Venstres mange sager med fingrene i klejnekassen.

Venstre påberåber sig at v ære gode til at administrere vores skattekroner og fremhæver det mange gange i den politiske kamp mod rød blok.

Et par eksempler på Venstres gode administration:

1. Lars Løkke efterlod et stort underskud i Frederiksborg Amt, samt betalte 900 mill. for meget i sin tid som indenrigsminister til privathospitalerne. Og her skal der ikke lyde noget om de utallige bilagssager han har i sit kølvand.

2. Peter Brixtofte drev en mønsterkommunen Farum og blev tit og ofte fremhævet af Venstre og vores nuværende statsminister, han blev dømt for sin administration af Farum Kommune og sad i fængsel i flere år på grund af han havde overtrådt sine beføjelser som borgmester.

reg_syd_12_11_15

3. Carl Holst har en sag der udvikler sig time for time. Den tidligere “Kong Carl af Sønderjylland” er i disse timer i frit politisk fald og ingen ved hvilke konsekvenser, der drages af sagen. Det bliver endeligt afgjort ved et regionsmøde den 23. november 2015, når Carl Holst har afgivet sin forklaring til advokatfirmaet, der undersøger ham. Der er et fingerpeg efter FU mødet i Region Syd Danmark i går, hvor der strammes alvorligt op på de administrative procedurer. Carl Holst har fået betalt engelskundervisning for 133.000 kroner, medietræning for 149.000 kroner og et lederkursus til 119.000 kroner.

Hvad er fælles for de sager?

At vores dygtige statsminister deltager i sagerne eller støtter de pågældende personer både personligt og politisk.

Det giver mig (og mange andre) grund til at undre sig over han er Danmarks statsminister?

Share This Post

Carl Holst exit…….

Statsministeren forsøgte ikke at overtale Holst til at blive, oplyser den afgående minister.

Nej sandheden er Lars Løkke opfordrede Carl Holst til at gå……

Kilde: Ukendt

Kilde: Ukendt

….. det kan Lars Løkke gøre med god samvittighed, for han forgylder sin ungdomskammerat med 1,764 mill. kroner. 

Der sker modregning i beløbet for Carl Holst.

modregning_folketingsgage

Minimumsudbetaling er 18 måneder, derfor får Carl Holst 1.764.000 kroner i eftervederlag, der fratrækkes hans folketingsgage.
Egenpension for funktionstid som minister fra 1. januar 2007 udbetales fra den 1.
i måneden, efter at vedkommende har nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen for
den enkelte tidligere minister afhænger af, hvornår den pågældende er født, jf. § 74
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter lov om vederlag og pension for ministre mv. optjener ministre ret til pension, når
de har haft en funktionstid i alt på mindst 1 år. Så her er Lars Løkke nød til at udnævne sin ven fra Sønderjylland til endnu en ministerpost, hvilket nok skal ske.
Læs daværende finansminister Bjarne Corydons svar til Pernille Skipper, Enhedslisten.

Fyresedlen for Carl Holst.

carl_fyreseddel

Mit bud er den nye forsvarsminister findes blandt Lars Løkkes venner og derfor genopstår Peter Christensen fra Sønderjylland, selvom han kun blev 3. suppleant ved folketingsvalget.

Share This Post

Carl Holst tilstår delvist…….

…… dermed fortsætter han skabelonen fra den tidligere sag…….

Virkeligheden overgår mange min fantasi og forestillingsevne. Det gælder også i politik og specielt når det drejer sig Venstres topfolk skal rage til sig af offentlige midler.

Men som mester er, so er hans svende“, siger et gammelt ordsprog, det gælder også for vores forsvarsminister Carl Holst.

Han sidder på en tung ministerpost i en meget smal Venstre regering…. Derfor burde han være en troværdig minister, men det er han ikke……

Han er, som læseren af denne blog også har erfaret, ikke et sandhedsvidne og så er han stædig, meget stædig! Det beviste hans sidste bedrift som forsvarsminister i pressen, en sag som har med hans fortid i Region Syddanmark, hvor han oppebar et “efter vederlag” efter 15 års enevældigt kongestyre i det gamle hertugdømme i Syddanmark.

