Fodbolden triller

Danmark skal til VM i fodbold i Sydafrika til sommer, det starter den 11. juni 2010 på prinsens fødselsdag.

Vi sikrede os VM-billetten i går aftes mod Sverige med et 1-0 sejr, som ikke var uheldig, da Sverige fik underkendt 2 mål i 2. halvleg!

Jeg skal ikke afgøre om det var rigtigt, men jeg hæftede mig ved, der ikke var de vilde protester fra svenskernes side, så det har nok været et rigtigt dommerskøn, at annullere de svenske mål 🙂

Det er så spændende om Don Ø og “Hele Danmarks hjemmebane” har fået løst uddannelsen af deres kontrollører, så alle er sikkerheds-certifikerede i fremtiden ? Men det ser vi måske i  TV2’s sportsprogram opfølgning af en tidligere tv-udsendelse om kontrollørers manglende uddannelse i Parken –  “Hele Danmarks Hjemmebane”.

Kampen var som helhed spændende, mener jeg, men Morten Olsens mandskab spillede mod et et kompakt svensk forsvar, som det ikke havde de rigtige værktøjer til at lukke op! Men heldet tilsmilede Jacob Poulsen og Danmark, da han bragede et langskud forbí den svenske målmand i slutningen af 2. halvleg. Jeg bruger ikke  ordet “målmandsdrop”, men det lignede 🙂  
Generelt har Danmarks landshold et stærkt forsvar, men det været meget svært for Mortens landshold at score, så det er et punkt landsholdet og Morten må og skal arbejde med i de kommende måneder op til VM-turneringen starter! Udover at vinde VM så giver det større underholdsmæssig værdi med mange mål 🙂
Husk det Morten!

Tillykke til Danmarks fodboldpublikum og fodboldlandsholdet!

Nu kan fodbold feberen få frit afløb i juni/juli 2010, det er godt tidsforskellen ikke er stor mellem os og Sydafrika, så kan vi komme i seng i ordentligt tid og dermed passe vores arbejde uden problemer 😉
Det bliver være, når fodbold VM skal afholdes i Brasilien i 2014!!!

Desværre slap vi heller ikke for fodboldhooligans slagsmål på denne festlige lørdag aften, da Brøndby fans og svenske fodbold tilhængere blev anholdt, da de smadrede et værtshus i et kæmpeslagsmål i København. Det undrer mig, hvorfor man slås før, under og efter en fodboldkamp, det burde da være en fornøjelse at se en fodboldkamp :-s

Lidt om hooligans:
Hooliganisme er et begreb der bruges om fodboldfans, som udøver vold i forbindelse med fodboldkampe. Hooligans kæmper normalt i hold imod fans fra konkurrerende fodboldhold. Hooligans arrangerer som regel slagsmål i forbindelse med Superligakampe, men selve slåskampene kan finde sted langt fra selve stadionet. Slagsmålene er ofte koordineret mellem de to modstandere på forhånd. En sådan kamp kaldes et “off”. En hooligan er den mest rabiate af de forskellige typer af fans. Personen organiserer sig med ligesindede og opsøger slagsmål med modstandernes hooligans. Manden, der ville overfalde dommeren under Danmark – Sverige i Parken kan derfor ikke klassificeres som hooligan. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hooliganisme

 

 

Share This Post

Jægerbog og en ren politisk farce…..

Den politiske farce fortsætter om bogen “Jæger – i krig med eliten”. Titlen er endnu mere aktuel efter dagens politiske farcer med forsvarsminister Søren Gade og forsvarschef Tim Sloth Jørgensen i hovedrollerne.

Først forsvarsministeren, der ikke har tillid til sin forsvarschef……

Han gav udtryk for det var hans ansvar at lede butikken – det danske forsvar – og i en tv-udsendelsen med Clement fredag aften på DR2, siger han helt klart, at han nedlægger sit mandat, hvis det er en inden for forsvarskommandoen, der har produceret og lækket den arabiske oversættelse af “jægerbogen”.

