Er Dansk Folkeparti på vej til at droppe Løkke?

Stærke kræfter i Dansk Folkeparti mener, at partiet skal stoppe støtten til Løkke inden næste valg og selv gå efter statsministerposten.

Det er ikke uforståeligt for Dansk Folkeparti har fået samme rolle som Enhedslisten havde under Regeringen Helle Thorning-Schmidt, at levere stemmer til regeringens politik. Det er den opfattelse Dansk Folkeparti gerne vil have, at partiets vælgere gerne skal have…….

Men er det sandheden?

Den fortsatte støtte til Løkke er et varmt emne i Dansk Folkepartis ledelse og blandt de 37 medlemmer af Folketinget og tre medlemmer af Europa-Parlamentet.

18 ud af 64 byrådsmedlemmer har i en rundspørge, som BT har foretaget, svaret, at partiet ikke skal pege på Løkke igen. 35 byrådsmedlemmer svarer ’ved ikke’, mens kun 11 ønsker, at DF igen skal pege på Løkke.

Det er kun 26 procent af Dansk Folkepartis vælgere, der vil have Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Alt er lagt op til Dansk Folkeparti efter et kommende Folketingsvalg kan ende med at pege på Kristian Thulesen Dahl som partiets statsminister. I valgkampen vil partiet tale med tvedelt tunge og modstridigt bakke op om den siddende statsminister, men partiet kan ikke holde til at fortsat at pege på Lars Løkke som statsminister, hvis Venstre mister yderligere stemmer til storebror i Blå Blok (Dansk Folkeparti).

 

 

Share This Post

Det stålsatte blik falmede i weekenden!

Formanden for Liberal Alliance Anders Samuelsen lancerede på partiets årsmøde i weekenden et ønske om dannelsen af en borgerlig flertalsregering.

Liberal Alliances formand ser nu også visse fordele i Løkkes udskydelse af en skattereform, lød det på partiet landsmøde i Aalborg, der ellers mest handlede om at styrke den liberale kampånd – og invitere på kurophold.

Man skal være blind og døv for ikke at kunne se, at regeringen er kørt fast. Og det borgerlige Danmark lider. Vi lavede en fornuftig finanslov, men siden har der været meget, som ikke har været særligt kønt. Mit mål er, at vi flytter os fra det, der af nogle – måske ikke helt urimeligt – er blevet opfattet som en intern krig. Lad os nu få et fælles projekt frem for at æde hinanden op.” siger Anders Samuelsen til Politiko.dk.

staalsat_a

Det stålsatte blik fra årsskiftet er falmet og erstattet af en bøn til De Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre om at danne en borgerlig flertals regering. En regering, der har mistet flertallet i befolkningen.

Blå Bloks vælgertilslutning er i den vægtede udgave på 49,7 % mod valgresultatet på 52,3%. Venstre har den laveste tilslutning i mands minde på 17,7%, der ligger langt fra Venstres storhedstid under Anders Fogh Rasmussen, der havde 32 – 35 % vælgertilslutning.

Mon ikke der er årsagen til Anders Samuelsens stålsatte blik svinder i takt med forårets ankomst i den danske natur?

Anders Samuelsen truede regeringen på livet den 16. februar 2016.
Lars Løkke Rasmussen skal, inden 2016 bliver til 2017, have leveret store reformer, med “markante lettelser” af både marginalskatten og skatten i bunden, hvis ikke Liberal Alliance skal trække tæppet væk under regeringen.

Nå ja, og så skal væksten herhjemme fremover være på minimum to procent om året. Ellers er det slut for V-regeringen!“.

Det er glemt nu, for det gælder om at undgå regeringen vælter i efteråret……

Hvordan vil LA få DF med til topskattelettelser?
Jo Liberal Alliance tilbyder Dansk Folkeparti yder begrænsninger i indvandringen og udvisning af imamer, så vil Dansk Folkeparti “glemme” sin modstand mod topskattelettelserne.

 

Share This Post

En kampagne på Facebook mod DR’s indsamling

Der kører en voldsom kampagne på Facebook grupper i disse dage mod “Danmarks Indsamling” i lørdags på DR1.

dk_indsamling_A

Det endelige resultat, efter et mere end fem timer langt tv-show, lød på 97 millioner kroner. Nu skal en stor del af de penge bruges til projekter, der skal hjælpe verdens fattigste.

