Hvor længe kan Venstres bagland leve med Inger?

I Tyskland proklamerer Angela Merkel, at kan vi redde bankerne, kan vi også redde flygtningene, og det tyske fodboldlandshold tager i en video afstand fra fremmedhad og racisme“, citat af Rune Engelbreth Larsen i Politiken.

Hvad gør Lars Løkke, Kristian Jensen, Inger Støjberg, Morten Olsen og det danske landshold?

Intet…… udover Løkkes væbner Inger Støjsender annoncerer i Libanesiske aviser.

Jeg er flov over at være dansker og borger i EU…..

Tænk hvis EU og de finansielle institutter i Europa brugte ligeså mange penge på at hjælpe krigsflygtninge, som man har brugt på at redde Grækenlands økonomi?

Image3_a

I Danmark går den smalle venstre regering den modsatte vej, stærkt inspireret af Dansk Folkeparti, eller mere rigtigt i skarp konkurrence med det højre nationalistiske parti, for at bygge flest mulige forhindringer op for flygtningene.

Inger Støjberg og Lars Løkke har dog ikke fuld opbakning til deres fremmed fjendske politik i Venstres bagland. Senest har en kendt Venstre kvinde Britta Schall-Holberg lagt afstand til Venstre regeringens flygtningepolitik.

Den interne kritik i Venstre får nu et ekstra nøk op. Det sker oven på udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ønske om at gå imod et flertal i Folketinget, der vil skænke 2.500 mennesker statsborgerskab – noget de allerede var blevet stillet i udsigt i et brev fra Justitsministeriet.

Ét er det rent ordensmæssige: At mennesker kan regne med det, som regeringer og forvaltninger skriver til dem. Noget andet er: Hvordan kan ministeren dog få den idé?” skriver Britta Schall Holberg i debatindlægget “Tak til Leif Mikkelsen” i Jyllands Posten, hvor hun også angriber Inger Støjbergs menneskelige egenskaber: “Hvordan vil hun være bekendt rent menneskeligt at skrotte den oplevelse, som de mennesker, der har modtaget brevene, har siddet med, da de åbnede brevet? Hvordan kan man dog være så hjerteløs?”

Tidligere har Venstres EU-parlaments medlem Jens Rohde og Venstres grå dame Birthe Rønn-Hornbech flere gange kritiseret Venstre og Inger Støjbergs flygtninge politik, som Venstres formand og statsminister støtter, sammen med det “talende jakkesæt” udenrigsminister og næstformand Kristian Jensen.

Den samme Kristian Jensen, der mener, når TV2 News er på, at Danmark skal støtte krigsflygtningene i “nærområdet”. Han er samtidig fortaler for Danmark skal spare 2,5 mia. kroner på bistanden til den 3. verden.

Venstres hjælp til krigsflygtningene i nærområdet kan opgøres i skrivende stund til avisannoncer i Libanesiske dagblade:

annonce_venstre

Hvordan kan Venstres top tro man kan spare og samtidig hjælpe i nærområderne samtidigt? Og hvor længe fortsætter Venstre med Inger Støjsenders menneskefjendske flygtninge politik i skarp konkurrence med Dansk Folkeparti?

Men de vigtige spørgsmål er for mig………….

Hvor er det Liberale Venstre blevet af og hvor længe kan Venstres bagland acceptere Venstres flygtninge politik?

Og hvornår går Venstre toppen fra vage løfter om penge til hjælp i nærområderne til reel handling?

Det er sandt, at Europa ikke kan huse al verdens elendighed. Men lad os være ærlige, lad os sætte tingene i perspektiv. Der kommer 0,7 procent af det totale befolkningstal“, siger EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker.

Desuden foreslår EU-Kommissionens formand at oprette en ny fond på i alt 1,8 milliarder euro (13,5 milliarder kroner), der skal bruges til at bekæmpe årsagerne til migrationskrisen.

Share This Post