Det belaster med et regeringsansvar gennem 9 år med et absolut regeringsmandat og et komfortabelt flertal sammen med et støtteparti, der ukritisk støtter regeringen.
Det er tilfældet for partiet Venstre.
Det Konservative Folkeparti er ikke taget med fingrene i fedtefadet – endnu – men det er måske bare en tilfældighed, for dette parti har som bekendt siddet i den samme regerring i 9 år!
Partiet Venstres næstformand – den detroniserede skatteminister – Kristian Jensen, nu gruppeformand – er taget i at sende et brev ud til sine politiske kammerater i Venstre om at besætte udvalgs- og kommissionsposter med unge fremadstræbende Venstrefolk. Se brevet her.
Det er netop det samme som Partiet Venstre med Anders Fogh Rasmussen i 2001 beskyldte Socialdemokraterne for. At favorisere de politske kammerater, man kaldte det fra Venstres side “Socialdemokraternes kammerateri” og samtidig blev det brugt i valgkampen til at vende den politiske opponion til egen fordel ved valget senere på året.
Anders Fogh Rasmussen sagde i sin grundlovstale i 2001, inden han blev statsminister:
“Socialdemokraterne har siddet så længe på magten, at de betragter regeringsapparatet som deres personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti. De baserer magten på kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning“. (Kilde: TV2)
Fogh lancerede i sin nytårstale i 2002 kampen mod smagsdommere i nævn og kommisioner. Den kamp er også slut. Det blev kun til udrensning af politiske modstandere!
Den nuværende regering har nedsat mange nye udvalg og kommisioner med deres egne folk og aldrig har der i regeringskontorene været brugt så mange penge på SPINDOKTORER.
Derfor er det totalt til grin en Ventre borgmester fra Fredericia bruger Clements politiske debatprogram i DR2 til at kritisere Københavns Kommune for den bruger penge på presse- og informationsarbejde!
De 9 år i regeringen med et fast flertal har nu kurrumperet partiet Venstre i en sådan grad at det er blevet legalt at opfordre partiorganisationen i at dyrke “Venstres kammerateri” for danske skattemidler.
Det bliver fulgt af Carl Holst, der ifølge jp.dk modtager medietræning for skatteydernes penge for 150.000 kroner.
Carl Holst er en politiker der har været på i flere valgperioder, som derfor har den fornødne medietræning for at kunne bestride regionsformandsposten.
Carl Holst misbrug af Region Syds penge til medietræning, burde han lade Venstres partiorganistion betale, da det er ren valgkampstræning, hvor han forsøger at optræde med en anden og mere folkelig profil.
Jp.dk skriver:
Politikere må ikke bruge skattekroner for at forberede sig på en valgkamp. Derfor bevæger formanden for Region Syddanmark Carl Holst (V) sig i en gråzone, når han får medietræning for 150.000 skattekroner.
Træningen skal ifølge regionens egne papirer få Holst til fremstå “som en politiker med en klar og profileret folkelig appel i forhold til borgerne i Region Syddanmark”.
– Vi er i en gråzone, når vi taler om de beløb, siger ekspert i offentlig forvaltning, professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
Denne sag er endnu et søm i ligkisten den den borgerlige regering Lars Løkke Rasmussen. Lad os få renset ud i regeringskontorerne!
Share on Facebook