Frikadelle gate i Randers.

Politikerne i Randers Byråd er i den grad kommet i søgelyset i den famøse »frikadellegate«, som den efterhånden er blevet døbt. Det hele skyldes, at byrådsflertallet, inden de konsituerede sig, lavede en aftale om, at det skulle samarbejde på tværs af partier. Det skulle gøre det nemmere at få flere sager igennem og give mindre indbyrdes skænderier“, skriver Amtsavisen.dk

Det betød helt konkret, at partierne ville være åbne for de andre patiers forslag og har direkte konsekvens for »frikadellegate«. For her indgik Venstre og Dansk Folkeparti en handel. Dansk Folkeparti ønskede at sikre dansk madkultur, helt specifikt svinekød,. på menuen i de randrusanske institutioner med forældrebetalte madordninger.

Det var Venstre sådan set imod, men ville gerne have store vindmøller i Binderup. Det ville Dansk Folkeparti helst ikke, men de gav hinanden håndslag på at stemme for hinandens forslag. for så kunne de begge blive indført.

Og sådan blev der flertal for vindmøller i Binderup.

amtsavisen

 

Randers Kommune er kommet på verdenskortet

frikadelle_gate

Folketinget eller kommunalbestyrelsen skal ikke blande sig i børnehavernes kost, det må være et lokalt emne for børnehaven og forældre bestyrelsen, mener jeg.

I følge “GO morgen Danmark” på TV2 i dag spiste 3% af danskerne frikadeller i går.

Selv spiste jeg frikadeller i mit hjem den 28. december 2015. Ved Centerforeningens nytårsfest den 19. januar 2016 i Kirke Helsinge Forsamlingshus spiste jeg en frikadelle eller to.

I begge tilfælde var det af egen fri vilje og lyst…..

Share This Post

Kendt højre ekstremist indmeldt i Dansk Folkeparti.

Efter en pause for at stifte den islam kritiske bevægelse Pegidadk har Nicolai Sennels igen meldt sig ind i DF.

I Dansk Folkeparti har man accepteret Nicolai Sennels medlemskab og byder ham velkommen tilbage. Det fortæller udlændingeordfører og medlem af hovedbestyrelsen Martin Henriksen (DF).

her_vogter_DF

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at vi i Dansk Folkeparti er meget kritiske over for den indvandring, vi ser fra ikke vestlige lande, og den islamisering af samfundet, vi ser“, siger han i følge Avisen.dk.

Den højreekstreme Pegida-bevægelse gennemførte mandag 4. maj 2015 deres fjerde march under navnet “For Frihed” i København. Marchen samlede 36 personer, heriblandt Henrik Rune Jakobsen fra Danmarks Nationale Front, oplyser det antifascistiske researchkollektiv Redox.

Patriotiske Europæere mod Islamiseringen af Vesten, Pegida, har siden stiftelsen i Tyskland 20. oktober 2014 arrangeret protester hver mandag i Dresden mod islam og muslimsk indvandring i Tyskland.

Siden har højreekstreme i andre lande, herunder Danmark, Storbritannien, Norge og Østrig, forsøgt at kopiere Pegida med demonstrationer. Kilde: Arbejderen.dk.

Dansk Folkeparti er ekstremt fremmed fjendsk, det er vist ingen, der er ubekendt med?
Det har partiet i årevis forsøgt at skjule.  Partiet er gennemsyret af den yderste højrefløj anført af Mogens Camre, senest er det bevist med genoptagelsen af højreekstremisten Nicolai Sennels som medlem i partiet.

Foråret vil også bevise Dansk Folkepartis image med at være den svages beskytter falder med partiet stemmer for topskattelettelser for at holde den smalle Venstre regering ved magten. Venstre regeringen falder, hvis den ikke imødekommer Liberal Alliances krav om topskattelettelser.

let_skatten_lokke

Her ved udgangen af året mistede Dansk Folkeparti sit image med at være de ældres beskyttere ved at acceptere besparelser på de ældres husleje tilskud. Partiformand Kristian Thulesen Dahl indrømmede i nytårsinterviewet på TV2 News i går, det var en bevidst handling at skære i boligtilskuddet. Han var overrasket over befolkningen reaktion på partiets salg af boligydelsen, derfor fik han det udskudt til foråret!

