldende beskæftigelse på sundhedsområdet i regionerne.

Der er en stor ungdomsarbejdsløshed, manglende praktikpladser for unge i erhvervsuddannelserne og det store frafald af unge på uddannelserne generalt, så vi er meget langt fra målsætningen på 95% af de unge skal have en uddannelse. 

Behøver jeg at skrive, at Finansminister Claus Hjort Fredriksen er uenig med de nævnte økonomer?

Share This Post