Problemet Henriette………

Først et tillykke til Lars Barfoed med posten som politisk leder og senere formandsposten for Det Konservative Folkeparti, der er på vej ned af opinions målingerne med rekordfart.

Umiddelbart ser “Ekviperingshandleren” Lars Barfoed lidt tør og trist ud. Der har hidtil ikke været meget vælgerpondus i hans politiske udtalelser fra Justitsministeriet.

Men det kan ændre sig når han nu er kommet frem på førersædet, men der skal ske et hamskifte af dimensioner, hvis det skal lykkes for ham at vende vælgertilslutningen for sit parti.

Han “bakker op omproblemet Henriette Kjær, der har store problemer med sin økonomi og en politianmeldelse fra sin svigermor, selvom hun får en folketingsgage betydeligt over 600.000 kroner.

Han “bakkede op” om Lene Espersen, men samtidig arbejde han i kulissen for at vælte hende, så Henriette Kjær skal nok se sig om efter et andet arbejde, hvis hun ikke vil opleve det samme!

Der er ikke tvivl om Lars overvejer en udskiftning på ordførerposten, det afhænger kun af tidspunktet, hvornår han han politisk føler magt til opgøret med de 8 af 17 i den konservative gruppe, der støttede Brian Mikkelsen, indtil Brian havde talt stemmerne i den konservative folketingsgruppe og derfor sagde fra.

Han har gode grunde til det, for sagen omkring svigermors anmeldelse af forfalsket underskrift og Henriettes udstedelse af en dækningsløs check til svigermoderen, dør ikke sådan lige med det samme.

1.Efterskrift…………17.januar

Nordsjællands Politi har i dag afvist anmeldelsen mod Henriette Kjær og hendes mand Erik Skov Pedersen, som værende forældet. Erik Skov Pedersen har anlagt injuriesag mod Dagbladet BT med en strafferamme på 2 års fængsel, fordi BT ikke har anført underskriften på lånedokumentet er ægtheds bekræftet af banken. Han påstår BT vidste det.

Så sagen lever endnu, men inden injurieslagsmålet er afsluttet i retten, så er der udskrevet og afholdt folketingsvalg.

2.Efterskrift…………18.januar

Nu vil Erik Skov Pedersen betale gælden på 221.000 kroner til sin mor tilbage med flere års forsinkelse.  Samtidigt skriver dagspressen han på vej mod konkurs………

Så vi har ikke hørt til det sidste i denne sag.

Share This Post

BT og dronningemordet?

Var det bestilt arbejde fra Venstre BT udførte, da de skrev den famøse forside den 29. juli, som de senere har måtte modificere, der der ikke var hold i overskriften.

BT citerede en jurist for at udtale, at det var “strafbart at Helle Thorning-Schmidt havde givet forkerte oplysninger” .

Problemet var bare, at det havde juristen ikke sagt. ¨

Han havde derimod sagt, at hvis det kunne bevises, der var givet forkerte oplysning, så er det strafbart.

Se det er en helt anden sag og derfor har BT måttet bide i det sure æble og korrigere deres overskrift, dog med små typer gemt godt hen i bladets spalter!

Under Folketingets afslutningsdebat planlagde partiet Venstre “dronningemordet” med et spørgsmål fra den ukendte venstremand  og MF’er Jacob Jensen, samtidig med skatteministeren 5 timer efter oprettede en konto til frivillig indbetaling af ekstra skat, for at udstille Helle som hykler.

En veltilrettelagt plan som var opfølgning på en kampagne startet af anonyme skribenter på 180grader, det meget liberale debatforum, hvor en “The Midas Touch” og “Rasmus J” bringer sagen om Stephen Kinnocks arbejde og skatteforhold på banen, som senere følges op med henvendelser til BT’s redaktion af ukendte folk. Det lugter af en beskidt politisk kampagne, som ser ud til at have et tydeligt afsæt i regeringspartiet Venstre.

Denne mistanke bestyrkes yderligere af skatteeksperten Tommy V. Christiansen , som BT bruger, som har en organisatorisk baggrund i Venstre, for han er bestyrelsesmedlem i Venstre partiforening Haarlev-Framlev. Han kan ikke betegnes som uvildig rådgiver, da han har meget tydelige politiske motiver til at udtale sig om Helles og især hendes mands skatteforhold!

Berlingske Tidendes rubrik “Groft sagt”, hvor Edith Thingstrup skriver om Kinnocks skatteforhold og skatteministriets særlige skattekonto, inden sagen tages op i BT. Fruen har sin mand centralt placeret i partiets Venstre Christiansborg sekretariat.

For at gøre “Venstre komplottet” færdigt så følger Søren Pind, den tidligere “enfant terible” i Venstre op på sagen, som dog er overtaget af den politiske ordfører Peter Christiansen. Så nu er sagen blevet helt politisk og Venstre har opnået sit mål for dronningemordet er gennemført, så regeringen kan beholde sit flertal i opponionsmålingerne.

Men kan Venstre fuldføre sit beskidte politiske arbejde? Det kræver Skat dømmer Stephen Kinnock som skattepligtig i Danmark og det er ikke umuligt det sker, for Skatteminister Trols Lund Poulsen er den øverste chef for Skat.
(Skat og skatteministeriet er slået sammen.) Men tør Venstre det?

Jeg tror dog de danske vælgere kan gennemskue det vælgerbedrag, som Partiet Venstre er ved at gennemføre.

Share This Post

Lige til højrebenet!

Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock har begået et gigantisk selvmål i skattesagen, mere præcist kan det vist ikke siges.

Hvad havde været nemmere at undgå denne sag? Og hvor er hendes rådgivere henne i denne sag, de burde have fortalt hende, at parret skulle lave en aftale med Skat?

Med en enkelt henvendelse til Skat, så havde der været rent bord med en skriftlig bekræftelse derfra, om det lovlige i at betale skat i Schweiz,  så havde BT, medierne og de borgerlige partier ikke haft en sag!

Ved mit eget huskøb, så var det en kamp at få delt ejerskabet på vores hus hos skat og kommune og dermed få delt skattefradraget ud på os begge.

 Men medierne gør det til en sag Helle har det fulde skattefradrag på deres hus, hvilket jeg anser for at være i orden eftersom hendes mand Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark og derfor intet skattefradrag kan opnå.

Og det mest vigtige i den sag er, at Helle Thornings mand er udlænding og bor i udlandet. Derfor må han ikke eje fast ejendom i Danmark, og derfor er det kun Helle, der ejer boligen i Danmark.
Min kilde: En udtalelse fra boligadvokat Henrik Høpner til Jyllandsposten i dag den 26. juni.

BT triumferer på forsiden af deres internetavis i dag med følgende overskrift: “Skattesag svækker Helle Thorning-Schmidt“.

Men Helle, du må ikke servere flere sager af den slags for BT, det er ikke en kommende statsminister værdigt.

Share This Post