Nulvæksten fortsætter i kommunerne

Nulvæksten fortsætter og kommunerne afleverer årligt 500 mill. kroner, så det er ikke en sejr for KL. Dertil skal lægges, at finansministeriet har beregnet kommunerne skulle tilføres 2 mia. kroner for at bevare det nuværende serviceniveau……

KL-aftale_2017

 

KL-formand Martin Damm fremhæver også, at KL i løbet af forhandlingerne har presset regeringen til at acceptere et højere anlægsniveau, end finansminister Claus Hjort Frederiksen ellers har stået fast på.

Kommunerne må i 2017 investere i nybyggeri og vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner, veje og så videre for 16,3 milliarder kroner. Det er ikke så meget, som kommunerne havde ønsket, men det er over 1 milliard højere, end hvad regeringen længe holdt fast på. Det er helt afgørende for kommunerne, at vi nu trods alt får et rimeligt niveau for anlægsinvesteringer. Og det er nøglen til, at kommunerne kan foretage de nødvendige omstillinger til den demografiske udvikling,” siger Martin Damm.

Han er helt bevidst om, at det ikke er en guldrandet aftale:

Det er stramme økonomiske tider. Vi skal stadig spare, og vi står stadig over for store udfordringer med udgiftspres på en række områder. Det gælder ikke mindst i forhold til flygtningepresset og stigende udgifter på social- og sundhedsområdet. Men nu er det kommunalpolitikerne, der kan træffe de nødvendige prioriteringer.” Kilde: KL.dk

Selvom venstremanden Martin Damm forsøger at sælge økonomiaftalen som en delvis sejr for KL og kommunerne, så skal der betales ved kasse 1 i de kommende år med 500 millioner kroner tillagt effekten af nulvækst, der for året 2017 udgør godt 2 milliarder kroner.

Der vil også i 2017 skulle skæres på kernevelfærden……. se den samlede aftale for 2017 her….

 

Share This Post

Vores ytringsfrihed misbruges til kampagne mod flygtninge og muslimer!

Islam er nemlig ikke bare én ting. Islam er en samlebetegnelse for alle de forskellige livsanskuelser, der mener at have deres udspring i Koranen. Og Koranen er en bog, der kan læses på et utal af forskellige måder. Det eneste muslimer rundt omkring i verden er enige om, er, at der kun er én Gud og at Mohammed er Guds profet. Hvad betyder det? Jo, at man er enige om, at Koranen er en hellig bog – man er ikke nødvendigvis enige om, hvad der står i den eller hvordan det skal fortolkes!

Men der er ingen tvivl om, at muslimer verden over må se at vågne op og begynde at bekæmpe den hijacking af vores religion, der får unge mennesker til at kæmpe for et kalifat i Syrien eller slå uskyldige mennesker ihjel i attentater mod medier og enkeltpersoner, der forholder sig kritisk overfor Islam og muslimer. Det er sådan set lige gyldigt om der er fuldblodsracister, der forhåner alt, hvad der er helligt for en muslim. Det retfærdiggør på ingen måde at slå ihjel, skade eller på anden voldelig vis bekæmpe de mennesker, der ikke har samme synspunkter som en selv“, det er et citat af Anna Rytter skrevet på Modkraft.DK. Det er jeg enig i.

Jeg vil anbefale dig at læse artiklen på bloggen http://modkraft.dk/blog/anna-rytter/

Tre forskellige artikler med baggrund i terroraktion i Paris mod Charlie Hebdo.

3_om_terror

Artikel 1 – “Pia K: Ytringsfrihed gælder ikke for alle”.
Pia Kjærsgaard udnytter på Dansk Folkepartis vegne på groveste vis terroraktionen til at føre en kampagne for stop for indvandring og sende muslimer ud af Danmark. Det undrer mig ikke….. Det moralsk angribeligt partiet udnytter en terroraktion i Paris til at indføre grænsekontrol og grænsebomme igen mod al sund fornuft. Det er umuligt at forhindre international terrorisme med grænsebomme. Den eneste måde er at have et internationalt samarbejde om bekæmpelse af politiske terrorgrupper, men det modsætter Dansk Folkeparti sig, fordi partiet er mod EU.

Artikel 2 – 23 årig sigtet for at glæde sig terror på Facebook.
Den 23-årige talsmand er sigtet efter straffelovens paragraf 136. Heraf fremgår det, at dén, der »offentligt billiger« handlinger, der er omfattet af terrorlovgivningen, straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Københavns Politi har desuden gennemført ransagning af den pågældendes bopæl i det københavnske nordvestkvarter.

