CEPOS – Venstres forlængede arm manipulerer med sandheden……….

…… og ikke mindst med de danske vælgere.

Om det er bestillingsarbejde fra Venstre eller om Venstre kun bruger CEPOS til at fremme Venstres kontanthjælps kampagne, det kan jeg ikke afgøre.

Der er et klart sammenfald mellem CEPOS og Venstre, og især mellem Venstre og CEPOS cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Faktaboks om Mads Lundby Hansen:
Han er cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, hvor han har været ansat siden
tænketankens grundlæggelse i 2005.
Han beskæftiger sig med analyser om general økonomi herunder finanspolitik, skatte- og
fordelingspolitik samt “incitamenter”.
Mads Lundby Hansen har tidligere været cheføkonom for Venstre på Christiansborg og økonom i
Finansministeriets skattepolitiske kontor“.

Men Venstres kontanthjælps kampagne holder ikke vand, hvilket jeg tidligere har skrevet om, se mit indlæg fra den 10. marts 2015 ……..

Pelle Dragsted – Enhedslisten siger det direkte på sin Facebook Profil – CEPOS cheføkonom Mads Lundby Hansen er fuld af løgn i anledning af Venstres kampagne “454.216 kroner til kontanthjælps familien”:
Når man bliver ved med at fremføre de samme usandheder igen og igen, selv om det hver gang bliver påvist, at de ikke er korrekte, uden at man kan forsvare sine usandheder; så er der ikke længere tale om “fejl”. Så er der tale om bevidst løgnagtighed“.

Jeg kan ikke forklare baggrunden for Pelle Dragsteds angreb, som denne video gør…………

Offentliggjort den 24/02/2015 – producent sarahkastisk
Har du undret dig over, hvordan Blå Blok er nået frem til, at “Kontanthjælpsmodtagere får mere, end hver tredje lønmodtager tjener” (finans.dk 22.02.15) ?

Kilde: http://ugh.uhdanmark.dk/tryllelommeregneren/

Afskrift af talen i videoen:

Her er en lønmodtager. Vi kan sige at det er en SOSU-assistent. Han tjener, hvis han er helt gennemsnitlig, 22.000 kr om måneden. Dem skal han selvfølgelig betale skat af.

Og her er en kontanthjælpsmodtager. Hvis hun er under 30 år, uden børn og uden uddannelse, så får hun knapt 6.000 kr i kontanthjælp. Det kan også være at hun har en mand eller en kone, med forsørgerpligt, og slet ikke får noget som helst.

Men lad os bare sige, at hun er over 30, uden hjemmeboende børn og ugift. Så får hun godt 10.800 kr. om måneden i kontanthjælp. Dem skal hun selvfølgelig også betale skat af, og så er der kun få penge tilbage.

Så få, at det helt klart betaler sig at arbejde. Det er irriterende fakta, hvis man hedder Joachim B. Olsen, eller arbejder for CEPOS, eller er spindoktor for Venstre. For så vil man helst have vælgerne til at tro, at kontanthjælpen er så høj i Danmark, at det ikke kan betale sig at arbejde. Ellers bliver det jo svært, at få folk med på, at skære i kontanthjælpen, så der kan blive skattelettelser til de rigeste.

Men heldigvis er der en løsning: TRYLLELOMMEREGNEREN! Den kan lave lige de tal man helst vil ha’, og så kan folk på kontanthjælp godt blive rige.

Vi ku’ starte med at sige, at hende her på kontanthjælp, ikke er gennemsnitlig. Vi ku’ sige at hun er eneforsørger, over 30 år, og derfor får den absolut højeste sats på 14.416 kr om måneden før skat.

Hun kan stadig ikke hamle op med lønmodtageren, men så kan vi begynde at lægge ting, der ikke har spor med kontanthjælp at gøre, oveni i hendes indtægt. F.eks. børnecheck og boligsikring, og tilskud til daginstitution til tre forskellige børn.

Vores SOSU får faktisk de samme tilskud til sine tre børn og sin husleje, men det siger vi ikke til nogen. Nu ser det straks bedre ud for vores kontanthjælpsmodtager, men det kan blive endnu bedre. Egentlig betaler man ikke skat af børnecheck og boligsikring, men hvad nu hvis man gjorde? Hvad nu hvis vi legede at børnecheck og boligsikring var ligesom løn? At det var det man fik udbetalt efter skat.

Så ville der jo ha’ været endnu flere penge før skat. Det er godt nok fantasipenge, som vores kontanthjælpsmodtager aldrig har haft i hånden, men det siger vi heller ikke til nogen. For nu er det blevet tydeligt for enhver, at kontanthjælps- modtagere er rige. Så rige, at det ikke kan betale sig at arbejde i Danmark. Det siger tryllelommeregneren selv!

Share This Post

Kontanthjælp eller kassedame?

Der er mange tanker om kan arbejde betale sig?

Den borgerlige tænketank CEPOS er ikke i tvivl og kører en kampagne mod kontanthjælp og partiet Venstre sluger ukritisk tænketankens synspunkter og bruger dens konklusioner til at bygge partiets politik på. Det ligner et bestillingsarbejde til CEPOS fra Venstre.

