Hvor længe kan Venstres bagland leve med Inger?

I Tyskland proklamerer Angela Merkel, at kan vi redde bankerne, kan vi også redde flygtningene, og det tyske fodboldlandshold tager i en video afstand fra fremmedhad og racisme“, citat af Rune Engelbreth Larsen i Politiken.

Hvad gør Lars Løkke, Kristian Jensen, Inger Støjberg, Morten Olsen og det danske landshold?

Intet…… udover Løkkes væbner Inger Støjsender annoncerer i Libanesiske aviser.

Jeg er flov over at være dansker og borger i EU…..

Tænk hvis EU og de finansielle institutter i Europa brugte ligeså mange penge på at hjælpe krigsflygtninge, som man har brugt på at redde Grækenlands økonomi?

Image3_a

I Danmark går den smalle venstre regering den modsatte vej, stærkt inspireret af Dansk Folkeparti, eller mere rigtigt i skarp konkurrence med det højre nationalistiske parti, for at bygge flest mulige forhindringer op for flygtningene.

Inger Støjberg og Lars Løkke har dog ikke fuld opbakning til deres fremmed fjendske politik i Venstres bagland. Senest har en kendt Venstre kvinde Britta Schall-Holberg lagt afstand til Venstre regeringens flygtningepolitik.

Den interne kritik i Venstre får nu et ekstra nøk op. Det sker oven på udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ønske om at gå imod et flertal i Folketinget, der vil skænke 2.500 mennesker statsborgerskab – noget de allerede var blevet stillet i udsigt i et brev fra Justitsministeriet.

Ét er det rent ordensmæssige: At mennesker kan regne med det, som regeringer og forvaltninger skriver til dem. Noget andet er: Hvordan kan ministeren dog få den idé?” skriver Britta Schall Holberg i debatindlægget “Tak til Leif Mikkelsen” i Jyllands Posten, hvor hun også angriber Inger Støjbergs menneskelige egenskaber: “Hvordan vil hun være bekendt rent menneskeligt at skrotte den oplevelse, som de mennesker, der har modtaget brevene, har siddet med, da de åbnede brevet? Hvordan kan man dog være så hjerteløs?”

Tidligere har Venstres EU-parlaments medlem Jens Rohde og Venstres grå dame Birthe Rønn-Hornbech flere gange kritiseret Venstre og Inger Støjbergs flygtninge politik, som Venstres formand og statsminister støtter, sammen med det “talende jakkesæt” udenrigsminister og næstformand Kristian Jensen.

Den samme Kristian Jensen, der mener, når TV2 News er på, at Danmark skal støtte krigsflygtningene i “nærområdet”. Han er samtidig fortaler for Danmark skal spare 2,5 mia. kroner på bistanden til den 3. verden.

Venstres hjælp til krigsflygtningene i nærområdet kan opgøres i skrivende stund til avisannoncer i Libanesiske dagblade:

annonce_venstre

Hvordan kan Venstres top tro man kan spare og samtidig hjælpe i nærområderne samtidigt? Og hvor længe fortsætter Venstre med Inger Støjsenders menneskefjendske flygtninge politik i skarp konkurrence med Dansk Folkeparti?

Men de vigtige spørgsmål er for mig………….

Hvor er det Liberale Venstre blevet af og hvor længe kan Venstres bagland acceptere Venstres flygtninge politik?

Og hvornår går Venstre toppen fra vage løfter om penge til hjælp i nærområderne til reel handling?

Det er sandt, at Europa ikke kan huse al verdens elendighed. Men lad os være ærlige, lad os sætte tingene i perspektiv. Der kommer 0,7 procent af det totale befolkningstal“, siger EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker.

Desuden foreslår EU-Kommissionens formand at oprette en ny fond på i alt 1,8 milliarder euro (13,5 milliarder kroner), der skal bruges til at bekæmpe årsagerne til migrationskrisen.

Share This Post

Inger Støjberg har været i Biografen…….

Jeg vil gerne understrege, at jeg er enig i den opførsel drengene havde i biografen på Fisketorvet i København er meget forkert, ingen tvivl det.

Men det retfærdiggør ikke Inger Støjbergs racistiske Facebook indlæg den 3. februar 2015. Jeg forstår ikke, at hun ikke henvendte sig til biografens ledelse for at få stoppet chikanen.

Det havde jeg gjort.

Jeg er glad for Jens Rohde (EU medlem Venstre) kritiserer Inger Støjbergs Facebook indlæg om sin biograf tur på Fisketorvet i København. Dermed stiller han sig op i rækken af V-folk der kritiserer hende i medierne. De er Kåre Traberg Smidt, Martin Geertsen, Birthe Rønn-Hornbech og Jacob Ellemann-Jensen, der mener ligesom Jens Rohde, at Ingers udfald var uheldigt.

