Værd at huske…………

………. mens vi vinter på det kommende valg……..

Et gensyn med Dansk Folkepartis skræmme kampagne fra valgkampen i 2011……..

DF-annonce_aeldre_small_a

Politiko.dk skriver den 7. november 2010, følgende:
DF’s Søren Krarup mener, at det handler om taktik for at høste stemmer, når DF har indført en ældrecheck. En påstand, han selv kalder “en kættersk tanke”.

Når Dansk Folkeparti gang på gang i finanslovforhandlinger har krævet og fået gennemført en såkaldt ældrecheck, har det i virkeligheden mest handlet om at kapre stemmer.

Sådan lyder den opsigtvækkende påstand nu fra partiets Søren Krarup, der kommer med udsagnet i et interview i Politiken.

Her afviser Krarup i første omgang, at det har været hans projekt at få gennemført ældrechecken.

Og konfronteret med, at det trods alt er hans parti, der har fået den gennemført, svarer han:

– Ja, det er rigtigt, og det er nok mest en politisk-taktisk ting. Skal man være kynisk, kan man sige, at det formodentligt har drejet sig om at få flere vælgere til at stemme på Dansk Folkeparti og sikre en borgerlig regering“.

Dansk Folkeparti forsøgte i 2011 at skræmme ældre vælgere fra at stemme på Socialdemokraterne. Partiet påstod, at ældrechecken ville blive afskaffet.

Men siden den nye “Røde Regering” kom til i 2011, er ældrechecken forhøjet med 40 %, og pensionstillægget er blevet forhøjet

Det er interessant, at DF ikke stemte for, da ældrechecken blev forhøjet til 15.900 kroner …

Hvem var det egentlig der fik ældrechecken indført i 2003 . Ja, det var Dansk Folkeparti fordi der dengang var stemmer i det, hvilket Dansk Folkepartis Søren Krarup klart sagde det den 7. november 2010 til Politiko.dk.

Eksemplet med ældrechecken er parallelt med “Dagpengereformen“, der blev født af Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl over en gang flæskesteg med brun sovs og rødkål, sammen med den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i statsministeriet i forhandlingerneom finansloven 2011.

Der fortrænger Dansk Folkeparti sin indsats med halvering af dagpenge perioden til 2 år og fordobling af optjeningsperioden til 52 uger.

Nu forsøger Dansk Folkeparti at fremstå som partiet, “der vil redde de ledige”, der falder ud af dagpengesystemet. Endnu et eksempel på partiets forståelse for , hvor man henter stemmer. Men en sammenhængende troværdig politik er det langt fra.

Et andet eksempel på Dansk Folkepartis utroværdighed er partiets løfter om velfærdsforbedringer på 76 milliarder kroner, samtidig med partiet peger på Lars Løkke, der går ind for nul-vækst.

Dansk Folkeparti, ved man aldrig, hvor man har………..

Og det er så ikke rigtigt, for Dansk Folkeparti kan gå ind for at afskaffe dagpenge og ældrecheck, for så dagen efter at forhøje begge dele, hvis der er stemmer i sagen……

Det burde alle danskere forklare Dansk Folkepartis vælgere……

Hvordan kan vi så ændre vælgertilslutningen til Dansk Folkeparti?

Svaret er klart, giv partiet et regeringsansvar, så vil der ikke gå lang tid før partiet har bevist, dets politik er et “fanta morgana” bedrag eller sagt på en anden måde urealistisk og uigennemførligt.

Share This Post

Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud og røve.

Lars Løkke har siden 2012 stået klart på, at Venstre går ind for nulvækst i det offentlige, men nu åbner han for at bløde op på den linje.

Det gør Lars Løkke fordi han indretter sig på at give Dansk Folkeparti magten efter det kommende valg. Det er prisen for at få nøglerne tilbage til statsministeriet.

Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud og røve. Vi røver det vi ikke må og det som folk behøver. Vi røver kun fra fattigmand, med arme og ben så godt vi kan. Ja røve det kan vi, vi gør det igen ... Både Løkke og Pape og Samuelsen.

Vi røver det vi ikke må og det som folk behøver. Vi røver kun fra fattigmand, med arme og ben så godt vi kan. Ja røve det kan vi, vi gør det igen … Både Løkke og Pape og Samuelsen.