Den 23-årige publicerede onsdag et link til en artikel om terrorangrebet i Paris på sin Facebook-profil og forsynede linket med en glad smiley. Ifølge sigtelsen skrev han på arabisk, at Gud »har æren« for denne »handling« eller dette »angreb« i følge Berlingske.

Det er langsom glidning mod knægtelsen af vores grundlovssikrede ytringsfrihed.

Det er jeg i mod, for jeg mener ikke man forhindrer terrorisme i Danmark ved at straffe de potentielle politiske ekstremister, uanset om de har muslimsk baggrund eller er på den yderste ekstremistiske højrefløj. Den eneste vej frem er en dialog med de ekstreme miljøer i Danmark og ikke mindst respekt for de danske muslimer.

Jeg har respekt for de unge muslimer, der uddanner sig og dem der hver dag går på arbejde til gavn for vores samfund.

I Dagens politiske Danmark er det populært at hetze mod muslimerne, det skal ændres. Indvandrere og flygtninge skal have uddannelse og jobs i Danmark, det er vores bolværk mod dansk ekstremisme.

I denne tid konkurrerer de politiske partier om at tildele PET (Politiet efterretningstjeneste) flest mulige penge til terrorbekæmpelse. Det kroteske er PET ikke selv mener, der er behov for det! Vi skal ikke indføre et overvågnings samfund i Danmark på grund af terroraktioner i udlandet. Derimod skal vi fæste lid til PET i samarbejde med udlandet optrevler terror grupperne inden de udfører deres terroraktioner i Danmark.

Artikel 3 – Hvorfor SKAL man forsvare retten til hån, spot og latterliggørelse?

Vi er efterhånden som samfund ved at acceptere den tanke, at mindretal skal finde sig i hån, spot og latterliggørelse, som også Jyllands Posten skrev i forbindelse med udgivelsen af Muhammed-tegningerne i 2006.

Jeg har personligt svært ved at se det har noget med knægtelsen ytringsfriheden at gøre Politiken i dag ikke vil genoptrykke de danske Muhammed tegninger.

Hvad er det der synliggør vores grundlovs sikrede ytringsfrihed ved at tegne Muhammed, Jesus, Buddha eller andre religioners symboler med hånlige latterliggørende tegninger? For mig skal man undgå det for alle religioner, for det tjener intet formål at træde på menneskers religiøse baggrund. Jeg føler ikke de famøse Muhammed tegninger i Jyllands Posten har bidraget med noget som helst positivt til den offentlige debat.

Er Venstre ved at opgive det liberalistiske grundlag?

Det undrer mig Danmarks “Liberale” Parti – Venstre – anført af chefideologen Claus Hjort Frederiksen og partiets politiske ordfører Inger Støjberg forsøger at overgå Dansk Folkeparti med den mest ekstreme hetz mod muslimer og flygtninge.

hjort_ytringsfrihed

Er Venstre i panik ved at sælge ud af partiets liberale grundlag i angst over Dansk Folkeparti skal blive Danmarks største parti? Partiet Venstre har siden partiets start i år 1870 stået for vores grundlovs sikrede ytringsfrihed. Det står for fald i Venstres kamp mod Dansk Folkeparti.

Venstre skriver om sig selv:Venstres politik bygger på det liberale menneskesyn. Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet“.

Jeg har svært ved at se, hvordan det hænger sammen med Venstres hetz mod muslimer og tanker om indskrænkelse af deres ytringsfrihed.

Venstre havde magten i godt 10 år og forsømte integration af indvandrere og flygtninge. Man forsømte også at forhindre dannelse af ghettoer i de større danske byer. Nu vil Venstre løse partiets forsømmelser ved at smide “de fremmede” ud af landet.

 

Share This Post

Er Venstre blevet til en korrupt offentlig koncern?

….. det er rimeligt at stille det spørgsmål efter de mange sager Danmarks Liberale Parti – Venstre – er afsløret i de seneste dage.

Det store statsfinansierede parti Venstre har det svært med at overholde reglerne for indberetning af valgstøtte og skattelovgivningen for formandens firmabil samt tøj indkøb. Ting der er opdaget af nogle vågne journalister.

Og så er det kun toppen af isbjerget, vi har set indtil nu. (Der kan som bekendt kun ses 10% af isbjerget.)

Venstre er blevet til en offentlig koncern.

I det seneste tilgængelige regnskab for 2012 udgør medlemskontingentet (3,5 mill. kroner)  10,01% af partiets indtægter, hvorimod statstilskuddet (27,5 mill. kroner) udgør 77,4% af Venstres indkomst.

