Danmark IKKE en del af løsningen!

EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker taler netop nu (9.september 2015, klokken 9:49) i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Her er hans fordelingsnøgle til en solidarisk fordeling af 160.000 flygtninge i EU-landene over to år (kilde: Berlingske).

flygtninge_EU


Danmark er ikke med på listen. Vi er ikke den del af løsningen……. skriver Jens Rohde på Facebook.

Samtidig hører jeg Kristian Thulesen Dahl piske en stemning op mod at hjælpe krigsflygtningene i Danmark på TV2 Go’ Morgen netop nu.

I Dansk Folkepartis seneste nyhedsbrev skriver Kristian Thulesen Dahl: ” Danmark giver – i international sammenligning – en stor udviklingsbistand. Dette vil vi fortsat gøre og således være et af de mest bidragende lande i verden. Og med en udviklingsbistand på cirka 14,3 milliarder kroner årligt bør der kunne sikres flere penge til det humanitære arbejde i nærområderne. Det er vejen frem – ikke at give flere incitament til at prøve lykken ved at betale menneskesmuglere tusindvis af kroner for at få sig smuglet til Nordeuropa”.

Her har han og Dansk Folkeparti taget forskud på en besparelse på 2,5 mia. kroner på udviklingsbistanden, samtidigt vil han bruge penge fra udviklingsbistanden til finansiere flygtningelejre i “nærområderne”!

Det hænger simpelt ikke sammen Hr. Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti.

For mig er det vigtigt!

Vi skal dele flygtninge strømmen op i krigsflygtninge og MIGRANTER.

Krigsflygtninge:

Krigsflygtninge skal vi tage i mod uanset omkostningerne og antallet. Det politiske Danmark skal lægge pres på USA, Rusland, Iran og andre der trækker i trådene i landene med krige, hvor de har forskellige interesser, som forlænger disse krige unødigt!

Og krigsflygtninge er IKKE kun fra Syrien!

Der er konflikter i Syrien, Irak, Kurdistan, dele af Indien, dele af Thailand, Syd Sudan, Somalia og flere andre lande i Afrika og Asien. Der er i følge FN i dag cirka 60 mill. krigsflygtninge i verden. Hvordan kan man som dansk politiker og borger i Danmark tro på det ikke har omkostninger for os danskere?

Migranter:

Med de menneskevandringer, der foregår netop i disse timer, så er der behov for rigtig mange penge til Udviklingsbistand for at forbedre levevilkårene i den 3. verden.

En situation, der har været forudset i mange år i rapporter om forholdene i den 3. verden, der er vores og Europas politikere bekendt. Sagt på en anden, så står vi nu, som vi har redt!

Kort sagt et forhold, der burde være løst langt tidligere med eller uden Dansk Folkeparti.

Den eneste måde man kan stoppe MIGRANT tilstrømmen til Europa og Danmark, det er ene og alene at forbedre leveforholdene i udviklingslandene. Det sker IKKE ved besparelser på bistanden for at yde skattelettelser til rige danskere. Samtidig skal EU i langt højere grad åbne for samhandel med den 3. verden, for at skabe en fremgang for den lokale økonomi der.

Der er ingen nemme løsninger på menneskevandringerne der foregår i disse timer, uanset hvad Kristian Thulesen Dahl, Inger Støjberg, Lars Løkke, Dansk Folkeparti og Venstre end lover dig……..

 

 

Share This Post

Venstre fjerner pulje til fødende kvinder i 2016

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ønsker ikke at stille op til interview i TV 2.

Regionerne skal selv søge om midlerne for 2015. Vi modtog den sidste ansøgning i sidste uge og skal nu vurdere, om om de får tildelt pengene. Vi ved endnu ikke, hvornår det afgøres. Resten afgøres under finanslovsforhandlingerne“, siger Sundhedsministeriets pressechef Thomas Bille Winkel til TV 2.

Det sociale Dansk Folkeparti v il ikke love flere penge til de fødende og støtter hermed Venstre.

Det sociale Dansk Folkeparti vil ikke love flere penge til de fødende og støtter hermed Venstre.

LiseLotte Blixt, Dansk Folkeparti, rygcrawler på TV2 Nyhederne. Hun vil ikke stille ultimative krav op om den Røde Regerings 215 millioner til fødegangene i Danmark bliver udmøntet i 2016, 2017 og 2018. Samtidig forsøger hun at fremstå som politiker og partiets ordfører på sundhedsområdet, som den der skaffer penge til sundhedsområdet.