Mandag står det lidt anderledes til for der er Søren Gade ikke parat til at tage sit gode tøj og gå, men nu udtrykker han mistillid til forsvarschefen……. og den højreradikale MF’er Søren Espersen, Dansk Folkeparti, er bestemt ikke til sinds at udtrykke mistillid til ministeren, selvom Folketinget er ført bag lyset af såvel forsvarministeren og forsvarschefen!

Og hvad med udsagnet fra ministeren:” Jeg går, hvis det er en inden for forsvaret der har oversat bogen“.
Søren Gade er jo helt til grin efter den udtalelse……..

Men hvad skal der egenligt til før Dansk Folkeparti vil udtrykke mistillid til en minister eller til den samlede regering?

Jeg tror ikke det vil ske på denne side af et kommende valg! Og hvorfor ikke det? Det er fordi Dansk Folkeparti sidder på dansk politik i denne folketingsperiode, som partiet gjorde det i forrige periode.

Dansk Folkeparti har endnu ikke glemt den sidste regeringsdannelse, hvor man var et mandat fra at miste sin enerådende position i folketinget, hvor man egenhændigt kan diktere regeringens politik.

Den eneste der vedkender sig Dansk Folkepartis enerådende  position i dansk politik er som bekendt Eyvind Vesselbo(V), men han får ikke megen opbakning fra de ledende regeringsmedlemmer, der kender deres plads i skyggen af den danske “famme fatale” i dansk politik – Pia Kjærsgaard.

Så derfor kan en tidligere sundhedsminister købe fadbamser på skatteydernes regning, en skatteminister begå grundlovsbrud, en forsvarsminister misinformere Folketinget, uden risiko for deres politisk liv – og hvad bliver den næste ministersag Dansk Folkeparti freder for at bevare sin position i dansk politik?

Og så er der en forsvarschef, der ikke har forstået hans minister ikke har tillid til ham! Jamen jøses da……….
Ledes Danmark af mennesker, der har så lidt forståelse for, hvad der etisk og moralsk rigtigt og kun ser sin egen  politiske magt og indflydelse for vigtig?

En forsvarschef der ikke reagerer i 2008 på en af jægersoldaterne vil udgive en bog om sin tid i jægerkorpset og først reagerer da bogen er udsendt til boganmelderne på aviserne og efterfølgende ikke gennemskuer, at egne medarbejdere oversætter bogen til arabisk på forsvarets egen computer og måske en anden gæv soldat i forsvarskommandoen sender den på forsvarets mailsystem til BT og måske andre medier?

Det mindste forsvarshefen kunne have forlangt af sin nærmeste medarbejder var dog en dokumentation af, hvor den lå på nettet. Der har Tim Sloth Jørgensen fejlet stort og derfor bør han drage sin konsekvens og gå sin vej. Det kan ikke være svært at logge en email på forsvarets mailsystem! Det må være viljen, det skorter på?

Hvordan kan han tro, at jeg som borger fremover kan have tro på de informationer der kommer fra forsvarskommandoen, så længe der ikke er renset ud på de ledende poster med nye friske kræfter, der ikke automatisk arver posterne!

Tim Sloth Jørgensen kunne jo blive kommiteret for Nato’s generalsekretær, så er han sparket ud på en pæn måde og gør så ikke skade for dansk forsvar fremover.

Søren Gade burde gå hurtigst muligt. En post som sekretær for folketingsgruppen kunne han måske bestride?

Mandagen var en trist dag for Danmark,  forsvarsministeren og det danske forsvar! For den underholdning vores forsvar leverede på dagen er meget mere skadelig end en bog fra en forhenværende jægersoldat, der beskriver trivialiteter fra en krig i Afghanistan som er kendt af modstanderen Talaban i forvejen – og en krig, hvor Danmark intet har at gøre som krigsførende nation!!!

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post

Brorson Kirken ryddet

Politiet ryddede i nat 01:30 Brorson Kirken og der opstod gadeuro ved bortkørsel af 17 irakiske afviste asylansøgere. Præsten fandt senere en gammel forskræmt irakisk kone under en kirkebænk.

Det er mediebilledet her til morgen sammen med tekst TV der citerer en kynisk Birthe Rønn Hornbech for at sige: “Jeg har jo appeleret via medierne til dem om at melde sig hos politiet“. Der er tillige sendt et personligt brev til dem alle i følge tekst TV.

