Danskerne er for blokade…….

…………… når det gælder egne løn- og arbejdsvilkår, det er konklusionen på en meningmåling lavet af Ugebrevet A4 og Voxmeter!

Jyllands Posten har lavet en undersøgelse, der fortæller danskerne er mod blokader, hvilket støtter op om avisens politiske synspunkt. Det resultat har avisen opnået ved at stille danskerne det rigtige spørgsmål og IKKE tage udgangspunkt i andet end Vejlekonflikten – 3F’s blokade af Vejlegården og den stakkels “frihedskæmper” Amin Skov.

At bruge ordet manipulation er vel voldsom, selv over for det “upolitiske” Jyllands Posten, som faktuelt ligger forankret langt til højre i det politiske Danmark. Men Jyllands Posten har fået det resultat i meningsmålingen, som man ønskede! Om det er fordi man ikke er dygtig nok på redaktionen eller avisen bevidst manipulerer med læseren, det er svært at fastslå, men et væsentligt problem for dens læsere.

 

Som det fremgår af nedenstående figur 3, så har 3F Vejle ikke solgt deres konflikt i Vejle mod Restaurant Vejlegården godt, selvom Dansk Arbejdsgiverforening har fortalt de borgerlige politikere med Inger Støjberg, Ulla Tørnæs samt partiet   Venstre, de skal holde fingrene vær fra blokaderetten. Til undskyldning 3F vejle, så har de været oppe mod en stærk borgerlig medieverden anført af TV2 News, BT, Berlingske og Vejle Amt Folkeblad.

Klik på billede for stor størrelse

 

Figur 4 viser holdningen til sympatikonflikt og er præget af konflikten i Vejle.

Tryk for større billede.

Tryk for større billede.

 

Men…….. det er så ikke hele sandheden, for når det gælder egne løn- og arbejdsforhold, så stiller danskerne sig anderledes til “Den Dansk Model” og blokaderetten.

Væk er støtten til Venstre og Dansk Folkepartis populistiske forslag om nej til blokade ret, når der er tegnet en “lands dækkende overenskomst”. Et flertal af danske lønmodtagere er parat til lave blokade af deres arbejdsplads for at bevare deres løn og arbejdsmiljø. Så der har Jyllans Posten manipuleret med sin meningsundersøgelse, for at fremme sine egen højre orienterede politiske standpunkter , som banner fører for Venstre og Dansk Folkepartis kommende lovforslag mod blokaderetten og “Den Danske Model”.

Tryk for større billede.

Tryk for større billede.

 

56% af dansker vil konflikte for at bevare egen løn, hvor der kun er 23% mod at konflikte.

Tryk for større billede

Tryk for større billede

 

Ugebrevet A4 skriver:

Dermed ser danskernes holdning til blokader ud til at afhænge af, hvor konkret man spørger til den. Da Rambøll/Analyse Danmark på baggrund af den ophedede konflikt om Restaurant Vejlegården spurgte befolkningen på et abstrakt plan om deres holdning til blokader, var mønstret det stik modsatte.

I undersøgelsen, der blev bragt i Jyllands-Posten 1. august, bakkede 58 procent op om et forbud mod blokader af ’virksomheder, som i forvejen er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation’. Færre end hver fjerde erklærede sig uenige i forslaget.

For Martin Jensen, formand for 3F i Vejle, er resultatet af A4’s undersøgelse mere end velkommen. Det var Martin Jensen, der iværksatte blokaden af Vejlegården, efter at restaurationens nye ejer, Amin Skov, i slutningen af 2011 tegnede en overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa), som på mere end 40 forskellige punkter forringede den hidtidige 3F-overenskomst“.

Det er trist de borgerlige medier, som faktisk sidder på nyhederne i Danmark, ikke er mere saglige og objektive i deres politiske artikler og udsendelser. Det nærmeste jeg kan komme i tanke om, det er medierne bevidst manipulerer danskerne eller en helt igennem dårlig journalistisk behandling af det politiske stof.

Begge dele er lige slemt!