En sag han opgav delvist efter ugers pressehetz……

Kort tid efter opstår denne sag om betalt personlig valgkamps medarbejder til Kong Carl af Syddanmark betalt at skatteyderne i Danmark. (Regionerne kræver ikke selvstændig skat op).

Han fastholder stædigt i flere dage, at Christian Ingemann Nielsen var ansat i et projekt i Region Syddanmark, men ingen kender ham dog fra det omtalte projekt, men derimod er der få, der mødt ham på direktionsgangen i selskab med regionsformand Carl Holst.

Beviserne tårner sig op mod Carl Holst, ivrigt anført af Ekstra Bladet med aktindsigt, der til sidst afslører dette brev!

Carl_brev_job

Her fremgår det tydeligt at forsvarsministeren ikke taler sandt………. af brevet frem går det medarbejderen har været ansat i 1 år! Man må tro ansættelsesudvalget kan tro på forsvarsministerens ansøgning for medarbejderen til jobbet som spindoktor i Forsvarsministeriet.

carl_assistent

Carl Holst er i dag gået til bekendelse og siger til TV2:
Jeg skal beklage, at jeg har givet indtryk af, at jeg ikke har haft en personlig assistent eller en presserådgiver. Jeg har ønsket at understrege, at jeg ikke har haft en særlig rådgiver. I stillingsbeskrivelsen indgik, at man gik til hånde i forhold til et travlt ledelsessekretariat, og at man var kommunikativ rådgiver for den øverste politiske ledelse. Og han var ikke min særlige rådgiver”, siger Carl Holst om Christian Ingemanns funktion til TV2 Nyhederne.

Det er ikke et “indtryk”, men derimod flere løgne fra forsvarsministerens side for at dække over en privat ansat valgkamps medarbejder på skatteydernes regning.

Hermed lægger forsvarsminister Carl Holst ikke “sagen død”, men derimod forlænger han dødskampen, for der er så meget politisk materiale ude offentliggjort af Radio 24/7, Tv2/Fyn, JyskeVestkysten og Ekstra Bladet, at det er krystalklart Carl Holst ikke taler sandt på TV2. Se mit tidligere blogindlæg om Carl Holst.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke her og nu forholde sig til forsvarsministerens troværdighed på baggrund af TV2 og DR’s journalisters spørgsmål om forsvarsministerens troværdighed.

Statsminister Lars Løkke på pressemødet i dag i Spejlsalen:
Jeg udtaler mig om Carl Holst en anden dag. Jeg er bekendt med, der er en sag. Jeg vil svare en anden dag.

Det springende punkt er nu, om Carl Holst får en sidste chance for at bringe orden i sagerne og i givet fald også udtrykke en meget markant beklagelse, eller om løbet reelt er kørt for forsvarsministeren,” skriver Thomas Larsen på Politiko.dk.

Statsforvaltningen er tillige gået ind i sagen, der er afdækket af primært Ekstra Bladet. Foreløbig i form af et krav til redegørelse fra regionens side, men med henblik på at starte en sag mod Carl Holst for misbrug af en pressemedarbejder på regionens regning til hans personlige valgkamp til Folketinget, hvilket er klart ulovligt.

Forretningsudvalget i Region Syddanmark hold møde 16. september 2015

Udtalelse fra et enigt forretningsudvalg i Region Syddanmark:
Forretningsudvalget konstaterer, at der er indicier for, at den tidligere regionsrådsformand Carl Holst har misbrugt en medarbejders arbejdsindsats i forbindelse med valgkampen. Det tager forretningsudvalget afstand fra. Forretningsudvalget tager endvidere afstand fra ulovligheder i det omfang, de har fundet sted.

Forretningsudvalget bakker op om Statsforvaltningens undersøgelse, og Region Syddanmark vil stille alle de nødvendige oplysninger til rådighed, ligesom vi vil opfordre Statsforvaltningen til at fremskynde undersøgelsen mest muligt.

Når Statsforvaltningens vurdering foreligger, vil Regionsrådet tage stilling til eventuelle konsekvenser“.

En ansættelse i et år, uden synligt arbejde på andre områder, men alene bestående af andet en artikler og pressekontakt på regionsformandens vegne, det må og skal indebære konsekvenser for forsvarsministeren og sidste ende også Venstre i Syddanmark.

