Anders sælger sin skattepolitik for en ministerbil

De stålsatte øjne veksles til en Audi ministerbil, hvor chaufføren er Dansk Folkeparti.

et_standpunkt

Formålet?
Det er at hindre et valg, der får en rød regering til magten!

Det er tale om et klart løftebred fra Liberal Alliance. Anders Samuelsen sælger ud af sin skattepolitik.

Den smalle Venstre regering afløses af en smal VIC regering med 53 mandater, der lige netop kan få flertal med Dansk Folkepartis 37 mandater.

Det betyder i min optik Lars Løkke Rasmussen med sin regering Lars Løkke Rasmussen III fortsat lever et farligt liv i Folketinget.

21-11-2016_voxmeter

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 21. november 2016, baserer sig på telefoninterview med 1.035 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 14. november til d. 20. november 2016.

Det Konservative Folkeparti med sine 3% i meningsmålingen med formanden Søren Pape Poulsen i spidsen vil sikkert ikke overleve det kommende valg, da de små partier i en regering erfaringsmæssigt mister vælgere i regeringsperioden.

Liberal Alliance har 7,8% og vil måske sidde i Folketinget efter den korte regeringsperiode som jeg anser for at være realistisk for den lille VIC regering. Men det bliver med en lille folketingsgruppe.

Dansk Folkeparti vil gå langt for at holde hånden over den nye VIC regering, fordi partiet står til en historisk tilbagegang på 9 mandater, hvis der udskrives valg i januar måned.

Anders Samuelsen bliver skatteminister, Joachim B. Olsen beskæftigelsesminister, Søren Pape Poulsen miljøminister og vicestatsminister.

Share This Post

Folketingets formand overtræder sine beføjelser!

Jeg kneb mig selv i armen, da jeg i DR’s ”Debatten” på TV hørte Folketingets formand kalde Europa-Parlamentet ”en rotterede”. Det skete torsdag aften i en hektisk meningsudveksling om Dansk Folkepartis problemer med at finde ud af reglerne om tilskud fra EU“, skriver Uffe Ellemann i sin klumme på Berlingske.

Han fortsætter:
Jeg anerkender derimod ikke, at den fornemste talsmand for det danske Folketing upåtalt kan kalde Europa-Parlamentet ”en rotterede”.

De øvrige partier i Folketinget må kalde deres formand til orden. Det indtryk skal ikke få lov til at brede sig i resten af Europa, at det danske parlament betragter sine partnere somen rotterede”.

Det var tåkrummende pinligt at høre på. Men Formanden for Folketinget er jo ikke valgt pga hendes intellekt, men fordi Lars Lykke Rasmussen havde brug for DF“, skiver Jette som kommentar til blogindlægget.

"JEG SYNES, DET ER FOR NEMT AT KALDE DET SJUSK" Sådan siger medlem af Europa-Parlamentet Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU om Dansk Folkepartis misbrug af EU-midler. DF mener selv, at der er tale om sjusk - ikke svindel.

“JEG SYNES, DET ER FOR NEMT AT KALDE DET SJUSK”
Sådan siger medlem af Europa-Parlamentet Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU om Dansk Folkepartis misbrug af EU-midler. DF mener selv, at der er tale om sjusk – ikke svindel.

Jeg mener det er uhørt Folketingets formand udtaler sig partipolitisk til medierne.

Hun er talsmand for samtlige partier i Folketinget og skal afholde sig fra politiske udmeldinger selvom både Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Søren Espersen har brug for hjælp fra den gamle sure kvinde, der af partipolitiske hensyn til den smalle Venstre regering er blevet valgt til  formand for Folketinget.

Mor har talt, men kan det viske tavlen ren?

 

Share This Post

Den forvirrede kvinde havde en pointe!

Det står nu klart, at Kristian Thulesen Dahl allerede for et år siden blev kraftigt advaret om skandalen af sin daværende partifælle, EU-parlamentarikeren Rikke Karlsson. Hun valgte at melde sig ud af DF, da hun ikke ville acceptere den intimiderende adfærd, som hun blev udsat for fra Dansk Folkepartis frontfigur i EU, Morten Messerschmidt, fordi hun ikke ville blåstemple den abstrakte håndtering af de EU-midler, som partiet havde fået til Europa-politiske formål“, skriver JP.dk i dag.

Da Rikke Karlsson efter uenigheder med Morten Messerschmidt forlod partiet i 2015, omtalte Morten Messerschmidt hende som “en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende“.