Share This Post

Politisk lovgivning gavner ikke spillerregler på arbejdsmarkedet

Vejlegårds konflikten har fået det borgerlige Danmark til at kræve lovgivning mod den ene part i konflikten, lønmodtagerne og 3F, der skal fratages deres blokade og konfliktret, selv når en arbejdsgiver egenhændigt påtvinger dem en discount overenskomst.

Før der lovgives, skal de borgerlige politikere give svar på følgende tre spørgsmål:

1: Hvad er en overenskomst?

2: Hvornår kan staten og politikerne blande sig i en overenskomst?

3: Hvad er “Den Danske Model”?

——————————————————————————————————————
At lovgive er ikke det eneste gyldige.

Der findes ikke nogen lov om overenskomster!  Spillereglerne på arbejdsmarkedet blev lavet efter storlockouten i 1899 efter en lang og nådesløs konflikt på arbejdsmarkedet. De spille regler er moderniseret af parterne på arbejdsmarkedet flere gange og de skal fortsat reguleres af dem og ikke en konservativ/venstre politiker, som ikke har skyggen af erhvervsfaring.
“Den danske model” går netop ud på at undgå politisk indblanding, fordi den kan være farvet af regeringens holdning.

Vi har faktisk kun haft en flertalsregering to gange siden grundloven af 1953:
1957-1960 – socialdemokratisk ledet med RV og Retsforbundet
1968-1971 (Konservativ ledet regering med venstre og RV.

Derfor er det vigtigt arbejdsmarkedet reguleres af arbejdsgivere og lønmodtager i fællesskab for dermed at sikre stabilitet og flest mulige danskere står bag ved overenskomsterne på det danske arbejdsmarked. Disse vedtages ved urafstemninger i begge lejre. Det sikrer et fælles ejerskab til de indgåede overenskomster – indgået på et demokratisk grundlag, hvor forhandlingerne starter ude i den lokale fagforening/arbejdsgiverforening, samles op af de centrale organisationer og forhandles centralt, nogen gange i et samarbejde med forligsmanden/institutionen.

Citat af “Den Danske Model’s” forord, skrevet af Per Kongshøj Madsen:

“Danmark er blevet en rollemodel ikke bare for EU, men også på den globale scene. Utallige delegationer er kommet rejsende for at besøge dette lille land, der synes at have fundet en særlig vellykket kombination af økonomisk dynamik og social tryghed. På den ene side deler Danmark en række træk med de andre nordiske velfærdsstater i form af en høj grad af økonomisk lighed og tryghed for borgerne. Men på den anden side har Danmark et dynamisk arbejdsmarked og en stor tilpasningsevne til skiftende ydre forhold, som traditionelt forbindes med liberale markedsøkonomier.

For de udenlandske besøgsdelegationer kan en sådan beretning måske virke skuffende. Den danske model er ikke til at kopiere i et snuptag. Men når skuffelsen er overvundet, opdager de alligevel, at der er inspiration at hente i for eksempel en bred indsats for livslang uddannelse, en ambitiøs aktiv arbejdsmarkedspolitik eller en udbygget offentlig service, som ikke hæmmer,
men netop bidrager til vækst og velstand.

For os andre er beretningen om de lange linjer med til at understrege styrken og sammenhængskraften i den danske model. Den er ikke et partytelt, som er sat op til en fest i sommervarmen, men en solid bygning, som har stået i mange årtier.

Dermed er ikke sagt, at den danske model er usårlig. De mange balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed, som præger vort samfund, skal hele tiden vedligeholdes og justeres. Reformer kan være velbegrundede.

Men de kan også gøre skade, hvis de gennemføres over hals og hoved eller ud fra ideologiske hensyn uden respekt for samspillet mellem de forskellige dele i modellen. Her vil det historiske overblik skærpe opmærksomheden overfor værdien af de institutioner og samarbejdsrelationer, som udgør hovedpillerne i modellen.

Kilde: Den Danske Model.

Hvad er en overenskomst?

Overenskomster er aftaler mellem en eller flere arbejdsgivere og flere lønmodtagere.

Overenskomster udgør reglerne for løn- og arbejdsforhold for de berørte ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening.

80 % af alle danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst. 100 % af lønmodtagerne er dækket i den offentlige sektor og 71 % den private sektor.

