Bevar DR og den danske kultur……..

Der er en voldsom debat om det fremtidige DR’s fremtid i denne tid.

Der føres en kamp mod DR under dække af forargelsen om voldsomt store aftrædelsesordninger for ansatte, der selv siger op og fratræder med et gyldent håndtryk.

Ekstra Bladet har afdækket:

Kulturminister Mette Bock (LA) fik et gyldent håndtryk på to millioner kroner, mens Michael Christiansen var bestyrelsesformand i DR.

Det kan Ekstra Bladet afsløre på baggrund af en aktindsigt i Mette Bocks aftrædelsesordning i forbindelse med, at hun i november 2009 sagde sit job op som programdirektør i DR, efter hun havde været på posten i under to år.

I aktindsigten svarer DR:

‘Mette Bock var fritstillet i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010. Hendes løn i perioden udgjorde samlet kr. 2.016.699,96, inkl. pension,’ skriver DR.

Det er kun DR’s budget og ikke den samlede medielicens, der skal skæres med en fjerdedel, siger Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus.

Dansk Folkeparti havde en interessant kronik i sommer, hvor de sagde, at de gerne vil sænke licensen med 25 procent. Jeg tror, at vi skal sætte ambitionsniveauet højt, og så må vi se, hvor det lander“, sagde Mette Bock i P1-programmet ’Mennesker og Medier’ henviste en kronik, som partiet fik trykt i Berlingske i august.

Det passer ikke. Vi vil derimod indskrænke DR’s budget med 25 procent, og nogle af de opgaver, som DR i dag står for, skal flyttes væk siger Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus.

Øvelsen fra Dansk Folkeparti og den borgerlige regering går på at privatisere Danmarks Radio af den ideologiske baggrund, at privat er bedre end en veldreven offentlig institution.

Danskerne får seks tv-kanaler og ni radiokanaler fra DR for 1.641 kroner (År 2016), hvor danskerne skal betale 2.928 kroner årligt for TV2’s 6 TV kanaler, hvis man køber programfladen via Boxer TV.

DR’s P4 radio program er opdelt i 8 regionale programmer og desuden er DR underlagt helt specifikke krav til Public Relation og dermed underlagt krav til en seriøs nyhedsdækning døgnet rundt.

Personligt håber jeg ikke DF og regeringen når igennem med en 25% besparelse på DR med baggrund i en privatisering af dele af DR.

Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus lover ikke besparelser af medielicensen på 2.460 kroner (år 2016), men derimod at pengene følger ud med de privatiserede dele af DR. Det er med ovenstående grafik dokumenteret at det bliver det ikke billigere af….

Min frygt er slagtningen af DR bliver en del af finanslovs forliget for 2018 og der samtidig bliver tale om DF og regeringen skjuler meromkostningerne ved at erstatte medielicensen med betaling via statens budget.

Jeg forstår ikke den politik, men jeg ser hellere den politiske udpegede bestyrelse erstattes med en professionel bestyrelse med folk, der har forstand på den fremtidige udvikling af medierne.

I vores lille sprogområde er det vigtigt med et stærkt DR, der kan producere dansk sproget TV udsendelser med baggrund i en seriøs public relations baggrund.

Vi har ikke brug for flere amerikanske/engelske TV udsendelser, dem får vi nok af på de private TV stationer, herunder TV2.

 

 

 

 

 

Share This Post