Efterskrift

BT skriver den 18. september 2015:
“Med pension og et enkeltvederlag i juni 2015 tjente Christian Ingemann Nielsen i perioden omkring 500.000 kroner på de 10 måneder, han var ansat. Eller ca. 43.000 kroner om måneden eksklusiv pension.

Her var hans arbejdsopgaver følgende:
Kommunikationsopgaver i forbindelse med projekt ‘Smart Vækst og Velfærd’, samt løbende daglig betjening af den øverste administrative og politiske ledelse.

 

Share This Post

Hyrede Carl Holst privat rådgiver i Region Syd?

Forsvarsminister Carls Holst (V) mistænkes af flere regionsrådsmedlemmer i Region Syddanmark for at have ansat en journalist for regionens penge til at hjælpe sig i valgkampen op til folketingsvalget. Det skriver Vejle Amts Folkeblad, Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten lørdag.

Anklagen mod Carl Holst bakkes op af en mail fra marts i år til JydskeVestkysten. Her sendte Christian Ingemann Nielsen på vegne af Carl Holst to links, der netop handlede om, at Holst som folketingskandidat – og ikke regionsrådsformand – foreslog at rykke Energistyrelsen til Esbjerg. Mailen blev sendt fra regionens mailadresse underskrevet “Råds- og direktionssekretariatet”

Socialdemokraterne, de konservative, Enhedslisten og SF har mistanke om, at Christian Ingemann Nielsen i høj grad har fungeret som skattebetalt personlig rådgiver for Carl Holst under hans folketingskandidatur.

Formelt var Christian Ingemann Nielsen ansat i Projektet “Smart Vækst” under Råds- og direktionssekretariatet i Region Syd- og Sønderjylland .

carl_spindoktor

Endnu en tur i klejnekassen for en fremtrædende venstremand og ven af Lars Løkke. Det må være en venstre kultur i al sin enkelhed.

Et reelt Venstre motto:
Det skal kunne betale sig at arbejde, derfor bruger vi løs af skatteydernes penge“.

Share This Post

Venstres følger reglerne…….. også i regning.

Den borgerlige tendens for at rage personligt til sig har gode vilkår i regeringspartiet Venstre, det er senest bekræftet ved forsvarsminister Carl Holst, der “fulgte reglerne” i forbindelse med efter løn fra sin regionsformandspost, men ikke intensionerne i efterbetalingen.

Hans formand, nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, slår dog sin forsvarsminister med flere længder i den disciplin!

Det forklarer den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaards hovedregning ved fremlæggelse af PISA undersøgelsen 🙂

Uploadet den 9. dec. 2010
U
ndervisningsminister Tina Nedergaard dummer sig for rullende kamera efter at hun lige har givet opsang til danske skole elever for at være for dårlige til at læse og regne, ved selv at brillere med hendes egne evne i færdighedsregning – klasse!
********
Retfærdigheden skal ydes fyldest i dette blogindlæg, for Tina Nedergaard er ikke den eneste undervisningsminister fra Venstre, der er kommet galt afsted.

Bertel Haarder (V) fik våde bukser efter en tur i Det gyldne Tårn. Bagefter fik han rodet sig ud i en tvivlsom forklaring på buksernes tilstand.

Eleverne skal foretage eksperimenter og løse opgaver med udgangspunkt i Tivolis attraktioner. F.eks. skal de blive klogere på det frie fald ved at tage et krus vand med op i Det gyldne Tårn og observere, hvad der sker med vandet, når de bliver hevet de 55 meter ned igen med en acceleration på 1,5 g.

Både undervisningsministeren og eleverne fandt ud af, at vandet ikke kunne følge med på den hurtige tur nedad. Og spørgsmålet er så, hvorfor det er tilfældet.

Når man sidder med en kop vand, og derefter kommer i frit fald, så falder vandet langsommere end manden,” forklarer ministeren til Berlingske web-tv.

Det tunge falder altså hurtigere end det lette,” konkluderer han, og fortsætter med at fortælle, at det var det, som Galilei ville vise fra det skæve tårn i Pisa.

Det er noget vrøvl for Galilei beviste fra det skæve tårn i Pisa, at alle kugler, uanset vægt, falder lige hurtigt ned………..

Share This Post