Det var ikke første gang et medlem fra Dansk Folkeparti EU parlamentsgruppe forlod DF efter slagsmål med Morten Messerschmidt, hvilket burde have tændt alarmknappen på “Teflon Tulle”, hvis borgerlige navn er Kristian Thulesen Dahl.

At Rikke Karlssons onkel Søren Espersen ikke tager en snak med hende og afdækker skandalen, det er uforståeligt for mig. Men man taler åbenbart ikke sammen i den familie?

Tidligere Europa-parlamentsmedlem Anna Rosbach forlod Dansk Folkeparti i 2011 efter trusler  om vold fra Morten Messerschmidt. Det oplyser DR.

Billedresultat for Anna Rosbach

Det var inden Morten truede hende på livet.

Anna Rosbachs fortæller:
Det endte med et skænderi, hvor Morten Messerschmidt styrtede ind på sit kontor og kylede med møblerne og råbte og skreg som en gal. Han sagde “jeg slår hende ihjel“, “jeg slår hende ihjel“. Hans pressemand var bleg som et lig. Det fik mig til at melde mig ud.

Det samlede beløb som Dansk Folkeparti nu betaler tilbage til EU er i skrivende stund på 2.500.000 kroner, selvom det i følge Morten Messerschmidt er udbetalt efter EU reglerne og der ikke er noget at komme efter……. Og nu lover han så DF’s vælgere personligt at lægge penge tilbage i EU kassen!

Vi må ikke få indsigt i bilagene, selvom Dansk Folkeparti i sagerne om tidligere skandaler har kritiseret Venstre for i Lars Løkke tøj-, bilags- og rejseskandale har forlangt samtlige bilag udleveret. Det gentog sig igen da Carl Holst blev tvunget væk fra Region Syd- og Sønderjylland.

Jeg konstaterer, der er regler for Folketingspartierne og helt andre regler for Dansk Folkeparti? Kom nu med de bilag, Tulle.

Den ellers så medieglade Pia Kjærsgaard flyver lavt under mediernes radar.

Tilbage i min bevidsthed står, at det EU fjendske parti har haft fingrene dybt nede i EU pengekassen for at finansiere partiets markante EU modstand.

Ovenikøbet har partiets stemmesluger Morten Messerschmidt på trods af sin juridiske baggrund haft en meget alternativ fortolkning for brug af EU-midler til at føre valgkampagner for Dansk Folkeparti i Danmark i stedet for EU- folkeoplysning, som pengene skal bruges til.

Det lugter fælt af bevidst snyd………?

Altinget har en opgørelse af Dansk Folkepartis tilbagebetaling, se den her:
http://www.altinget.dk/artikel/overblik-df-tilbagebetaler-eu-for-julekort-meningsmaalinger-og-boeger-om-fusk?

Et par eksempler:
Hæftet ”Dagbog fra EU – om EU´s spild af dine penge”. 102.810,00 kr. og genoptryk ”Dagbog fra EU – om EU´s spild af dine penge”. 41.779,75 kr.

Webabonnement på dagbladet “Børsen”. 4.002,07 kr.

Julekort fra Morten Messerschmidt til uddeling. 31.045,27 kr.

Nu har jeg endelig fundet ud af, hvad danske værdier er!!!

Jeg anbefaler Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl at partiet udgiver en bog, der omhandler –

Hvordan fifler man med EU penge?
Og samtidig fortæller partiet vælgerne, at DF er uskyldig og handler i god tro……

 

 

 

Share This Post

Skat og verdens lykkeligste folk?

Skat hælder 12 mia. kroner ud af vinduet, og eftergiver skyldnere 6 mia kroner, fordi det ikke kan “betale” sig at inddrive pengene…………
Men hvorfor skal jeg så betale fuld skat og afgifter til samfundet?
Jo, det gør jeg fordi jeg vil have et velfungerende samfund, et samfund som Venstre regeringen er i gang med at nedbryde til fordel topskattelettelser og folk der snyder på skatten.
Dansk Folkeparti og især Liberal Alliance hjælper Venstre regeringen med den opgave.
Danskerne skylder samfundet 14 mia. kroner og sammenholdt med de 12 mia. som skat har udbetalt kriminelle for refusion af selskabsskat, så Danmark mistet penge til velfærd og penge til infrastruktur.
 
Men de egentlige problemer tager regeringen ikke fat om….
 