Regeringen har med kontanthjælps- og skattereformen blandt andet sænket kontanthjælpen for dem mellem 25-29 år og hævet beskæftigelsesfradraget for at gøre det mere attraktivt at få et job.

Søndagsavisen har i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) undersøgt, hvor meget en kontanthjælpsmodtager får ud af at tage lavtløns job som kassedame.

Søndagsavisens beregning

Søndagsavisens beregning uden ATP og arbejdsmarkedspension.

Til sammenligning får en butiks ansat på startløn med 2 børn 2.425 kroner.

I følgende grafik er forskellen på CEPOS og AE tydelig.

Den politiske dagsorden er tydelig. CEPOS vil af al magt gøre det attraktivt at modtage kontanthjælp frem at tage et job i NETTO.

Den politiske dagsorden er tydelig. CEPOS vil af al magt gøre det attraktivt at modtage kontanthjælp frem at tage et job i NETTO.

Kilde: http://sondagsavisen.dk

Søndagsavisens og AE’s beregninger skal sammenholdes med den faktiske beskæftigelsesgrad og de faktiske jobmuligheder for de ledige.

Der er 154.177 som enten er i aktivering, i gang med et korterevarende uddannelsesforløb, eller helt almindeligt jobsøgende, behørigt registreret og nidkært kontrolleret af det lokale jobcenter. Uanset hvor langt ned CEPOS og Venstre får banket kontanthjælpen ned, så er der ikke jobs til disse ledige. Samtidigt er 34.000 ledige faldet ud af dagpenge- og kontanthjælp.

Der er flere undersøgelser der entydigt peger på danskerne vil arbejde.

I 2012 var der rigtignok 14.300 ud af 2,7 mio. danskere i arbejde, der får mere ud af at være på støtten end i arbejde. Det skyldes typisk at de har flere børn, og derfor får en række tilskud. Men dette tal vil falde til 8.100 efterhånden som regeringens skattereform indfases, da beskæftigelsesfradraget stiger, særligt for enlige forsørgere.

CEPOS og Venstre vil skære i kontanthjælpen for at løse et problem for 0,3% af den danske arbejdsstyrke, som der ikke er jobs til.

Dagpengesystemet indeholder mange sanktionsmuligheder for at straffe danskere, der ikke ønsker at tage et job.

Share This Post

Er der ingen nedre grænse for borgerlige synspunkter???

De borgerlige meningsdannere mener, det er motiverende for danskere på overførselsindkomster, at de sultes til at søge jobs til 30 – 60 kroner i timen!!!!

 

love_mads

Cepos: Danskere vil ikke have landbrugsjob
Cheføkonomen peger på, at de mange østeuropæere i eksempelvis landbruget er udtryk for, at der er ledige job, men at for mange danske ledige ikke ønsker disse job, men hellere vil være på dagpenge eller kontanthjælp.

Der er derfor brug for, at man gennemfører en ambitiøs kontanthjælps- og dagpengereform, som gør det mere attraktivt for ledige at tage et job. Det vil i praksis sige lavere dagpenge og kontanthjælp“, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos til Politiken.dk.

Men er det ikke dansk landbrug, der bare skal være indstillet på i det mindste at give mindstelønnen for at få dansk arbejdskraft???

Men Dansk Landbrug bruger mange ressourcer for at søge arbejdskraft i Østeuropa med løfte om timelønninger på 30 – 60 kroner i timen, som er en god løn i Polen, hvilket ingen danskere kan leve for i Danmark…………..

Det er typisk for debatten i Danmark, at de mest velaflagte danskere – inklusiv Mads Lundby Hansen – med lønninger på den anden side af 7 – 800.000 kroner, mener at ledige skal arbejde for for 60 kroner eller mindre i timen…….. for det løser problemet med de mange danskere på overførselsindkomst.

Men tanken om de reelle jobs, der reelt er til rådighed for de ledige danskere, det bekymrer ikke disse forkælede danskere der troligt følger den borgerlige doktrin om lave overførselsindkomster motiverer de ledige til at søge jobs, de grupperer sig om Saxo Bank, Liberal Alliance og delvist om Venstre og Dansk Folkeparti.

Jeg er også tilhænger af at de 80.000 til 100.000 jobs, der i dag bestrides af østeuropæere i byggebranchen , dansk landbrug, servicefagene inden for turistindustrien fremover varetages af de danskere, der i dag er på overførselsindkomst!!!!

Men en klar forudsætning for det er, at erhvervene påtager sig et normalt samfundssind og udbetaler mindst den danske mindsteløn for disse jobs. Så er jeg sikker på man kan vælte sig i dansk arbejdskraft………

Share This Post

Lars Seiers utrolige talmagi…….