Lånt på Facebook i dag af https://www.facebook.com/aeldrepleje?fref=nf og https://www.facebook.com/ejvind.nielsen.73?fref=nf

En historie fra Biblen, der fortæller om den borgerlige alliance i overført betydning…..

De apokalyptiske ryttere er beskrevet i kapitel seks i Johannes’ Åbenbaring, som er den sidste bog i den kristne bibel. De er symbolske beskrivelser af begivenhederne, der vil foregå i Apokalypsen, Jordens endeligt. Ryttere fremkommer på en hvid, en rød, en sort og en bleg hest. De symboliserer de destruktive kræfter krig, pest, hungersnød og død. Kun Døden er nævnt direkte i bibelteksten.

Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener sige med tordenrøst: »Kom!« og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr.

Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige »Kom!« og ud kom en anden, ildrød hest, og han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. Og han fik givet et stort sværd.

Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige »Kom!« og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden. Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: »Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!«

Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: »Kom!« Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr.
Kilde: Wikipedia

Share This Post

Hvor kommer pengene fra Kristian?

Kristian Thulesen Dahl lover velfærdsgoder for 181 milliarder, men ved ikke hvordan de skal betales.

tulles_gaver

Under spørgetimen med statsministeren i Folketingssalen sagde Kristian Thulesen Dahl, at pengene kun kan bruges én gang.

Se, det har han jo ret i – og derfor må man også bare spørge Dansk Folkeparti: “Hvor er pengene så til alt det du har lovet danskerne?

Her et udpluk af Dansk Folkepartis gaveliste, som partiet selv mener er urealistisk!

gaveliste_DF

Se mere på http://hvorerpengene.dk/

Share This Post

Uro i Dansk Folkeparti………………..

Dansk Folkeparti leder Kristian Thulesen Dahl kæmper med stor utilfredshed i baglandet. Anklagerne fyger ned over formanden. Han er både diktatorisk og magtsyg, siger to rutinerede DF’ere, som er blevet ekskluderet fra partiet.

tryghed

2. viceborgmester i Vejle, Holger Gorm Petersen, blev smidt ud på en e-mail efter næsten 19 års arbejde i Dansk Folkeparti.

Svend-Aage Nielsen, der har været byrådsmedlem for DF siden partiets fødsel i oktober 1995, har også mærket, når Kristian Thulesen Dahl svinger pisken. Han blev smidt på porten i sommer efter interne stridigheder i Middelfart.

De erklærer sig begge som borgerlige og er dermed uenige i venstredrejningen af partiet.

Adskillige byrådsmedlemmer har forladt eller er blevet smidt ud af partiet siden kommunalvalget i november. I mindst 11 kommuner har der været ballade.

Kristian Thulesen Dahl skiller sig af med dem, der ikke makker ret.
Han fortsætter med strømligningen af Dansk Folkeparti efter han er kommet til efter Pia Kjærsgaard, der også benyttede sig af formandskabets magt til at skille sig af med “desidenter”. Det er en kendt disciplin i Dansk Folkeparti.

Ritzau_index

Men i meningsmålingerne går det strygende for Dansk Folkeparti, der er landets tredje største parti.

Det er set før i Dansk Politik, sidst da Villy Søvndal kunne gå på vandet og skaffede SF en god meningsmåling gennem længere tid inden valget.

Om det går Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti på samme måde kan jeg ikke vide i dag, men indtil da er Dansk Folkeparti gået ned fra 22% til nu 18,3% af stemmerne i Ritzau’s vægtede Index.

Der er dog 6% over valgresultatet og vil give partiet en stor valgsejr, hvis det holder ved det kommende valg.

Share This Post

Samuelsen går efter plads i regering……..

Med et erklæret kursskifte melder Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, sig nu ind i spillet om ministerposter efter næste valg. Spændende udfordring for Løkke, lyder det ironisk fra de radikale.

Sociolog og samfundsdebattør Henrik Dahl er på 15 år gået fra intellektuel SF’er til liberalistisk folketings-kandidat. Men grundholdningerne har ikke rykket sig.

Hans Lembøl kommenterer det med følgende ord på Politiken:
Når Henrik Dahl kan påstå, at man kan gå fra SF til LA uden at skifte holdning, betyder det blot, at man aldrig har haft nogen holdning; at man altså er holdningsløs.