Jeg mener et statsfinansieret parti har en stor forpligtelse til at overholder regler og lovgivning fastsat af Folketinget. Hvor længe kan Venstre fortsætte på den måde? Jeg tror på danske vælgere har en moral, som gør, det må få indflydelse på Venstres tilslutning ved det snarligt kommende valg.

Hvis ikke, så fortjener Danmark ikke 1. pladsen for antikorruptionslisten.

Venstre overholder ikke lovgivningen om tilskud til partierne og værre endda Venstre overholder heller ikke skattelogivningen!

Derimod kan jeg med god grund fastslå partiet systematisk unddrager sig oplysningspligten. Berlingske har gennem de sidste uger afsløret Venstres næstformand Kristian Jensen i ikke at overholde oplysningspligten. Søren Pind, Claus Hjort Frederiksen, Karen Ellemann, Kurt Scheelsbeck og Kasper Krüger er i denne uge afsløret i at se bort fra oplysningspligten. Peter Christensen har oplyst sit valgtilskud. Der flere prominente Venstrefolk på listen, som f.eks Pia Allerskev, der er borgmester i København.

Det er ikke tilfældige sager, men der er tale om en systematisk unddragelse. Dertil kommer de talrige “Erhvervsklubber”, som er skabt for at omgå lovgivningen. Det indrømmede Søren Pind i DR2 Deadline hårdt presset af studievært Martin Krasnik i denne uge.

Mojor og motorvejskongen Kristian Phil Lorentzen, Venstre

Major og motorvejskonge Kristian Phil Lorentzen, Venstre

Med afsløringen af de prominente Venstre topfolk, så burde det være et afsluttet kapitel, men NEJ, så kommer motorvejskongen og majoren, Kristian Phil Lorentzen, fra Ans ved Viborg på scenen med et valgtilskud på 200.000 kroner, der ikke er indberettet i følge reglerne.

v-blanket

Det ligner en bevidst handling fra Venstre, forklaringen er meget tydelig i skemaet – ” Er der fra samme private tilskudsyder modtaget et eller flere tilskud, som tilsammen overstiger 20.000 kroner i kalender året 2011“. Markeringen i nej er ført med sikker hånd. Dermed er der i følge reglerne om Partitilskud begået en strafbar handling. Strafferammen er på op til 4 måneders fængsel.

Loven er tydelig nok.

paragraf_1

Figur 1 Er der nogen der har set DI, DA og andre erhvervs organisationer udsende et tilbud om nej tak til bidrag for politiske partier? I så fald må I gerne sende en kopi til mig. 😉

Regnskabsregler er klare om partistøtte over 20.000 kroner.

Figur 3

Figur 3 ………..Styk 1 afsnit 3 og afsnit 5 i §3 beskriver klart pligten til at indberette Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug tilskud til myndighederne.

 

 

Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug og øremærker sin pengeindsamling til Kristian Pihl Lorentzens valgkamp. Den betalte 200.000 kroner til Kristian Pihl Lorentzen valgkamp i 2011. Erhvervslauget er stiftet af Kristian Phil Lorentzen selv.

Partiforeningen i Viborg har en udgiftsramme på 685.000 kroner, derfor er de 200.000 kroner i valgtilskud fra Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug et så stort beløb i det samlede budget, at det ikke kan eller burde overses, heller ikke af folketingskandidaten Kristian Phil Lorentzen.

Lukketheden om Kristian Phil Lorentzen stopper ikke her, for han ønsker ikke at opgive bijobs til Folketingets register.

Hvervregisteret (Folketinget)

Medlemmet har ikke indsendt oplysninger i henhold til reglerne om frivillig registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser.

Den midtjyske motorvej.

Der er en krølle mere her, for Kristian Phil er en ivrig fortaler for en midtjysk motorvej fra den tyske grænse til Aalborg, der gennemskærer hans valgkreds, selvfølgelig, for han har fået tilskud fra ITD – Brancheorganisationen på xx som en “venlig gestus” for hans politiske arbejde.

Kristian Phil Lorentzen har sagt flere gange i den seneste tid: ” Nu bliver det vejenes tur.” SR-regeringens “ensidige fokus på den kollektive trafik” vil slutte, hvis der kommer en blå regering efter næste valg.

Venstre undskylder sig med de store beløb Rød Blok modtager fra fagforbundene……

Beløbet på 200.000 kroner, som Kristian Pihl Lorentzen (V), har modtaget svarer til den samlede støtte, som fagforbundet NNF har ydet i 2011 til både Socialdemokraternes og SF’s Landsorganisationer!  Og det er til enkeltpersonen Kristian Pihl Lorentzen (V).

