Sodavand dyrere i Bilka og Kvickly efter 1. juli…..

…….. hvor afgifterne som bekendt blev sat ned.

Bilka øger prisen på Cola Ligth, det er Carlsbergs skyld fortæller Bilka......

Bilka øger prisen på Cola Ligth, det er Carlsbergs skyld fortæller Bilka……

Det er ikke blevet billigere at købe Coca Cola, efter at en del af afgiften faldt væk den 1. juli. I stedet er Coca-Cola blevet dyrere, skriver metroxpress.

En halv liter Coca-Cola kostede 13,85 kroner den 1. januar i år i Bilka. Efter afgiftsnedsættelsen koster den 13,99 kroner.
Og halvanden liter Coca-Cola light er steget med 1,40 kroner i Bilka og med 35 øre for en halv liter i Kvickly.

Pressecheferne i Coop og Dansk Supermarked begrunder stigningen med, at det er leverandøren – Carlsberg – der har hævet prisen.

Der var det jeg faktisk skrev i forgårs, varehusene har en god forklaring, denne gang er det leverandøren der har øget prisen.

Mon ikke der også er blevet en større avance til Bilka og Kvickly der har sat prisen på 1½ liter Ligth Cola med hhv. 1,40 kroner og 35 øre? Afgifts nedsættelsen på 1½ liter sodavand er nedsat med 1,50 kroner, så der reelt i Bilka tale om en prisforhøjelse på 2,90 kroner pr. styk. Men det er nok ikke Carlsberg der har øget prisen med 2,90 kroner?

Det står i skærende kontrast til hvad pressechef for Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand, sagde til DR Nyheder 1. juli 2013.

Kunderne får den her fordel ved afgiftssænkelserne øre for øre. Så der er ikke noget, som vi beholder i Dansk Supermarked. Den 1. juli sænkes alle afgifter nemlig 50 procent på sodavand og øl, og ifølge pressechefen vil det kun komme kunderne til gode.

Jo der er forskel på ord og handling i Dansk Supermarked.

Til forsvar for Dask Supermarked og andre dagligvareforhandlere skal det siges: (Kilde DR.dk)
Konkret vil besparelserne betyde, at man sparer omkring tre kroner på en halvanden liters odavand og op mod 5,6 kroner på en almindelig kasse øl.

Afgiften fjernes dog ikke på én gang, men vil sænkes løbende frem til år 2020 og til sidst fjernes helt. Du vil derfor kunne spare hele 10 kroner på en kasse øl i 2020“.

Nu venter jeg på en forklaring fra Venstre og Dansk Supermarked.

Share This Post

Tillykke med afgiftsnedsættelsen, Venstre………

I går blev afgifterne på sodavand og øl nedsat med henholdsvis 50 og 15 procent. Det betyder, at halvanden liter Coca-Cola bliver 1,5 kroner billigere, mens en kasse øl falder med godt fem kr.

Grænsebutikkerne med Fleggaard i spidsen, tror ikke, at afgiftsnedsættelsen får betydning for deres omsætning. Så de har end ikke planlagt nogen form for modreaktion.

Regeringen har indgået et forlig om en vækstpakke med Venstre, hvor nedsættelsen af sodavands- og ølafgifterne var et stort ufravigeligt krav fra Venstre, forstå det, hvem der kan. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er kendt for at drikke en del øl og har råd til at købe dem med en årsløn på den anden side af millionen.

Nedsættelsen af en kasse øl med 5 kroner fjerner ikke incitamentet til at hente 3 kasser øl i Fleggaards grænsebutikker til næsten samme pris, som en kasse koster i en dansk butik…….

I.K. (Pseudonym, der formentligt er bosat i Sønderjylland) skriver i EkstraBladet i dag:Jeg har lige været omkring Åbenrå igen igen – og har i dag haft 12 rammer Coca-Cola med hjem (600,- kr), 9 rammer Tuborg Classic (480,- kr), 24 flasker Ripasso (800,- kr), samt velsagten ca. 10 kg. diverse chokolade og slik (ca. 350,- kr).

 

Jeg har sammenlagt sparet ca. 2.500,00 kroner – hvordan skulle en reduktion af sodavands og øl-afgifterne nogensinde kunne forsvare dette…

tilbud_bilka

Tilbuddet i Bilka indeholder afgiftsnedsættelsen på de 5 kroner, for deres “normale” tilbudspris har i lang tid ligget på omkring 98 kroner…. Der er indeholdt en afgift på 85% efter forliget om vækstpakken nedsatte afgiften med 15% = 5 kroner. Der er en afgift på cirka 28 kroner indeholdt i Bilkas tilbudspris på de 92 kroner……… Bilkas nettopris er så cirka 64 kroner mod grænsehandlens normal pris på 53 kroner. En samlet forskel (inklusiv afgift) på 39 kroner. Bemærk her er tale om en tilbudspris!

En forskel, der IKKE alene kan forklares med en differentieret moms i Tyskland og Danmark, som Bilka og de danske butikker vil forsvare sig med. Ønsket om en større fortjeneste på produktet er en stor årsag til prisforskellen. For grænsebutikkerne tjener stadig penge på salg af øl og sodavand.

Men Venstre har høstet en kortsigtet gevinst hos vælgerne, for det er og har altid været populistisk hos det danske vælgerkorps at nedsætte afgifterne, men det fjerner ikke grænsehandlen for Venstres Ellen Trane Nørbys købmandsvenner i Sønderjylland.

De penge som afgiftsnedsættelserne koster, de er bedre anvendt til uddannelse af danskerne, så vi kan klare os i den globale konkurrence fremover.

Men tillykke Venstre. Jeres formand får billigere øl på værtshusene Nyhavn og i de københavnske butikker.

 

 

 

Share This Post