Det er mildt sagt ikke noget, der kan aftvinge nogen form for respekt. Et holdningsløst tågehorn, der får en til at tænke på den berømte admiral i Pinafore“.

Det kræver en forklaring fra Henrik Dahl, for der er voldsom forskel på SF og Liberal Alliance både i menneskesyn og praktisk politik.

Fotocollage. FBE

Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke er ankommet til Paris. Fotocollage. FBE

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl cykler rundt i Paris sammen med Lars Løkke. Han forsøger at sælge partiet modarbejder social dumpning i Danmark og samtidig støtter han en borgerlig regering med Lars Løkke som statsminister.

Ser vi på fakta, så har Dansk Folkeparti stemt mod alle love, der skal forhindre social dumpning. Partiet overbyder Folketingets øvrige partier på ældreområdet med planer for 156 milliarder, uden en realistisk mulighed for at gennemføre det sammen med en borgerlig regering støttet af Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Dansk Folkeparti har bevist partiet ikke er bange for beskære overførselsindkomsterne sammen med Venstre.

Det står helt fast, selvom partiet forsøger at fortrænge det, ved at drille regeringen med løfter om ændringer af reformen. Et løfte, som er uden reelt indhold, da Dansk Folkeparti er bundet af sit eget forlig med den daværende borgerlige regering.

Partiet anført af Kristian Thulesen Dahl var idemand bag halvering af dagpengeperioden og en fordobling af optjeningskravet fra 26 uger til 52 uger. Det havde Venstres regeringsleder Lars Løkke end ikke turdet foreslå i Finanslovs forhandlingerne mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti, men det turde DF’s finanspolitiske ordfører Kristian Thulesen Dahl!

En regering med deltagelse af Liberal Alliance og Konservative, hvor de to partier profilerer sig på skattelettelse, vil øge presset på Dansk Folkeparti, for at skære yderligere i velfærdssamfundet. De skal ikke vente hjælp fra Venstre, der meget gerne ser flere skattelettelser.Dansk Folkepartis krav om en vækst for velfærdssamfundet på 0,8% er den kosmetik, der skal give stemmer til partiet ved det kommende folketingsvalg. I bedste fald vil en borgerlig regering med Lars Løkke som regeringsleder, støttet af Liberal Alliance, være en nulvækst regering med kraftige beskæringer af velfærdssamfundet.

Venstre har forsøgt midt i formands kampen at sminke det ønske med et krav om bundskattelettelser. Der er ikke tale om et reelt indhold, for bundskattelettelser er utroligt dyre, for det omfatter alle danskere. Derfor vil den ikke være synlig for den enkelte dansker,  forslaget har derfor ingen gang på jorden, men kan rubriceres som ren valgtaktik fra en trængt venstreleder.

Lars Barfod – formand for Det Konservative Folkeparti – ønsker mange flere skattelettelser til de velbjærgede danskere og virksomheder, der skal betales af nedsættelser af overførselsindkomsterne. Han og partiet er ude i en overlevelseskamp hårdt trængt af Liberal Alliances overbudspolitik på skatteområdet.

Der tegner sig et tydeligt billede af et Danmark med Lars Løkke som statsminister med beskæringer af vores velfærdssamfund og en sand regn af skattelettelser til de velstillede danskere.

Sidste nyt i agurkegenren………..

Thulesen bejler til Socialdemokraterne skriver Berlingske i dag:

Løsriv jer fra de Radikale og kom til os
Kristian Thulesen Dahl vil ikke udelukke at kunne pege på en socialdemokratisk statsminister en dag. Han opfordrer til, at de to partier afprøver et tættere og mere tillidsfuldt samarbejde efter et valg.

Håbet om et tættere samarbejde med det gamle arbejderparti er en af årsagerne til, at Dansk Folkeparti siger klart nej til at danne regering med Venstre efter et valg, hvis der måtte vise sig et blåt flertal. Dansk Folkeparti ønsker at stå frit, så partiet eksempelvis sammen med Socialdemokraterne kan presse en Venstre-regering, siger Kristian Thulesen Dahl.

Men Dansk Folkeparti peger fortsat på Lars Løkke som statsminister ved det kommende valg.

 

Share This Post