Bal i den borgerlige!

Pia Kjærsgaard ønskede en ren Venstre-regering. Og det kommer meget bag på den konservative gruppeformand Henriette Kjær.

K og DF har et godt samarbejde nu, og derfor har K ikke brug for at vide, at Pia Kjærsgaard fandt dem uønsket i regeringen. – Det er ærgerligt, at Pia Kjærsgaard har behov for at fortælle det. Hvis vi skal fastholde magten på borgerlige hænder, så er det vigtigt, at vi får et godt samarbejde, og det her er med til at slå skår i det gode samarbejde, siger Henriette Kjær til Berlingske.dk i dag.

Det sker efter omtalen af en ny bog om Pia Kjærsgaard, hvor det afsløres at DF-lederen på valgnatten i 2001 prøvede at presse Fogh til helt at holde de Konservative ude af en kommende regering.

Hertil kommer “burka sagen”, hvor Naser Khader og partiets formand Lene Espersen troede de havde “en hvid kanin”, der kunne trækkes op af hatten og profilere Det Konservative Folkeparti i værdi debatten efter den politiske sommerpause! Det gik helt anderledes!

Den taktisk drevne Pia og “hendes folkeparti” vendte den sag lynhurtigt til egen fordel, da Ventre ikke kunne støtte burka sagen med henvisning til deres liberale tankesæt. Kan regeringen ikke støtte sagen og komme med et lovforslag, så kan Pia, dog så længe det ikke er en sag om regeringens liv, hvilket er min politiske forudsigelse 😉 (Har Lars Løkke det politiske mod kan han klapse hende på plads med truslen om udskrivelse af et valg.)

Hvad får Pia så for latterliggørelse af de konservative?

Hun får en stærk profilering i værdi debatten for den del af vælgerbefolkningen, der har en “sort indre svinehund” og ikke kan acceptere en indvandring og hun får endnu engang udstillet de konservative som “dummernikker” og de små i regeringssamarbejdet, som hun risikofrit kan nedgøre politisk, men vigtigst, så får hun fremstillet sin utilfredshed med den siddende statsminister.

Pia er farlig for den borgerlige regering, men hun er endnu farligere for den danske befolkning !

Arbejdsmarkedet har brug for indvandring for at fastholde den danske velfærdssamfund, siger arbejdskommisionen, som regeringen selv har nedsat og som den ikke vil lytte til?

En af konklusionerne den er, at der er behov for en større indvandring i de kommende år og indtægten for den enkelte indvandrer skal nedsættes fra de nuværende 375.000 kroner til 300.000 kroner i årlig indtægt.
(Det er godt jeg er dansk statsborger, for jeg har ikke 300.000 kr. i indkomst)

Så længe Pia svinger takten i dansk politik bevæger vi os væk fra den indvandring og underminerer samtidig den danske velfærdsmodel.

Den viden havde vores finansminister og Lene Espersen i går i DR2’s program “Debatten”, så derfor forsøgte de at latterliggøre Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt, men jeg tror på danskerne kan gennemskue den form for demagogik fra deres side.

Og hvad så “Lille Lars”?

Den valgte strategi med lav profilering fra statsministeren side har nået bristepunktet, hvis du vil redde regeringens liv?

Det ligger lige for at optage Pia Kjærsgaard i regeringen, for at lukke munden på hende?

Eller satser du på en ren Venstre/DF regering?

Personligt glæder jeg mig til fortsættelsen af burka-sagen……… Henriette Kjær siger lige nu til TV2 News, at man fortsat debaterer med Venstre om et nej til burka i Danmark.

Personligt siger jeg nej til burka i Danmark. I TV2 Nyhederne optræder deres reporter Ulla Terkelsen med tørklæde fra Afghanistan, så det er ikke fjernt i andre kulturer at sætte normer for  påklædning.

