Dansk Folkeparti er fortsat med aftale om boligydelsen

Dansk Folkeparti er fortsat bundet af den reducering af boligydelsen til pensionisterne, som man udskød i forbindelse med indgåelsen af finansloven for 2016. Bent Bøgsted har hævdet, at aftalen kun gjaldt for 2016. Finansordfører René Christensen, Dansk Folkeparti, talte sort i TV, da Ældre Sagen afslørede dansk Folkepartis aftale med regeringen om boligydelsen.

René Christensen afviste, at DF har fejlet i sagen, som har gjort, at partiet har fået Ældre Sagen, politiske modstandere og en stor del af landets pensionister på nakken.

Vi har overhovedet ikke fejlet. Vi har fået nogle bilag fra Finansministeriet, som ned til den sidste decimal var udpenslet. 93.000 husstande ville opleve et løft mellem 0 og 1200 kroner indfaset i 2020,” sagde René Christensen til Politiko.dk den 11. december 2015.

Det står i stærk kontrast til Ældre Sagens beregninger. 
Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kroner om måneden står til at miste 5.000 kroner om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag.

Med gårsdagens (21. april 2016) udmelding fra Claus Hjort må Bøgsteds udlægning derfor anses for at være skudt ned. Det er med andre ord fortsat det oprindelige beløb på i alt 1,4 milliarder kroner frem til 2020, der skal findes.

Aftale teksten fra Folketingets behandling af Finanslov 2016:
Aftaleparterne [er] enige om, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til FFL 2016, der svarer til provenuet for boligydelsespakken. Parterne er enige om at søge at udmønte budgetreguleringen indenfor boligydelsesområdet i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen.”

Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kroner om måneden står til at miste 5.000 kroner om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag?

Vi skal endnu engang opleve Dansk Folkeparti i rygsvømning om boligydelsen, for partiet skal inden Folketinget går på sommerferie stemme for en aftale, der fjerner 500 millioner fra boligydelsesområdet. Man kan vel ikke tage flere penge fra kontatnhjælpsområdet?

 

Share This Post

Og hvad skal vi så bruge det til?

For første gang bedømmer vælgerne Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til at være den dygtigste partileder. Sidste år løb Kristian Thulesen Dahl med æren, men nu giver hver femte dansker DF-lederen dumpekarakter. Mette Frederiksen stryger ind på en fornem andenplads, mens Lars Løkke Rasmussen skraber bunden i selskab med Søren Pape og Morten Østergaard, skriver Ugebrevet A4 i dagens udgave.

A4_karakterbog_2015

Rød lejrs ledere får i gennemsnit 5,14 på trods af den radikale leder Morten Østergaard ligger et mulehår over venstres leder! Blå Bloks ledere får i gennemsnit 4,3.

Hvad skal vi så bruge det til, når befolkningen alligevel stemmer borgerligt.

En af Danmarks smalleste regeringer gennem mange år med 34 mandater er ved magten i form af den mindst populære venstre leder Lars Løkke Rasmussen ved roret. Han ligger et mulehår over bundskraberen, den konservative leder Søren Pape Poulsen.

Tager man udgangspunkt i den borgerlige grundtanke så er Venstre regeringen en succes, for det er lykkedes at beskære kontanthjælp, hjælp til flygtninge, nedsættelse af registreringsafgiften, og den er i gang med at ødelægge de danske kyster med byggerier i strandkanten, ødelægge vandmiljøet med øget sprøjtning og gødning, samt nedsætte Danmarks klimamål fra 40 til 37% vedvarende energi i 2020 samt fjerne store beløb fra forskning om det.

Den største sejr Venstre regeringen har besået er tyveriet fra de danske kommuner, hvor man fjerner 2,5 milliarder i 2016, der øges til 7,5 milliarder i 2019. Det er sket med stemmer fra Dansk Folkeparti, der har fået 1 “ældre” milliard for at lægge stemmer til det. Alle med en smule matematisk indsigt kan se hvor de penge ender, nemlig til at dække huller i kommunernes budgetter efter tyven har været der!

Finansloven er vedtaget – de Konservative fik indløst førsteprioriteten med en fastfrysning af grundskylden for boligejerne, og Liberal Alliance fik sænket registreringsafgiften for personbiler, fik Dansk Folkeparti den såkaldte “værdighedsmilliard” på ældreområdet.