Kampagnen mod “Danmarks indsamling” har nu spredt sig til læserbrevs spalterne på Jyske Vestkysten, hvor Facebook gruppen “Dansk Politik” har fundet denne noget specielle procentregning. Min opfattelse af kampagnen er den er startet af sympatisører/medlemmer af Dansk Folkeparti. Kampagnen er voldsom på DF’s grupper på Facebook.

Det fremgår ikke hvem den kreative skribent er, men det ærgrer mig vedkommende ikke er ansat til at beregne min indlånsrente i Danske Bank!!!

regnemetode_A

Kristian Wiese har bidraget med endnu en kreativ udregning af procenter.

Aase Dorthea Madsen, som er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti har også været kreativ i sin procentregning.

aase_d_madsen

Partiet der er taktisk godt begavet (når det gælder om at vildlede partiets vælgere), langt mere end mange af de andre partier i Folketinget, men også partiet med et par landsbytosser ind i mellem. Hvem husker for eksempel ikke fynboen, der gerne ville være 3 år yngre? Ingen navne nævnt, ingen glemt!

Kristian Wiese  på Facebook 9. februar 2016:

Wiki: Aase Dorthea Madsen (født 25. juli 1936) er en dansk politiker som har repræsenteret Dansk Folkeparti i Folketinget fra 1998 og frem til folketingsvalget i 2005. Hun gjorde sig særligt bemærket i en diskussion om biblioteker i Danmark, hvor hun kom til at lave en fejlagtig sammenregning af procenter.

1999-2000 – L 78 BEH1 tirsdag 16 november 1999, Tale 20, AASE D. MADSEN (DF) (KORT BEM.)

(Kort bemærkning). Aase D. Madsen (DF):
Med hensyn til de unøjagtigheder, som ministeren sagde jeg var kommet med, vil jeg gerne sige, at jeg står her med en udskrift fra en kilde, og det er en kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelse fra 1998 i en brochure, som ministeren selv har udgivet. I 1997 var antallet af bogudlån
72.332.000, i 1998 var det faldet til 61.000.871. Og med hensyn til, hvem der kommer på bibliotekerne, og hvem der ikke kommer, er der en tabel 18 med en gruppe delt ind efter alder, og dér står, at 39 pct. af den mandlige del af befolkningen aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30 pct. af den kvindelige del af befolkningen, altså fordelt gennemsnitligt over alder, aldrig kommer der. Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen – det skal man være lidt forsigtig med, men på det her område tør jeg godt – så giver
39 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne befolkningen tilsammen, og det må være 69 pct. Tager jeg fejl?

Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen):
Vi skal nok ikke begynde at undervise hinanden i den store regnekunst her, men jeg vil foreslå, at vi fra Kulturministeriets side sørger for at fremsende tallene og også give en beskrivelse af, hvordan man læser tallene. Tak for i dag!

Share This Post

Megafon måling og årsagen til et fald på 7% for Socialdemokraterne.

Socialdemokraterne mister godt 7% i den nyeste megafon meningsmåling.

megafon_jan_2016

Årsag: Udlændingepolitikken

Megafon har samtidig spurgt respondenterne om årsagen til, at de nu vil sætte krydset et andet sted. Og her peger mere end otte ud af ti af de frafaldne socialdemokrater på udlændingepolitikken.

I 2015 søgte ca. 21.000 personer asyl i Danmark

Alene i 2015 kom der, ifølge nye tal fra Eurostat, 1.55 mio. flygtninge- og migranter til Europa, skriver Information.

Flertallet af asylansøgerne kommer fra lande, som ikke giver dem “ret til asyl“:
Det er omkring 60 pct.“, siger Frans Timmermans (Hollandsk EU Kommissær og næstformand i kommissionen), der henviser til ikke-offentliggjorte tal fra EU’s grænseagentur, Frontex.

Der er helt sikkert et oprør på vej, hvis partiet fortsætter ud af den vej som Mette Frederiksen har lagt i flygtningesagen. Jeg kender flere socialdemokrater, der alvorligt overvejer om det er det rigtige parti, de er medlem af, men de står ikke offentlig frem med deres standpunkt.