Eksempler på hvad en overenskomst kan indeholde af aftaler:

Minimumsløn / mindsteløn – den mindste grænse for hvad en medarbejder skal have i løn.
Tillæg til sygedagpenge man får under under sygdom og barselsorlov – nogen får fuld løn.
Arbejdsgivers og evt. medarbejders bidrag til Arbejdsmarkedspensionsordninger
Ugentlig arbejdstid
Betaling for overarbejde, dag/nat-arbejde samt på weekend og helligdage
Arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens efteruddannelse
Opsigelsesvarsel for begge parter

Der er ikke krav til aftalens indhold, bortset fra at den skal vedrøre arbejdsretlige forhold. En overenskomst kan således godt kun vedrøre enkelte områder (fx forhandlingsret, samarbejdsspørgsmål, tvistløsningsmetode). Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om ansættelsesvilkår, der bestemmes ved lov eller fastsættes i henhold til lov. (Eksempel: Funktionærloven)

Der er i Danmark ingen generel lønmodtagerlov, hvorfor overenskomster i mange sammenhænge er afgørende for hvilke rettigheder lønmodtagere har.

Læs mere om overenskomster her……….

Hvorfor undgå politisk indflydelse på overenskomster?

Bredden af beslutninger bliver udført af et lille flertal i Folketinget af politikere med et begrænset kendskab til arbejdsmarkedet. En stor andel af Folketingets medlemmer har ikke været på arbejdsmarkedet og kender det måske højst gennem et studenterjob i sommerferien.

Der er  tendens til politikere løber efter meningsmålinger udført på et tvivlsomt grundlag, så bare nedenstående eksempel:

Seks ud af ti danskere støtter ifølge Jyllands-Posten Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt at gå i blokade mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Men Henning Jørgensen (Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitetscenter) mener slet ikke, at undersøgelsen afspejler virkeligheden.

Hvis det fagligt set skal kunne bruges, så skal man have både viden og erfaring på området med, så man ved, hvad folk svarer ja eller nej til. Folk ved ikke noget om den blokade. De fremstiller det som om, at det er en fysisk blokade – og det er det ikke“, siger han og fortsætter:

Danskerne ved for lidt om det, spørge-teknikken er forkert og metoden er ikke rigtig. Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke fæster lid til den undersøgelse, det viser mere effekten af deres egen kampagne mod 3F“.

Venstres og Dansk Folkeparti skal blande sig udenom konflikten. Det bedste råd man kan give politikerne er at holde nallerne væk. Det danske aftale- og overenskomstsystem er jo også et konfliktløsnings-system“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Der er eksempler på regeringsindgreb, dyrtidsreguleringen er fjernet, der er foretaget treparts forhandlinger, der er fastlagt regerings indgreb for ophøjelse af forligsmandens overenskomstforslag til lov, ligesom der fastlagt økonomiske rammer for den udviklingen af løndannelsen, MEN ALDRIG indgreb i spillereglerne på arbejdsmarkedet, bortset fra den borgerlige regerings lovindgreb i 2006 mod eksklusiv aftaler.

Konklusionen er:

Borgelige politikere skal holde fingrene væk fra en velfungerende model. Lyt til Dansk Arbejdsgiverforening, der siger det samme.

Share This Post

Inger Støjberg ødelægger fagbevægelsen i Danmark.

Konflikten i Vejle sker på et lovligt grundlag fra 3F’s ide, det er præciseret mange gange af mange eksperter, i medierne og af fornuftige politikere med indsigt i arbejdsmarkedsforhold, bortset fra Inger “Støjsender”, Venstre, Liberal Alliance og så Dansk Folkeparti. Dansk Arbejdsgiverforening advarer stærkt mod politisk indblanding

Det er værd at bemærke, det er en enkelt arbejdsgiver , der styrer konflikten. Han har overtaget en virksomhed og er omfattet af virksomheds overdragelsesloven, som betyder han overtager medarbejdere og øvrige vilkår fra den forrige ejer.

Det har han set stort på og har lockoutet og fyret 3F medlemmer, samt tegnet en overenskomst med fagforretningen KRIFA. En overenskomst som bare i grundløn giver et årligt grundløns tab på godt 80.000 kroner for medarbejderen.

