Vrede er vendt til sund skepsis i Juelsminde.

Vrede over midlertidigt asylcenter i Juelsminde er vendt til sund skepsis. Vi må få det bedste ud af det, siger tøjhandleren og fortsætter vi må have en garanti for det er midlertidigt og lukker 1. januar 2013. Røde Kors, som driver asylscenteret i den tidligere HK ejendom og tidligere hotel i Juelsminde holder åbent hus i august måned, så de lokale kan tale med asylansøgerne og Røde Kors. Organisationen håber at få udryddet de værste fordomme om asylscenteret og beboerne ved det.

TV Syd skriver:
Det vakte harme lokalt, at Udlændingestyrelsen uden videre dikterede at inddrage det tidligere hotel til asylcenter 15. juni.

Hverken beboerne eller kommunen har haft mulighed for at sige nej til det nye center.

Utilfredsheden er imidlertid ikke gået ud over asylansøgerne.

– Vi blev godt modtaget, og vi har ingen problemer haft her. Når vi går i supermarkedet eller på stranden, opfører folk sig pænt, og de er søde mod os, så der er intet dårligt at sige, siger Fatima Atoufi og Hodish Moshksaran fra Iran.

De lokale beboere har heller ikke noget at klage over.

– Det er faktisk gået sådan, at vi stort set ikke har kunnet mærke dem i Juelsminde by, andet end at de kommer gående i store flokke, og så bliver folk måske lidt utrygge, siger Michael Haahr, Juelsminde.

Politiet oplyser, at asylcentret ikke har givet problemer.”

 

Indsigt og kendskab rydder mange fordomme af vejen, derfor håber jeg rigtig borgere fra Juelsminde besøger Asylcenteret i denne måned. Asylansøgerne kommer fra områder med politisk forfølgelse, tortur, krig og drab, de har fortjent et godt ophold i Juelsminde.

Share This Post