Personligt vil jeg ……
… IKKE acceptere man tager værdierne fra flygtninge ved at gennemrode deres bagage ved ankomsten til Danmark for at inddrage (stjæle) deres værdier.

Jeg kan IKKE acceptere, der sidder børn tilbage i krigszonen, der skal vente 3 år på at se deres forældre igen. De er overladt til kriminelle og uden beskyttelse med alt hvad det indebærer ….. og det er slemt, rigtigt slemt ….. !!!

Derfor taler jeg Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti direkte imod.

Socialdemokraterne bruger velfærdssamfundets “overlevelse” som gidsel i en kamp mod Dansk Folkeparti. En kamp Socialdemokraterne ALDRIG vil vinde. (Det vil ledelsen selvfølgelig benægte og de har allerede gjort det)

Venstre har med Lars Løkke i front opgivet Venstres liberale grundlag med respekt overfor det enkelte menneske. Med Inger Støjberg i front for regeringens flygtninge politik – ødelægger partiet mit billede af Danmark som som et land, der er forbillede for andre lande i bistand til udviklingslande og hjælp til flygtninge.

Og Dansk Folkeparti har ingen grænser for at kræve stramninger af flygtningepolitikken. Partiet har ingen nedre grænser for hvordan man vil behandle flygtninge.

Hvis 60% af den 1,5 mill. flygtninge der er kommet til Europa er migranter, der IKKE opfylder asylreglerne, så er det et spørgsmål om kraftigt at effektivisere asylbehandlingerne og sende de 60% hjem igen. En stor, men nødvendig opgave.

Danmark har i 2015 modtaget 21.000 asylansøgere og holder de 60% bliver det antal reduceret til 8.400 plus familiesammenføringerne, det kan vi godt klare, hvis det gribes rigtigt an. Det koster, men regeringen har råd til at hælde 1 milliard i en Bolig/job ordning, der giver meget få i beskæftigelse. Den sparer sammen til skattelettelser og så videre. Der ligger pengene til en redelig og ordentlig behandling af mennesker på flugt fra krig og ødelæggelse.

Flygtninge er en ressource………… ikke fjender af Danmark.

Man skaber bitterhed blandt dem ved at stjæle deres værdier ved ankomsten, så enkelt er det. Dermed ødelægger vi motivationen for integration. Lad flygtningene selv administrere deres penge/værdier på samme vilkår som danskerne.

Megafon har leveret den meningsmåling, som TV2 har bestilt.

Men et fald 7% er katastrofalt meget for Socialdemokratene og der skal handles på det – inden forringelsen bider sig fast!

Share This Post

Har Dansk Folkeparti debatform ingen nedre grænse?

Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom skriver i et debatindlæg, at flygtningemænd, der krænker kvinder, skal kastereres og sendes hjem. Over for BT nuancere han dog budskabet lidt.
dfu_fmd

I kølvandet på de mange historier om asylansøgere der krænker kvinder har Røde Kors indført undervisning i seksualmoral på danske asylcentre. Men 21-årige Lucas Thelander Hultgren, der er formand for Dansk Folkepartis Ungdom, har et andet og meget mere kontant løsningsforslag:

De mange flygtningemænd i Danmark, der tydeligvis ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt over for kvinder, skal ikke have seksualundervisning, som var kongeriget Danmark en anden kaffeklub, de skal medicinsk kastreres og sendes hjem,” skriver Lucas Thelander Hultgren i et debatindlæg i Ekstra Bladet fredag.

Overskriften lyder helt simpelt “DFU-formand: Kastrer svinet!”, og debatindlægget er blevet delt flittigt på Facebook.

Nu er det nok!  Lukkede grænser, lukkede flygtningelejre, obligatorisk svinekød og så en ungdomsformand ude med et synspunkt der ligger langt fra den danske kultur.

Det er ikke første gang DFU slår til lyd for medicinsk kasteration. Den 10. april 2012 kørte ungdomsorganisationen en kampagne under overskriften: Kastrer svinet.

Har Dansk Folkeparti har ingen nedre grænse for tåbeligheder?

Selvfølgelig skal ingen antaste kvinder, uanset hvilken etnisk herkomst man måtte have, men vi har stadig et retstats samfund og er ikke en del af “Det vilde vesten” i for længst forgangne århundrede.

 

Share This Post