Løkke er bedrøvet…….

Her er endnu et eksempel på Venstre Pressens TV kanal TV2 glemmer at researche inden kanalen ukritisk viderebringer Venstres pressespin. En almindelig ” Googling” finder flere eksempler på Venstre bruger de samme metoder, som Lars Løkke og Venstre kritiserer Helle Thorning-Schmidt for.

For mig er det ynkeligt Venstre klynker over et brev til 1,2 mill. danskere, der blot fortæller om konsekvenserne ved Venstres nulvækst.

Danmark er ude af krisen. Nu skal vi holde fast og sige nej til Lars Løkke Rasmussen og Venstres nulvækst.”

Sådan lyder indledningen på et brev, som  Socialdemokraterne og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag og onsdag sender ud til 1,5 mio. danske husstande, skriver Jyllands-Posten.

I brevet, som har statsministeren som underskriver, advares der mod Venstres planer om nulvækst, mens det ligeledes understreges, at en stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på Lars Løkke.

Dansk Folkeparti taler meget om velfærd. Men hvis man stemmer på Dansk Folkeparti, får man Lars Løkke Rasmussen som statsminister,” lyder det: “Venstres vigtigste mærkesag er, at vi skal have nulvækst. I stedet for at bruge flere penge på sundhed og omsorg for vores ældre, vil de give skattelettelser“.

At Lars Løkke støttes af 49 Venstre borgmestre, det er vel ikke mærkeligt, de følger blot partiparolen. Hvordan de har det i morgen, når de vågner op til den politiske virkelighed og opdager de er spændt for Venstre Pressens spin, det må stå hen i det uvisse.

Samtidigt angriber Venstre folketingskandidat statsministerens privatliv, hvor langt vil man gå i Venstre for at få regeringsmagten. Det angreb burde Lars Løkke være bedrøvet over, for det har intet med dansk politik at gøre.

lokke_bedrovet

Lars Løkke burde bruge sin tid på at forklare Venstres nulvækst og ikke mindst forstå konsekvenserne ved den, fremfor at være bedrøvet over Rød Bloks leder forklarer om det i et brev til danskerne.

Venstre kender til metoden med at advare vælægerne, for Anders Fogh Rasmussen brugte det i valgkampen 2007, vil I have flere eksempler på Venstres kampagner, der ligner?

Selvfølgelig trækker en klemt Lars Løkke og Venstre medlidenhedskortet……..

Ak ja, jeg håber det hykleri straffes den 18. juni.

Folkeoplysning fra Venstre…………

Folkeoplysning_Venstre

Se denne her, den er god at forstå det vi har i vente med Lars Løkke som statsminister.

Share This Post

Er det Jyske Banks forretningsmoral?

Åbent brev til ordførende direktør Anders Dam, Jyske Bank

Er det Jyske Banks forretningsmoral?

Er det udtryk for god forretnings skik for din virksomhed – Jyske Bank, at din medarbejder Henrik Löwe rådgiver DR’s “forretningsmand” til at bosætte sig i London for at nyde godt af særlige gunstige skatteforhold for udlændinge hér.

 

Hvis han ønsker at være i Danmark mere end de 180 dage, loven sætter som grænse for udlandsdanskere, så har Henrik Löwe også løsningen på det: Nemlig et navnløst kreditkort, så Skat ikke kan opdage, at han bruger penge i Danmark.
(Og dermed overskrider opholdsgrænsen på 180 dage)

Det er specielt den sidste rådgivning jeg sigter på…….

Hvor længe vil Jyske Bank fortsætte med den rådgivning?

Hvor længe vil Jyske Bank fortsætte med salg af disse kreditkort,
hvis eneste formål er at omgå dansk skattelovgivning?

Med venlig hilsenFlemming Bjerggaard

Brevet er sendt til direktion@jyskebank.dk i dag klokken 12:20.

 

 Efterskrift!

Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på følgende åbne brev.

Socialdemokraterne Emilie Turunen og Jeppe Kofod har skrevet et åbent brev til Jyske Banks øverste chef.

Læs det her.

 

Share This Post

Åbent Brev til Peter Christensen, Venstre.

Åbent brev…….

Peter Christensen. medlem af Folketinget Venstre.

Peter Christensen. medlem af Folketinget Venstre.

Kære Peter Christensen.

Du er citeret for denne udtalelse af Politiken: “Efter min bedste overbevisning er det skattespekulation“.

Venstres nuværende chefforhandler og daværende politiske ordfører, Peter Christensen, var ikke i tvivl om Helle Thorning-Schmidts (S) hensigter, da de første artikler om statsministerens skattesag begyndte at dukke frem i 2010.  Citat slut.

I dagens avis Politiken.dk – 12. november 2012 – fastholder du påstanden.

http://politiken.dk/politik/ECE1809200/venstres-chefforhandler-opfatter-fortsat-thorning-som-skattespekulant/

Derfor mener jeg du skal have lidt mere og bedre information om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold, selvom jeg ikke har adgang til de fortrolige breve fra Skat Købehavn.