Det mislykkedes i første omgang at fjerne boligydelse til de ældre medborgere, da sagen blev opdaget i utide! Det var ikke en regnefejl i finansministeriet, men en bevidst politisk handling at fjerne mellem 5 – 8.000 kroner i boligydelse til Danmarks svagest økonomisk stillede pensionister, der er tvunget i dyre plejeboliger. Både statsminister og finansminister har udtalt, at denne besparelse kan bruges til skattelettelser.

Dansk Folkeparti fejrer udskydelse af denne sag til foråret som en sejr.
Men fakta er pengene skal findes. De Konservative i form af Brian Mikkelsen er på TV2 News i dag og fortælle at de rigeste pensionister skal have en skattenedsættelse for partiet vil støtte Dansk Folkeparti. LA ønsker at lette topskatten, som partiets betaling for at udskyde sagen om boligydelsen.

DF_Flygter_boligydelse

 

Jeg forudser det kan blive vanskeligt for statsminister og finansminister at indfri løfterne om skattelettelserne og for Dansk Folkeparti at ændre forslaget om beskæringer af de ældres boligydelse.

Det bliver et varmt forår i Blå Blok

 

Share This Post

En lappeløsning på boligskatten fra KF.

Det er skammeligt, at Venstre-regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke vil være med til at gøre noget for de tusindvis af boligejere, hvis grundskyld nu stiger. For tre uger siden under valgkampen var der ikke grænser for, hvad man ville gøre. Nu er mulighederne der, og så svigter man boligejerne. Skammeligt!“, skriver Det Konservative Folkeparti (KF) på sin Facebook profil.

grundskyld_small

Samtalen fandt sted under valgkampen……

Poul har ret i sin antagelse!

Det lyder meget godt at sikre mennesker fortsat kan bo i deres bolig og ikke drives ud af deres bolig på grund af værdistigninger på deres bolig, men der er en bagkant, som Det Konservative Folkeparti er tavs om.

Skatten på bolig er udover at give staten og kommunen en skatteindtægt også en dæmpende faktor på stigningerne i boligprisen, som også gør mennesker med en almindelig indkomst har råd til at købe sin bolig.

Det Konservative har historisk været med til at hindre en løsning på det egentlige problem omkring bosætning i København, 3 kants området og Aarhus, hvor prisstigningerne er meget voldsomme. For dem der kan huske “den sorte hånd” i 1960’erne, en annoncekampagne mod Krag regeringens jordlove finansieret af De Konservative og deres støtter i DI og DA.

Den 25. juni 1963

sort_hand For første og hidtil eneste gang benyttes Grundlovens §42. Stk. 1: Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer begære folkeafstemning om lovforslaget.
I 1963 satte Venstre og De Konservative fire lovforslag, jordlovene, til folkeafstemning.
S-R-regeringens 4 lovforslag fald med ca. 27-30% for og 41-45% imod efter et klassiske eksempel på skrækkampagne: “Hvis De er i tvivl, så stem nej” og plakaten med “den sorte hånd” (se illustrationen)

 

Jordlovenes sigte var at dæmpe de voldsomme stigninger på jord og fast ejendom. Det problem er fortsat ikke løst.

Det afhjælpes ikke ved at fastfryse stigninger i ejendomsskatten.

Vil Det Konservative Folkeparti være med til at løse problemet med de voldsomme prisstigninger på fast ejendom? Det tror jeg ikke på!

Vil “Det Konservative Folkeparti” virkelig løse problemet med stigningerne i boligskatten, så skal der ske en regulering af boligmarkedet med en alvorlig indsats mod de prisstigninger, der fortsat sker på jord og fast ejendom, som ligger ud over den almindelige prisudvikling i det danske samfund.

Så har den almindelige borger i København også råd til at bo i København hjulpet på vej af De Konservative……….

Faktaboks om ejendomsskat:

Ejendomsskat er en ad valorem afgift, som ejeren af en grund eller ejendom skal betale. Den skatteopkrævende myndighed kræver, at den skattepligtige grund eller ejendom vurderes, da skatten beregnes af grundværdien og/eller ejendomsværdien.

I Danmark udgøres ejendomsbeskatningen i dag af grundskyld og dækningsafgifter. Grundskyld er en skat på selve jorden, mens dækningsafgifter pålægges erhvervs- og visse offentlige ejendomme.