 
Billedet viser en niqab, der er net for øjnene på en burka
Lidt om Burka:
En burka dækker hele kroppen, og en burka omfatter et lille netgardin til bærerens øjne. Muslimske kvinder der bærer burka. gør det pga. en streng fortolkning af hijab, det islamiske påbud om beskedenhed. En burka forvekles oftes med en niqab, som i stedet for et netgardin har en lille sprække til øjnene. Burkaen bruges mest i Afghanistan i dag, men bruges også i Pakistan og det nordlige Indien. (Billedet er en niqab)
Kilde: Wikipedia

Jeg anbefaler Kejserens nye klæder på information.dk


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Brorson Kirken ryddet

Politiet ryddede i nat 01:30 Brorson Kirken og der opstod gadeuro ved bortkørsel af 17 irakiske afviste asylansøgere. Præsten fandt senere en gammel forskræmt irakisk kone under en kirkebænk.

Det er mediebilledet her til morgen sammen med tekst TV der citerer en kynisk Birthe Rønn Hornbech for at sige: “Jeg har jo appeleret via medierne til dem om at melde sig hos politiet“. Der er tillige sendt et personligt brev til dem alle i følge tekst TV.

Det er fremme i medierne, at den irakiske stat siger nej til tvangshjemsendte irakere og at de berørte irakere formentlig ville kunne opnå asyl i andre europæiske lande.

Når man så har med mennesker at gøre, der vil integreres i det danske samfund og en del af dem har taget uddannelse her i landet og de vil arbejde her som fuldgyldige danskere og alle danske politikere samtidig anerkender det danske samfund vil mangle hænder på den anden side af finanskrisen, så er der noget rigtig, rigtig galt i Danmark og i særdeleshed med den danske udlændingepolitik!

Tiden må være kommet til et systemskifte i dansk udlændingepolitik. Vi skal sige nej til Dansk Folkepartis og Pia Kjærsgaards uanstændige flygtningepolitk og vi skal have Danmark tilbage på listen over humanistiske lande i verden, hvor vi lige nu ligger i bunden.

“De fremmede” kan bruges i et Danmark, der får brug for alle hænder, der vil arbejde, for at opretholde det danske velfærdssamfund. Vi skal behandle mennesker ordentlig, der er flygtet fra umenneskelige forhold i deres hjemland, uanset om det er politisk forfølgelse, krig eller tortur.

Derfor siger jeg nej til Dansk Folkeparti og deres udlændingepolitik!

Derfor siger jeg nej til den borgerlige regering, der danser ydmygt efter Dansk Folkepartis vilje og efteraber deres udlændingepolitik.

 


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Agurketid og tørklæder

De Radikale og ekstremisterne i Dansk Folkeparti vil fyre Hjemmeværnets politiske chef, kommitteret Ulrik Kragh, fordi han tillod en muslim at bære tørklæde. Hvad er det for en indstilling? Er man bange for kvinder med tørklæder er terorister?

Og hvad så med denne fyr???

Har han ikke fetz på - Er han terrorist? Nej han er dansk statsborger der har aftjent sin værnepligt i 1968

På trods af huen, en tyrkisk fetz, så er han dansk statsborger og langt fra terrorismen! Ifølge den doktrin som Dansk Folkeparti anlægger, så kan han ikke blive hjemmeværnsmand…..
Det er helt ude i hampen.

Den tidligere chef udtaler da også han ikke ser noget problem i det……….
og hvad så kære Morten Østergaard………
er det så ikke på tide at fremlægge den radikale politik, så du kan få dit partis Gallup-tal lidt i vejret?

Og så Hans Kristian Skibby, hvad andet kan man forvente af dig og DF, et tørklæde er der god pressedækning i her i agurketiden, så jeg er ikke forbavset over Jeres markedsføring af Dansk Folkeparti i den sag, Hvad andet kan man forvente? Jeg er meget skuffet over De Radikale er medløbere til Jeres mediestunt……….

Der er plads til tørklæder og for dem der vil gøre noget i Danmark.