Han forsøgte at sælge det med den meget omtalte ældre milliard…….. Ældre milliarden er duer på taget, det ved DF formanden godt, men da journalistenerne på TV2 News er mikrofonholder for DF partiformanden bliver falskheden i den påstand ikke belyst….

Omprioriteringsbidraget på 1% fjerner 2,5 milliard fra kommunerne i 2016, som et kompromis tilbageføres 2,0 milliard til kommunerne i 2016, men regering har i klar tale fortalt at besparelserne i årene 2017-19 kan gå til skattelettelser. I år 2019 andrager regeringens tyveri fra kommunekasserne 7,5 milliarder.

Det ved Kristian Thulesen Dahl, ligesom han ved der spares 500 millioner i 2016 i kommunerne, penge som han har accepteret fjernes fra kommunerne. Man skal ikke være matematiker for at forstå, at her mister de ældre halvdelen af DF’s ældre ydelse og den sidste del går helt sikkert med at dække huller i de trængte kommuners budgetter. Det sker allerede i dag med Dansk Folkepartis kommunalbestyrelses-medlemmer deltagelse.

 

 

Share This Post

Den omvendte Robin Hood fra Blå Blok………

Regeringen har bl.a. gennemført besparelser i kommunerne og stat via det såkaldte omprioriteringsbidrag og besparelser på kontanthjælpen. Samtidig har Regeringen sænket registreringsafgiften, fastfrosset grundskylden og genindført håndværkerfradraget i en ny version.

I analysen er der et overblik over regeringens initiativer, hvor der er set nærmere på det offentlige forbrug, besparelserne i kommunerne, kontanthjælpsloftet, geografiske beregninger af fastfrysning af grundskylden, hvor i landet håndværkerfradraget bliver brugt og ændringerne i registreringsafgiften.

At fastfryse grundskylden er først og fremmest en gave til boligejerne i Nordsjælland og København. Det vil være med til at øge de i forvejen store økonomiske afstande, der er mellem beboerne i det nordsjællandske whiskeybælte og de danske provinsområder. De 10 kommuner, der får mindst ud af fastfrysningen af grundskyld får tilsammen 8 mio. kr. Modsat får boligejerne i Gentofte mere end tre gange så meget, som de 10 kommuner, hvor boligejerne får mindst tilsammen. Alene Gentofte kan se frem til 28 mio. kr. Det er en forskel der er til at føle på“, siger AE’s direktør Lars Andersen.

AE’s analyse er værd at nærlæse og du finder den her…. http://www.ae.dk

Renser man regeringens skøn for det offentlige forbrug er nedjusteret med 3. milliarder og for øgede udgifter til flygtninge på 1½ milliard kroner og anvendes det seneste prisskøn, så ender realvæksten på MINUS 0,1 pct. i 2016.

Det fremgår af tabel 1 i AE’s seneste analyse om Dansk økonomi.

DF_finanslov

Det ligger langt fra Dansk Folkepartis valgløfte om en vækst på 0,8%. Under den tidligere regering kaldte man den adfærd for LØFTEBRUD!

DF_stol_paa_os

Den ene procent, som skal spares i kommunerne i 2016, svarer til 2,4 mia. kr. I 2016 er det aftalt, at
der skal tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016. Det betyder, at spareøvelsen for kommunerne i
2016 netto bliver på 500 mio. kr.
Efter 2016 er der ikke lavet nogle aftaler om tilbageførelse til kommunerne. Finansministeriet har regnet på konsekvenserne af omprioriterings bidraget for kommunerne i 2016, 2017, 2018 og 2019.
Beregningsteknisk er der lagt til grund, at der ikke sker nogen tilbageførsel til kommunerne i 2017-2019.
Besparelsen udgør i år 2019 7,5 mia. kroner, der i princippet i følge statsministeren kan bruges tilskattelettelser.
Grundskyld:
Tal fra Skatteministeriet viser, at fastfrysningen af grundskylden i 2016 er en skattelettelse på ca. 755 mio. kr. Skattelettelsen på grundskylden er skævt fordelt, da den følger grundprisen. Samlet er der tale om 8 mio. kr. til de 10 kommuner, der får mindst ud af det.
Modsat får boligejerne i eksempelvis Gentofte mere end tre gange så meget, som de 10 kommuner, hvor boligejerne får mindst tilsammen. Alene Gentofte kan se frem til 28 mio. kr. En finte er lejere IKKE får del i fastfrysningen af grundskylden, selvom den indgår i huslejen.
Kontanthjælp:
Den samme skævdeling sker i besparelsen for kontanthjælpen, hvor de store bykommuner mister mange penge.
Håndværkerfradraget bliver brugt af de rigeste:
I alt blev der givet fradrag ved håndværkerfradraget på knap 5,3 mia. kr. i 2013. 30 pct. af det samlede fradrag, der gives igennem håndværkerfradraget, går til de rigeste ti procent af de danske familier.
Lavere registreringsafgift tilgodeser de rigeste:
Købere af de allerdyreste biler får i særlig grad glæde af ændringen i registreringsafgiften, mens det
slet ingen forskel gør, for købere af mikrobiler.
Afgiften på en gennemsnitlig bil i luksussegmentet reduceres med mere end 100.000 kr., mens afgiften på en bil i mellemklassen reduceres med 7.000 kr. og en mikrobil med 0 kr. Det fremgår af beregninger fra Skatteministeriet.