Det er fremme i medierne, at den irakiske stat siger nej til tvangshjemsendte irakere og at de berørte irakere formentlig ville kunne opnå asyl i andre europæiske lande.

Når man så har med mennesker at gøre, der vil integreres i det danske samfund og en del af dem har taget uddannelse her i landet og de vil arbejde her som fuldgyldige danskere og alle danske politikere samtidig anerkender det danske samfund vil mangle hænder på den anden side af finanskrisen, så er der noget rigtig, rigtig galt i Danmark og i særdeleshed med den danske udlændingepolitik!

Tiden må være kommet til et systemskifte i dansk udlændingepolitik. Vi skal sige nej til Dansk Folkepartis og Pia Kjærsgaards uanstændige flygtningepolitk og vi skal have Danmark tilbage på listen over humanistiske lande i verden, hvor vi lige nu ligger i bunden.

“De fremmede” kan bruges i et Danmark, der får brug for alle hænder, der vil arbejde, for at opretholde det danske velfærdssamfund. Vi skal behandle mennesker ordentlig, der er flygtet fra umenneskelige forhold i deres hjemland, uanset om det er politisk forfølgelse, krig eller tortur.

Derfor siger jeg nej til Dansk Folkeparti og deres udlændingepolitik!

Derfor siger jeg nej til den borgerlige regering, der danser ydmygt efter Dansk Folkepartis vilje og efteraber deres udlændingepolitik.

 


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Nytårstanker?

Nytåret kommer med usvigelig sikker om 2 døgn og nogle timer 🙂

Ved årsskiftet gør de fleste sig nogle tanker om året der gik. DR og TV2 har brugt deres primetime sendetid til det.

Mit gæt på året 2009.
Jeg vil hellere kikke lidt frem og hæfter mig ved den globale økonomiske krise fortsætter, konflikten i mellemøsten kører videre, Irak er fortsat besat og Iran kæmper videre med USA på det verbale og konflikten i Thailand bliver ikke løst uden et militærkup, piraterne ved Somalias kyst vil fortsætte ders jagt på handelsskibe.

Danmark fortsat i krig?
Det værste er, at Danmarks militærindsats fortsætter i 2009, selvom vi til dato har mistet en deling derovre. 12 danske soldater kostede denne krig i 2008 og hvad opnår vi ved det tab af danske liv?

Vi opnår fremgang for Taleban, drab af såvel soldater og civilbefolkning. Vi kan kun vinde det demokratiske Afghanistan ved en storstilet social indsats, hvor vi mærkbart forbedrer befolkningens levevilkår.

Kun ved det opnår vi befolkningens støtte, den opnås ikke med soldager, krudt og kugler…… og slet ikke danske soldater.

Mit nytårsønske er: DANMARK UD AF AFGHANISTAN.

Mister vi den danske statsminister i år 2009?
Ja….. det var ikke det værste der kunne ske, lad ham nu få den internationale post, som han så inderligt ønsker sig! Er det så Lars Løkke eller Lene Espersen, der skal overtage posten?
Det er det borgerlige dilemma eller Foghs store problem! Det kunne være en løsning at udskrive et nyvalg.

Ny regering eller valg?
Mit håb for 2009 er en stærk opposition, der kan blive et troværdigt alternativ til en borgerlig regering, der fortsat vil være støttet af det mere og mere nationaliske Dansk Folkeparti, med den uskønne chefideolog Søren Espersen, der har set faren og derfor sviner SF’s Ole Sohn til i den sorte Jyllands Posten den 28. december 2008, det er usmageligt!!!

Han sammenligner Ole Sohn’s DKP med Fritz Clausens DNSAP, hvilket er helt ude af propertioner, da DKP ikke har menneskeliv på samvittigheden.

Privat.
Jeg fylder 60 år og står over for nogle vigtige valg i den forbindelse.
Skal jeg vælge efterløn?
Lever jeg det rigtige liv? Statistisk har jeg 16 år tilbage at leve i, så er min prioritering rigtig?
Hvad mangler jeg at opleve?
Spørgsmålene er mange og de bliver løst i foråret 2009 🙂

Godt nytår til alle
Flemming Bjerggaard.

Share This Post