I de år Helle Thorning-Schmidt arbejdede i EU betalte hun skat til Danmark, selvom hun ikke skattepligtig her i landet.

Hun kunne ved sin fratræden fra EU have fået en ekstra pension, som hun takkede nej til, fordi hun syntes den var uretfærdig.

Det passer dårligt med mediernes billede og din fremstilling af hende, som en pengegrisk kvinde.

Personligt mener jeg det er uretfærdigt du og medierne angriber hende for at have modtaget mandens skattefradrag fejlagtigt af Skat i en periode, hvor hun frivilligt betalte skat i Danmark, selvom hun ikke var skattepligtig.

Er det ikke kendetegnende ved det danske samfund, at vi har retssikkerhed?

Når en sag er afsluttet med en afgørelse af en kompetent myndighed – i dette tilfælde af Skat København – så er det fastslået, hvad, hvorfor og hvor meget, der skal betales i skat. Når borgeren så har accepteret afgørelsen og skattemyndigheden ikke anker afgørelsen, så står afgørelsen fast. Og så burde medierne og Venstres folketingsmedlemmer acceptere det.

Var du og Venstre ikke enige i det, så må I lave skattelovgivningen og skattereglerne om.

Så mener jeg det tjener landets borgere bedst, hvis Venstre at begynder at bedrive politik i Danmark, frem for at forsøge et karaktermord på landets statsminister med tvivlsomme postulater.

Med venlig hilsen
Flemming Bjerggaard

Share This Post

Aalborg brevet hjælper den borgerlige kampagne mod Helle…….

Der er noget selvmodsigende og tåbeligt ved, at netop borgerskabet hylder fattigdommen som flidens forudsætning. Rigdom er øjensynligt kun skadelig for fattigfolk. De rige kan sagtens tåle at være rige uden at tabe initiativet og arbejdsomheden,” citat af Poul Henningsen, “PH”, arkitekt, lysmager, revyforfatter.

Det er et citat som  jeg lige har set på Facebook. Jeg bringer det fordi jeg ogå er utilfreds med den skattereform regeringen har indgået med Venstre og Konservative. Regeringen har så yderligere indgået en “reform” om førtidspension og flexjob med den borgerlige lejr og dermed cementeret den “Blå Bloks Politik”.

Det kan ikke være vores politik at føre rendyrket borgerlig politik……………………. Det er IKKE vores politik at lade skattelettelser betale af overførselsindkomster.

Men hertil og ikke længere.

Jeg sympatiserer ikke med Socialdemokraterne i Aalborg fremfører intern kritik på “Venstres tv-kanal“, TV2. Fremfør den kritik via de interne kanaler i Socialdemokratiet. Det øger bestemt ikke Socialdemokraterne i Aalborg chancer for at blive genvalgt ved kommunalvalget næste år, at man fodrer TV2, BT, EkstraBladet med den interne kritik, som kun udbygger den borgerlige kampagne mod landsledelsen.

 

Uddrag af Aalborgbrevet:

Hverken den socialdemokratiske vælger, eller vores partis medlemmer, har lyst til at få mere sat ind på sin løncheck, når pengene kommer fra den arbejdsløse nabo, kollegaen der er blevet langtidssygemeldt, eller datteren der ikke har været i stand til at få anvist arbejde, efter endt uddannelse. Så hellere et mindre løft af topskattegrænsen………”

“……..Danskerne og dermed vælgerne er derimod optaget af den nære hverdag – lige her og nu – år 2012 (…)Berettigede bekymringer vi som det største regeringsparti har “pakket ind” i 2020 planer, som vælgerne har overordentligt vanskeligt ved at forholde sig til……..”Vi håber, at vi med den her henvendelse kan medvirke til, at vores parti og partitoppen på Christiansborg kritisk vil evaluere det folketingsår, som snart er overstået.

Et år som fremstår ”rodet”, uden politisk fokus, og som savner den positive socialdemokratiske fortælling. En fortælling der fortæller om vækst og skabelse af nye arbejdspladser, en bedre hverdag for den helt almindelige dansker, bedre skoler, mere forskning og en stærkere indsats for miljø og klima. Om at vi, i stedet for at spå om fremtiden, kan skabe den: forme den i vores eget billede hvis vi står sammen, tror på os selv og på hinanden. Det er en fortælling som står i skarp kontrast til den borgerlige ditto, og som i sidste ende var den egentlige grund til at vælgerne gav os nøglerne til statsministeriet……………”

Underskrevet af gruppeformanden i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Aalborg, Hans-Henrik Henriksen, og Martin Mølholm, socialdemokratisk fællesformand i Aalborg.

Men undskyld mig Hans-Henrik og Martin, tror I ikke den evaluering vil finde sted uden Jeres offentlige brev til TV2?

Share This Post