Dette blogindlæg bygger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd analyse
Overblik: Regeringens besparelser og fordelinger. Regeringens politik øger opdelingen af Danmark“.

Udarbejdet af chefanalytiker Jens Sand Kirk, chefanalytiker Frederik I. Pedersen og analysechef

Jonas Schytz Juul, udgivet den 27. december 2015
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1 sal.
1651 København V
33 55 7710

Andre udgivelser…….

Det danske Klassesamfund
klassesamfund
Share This Post

Der skal gælde samme regler………..

Der skal gælde samme regler for udlændinge, som der gælder for danske kontanthjælpsmodtagere“.

Det budskab har Inger Støjberg messet gang på gang, når hun forsvarer Venstres udlændingepolitik og især regeringens lyst til at frarøve flygtningene deres værdier.

Flygtninge, som er flygtet fra krig, tortur, sult og vinter, flygtet over havet med livet som indsats i plimsollere og gummibåde – mange gange uden en motor der fungerer, udsat for at få stjålet deres værdier af menneskesmuglere uden etik og moral, de ender nu i Danmark, hvor Inger vil stjæle de sidste værdier, som andre har overset, det fandme ikke værdigt for den danske nation!

Jeg græmmes over Venstre regeringen og i særdeleshed over Inger Støjberg og hendes politik.

Det er en tom retorik fra Inger Støjberg, for sådan behandler man trods alt ikke danske kontanthjælpsmodtagere, ENDNU…….

Men det er måske det næste initiativ Venstre regeringen kommer med, for “det skal kunne betale sig at arbejde“, messer fremtrædende venstre folk gang på gang. Jeg tror først Venstre mener det kan betale sig at arbejde, når regeringen har afskaffet kontanthjælpen. Alle relevante undersøgelse viser, at før kontanthjælpsreformen blev iværksat, så gjaldt det for under en procent af kontanthjælpsmodtagerne.

Men der er ikke tale om en sidestilling af udlændinge og danske kontanthjælpsmodtagere, lyder kritikken fra flere juridiske eksperter. Hvis en dansk statsborger søger om kontanthjælp, vil man nemlig aldrig kunne tage et guldarmbånd fra folk.

Med lovforslaget vil man tage meget skrappere midler i brug overfor flygtninge end for kontanthjælpsmodtagere“, siger Jytte Lindgaard til Politiken. Hun er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, som repræsenterer 50 advokater med ekspertise i asylsager, familiesammenføring og udlændinges retstilling. Dermed tror jeg hun har mere indsigt i det end Inger Støjberg nogensinde får.

I loven om aktiv socialret, som kontanthjælpsmodtagere er underlagt, er der ikke hjemmel til hverken at visitere folk eller beslaglægge ejendele, som der i det nye lovforslag er lagt op til at give politiet ret til over for flygtninge – så skal man forbi fogedretten først. Så det er slet ikke sammenligneligt“, siger Jytte Lindgaard.

Venstre regeringen ødelægger den danske nation i generationer fremover med sin flygtninge fjendske politik, hvor man skal tilbage fra før jeg blev født, for at opleve noget lignende! Jeg tænker Nazisternes røveri og drab mod jøder i slutningen af 1930’erne og under 2. verdens krig.

Det har nemlig stor betydning for den fremtidige integration, hvordan flygtningene behandles ved ankomsten til Danmark!

