Dansk Folkeparti stemte for omprioriteringsbidrag.

Fredagens folketings arbejde viste endnu engang Dansk Folkeparti fifler med den danske velfærd…..

afstemning_3_juni_2016_small

 

Dansk Folkeparti stemmer MOD omprioriterings bidrag tilbageføres til kommunerne……

Socialdemokraterne og resten af rød blok forsøgte at stoppe omprioriteringsbidraget og nedskæringerne i kommunerne.

Desværre stemte Dansk Folkeparti sammen med de borgerlige imod Rød bloks forslag.

Forhandlingerne mellem KL og finansminister Claus Hjort Frederiksen blev genoptaget fredag efter en uge tænkepause.

Borgmester i Kalundborg og formand for KL – Martin Damm – siger:
Jeg synes sådan set ikke, at vi kommer til bordet med urimelige krav. Vi har sagt til regeringen, at man ikke kan fjerne 2,4 mia. kr. årligt fra kommunerne og så bare forvente, at vi kan effektivisere os ud af det. Vi effektiviserer allerede i stor stil alene for at kunne holde udgifterne nogenlunde i ro.”

KL’s næstformand Jacob Bundsgaard siger:
Vi håber fortsat, at det er muligt at lande en god aftale med regeringen, men det er klart, at det er rigtig svært at se sig selv i en aftale, der fjerner 2,4 mia. kr. på kernevelfærden i en tid med stærkt stigende udgifter og yderligere fjerner 3,5 mia. kr. til især de vanskeligst stillede kommuner. Samtidig vil regeringen sænke anlægsudgifterne i kommunerne, hvor investeringer er en forudsætning for fortsat at kunne effektivisere driften og levere en tidssvarende service til borgerne.”

Tidligere er det fremført af KL’s formand:

Martin Damm: Det er jo ren fup og fidus.

Lad os tænke den tanke, at kommunerne får hele omprioriteringsbidraget tilbage. Så har vi ingenting fået. Det svarer til ren nulvækst. Sådan lyder det fra KL’s formand, Martin Damm, i et interview med Danske Kommuner.

Stigende udgifter til blandt andre flygtninge og det specialiserede socialområde. Et omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne hvert år skal aflevere 2,4 milliarder kroner til staten. Og en finansminister, der slår ud med armene og siger, at der ikke er nogen penge at komme efter. Det ligner en giftig cocktail, som KL’s forhandlere, formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S), skal forholde sig til, når de i disse uger træder ind og ud af forhandlingslokalerne i Finansministeriet i forsøget på at lande en økonomiaftale, som både regeringen og landets 98 kommuner kan være tilfredse med”.

Han var en af de 32 borgmestre der optrådte i stort anlagte valgannoncer for Venstre, der fortalte de danske vælgere, at Venstre var en garant for velfærden og vækst i Danmark, mon ikke han og de 31 andre borgmestre i dag fortryder deres medvirke?

Dansk Folkeparti havde i går en enestående mulighed for at hjælpe de danske kommuner og dermed de ældre til en bedre social service, det forspildte Dansk Folkeparti ved at stemme mod beslutningsforslag B98 den 3. juni 2016.

Hvad hjælper Ældre bidraget på 1 milliard kroner øremærket til ældre omsorg i de danske kommuner, når Dansk Folkeparti er med til at fjerne 2,4 milliarder i 2016 og dertil skal tillægges yderligere 2,5 milliarder i 2017 samt de 2 milliarder som finansministeriets regnedrenge har dokumenteret kommunernes samlede ramme skal forøges med i 2017 for at holde trit med udgifterne.

Det går op for de ældre i de kommende år, at Dansk Folkeparti IKKE er de ældres bedste ven, når partiets politik sammen med Venstreregeringen slå igennem ude i kommunerne. Det har venstres kommunale frontfigur Martin Damm erkendt….. koster på velfærden.

Share This Post

Så let omgår Dansk Folkeparti sine valgløfter

Før valget 8. juni 2015 på TV2.dk:

Dansk Folkeparti vil øremærke 63,9 milliarder kroner frem mod 2020 til blandt andet sundhedsvæsenet, ældreområdet, retsvæsenet og forsvaret. Det skriver DR.dk.

