Kristian Thulesen Dahl lyver om boligydelse!

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er bogstavelig talt taget med bukserne nede om anklerne i sagen om de ældres boligydelse. Han har håbet ingen opdagede DF’s dobbeltspil, men Ældre Sagen har afdækket Dansk Folkepartis forsøg på at luske nedskæringerne ind af bagdøren.

Ældre Sagen advarede allerede 27. oktober – altså længe før Dansk Folkeparti medvirkede til at indgå aftalen – om konsekvenserne af at skære i boligydelsen.

Det viser et brev, sendt til alle Folketingets finansordførere, sundheds- og ældreordførere og beskæftigelsesordførere, som TV 2 er i besiddelse af.

Ældre Sagen skriver om boligydelsen:
Regeringens lovforslag om den såkaldte ‘boligydelsespakke’ vil medføre en række urimelige og uhensigtsmæssige konsekvenser for nogle af de svageste ældre i vores samfund. Derfor opfordrer Ældre Sagen til, at lovforslaget ikke vedtages.

Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kr. om måneden står til at miste 5.000 kr. om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag. 
Fra 2021 vil tabet være over 7.000 kr. om året i forhold til reglerne nu. Hvis huslejen er på 8.000 kr. om måneden bliver tabet fra 2021 på over 16.000 kr. Det er mange penge, hvis man kun har folkepensionen at leve for.
”Jo højere boligudgift du har, desto hårdere bliver du ramt. Regeringens forslag vil gå hårdt ud over pensionister med høje huslejer og lav indkomst – og især dem i plejeboliger”, siger underdirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen“.

Når Kristian Thulesen Dahl i medierne taler om Finansministeriet har givet ham og Dansk Folkeparti forkerte oplysninger om konsekvenserne ved Finanslovens besparelser 650 millioner på ældres boligydelse, så er det en direkte løgn.

Partiets ordfører har fra Folketingets talerstol oplyst om tallene fra Finansministeriet.

Du får, de for formanden Kristian Thulesen Dahl ukendte tal her:
DF_boligydelse

Det står i direkte modstrid til det han og Dansk Folkeparti lovede Danmarks befolkning og især de ældre medborgere i valgkampen.

DF_boligstøtte

Det er et klokkeklart løftebrud!

Dansk Folkeparti er ikke længere de ældres garanti mod sociale nedskæringer. Derimod er gabet mellem Dansk Folkepartis valgløfter på 79 milliarder øget med minusvækst i kommunerne og nedskæringer i boligydelser på 18 milliarder (Kilde Ældre Sagen).

Gabet udgør dermed godt 100 milliarder, hvem tror på det er realistisk Dansk Folkeparti kan indfri sine valgløfter? Det er “duer på taget” og “varmt lufts balloner”, der hurtigt afkøles.

 

Share This Post

Det sejler for Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti….

Den 10 dage lange tur til 16 danske byer under overskriften “Det sejler for EU – Vi sejler for Danmark” kostede i alt 760.000 kr. og blev støttet massivt af både EU-Parlamentet og Europa-Nævnet under Kulturstyrelsen – og dermed af skatteyderne – med i alt 624.000 kr skriver Jyllands Posten den 30.oktober 2015.

DF_regnskab

Europa-Nævnet behandler sagen på et møde den 8. december. Steen Thomsen, organisationskonsulent i Dansk Folkeparti, har lavet regnskabet og føler sig overbevist om, at sagen lukkes efter mødet.

Rikke Karlsson bad fredag formanden for parlamentet, Martin Schultz, om hjælp til,  hvad EU’s midler til Meld og Feld er blevet brugt til i 2014 og 2015. Oplysninger som hun ikke har kunnet få at Morten Messerschmidt.

Fred være med, at hun skriver til Schultz. Så håber jeg, at han kan hjælpe hende, for jeg kan rent fysisk ikke,” siger en meget arrogant Morten Messerschmidt til Jyllands Posten og gentager, at han ikke har adgang til andet end den danske delegations brug af midler.

Det er ikke sandt, for som formand for de nævnte fonde, så har han fuld indsigt i forbruget af EU-midler. Det er mere og mere sandsynligt han har noget at skjule.

Sagen er ikke lagt død på trods af Morten Messerschmidt hemmeligholder regnskabet.

Nu er der fuld syn for sagen, når det gælder tilskud fra EU, så har det EU skeptiske Parti Dansk Folkeparti absolut ingen problemer med at rage til sig af EU midler.

Lad os nu få lagt de regnskaber frem Kristian Thulesen Dahl.

 

 

Share This Post

Dansk Folkeparti taktiske genistreg………….

Hvis dagpenge kommissionen ikke havde fået det bundne mandat, at der ikke må tilføres flere penge, så var ideen om karensdage måske ikke opstået?