Han vil kun beskæftige medlemmer af KRIFA. Han håndhæver det med tvang og fyring, hvis medarbejderen nægter at melde sig ud 3F, hvilket er sket flere gange siden han han overtog Vejlegården den 1. november 2011. Det er optaget til dom i arbejdsretten.

De borgerlige politikere med Inger Støjberg som taler og inspirator har alle ti hænder nede i en konflikt og forsøger i lighed med Jyllands Posten at manipulere med befolkningen til fordel for en enkelt arbejdsgiver med den slet skjulte hensigt at ødelægge 3F og den danske model og “Den Danske Model” på arbejdsmarkedet.

Den tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg burde kende det danske arbejdsmarked efter flere år i ministerstolen, men hun har valgt at sætte Venstres ideologi over fornuften. Det gør hun i fravær af hendes formand, der bader sig i Se&Hør og Billed Bladets blitzlys til OL 2012 i London behageligt væk fra dansk politik og Vejlegården.

I går aftes spiste Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliances politikere så gratis stegt flæsk på Vejlegården sponseret af en lokal galleri ejer, Erik Guldager fra Draupner i Skanderborg. Han er kendt for at udstille de højreekstremistiske tegninger af Erik Westergaard fra Jyllands Posten. Jeg håber det smagte dem vel.

Inger Støjbergs middagsmad i går, garneret med politisk spin af værste slags...............

Inger Støjbergs middagsmad i går, garneret med politisk spin af værste slags……………

Anders Samuelsen, Joachim B. Olsen, Kristian Thulesen Dahl, Kim Andersen, Ellen Thrane Nørby og Hans Kristian Skibby er blandt de politikere og gæster, som snupper en gang stegt flæsk med persillesovs med blokadevagterne fra 3F som nærmeste tilskuere.

Under middagen misbrugte Inger “Støjsender” så den manipulerende vælgerundersøgelse fra Jyllands Posten til at angribe 3F’s lovlige blokade (Som ikke er fysisk). Tillige sælger hun budskabet om det er bølleoptøjer og ballademagere der står foran spisestedet, det sælger billetter til Venstres overtagelse af regeringsmagten, som også er Venstres mål, ud over at ødelægge dansk fagbevægelse.

Men jeg tager afgørende afstand fra politikkerne blander sig i konflikten.

Seks ud af ti danskere støtter ifølge Jyllands-Posten Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt at gå i blokade mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Men Henning Jørgensen (Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitetscenter) mener slet ikke, at undersøgelsen afspejler virkeligheden.

Hvis det fagligt set skal kunne bruges, så skal man have både viden og erfaring på området med, så man ved, hvad folk svarer ja eller nej til. Folk ved ikke noget om den blokade. De fremstiller det som om, at det er en fysisk blokade – og det er det ikke“, siger han og fortsætter:

Danskerne ved for lidt om det, spørge-teknikken er forkert og metoden er ikke rigtig. Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke fæster lid til den undersøgelse, det viser mere effekten af deres egen kampagne mod 3F“.

Venstres og Dansk Folkeparti skal blande sig udenom konflikten. Det bedste råd man kan give politikerne er at holde nallerne væk. Det danske aftale- og overenskomstsystem er jo også et konfliktløsnings-system“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Jeg tager også afstand fra trusler!!!

Det har været et kende tegn ved dansk politik gennem lang tid, at revolutioner i Danmark er ublodige og vi danskere taler os til løsninger, der hviler på kompromisser og konsensus.

Formand for 3F i Vejle, Martin Jensen, har torsdag morgen modtaget et trusselsbrev, der advarer om at kontoret i Vejle vil blive ødelagt med sten og brandbomber. Det samme kan risikere at ske på formandens private bopæl, lyder advarslen.

I går fik 3F formand Poul Erik Skov Christensen trusler mod sig, sin familie og bolig.

Tidligere har forpagteren på Vejlegården fået trusler.

Der er ikke rigtigt det sker i Danmark…………. Jeg hører ikke Inger Støjberg og hendes venner tager afstand fra brug af trusler mod 3F medarbejdere og formænd.

 

 

 

Share This Post