Lars Seier Christensen, administrerende direktør i Saxo Bank, medejer af 180grader.dk og ejer af Liberal Alliance, skriver på 180grader.dk:

Jo højere en indtægt du har, jo mere tenderer dit forbrug i retning af luksusvarer, der beskattes højere. Så jeg tror ikke nødvendigvis, at den “varekurv”, der bruges af CEPOS eller staten, er repræsentativ, men har ikke kunne fremskaffe denne, så det må blive ved troen.

Men det er klart, der skal ikke ske meget i retning af f.eks. dyrere biler for at den sammensatte marginalskat på 68,2 pct. ender endnu højere. Danmarks Statistik siger, at blot 4,1 pct. af en dansk gennemsnitfamilies forbrug går til (højtbeskattet) køb af bil osv., mens 10,2 pct. går til (lavtbeskattet) køb af fødevarer – det forhold tror jeg bestemt ikke holder for en vellønnet dansker.

Hvis du allokerer blot 6 pct. mere forbrug, altså nu 10 pct. af dit samlede forbrug, til biler, stiger din samlede skat med ca. 1 pct. yderligere. Men døm selv.

Det følgende er kontroversielt, og derfor nævnte jeg det specifikt i interviewet.

Jeg regner budgetunderskuddet som en del af skatterne, fordi det kommer du også til at betale for. Ikke hvis økonomien vender, eller man finansierer det på anden vis, siger politikerne.

Det er rigtigt, men dertil kan jeg kun sige, at jeg skal være den første til at glæde mig, hvis staten gennemfører de nødvendige nedskæringer for at gå i nul eller fremmer væksten mere end i dag. Men i år forventes underskuddet altså at blive på 77 mia.

Det svarer til mere end 8 pct. oven i de skatter, staten allerede indkræver. Hvis du startede på 65 pct., og vi antager, at fordelingen bliver den samme, så kan du lægge yderligere godt 5 pct. oven i din skat. Lad os da bestemt håbe, at der vil være andre år, der trækker i den anden retning, men dette er virkelighedens verden anno 2012.”

Medstifteren af SAXO Bank er ude i et tvivlsomt, meget tvivlsomt, talcirkus på sit website 180grader.dk med et postulat om han og andre rige danskere betaler 80 % af deres indkomst i skat. Og så hører det med til den ufortalte historie, at Lars Seier Christensen IKKE betaler skat i Danmark.

Det er velkendt biler beskattes med 156% i registreringsafgift tillagt 25% moms, som øger beskatningen proportionalt med bilens indkøbspris, det gør en Porche 911 Carrera meget dyrere end en Toyota Aygo, men at henføre det til en brandbeskatning af danskerne, det er en påstand som kun Lars Seier, SAXO Bank og Liberal Alliance kan se!

I dagens politiske debat kører de borgerlige partier en forarget kampagne om regeringen har forhøjet marginalskatten med 0,2% og personfradraget med 900 kroner for at afskaffe sukker- og fedtskatten.  De  har selv indført fedtskatten i deres regeringstid. Men skatten udgør nu efter forhøjelse 51,7%, langt fra de 65% som Lars Seier påstår. Selv onde tunger kan ikke påstå det øger beskatningen i Danmark, for det skal modregnes i butikspriserne, hvis ikke producenter og butikker beholder provenuet af denne skatteændring.

Når man fra Lars Seiers og CEPOS (Liberal Tænketank og måske financieret af SAXO Bank) side forsøger at inddrage forbrugsafgifter i sine beregninger, så blander men æbler og bananer.

Hvad forbruger folket og hvordan er det sammensat? Selvfølgelig er den bedst stillede del af skatteyderne i stand til at købe en luksusbil, men de er IKKE forpligtet til det. Det er et personligt valg for den enkelte skatteyder. Lars Seier har valgt ikke at betale skat i Danmark og bruger formentlig penge på luksusvarer, hvor de fleste måske købes i skattelyet.

Og så det væsentlige i Lars Seiers talcirkus, det er han indregner statsbudgetunderskuddet på 75-77 mia. kroner og fordeler det propertionalt ud over alle skatteydere i Danmark.

Men det er den største vildfarelse i Lars Seiers talmagi, for der er ingen der ved hvordan det betales i fremtiden. Det sker formentligt ikke via skattestigninger, da den nuværende regering har overtaget den borgerlige politik på statsøkonomien.

Der to muligheder i min optik for betaling af statsunderskuddet på sigt.

Den ene er besparelser på Finansloven, der har regeringen indgået en skattereform, som giver mest til de bedst stillede skatteydere i Danmark, der er reformer på vej for SU og førtidspension, som også tager penge fra de “fattige” og ender hos “de rige” som skattelettelser forlangt af Venstre og Konservative, som betaling for stemmer til reformerne.

Den anden mulighed er aktiviteten og forbruget stiger i den kommende tid i Danmark, som gør det muligt at få balance på statsbudgettet.

Den sidste mulighed vil få Lars Seier Christensen i marken med flere talmanipulationer af skattetrykket i Danmark. Det skulle ikke undre mig at han via talmagi og kulørte bogførings tiltag kan få den danske skattetryk til at udgøre 99,9% 🙂

 

 

Share This Post