Det er et genialt træk af Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl at ligge sig i slipstrømmen af LO og Harald Børsting. Han får vendt årsagen til dagpengekrisen var hans skyld til at han “hjælper” fagbevægelsen og “WUPTI” så er Dansk Folkepartis ansvar for dagpengekrisen glemt!

Et uddrag af Dansk Folkepartis seneste nyhedsbrev, hvor idemanden Kristian Thulesen Dahl bag dagpengereformen fra 2010 er ved håndvasken for at vaske sine hænder, jeg citerer ordret:

Efter dagpengeforliget i 2010 stod det hurtigt klart, at langt flere end først antaget ville ryge ud af dagpengesystemet. Man havde dengang ganske enkelt været for optimistisk i prognoserne. Tiltroen til fornyet vækst i økonomien efter finanskrisen var overvurderet. Det indså vi også i DF og derfor gjorde vi det allerede fra efteråret 2011 klart, at der var brug for at justere i indfasningen af dagpengereformen”.

Det er sikkert Dansk Folkeparti forstår at vende en dårlig sag “Dagpenge reformen fra 2010 ” til en vindersag i form af en ny dagpengereform 2015, hvor man skamrider fagbevægelsen og LO formanden Harald Børsting i deres synspunkter til en ny reform. Samtidig forsøger partiet at udstille Socialdemokraterne, som skurken for dagpenge skandalen!

Tillykke til Dansk Folkeparti for den taktiske genistreg, der taktisk langt overgår de andre partier i Folketinget, der ønsker en forbedret dagpenge lovgivning.

Fakta om dagpengereform, hvor Dansk Folkeparti og ikke mindst Kristian Thulesen Dahl var hovedarkitekten bag:

Dagpengereformen, som blev vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti sammen med stemmer fra LA og R, indeholder to hovedelementer:

  1. Dagpengeperioden halveres fra fire til to år.
  2. Genoptjeningskravet, som er kravet til hvor længe du skal have været i arbejde, før du kan få en ny dagpengeperiode, fordobles fra seks til tolv måneders fuldtidsarbejde. I timer svarer det til fra 962 til 1924 timers arbejde.

dagpengebanden

I 2010 var der ikke megen hjælp at hente fra Dansk Folkepartis daværende leder.

De arbejdsløse skal finde et job. Det vil de også helst selv, og nu er situationen sådan, så de også godt kan,” sagde  Pia Kjærsgaard til Avisen.dk. (Tirsdag 25 maj. 2010.)

Dansk Folkeparti “ved man, hvor man har” – det var partiets slogan ved Folketings valgkampen 2015.

Men dagpenge sagen viser faktisk det modsatte, at man altid finder Dansk Folkeparti på populismens lige landevej…….. i dag et standpunkt……. i morgen et andet standpunkt, bare det følger den populistiske landevej.

 

Share This Post

Tulle og de tomme løfter……

3 dage efter valget løber Dansk Folkeparti fra sine valgløfter.

Kristian Thulesen Dahl erkender, at der ikke er penge nok til at overholde alle valgløfter. Til Jyllands-Posten siger han således, at han godt ved, at der “ikke er råd til det hele de næste fem år“.

DF_valgløfter_2015a

 

Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl fremlagde før valget en 2020 plan, hvor der var 63,9 milliarder kroner til forbedringer, på trods af Finanslovens mest nidkære vogter med alle de gule indstiks sedler, var meget klar over, der var et rådighedsbeløb på 15. mia. kroner i den periode.

Han siger nu, det er vigtigst, at danskerne om fire år kan se, at de er nået tættere på at have opfyldt valgløfterne.

Der må være mange af dem, der stemte på DF, der føler sig taget grundigt ved næsen……

Share This Post

Hvad sker der i Dansk Folkeparti?

DF’s kulturordfører nåede knapt at tale om punktafgifter på reklamer på andre sprog end dansk, før partiledelsen bad ham stikke piben ind. Men partitoppen har selv forsøgt at få forslaget vedtaget to gange i folketingssalen“, skriver Politiko.dk i dag.

DF_sprogskat_2

Jeg stiller spørgsmålet ” Hvad sker der i Dansk Folkeparti?” og svarer gerne selv……..

Det er IKKE populistisk at stille spørgsmålet i valgkampen, men det var det i 2012 og tidligere i 2006.

I virkeligheden var Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen klokken 07:58 i tråd med partiets politik, men blev underkendt af partiets næstformand, der i et snuptag ændrede Dansk Folkepartis politik på området. Æres den, som æres skal…..

Det er forståeligt, at Alex Ahrendtsen tog fejl af partilinjen.
Sammen med med partileder Kristian Thulesen Dahl og partitopfolkene Søren Espersen, Peter Skaarup og Pia Kjærsgaard fremsatte Alex Ahrendtsen 23. oktober 2012 forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov. Læs artiklen på Politiko.dk

Share This Post