Hvis Venstre var et ansvarligt parti er den debat om Rød Bloks voldsomme støtte fra fagbevægelsen stoppet her. En yderligere grund til at stoppe piveriet fra Venstre, det er den sidste valgkamp i 2011, hvor der blev brugt 82 mill. kroner i alt til valgkampen. Heraf brugte Rød Blok 22 mill. kroner (26,8%) og Blå Blok 60 mill. kroner (70,8%).

Den lokale politimester bør tage denne tilskudssag op af egen fri vilje, såfremt Region Midtjylland ikke anmelder den.

Folketinget bør i sin næste valgperiode tage klare regler om partistøtte og statstilskud til partierne, så der omlægges til et større grundbeløb til partiorganisationen, som tages fra medlemstilskuddet til partierne. Det vil give en større demokratisk basis for valg af medlemmer til Folketinget på et lige grundlag.

Folketingets partier har i regnskabsåret delt et statstilskud på 102,1 mill. kroner i følge deres regnskaber.

  • Venstre                                              27,5 mill.kroner    26,9%
  • Socialdemokraterne                       25,5 mill.kroner    25,0%
  • Dansk Folkeparti                            12,7 mill.kroner     12,2%
  • Radikale Venstre                              9,8 mill.kroner       9,6%
  • Socialistisk Folkeparti                      9,5 mill.kroner      9,3%
  • Enhedslisten                                       6,9 mill.kroner      6,8%
  • Liberal Alliance                                   5,1 mill.kroner      5,0%
  • Det Konservative Folkeparti            5,1 mill.kroner       5,0%

Partitilskud til Rød Blok 50,7% til Blå Blok 49,1 %. (Afrunding 0,2%)

De tre største partier V, A og DF modtager 64,1 % af statstilskuddet.

Berlingske har kun fundet en sag på Rød Blok, trods energisk indsats.

Selv om Socialdemokraterne i årevis har kritiseret metoden, har regeringspartiet både oprettet en erhvervsklub, der skal generere penge til S-ledelsens valgkamp og en regional erhvervsklub i Aalborg, der ved sidste valg hjalp Thomas Kastrup-Larsen (S) med at sikre sig borgmesterkæden i den nordjyske by.

Socialdemokraterne i Aalborg måtte dog sidste år tilbagebetale et ukendt beløb, efter at Berlingske afslørede, at partiforeningen omgik partistøttereglerne ved at kanalisere bidrag, der samlet oversteg 20.000 kroner, igennem pengeklubben.

Jeg forventer det samme sker for Venstre, for der er vel lighed for loven?

Efterskrift

Det begynder nærmest at ligne vaneforbrydelser, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

Det begynder nærmest at ligne vaneforbrydelser, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

Der er en enkelt skønhedsfejl i interviewet, hvor Troels Mylenberg siger: “Alle partier er lige gode om at bryde reglerne“. Det mener jeg ikke han har ret i, da Venstre har så mange sager, så det må betragtes som systematisk bevidst lovbrud. Der er kun 1 eksempel for Socialdemokraterne og de øvrige partier er ikke taget med fingrene i klejnekassen, trods en stor indsat fra Berlingske i at afdække snyd med partistøtte.

Share This Post

Det “umulige” er muligt for Venstre.

I gårsdagens DR2 Deadline tronede Venstres chefideolog Claus Hjort Frederiksen frem i endnu et forsøg på at forklare medierne og danskerne, at det er umuligt for Venstre at fremlægge bilag for Lars Løkkes tøjkøb hos Venstre…….

13_maj_2014

Et billede fra Lars Løkkes nytårs tale 2011, hvor han er i ført Venstres uniform fra den eksklusive herre tøjs forretning Zornig. Klæder skaber folk……….. 🙂

Der er stadig krav fra Vestres bagland om at Lars og Venstre dokumenterer hans tøjindkøb og skattebetaling for personalegoderne i form af betalte habitter og Boxershorts, strømper med videre, samt familiens ferierejser.

Jeg vil gerne hjælpe Claus Hjort Frederiksen.

Venstre er et moderne parti siger Claus Hjort i tide og utide, så har partiet også et effektivt bogholderi og regnskabssystem. Derfor er der intet problem i at printe dokumentation ud om, hvad Lars har købt af tøj, samt hvornår og hvilke beløb han har betalt for det…… der ligger jo bilag for det i regnskabssystemet. Lars Løkke har endvidere fået købskvitteringer for de foretagne køb af Venstre habitterne.