Tilbage i begyndelsen af 1960’erne tegnede ejendomsskylden sig for over 30 % af de samlede ejendomsskatter. I dag udgør grundskylden 84 % af de samlede ejendomsskatter og dækningsafgifterne de sidste 16 %. De samlede ejendomsskatter udgjorde i 2011 25 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 % af den samlede beskatning. Tidligere har ejendomsskatterne stået for en betydelig større andel; i 1950’erne udgjorde de således mellem 7 og 8 % af alle offentlige skatteindtægter.

Grundskylden beregnes som en andel af ejendommens grundværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Skatten tilfalder den kommune, hvor grunden eller ejendommen ligger.

Taksten eller grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser. Dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem 16 og 34 promille. 

Der er en begrænsning på, hvor meget ejendomsskatten må stige hvert år. Stigningen kan ikke være større end den såkaldte reguleringsprocent. Denne fastsættes årligt, men kan højst være 7 %. Større værdistigninger slår således igennem på skatten med en vis forsinkelse, og ejendomsskatten har derfor været stigende i en årrække. Kilde: Wikipedia. (redigeret indhold)

Kilde henvisning om jordlovene i 1963.

Se:  Jordslået regering (Danmarkshistorien/Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie)

Se  Folkeafstemninger i Danmark (pdf) (EU-oplysningen.dk),

Se jordlove (Jordlovgivningen i Danmark) (Denstoredanske.dk)

Share This Post

Så hr. Rasmussen, det her er “right back at you”.

Det er Venstre, og ikke Socialdemokraterne, der har et forklaringsproblem, når snakken falder på ubetalte regninger, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt i en kommentar til Lars Løkkes angreb på regeringen, som han mener overfører ubetalte regninger til en kommende regering for 5,1 milliard kroner. Underforstået – en Venstre regering ledet af ham selv på Dansk Folkepartis nåde og barmhjertighed.

Men det er “helt normal procedure” at nogle aftaler finansieres senere“, sagde statsministeren under spørgetimen i går – og fortsatte: “Venstre er selv med i nogle af de aftaler, man kritiserer regeringen for ikke at have penge til“.Det bekræftes både af historien og flere eksperter i statsforvaltning.

Der er nogle gange i politik, hvor man kommer til at lave et angreb på nogen, og så kommer det direkte tilbage til en selv,” sagde Thorning og påpegede, at Venstre ikke har lagt råderum ind til fremtidige regninger.

Så hr. Rasmussen, det her er right back at you“.

Ifølge Socialdemokraterne har Venstre ubetalte regninger for 11,8 milliarder kroner, men oversigten er ikke fyldestgørende, lyder det fra finansordfører Jesper Petersen (S).

En appetitvækker på Venstres mange løfter, der skal finansieres af et “moderne” kontanthjælpsloft og arbejdsmarkedsreform:

  • Skattelettelser i bunden
  • Topskattelettelser
  • Genindførelse af “Bolig- Job ordningen”
  • Nedsatte afgifter på Storebæltsbroen
  • Nedsættelse af registreringsafgiften
  • Nul vækst på offentlige udgifter
  • 1 milliard kroner til kræftbehandling end regeringen har afsat
  • Hærvejsmotorvej
  • Venstre løfter psykiatrien, der skal afsættes flere penge end regeringen har afsat

Venstre_økonomi

Her nævnt få eksempler på de løfter som Venstre strør om sig med for at få regeringskontorerne tilbage.

Løfter som løseligt udregnet andrager meget mere end 12 milliarder kroner. Venstre har IKKE afsat penge til disse løfter, men fortæller de undrende journalister, at det betales af effektiviseringer af den offentlige sektor. Senest optrådte partiets næstformand Kristian Jensen i DR2’s Deadline 22:30 udsendelsen med det synspunkt.

Derimod har Venstre lovet nulvækst i den offentlige sektor.

Overfor det står Venstre angreb på regeringen med 11 punkter, hvor Venstre er deltager i forlig på flere af dem, hvor Venstre angriber regeringen for at skubbe regningen til næste valgperiode. Venstre overser/overhører totalt regeringen – modsat Venstres nulvækst – har regeringen et rådighedsbeløb frem til år 2020 på 20 milliarder kroner.

Share This Post