Forøvrigt mener jeg, hvis man vil ændre i Hjemmeværnets ledelse, så for mig gerne, men det skal ske ud fra saglige grunde og bestemt ikke med baggrund i agurketiden med tørklædesagen……
Jeg ser gerne en modernisering af Hjemmeværnet.
Det er bare min mening!


[adrotate group=”1″]


Share This Post

En ordentlig salut! – Dansk Folkepati er topstyret!

Information.dk skriver: (21. Juli 2009 – Skrevet af: Tim Knudsen)
Dansk Folkeparti har en topledelse, der består af fire personer, som har skarpt definerede roller. Partiet styres strammere end noget andet parti, og eksklusion sker uden pardon. Medierne bruges meget bevidst til kampagner bygget på følelser fremfor fakta. Dansk Folkeparti er mester i at give de uartikulerede og tryghedssøgende en stemme.

Dansk Folkeparti (DF) er den hurtigste succes i dansk politisk historie:
DF har flyttet udlændingepolitik og retspolitik. DF har styrket borgerlig skepsis mod EU. DF har opslugt arbejder-stemmer, så de gamle arbejderpartier ikke er arbejderpartier af gavn. Partiet gør sig til den lille mands fortidsvendte og nationale værn mod eliten og globaliseringen. Og dog er partiet det mest moderne markedsparti.

Information skriver videre:
Thulesen Dahl er forhandler med klæbehjerne. Peter Skaarup er både hele tiden i medierne og indpisker på de indre linjer. Espersen kom med som den smarte kampagnemager. Førstesælger og formand Pia Kjærsgaard er den unikke kommunikator.

Folketingsgruppen styres stramt. Der holdes ikke afstemninger. Afstemninger fører ifølge Pia Kjærsgaard bare til »konflikter og studehandler«. Gruppeformanden konkluderer på drøftelserne. Gruppen diskuterer som helhed kun partiets kampagner og overordnede strategier på et årligt møde for folketingsgruppen og hovedbestyrelsen.

Jeg er enig i Informations analyse om forholdene i Dansk Folkeparti. Jeg kunne ikke skrive det bedre, så derfor vil jeg anbefale dig at læse hele indlægget….. http://www.information.dk/198123.


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Sommer i Ansager

Det er sommer i Ansager, selvom der kommer en regnbyge indimellem!

Webmaster i sommertøjet Her ser du webmaster i sommertøjet klar til at skrive om store og små ting i Ansager og den store verden.

Naboen har slået hæk og det larmede det meste af dagen fordi han har en motoriseret hækklipper.

Jeg så Tour de France hele dagen med dårlig samvittighed over det havearbejde jeg skulkede fra, hvilket konen gjorde mig opmærksom på flere gange 🙂

Statsminsteren er styrtet i Team Rynkeby på vej mod Paris. Havde det bare været ministertaburetten der var væltet under ham!!!

Nu skal Solrun ( Lars Løkkes kone) være politiker, dog kun byrådsmedlem i Gribskov Kommune og for Venstre, så det bliver i familien, om man så må sige 😉

Med hendes tilgang til politik kan det være lars for et bedre indblik i hvordan den borgerlige regering mishandler Danmarks kommune????

Det store emne i dagens politik er det udviste irakkere, som Dansk Folkeparti vil uddrive fra Brorson Kirken i København. Ordføreren for Dansk Folkepartisvinger sig endda op til at folkekirken bliver misbrugt i denne sag!
Han har helt overset Brorson Kirken har sagt velkommen til de aktionerende irakere!!! (Har han sovet i timen)

Heldigvis har politiet en mere pragmatisk holdning til det, da der ikke plads i flyene til Bagdad, da de andre Irakere skal på ferie i Irak??

Men sådan er der så meget!
Vi lever kun en gang og kvikgræsset gror alligevel…….

[adrotate group=”1″]

Share This Post