Men læsere på både TV2, BT og Ekstra Bladet er vilde med Inger.
Det må bero på en forkert opfattelse af Inger Støjbergs Facebook indlæg, for der er vel ikke 81% af Ekstra Bladets læsere, der er racister? Det tror og håber jeg på.

Ekstrabladet meningsmåling.

Ekstrabladet meningsmåling.

Inger Støjberg skrev på sin Facebook profil den 3. februar 2015:

“Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt?
Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Her sad en flok indvandrerdrenge på vel omkring 14-15 år bag ved mig, og generede fra start til slut. De sparkede på stolen, talte, kommenterede og kastede med slik.
Hvornår er der nogen forældre der griber ind, og hvornår sænker I drenge skuldrene? I bor i Danmark, og jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt. I bliver ikke til noget, hvis I fortsætter sådan.

Jeg vil hellere end gerne give jer en chance, og jeg ønsker, at I skal blive en del af vort samfund. Gode borgere, der bidrager. Men fortsætter I på samme måde som nu, så får I det rigtigt svært.

Behandl andre som I selv gerne vil behandles, hvor svært er det?”

Jeg er stolt over at være en af de 19%, der ikke støtter hendes indlæg.

Jeg mener hendes Facebook indlæg ødelægger den integration af indvandrere og flygtninge, som jeg  brændende ønsker bliver gennemført fuldt og helt, som det tidligere er sket med flygtninge fra blandt andet Bosnien, Vietnam bådflygtningene og tamilerne fra Sri Lanka også må ske for de nuværende flygtninge og indvandrere.

Det ødelægger Inger Støjberg med sit racistiske indlæg.

Inger Støjberg kunne nemt have beskrevet sit biografbesøg på en måde, hvor jeg kunne støtte hende i hendes synspunkt og hvor hun ikke ødelægger den danske integrations politik! Men hendes mål var at provokere og skabe had mod indvandrere og flygtninge i Danmark. Hun har et muslim traume.

Jeg vil præcisere, hvor hun går galt i byen!

Citat: “Her sad en flok indvandrerdrenge”.
De uvorne drenge er danske statsborgere og og født i Danmark! Dermed er de sku’ lige så danske, som de drenge, der sidder i Biograf 1&2 i Hadsund, som er hendes basis og bopælsby. Med sit ordvalg fastholder hun danske drenge negativt som indvandrere, som mindreværdige borgere i Danmark. Det er ikke ok! Der er brug for accept, uddannelse og arbejde for dem, det burde hun i stedet for beskæftige sig med.

Citat: “I bor i Danmark“.
Ja, det gør langt de fleste danskere, men hendes ordvalg rubricerer dem som anderledes, som indvandrere og ikke som danskere, dermed fastholdes de, som andenrangsborgere af Inger Støjberg.

Citat: “og jeg ønsker, at I skal blive en del af vort samfund“.
Jamen fru Støjberg, det er de jo allerede, selvom de ind i mellem taler et andet sprog! De opfører sig ikke korrekt i Biografen efter din beskrivelse, men det gør mange af dem, som du anser for “etniske danskere” heller ikke, både piger og drenge i den samme alder og især når de er i flok.

Havde Inger Støjberg skrevet sit indlæg med følgende tekst, så havde jeg støttet hende 100%.

Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt?
Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Her sad en flok drenge på vel omkring 14-15 år bag ved mig, og generede fra start til slut. De sparkede på stolen, talte, kommenterede og kastede med slik.

Hvorfor griber Jeres forældre ikke ind, og hvornår sænker I drenge skuldrene? 

Jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt.

Behandl andre som I selv gerne vil behandles, hvor svært er det?

Det er kun et råd til Inger Støjberg, men det er nok “som at hælde vand på en gås, for det preller ganske givet fuldstændigt af på hende“. Jeg så hende i GO’ Morgen Danmark her til morgen, hvor hun fastholdt sit racistiske indlæg helt og fuldt – trods studieværtens ihærdige forsøg på at få hende til at anerkende, de uvorne drenge var danskere.

Hendes ærinde tjener absolut en politisk kamp om, at udstille en befolkningsgruppe – indvandrere og flygtninge – i kampen om stemmerne med Dansk Folkeparti. Det retfærdiggør ikke ikke et racistisk indlæg.

Og hun og Venstre vinder ikke kampen på den platform, for jeg nægter at tro på Partiet Venstres vælgere er racister. Men hendes budskab på Facebook bevidner klart Venstre føler sig alvorligt truet af Dansk Folkeparti til det kommende folketingsvalg.

Share This Post