Et eksempel er de to unge syriske flygtninge der var i TV2 nyheder i går. De fortlete om baggrunden for de hjalp flygtninge på den græske ø Lesbos. De sagde: ” Vi blev godt behandlet ved ankomsten til Danmark og følte os velkommen. Det betaler vi tilbage ved at hjælpe andre“.

Er det ikke lige det Danmark har brug for, men det kræver en anden flygtningepolitik!

Venstre regeringen og andre partier med et “Dansk Folkeparti ligth syndrom” kæmper om at være mest flygtninge fjendsk………

arbeit_macht_frei

Her tænker jeg også på den kronik som Henrik Sass Larsen (S) bedrev i Politiken den 19. december 2015. Her kan jeg ikke kende Socialdemokraterne mere. Han må have drukket, da han skrev den artikel, men det er desværre ikke årsagen, for jeg har ikke set fremtrædende socialdemokrater, der turdet stå op imod “Bull Terrieren” fra Socialdemokraterne.

Jeg opfordrer alle partier i Folketinget, der støtter Venstre og regeringen i den førte politik, til alvorligt at overveje konsekvenserne for det danske samfund i flere generationer fremover. Man ligger en alvorlig gift for integrationen af de over 17.000 flygtninge der er ankommet til Danmark i år.

Man skaber ikke integration ved had og tyveri af flygtningenes værdier.

 

jul_bjerggaard

Med det vil jeg ønske danskerne og flygtningene en rigtig god jul, samt et godt og lykkebringende nytår. Det gør jeg ud fra fornuften må sejre til sidst. Men der skal nok et regeringskifte til.

Share This Post

Kristian Thulesen Dahl lyver om boligydelse!

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er bogstavelig talt taget med bukserne nede om anklerne i sagen om de ældres boligydelse. Han har håbet ingen opdagede DF’s dobbeltspil, men Ældre Sagen har afdækket Dansk Folkepartis forsøg på at luske nedskæringerne ind af bagdøren.

Ældre Sagen advarede allerede 27. oktober – altså længe før Dansk Folkeparti medvirkede til at indgå aftalen – om konsekvenserne af at skære i boligydelsen.

Det viser et brev, sendt til alle Folketingets finansordførere, sundheds- og ældreordførere og beskæftigelsesordførere, som TV 2 er i besiddelse af.

Ældre Sagen skriver om boligydelsen:
Regeringens lovforslag om den såkaldte ‘boligydelsespakke’ vil medføre en række urimelige og uhensigtsmæssige konsekvenser for nogle af de svageste ældre i vores samfund. Derfor opfordrer Ældre Sagen til, at lovforslaget ikke vedtages.

Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kr. om måneden står til at miste 5.000 kr. om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag. 
Fra 2021 vil tabet være over 7.000 kr. om året i forhold til reglerne nu. Hvis huslejen er på 8.000 kr. om måneden bliver tabet fra 2021 på over 16.000 kr. Det er mange penge, hvis man kun har folkepensionen at leve for.
”Jo højere boligudgift du har, desto hårdere bliver du ramt. Regeringens forslag vil gå hårdt ud over pensionister med høje huslejer og lav indkomst – og især dem i plejeboliger”, siger underdirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen“.

Når Kristian Thulesen Dahl i medierne taler om Finansministeriet har givet ham og Dansk Folkeparti forkerte oplysninger om konsekvenserne ved Finanslovens besparelser 650 millioner på ældres boligydelse, så er det en direkte løgn.

Partiets ordfører har fra Folketingets talerstol oplyst om tallene fra Finansministeriet.

Du får, de for formanden Kristian Thulesen Dahl ukendte tal her:
DF_boligydelse

Det står i direkte modstrid til det han og Dansk Folkeparti lovede Danmarks befolkning og især de ældre medborgere i valgkampen.

DF_boligstøtte

Det er et klokkeklart løftebrud!

Dansk Folkeparti er ikke længere de ældres garanti mod sociale nedskæringer. Derimod er gabet mellem Dansk Folkepartis valgløfter på 79 milliarder øget med minusvækst i kommunerne og nedskæringer i boligydelser på 18 milliarder (Kilde Ældre Sagen).

Gabet udgør dermed godt 100 milliarder, hvem tror på det er realistisk Dansk Folkeparti kan indfri sine valgløfter? Det er “duer på taget” og “varmt lufts balloner”, der hurtigt afkøles.

 

Share This Post