Nej problemet ligger et helt andet sted, der er ikke betalt for tøjet og der er ikke svaret skat af personalegoderne. Det ved Birthe Rønn Hornbech, Preben Bang Henriksen og mange andre i Venstre.

Det er problemet for Venstre!

Derfor vil Venstre eller Lars Løkke ikke fremlægge beviser for det.

Share This Post

En smutter……………. ?

Venstres Claus Hjort Frederiksens afviste dog i den forbindelse over for TV 2 NYHEDERNE, at Lars Løkke skulle have bedt om sær tilladelse til at ryge på hotelværelser.

hotel

Men stik imod Claus Hjorts udmeldinger, så bad Lars Løkke angiveligt om særlig tilladelse til at ryge på et værelse på Hotel Bella Sky. Et hotel, der ellers har en ikke-ryger-politik – og derefter blev værelset rengjort på Venstres regning. Det skriver BT.

Det er alment kendt Lars Løkke har et anstrengt forhold til sandheden og Claus Hjort Frederiksen har en særlig opfattelse af sin formands adfærd og forsvarer ham som en vred Bulterrier, det er også kendt i flere sammenhænge på TV2.

Men at han på direkte TV taler mod bedre vidende, der er meget sigende for moralen i Venstres top. Derfor må det kommende Hovedbestyrelsesmøde på tirsdag skifte ud på formandsposten.

Hotellet modsiger Venstres og Claus Hjorts forklaring om det var en smutter, fordi der blev anmodet om rygning på et ikke ryger værelse.

Claus Hjort fortæller om der fuld indsigt i Venstres regnskab, den holder heller ikke, for ingen kan læse i regnskabet om Lars Løkkes pengeforbrug eller Venstres indtægter i valgbidrag fra danske virksomheder og virksomhedsledere i Danmark.

Så der taler Claus Hjort også mod bedre vidende.

Birthe Rønn Hornbech (V) – medlem af Venstre i over 40 år, siger det klart: “Jeg kan ikke genkende Venstre i denne tid. Det er ikke Venstres politik at betale tøj med mere for Venstres formand. I Venstre betaler vi vores eget tøj! Jeg vil overveje min stilling til medlemskab af Venstre, hvis Lars Løkke fortsætter som formand for Venstre“.

Kredsen omkring Lars Løkke fortæller den undrende danske befolkning, at Lars Løkke er en fremragende politiker. Den er svær at forstå for mig, for en fremragende politiker kommer ikke ud i den ene mere absurde bilagssag efter den anden.

Lige siden Lars Løkke tømte Venstre Ungdomskasse for at bruge pengene til sin egen valgkamp for at komme i Europa Parlamentet, så har der været en rød tråd i misbruget af offentlige midler og partikasserne fra landsformands tiden for Venstres Ungdom, over amtsborgmester posten, indenrigsminister, finansminister, statsminister, afsluttende med oppositionstiden som “Blå Bloks statsminister kandidat”.

Trods denne røde tråd med Lars Løkkes pengeforbrug samt manglende indsigt og moral i omgangen af andres penge, så markedsføres Lars Løkke, som en glimrende politiker……….. hvis det er sandt, så må der være usandsynligt mange dårlige politikere i den borgerlige lejr?

Den seneste bilagssag må give Venstre en indsigt i, at det er Lars Løkkes natur at misbruge medlemmernes penge, skatteyder penge til eget forbrug og dermed også misbruge Venstres medlemmernes og danskernes tillid til ham.

løkke_tøj

Kilde: VKO’s Satire Tjeneste.

Vi er mange, der tror på Lars Løkke IKKE har betalt skat af sit tøjforbrug, familiens Mallorca rejse og rengøring af hotelværelser. Det er årsagen til han ikke vil fremlægge dokumentation for betalt skat frem.

Forklaringen om det er Venstres holdning, at det er en “privat sag”, den holder ikke i Venstres ideologi!

I året 2010 tordnede Venstres politiske top for at få Helle Thorning-Schmidt til at fremlægge sine private skatteforhold godt hjulpet af BT og TV2 News. Hun fremlagde et 9 siders notat om sin mands og egne skatteforhold.

Det vil klæde Venstre og især Lars Løkke at fremlægge en dokumentation af indberettet skat.

Ud over Lars Løkkes exit er der brug for at rydde op i kredsen omkring ham, for det er synligt der er en betændt ledelses stil i Venstres politiske top. Det er Birthe Rønn Hornbech enig i.

Share This Post