“Vi har indrettet et samfund, som ikke egner sig til de mennesker, der skal leve i det”, mener psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen. Vi forlanger mere af folk, end de kan præstere. Det kan man blive syg af, mener hun og peger på, at angst er den sygdom, der belaster samfundsøkonomien mest.
 
eva_secher

Læs hele hendes indlæg her………..

 
Share This Post

Skal Danmarks Radio betale for en skrantende borgerlig presse?

I en kronik i Berlingske fredag foreslår tre politikere fra Dansk Folkeparti, at Danmarks Radio (DR) skal beskæres med 25 procent over de næste fem år.

De tre politikere bag er gruppeformand Peter Skaarup, kulturordfører Alex Ahrendtsen og medieordfører Morten Marinus.

De vil spare 25 procent af DR’s budget på 3,7 milliarder kroner. Den skal findes ved at sende radiokanalen P3 i udbud, skrotte radiokanalen P7, flytte tv-kanalen DR3 over på nettet, og lægge tv-kanalerne Ramasjang og Ultra sammen til én kanal. Kilde: DR.dk

Peter Skaarup, Alex Ahrendtsen og Morten Marinus, alle MF for Dansk Folkeparti skriver i kronikken i Berlingske:Det er afgørende for et demokratisk samfund, at medierne er frie og uafhængige, og at grundlaget for mangfoldighed på samtlige platforme sikres. I Danmark har vi en forbilledlig public service-tradition, som er vigtig at videreføre“.

Derfor er det vigtigt for de tre folketingsmedlemmer at støtte en skrantende Venstre presse og især TV2 som i praksis er del af denne partipolitiske presse, som i sommer har været talerør for Dansk Folkepartis fremmedhad og kamp med muslimer personificeret ved Martin Henriksen.

Var det politiske system omfattet af markedsføringsloven, så ville Dansk Folkeparti få en sag på halsen, for det er en falsk markedsføring, for partiets ønsker til et nyt medieforlig er kun en omfordeling af licensmidler fra DR til Venstre Pressen og TV2.

Og Venstres “TV2 ekspert” og redaktør på Fyns Stiftstidende Troels Mylenberg har været ude med riven overfor Danmarks Radio. Han ønsker DR skal skære voldsomt ned.

Og hvorfor er Troels Mylenberg som nyudnævnt chefredaktør for Fyns Stiftstidende (Ejet af Fynske Medier) ude efter DRs penge? Det er simpelthen fordi den fynske mediekoncern har det meget svært økonomisk. Koncernen gav et underskud i sit første leveår på 9,5 millioner kroner før skat. Der var budgetteret med et nul i det første år.

Jysk Fynske Medier har bebudet, at koncernen skal finde besparelser på 90-100 millioner kroner i løbet af det kommende år. Samtidig har firmaet ændret på organisationen, skåret ned på ledelsen og gjort den administrerende direktør stærkere.

Ifølge Jesper Rosener (adm. direktør i Fynske Medier) har de kommende besparelser mest rod i et generelt fald i markedet for annoncer i trykte medier. Kilde: Fyns Stifstidende.

I mange år har JyskeVestkysten skrantet alvorligt og dagbladet er nu en del af koncernen Fynske Medier. JydskeVestkysten får statsstøtte på 17,5 millioner kroner årligt. Det gør ikke den fynske koncern økonomisk stærkere.

På Sjælland er Venstre Pressen og truet af manglende oplag og svindende annonceindtægter. Nordvestnyt, Sjællandske og Dagbladet kæmper med faldende oplag,  manglende annoncer og tyngende personaleudgifter.

Derfor er det oplagt for Dansk Folkeparti og de borgerlige partier at hjælpe deres presse med at skære 25% eller 925.000.000 kroner. Jeg forventer de udbetales til Venstre Pressen og TV2, hvis de borgelige kommer i mål med deres forslag.

Den samlede mediestøtte er på 403,6 millioner kroner. Størsteparten (363,6 millioner kroner) går til produktionsstøtte til dagblade og internetmedier. Skal det øges med 925 mill. kroner betalt af DR?

Er det det danskerne ønsker?

Danmarks Radio kan ikke effektivisere så voldsomt på 4 år uden det går ud over den journalistiske nyhedsdækning og de public service vilkår, som DR opfylder i dag. Det er ikke ligegyldigt vi har en stærk nyhedsdækning via DR som modvægt mod Venstre Pressens parti politiske nyhedsdækning, det er et must for de demokratiske Danmark.

Derfor er det vigtigt DR ikke amputeres af de borgerlige partier med Dansk Folkeparti i spidsen.

 

 

Share This Post