Sundheds- og ældreområdet får en økonomisk håndsrækning og skal således have 25 ud af de næsten 64 milliarder koner. Derudover får børne- og ungeområdet 10 milliarder kroner frem mod 2020.

Oven i det tilføres der henholdsvis fire og tre milliarder til socialområdet og forsvaret frem mod 2020.

Pengene skal blandt andet findes væksten i de offentlige budgetter på 0,6 procent årligt, som regeringen tidligere har opgjort til en samlet værdi af 39 milliarder.

Og ved bevare selskabsskatten på 23,5 procent i stedet for at sænke den til 22, hentes yderligere fem milliarder kroner, og så er der 14,9 milliarder at hente ved at sænke ulandsbistanden til 0,7 procent af BNP i stedet for det nuværende niveau på 0,83 procent.

Det var løfter før valget……

I dag er verden anderledes for Dansk Folkeparti.

Nu lægger man op til at lægge yderligere en procent til, som så skal blive i Finansministeriet. Det trækker jo pengene ud af kommunernes økonomi. Det får i hvert fald store konsekvenser, hvis vi skal det, sagde KL-formand Martin Damm før forhandlingsmødet i Finansministeriet.

Finansministeren lagde yderligere pres på kommunerne ved at true med at gå til Folketinget med kravet, hvis KL ikke accepterede kravet.

kl_3_juli

Det såkaldte omprioriterings bidrag er mildest talt ikke vores kop te. Men vi har nu aftalt, at der tilbageføres 1,9 milliarder kroner til kommunerne i 2016,” siger formand for KL Martin Damm(V).

Det er en del af forhandlingsresultatet med regeringen, at udmøntningen af omprioriterings bidraget skal diskuteres med kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger. Og KL-formanden slår fast, at hvis regeringen kan få Folketingets opbakning til at fastholde omprioriterings bidraget, vil KL også i de kommende år kæmpe hårdt for, at så stor en del af pengene som overhovedet muligt føres tilbage til det kommunale område.

Nu har vi fået fastlagt økonomien for 2016. Vi vil også fremover bide os fast i forhandlingsbordet og fortsat kæmpe imod, at regeringen med dette omprioriterings bidrag tvinger kommunerne til at skære hårdt i kernevelfærden,” siger Martin Damm.

Det ændrer dog ikke på finansminister Claus Hjort Frederiksen i perioden 2017 – 2019 vil fjerne flere penge fra kommunerne.

Dansk Folkeparti har begået sit 1. ste løftebrud.

Vi stemmer ja. Når vi kigger på aftalen, synes vi det er en langt bedre aftale end sådan, det så ud i går. Det vigtige for os er at provenuet fra omprioriterings bidraget bliver inden for rammen. Kommunernes penge bliver i kommunerne“, siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til TV 2.

Regeringen har fjernet 500 mill. kroner fra kommunerne i år 2016, derom er der ingen tvivl. Regeringen kan bruge det til skattelettelser eller andet, der intet har med kommunernes velfærd at gøre. Samtidigt har den smalle Venstre regering fået begrebet “omprioriterings bidraget” på 1 % (2,4 mia kr årligt) godkendt under tvang med KL.

Forskellen mellem Venstre og DF, det er Venstre lovede de borgerlige vælgere nul vækst med OM prioriteringer. Det der taler for et LØFTEBRUD fra Venstres side er partiet lovede vælgerne ikke at skære i KERNEVELFÆRDEN.

Det sker i følge Venstres spydspids i kommunerne Martin Damm i de kommende år (2016-19) med mere end 10 milliarder kroner. Det sagde han på TV2 i den bedste sendetid inden “Hjorten” bankede ham på plads i Finansministeriet.

Hermed er regningen IKKE betalt endnu for kommunerne, for regeringen har bebudet ændringer i overførselsindkomsterne, for eksempel kontanthjælp og dagpenge, som betyder et fald i borgenes indkomst og dermed større tilskud til daginstitutioner med videre.

Share This Post