Men her har TV2 journalisten med baggrund i tidligere krav fra Blixts til den tidligere regering godt fat i dobbeltheden og dermed de mange tomme løfter fra Dansk Folkeparti, når det kommer til realpolitik.

planen

Ud over besparelsen fødegangen, så skal der indføres “indslusnings løn” (Fattig løn) på 70 kroner og nedtrapning af kontanthjælpen, så regeringen er i gang med tættekammen for at finde penge til skattelettelser til Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Dansk Folkeparti bakker op om regeringens plan om at spare 8,7 milliarder på uddannelsessektoren over de næste fire år.  Der er ingen ringere end broderen til Dansk Folkepartis leder Henrik Thulesen Dahl, der er ordfører på uddannelsesområdet.

Han understreger, “at der nok er områder, hvor man kan gennemføre de her besparelser, uden at det får helt katastrofale følger“.

Det bliver en periode hvor ulven i fåreklæder (Dansk Folkeparti) bliver tvunget til et hamskifte fra at kunne sole sig som et socialt parti og alternativ til Socialdemokraterne, nu bliver afdækket som en filial af Venstre og det det borgerlige Danmark med besparelse på de sociale områder, for at skaffe skattelettelser til de bedst stillede danskere.

pssst

Det er ikke et øjeblik for tidligt, at der går op for vælgerne, hvad Dansk Folkeparti reelt står for

Share This Post

Justitsministeren vil straffe urigtige historier i medierne.

Justitsminister Søren Pind (V) varsler markant højere straffe i sager, hvor medier krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende eller urigtige historier. En tredobling af strafniveauet og af niveauet for godtgørelse kan være på vej. Kendisser jubler, mens juraekspert advarer mod konsekvenser for pressefriheden, skriver Berlingske.

Så varer det ikke længe inden TV2 News ryger i fælden hos sherif Pind i justitsministeriet, for det er den nyhedskanal i Danmark, der har sværest ved at dementere urigtige påstande.

Et eksempel: (Sendt til TV2 News den 19.august 2015)
I dag mellem klokken 16 og 16:30 fremkommer Dansk Folkepartis Christian Langballe med påstanden om den forrige regering (SSFR) nedsatte Statsløsekommissionen for at starte en kalkun jagt på VK-regeringen uden journalisten korrigerer ham. Det er IKKE sandt.

Det var Lars Løkke Rasmussens regering, der nedsatte  kommissionen i august 2011. Den kom til at bestå af landsdommer Peter Buhl (formand), professor Karsten Revsbech og advokat Claus Søgaard-Christensen. Udspørger blev Poul Heidmann.

Jeg går ud fra TV2 omgående dementerer Langballes påstand“.

Jeg hører intet fra TV2 Ne2ws redaktion, men TV2’s seerredaktør Lars Bennike svarer mig samme dag: ” Jeg er enig med dig i, at redaktionen burde have kontrolleret Christian Langballes påstand, så man ikke flere gange i løbet af dagen havde bragt den faktuelt forkerte oplysning om, at det skulle være S-SF-R-regeringen, der som ”hævn mod den tidligere VK-regering” havde nedsat Statsløsekommissionen.

Det er korrekt, at det var Lars Løkke Rasmussen, der som statsminister nedsatte kommissionen i august 2011.

NEWS-vært Mette Vibe Utzon var af gode grunde ikke i stand til at gå i rette med Christian Langballe kl. 16.09, da der var tale om et klip fra en tidligere udsendelse. Hun lagde dog afstand til udtalelsen i oplægget til politisk medarbejder Peter Lautrup-Larsen.

For god ordens skyld har jeg sendt din kritik videre til chefen for NEWS samt de redaktører, der var på vagt i går.

Efter min vurdering er fejlen ikke af så graverende karakter, at den kræver et dementi, selv om jeg som sagt er enig med dig i, at redaktionen burde have kontrolleret påstanden, så klippet ikke blev bragt igen“.

Jeg svarer Lars Bennike: “Tak for dit hurtige svar.Jeg reagerede på Jeres (TV2 News) udsendelse fordi Dansk Folkeparti gang på gang kommer med nogle forrykte udtalelser, som ikke har bund i virkeligheden. Det sker gang på gang uden konsekvenser for partiet og nyhedsredaktionen på TV2.

Derfor er det trist TV2 ikke dementerer eller i en senere udsendelse forholder Christian Langballe til hans direkte løgn på TV2 News.

Sker der en tilsvarende hændelse fremover vil jeg indbringe den til Pressenævnet med denne mail som dokumentation for tidligere hændelser og manglende lyst  eller vilje til en sober og seriøs nyhedsdækning. Det tog mig mindre end et minut at “Google” de korrekte oplysninger!

Det er ikke første gang jeg har reageret på TV2 News nyhedsdækning, der ukritisk viderebringer forkerte påstande uden senere at forholde politikere deres forkerte påstande eller som minimum korrigere sine nyheder i en senere udsendelse.

Jeg glæder mig til justitsministeren griber ind mod Venstre nyhedskanalen TV2 News.

 

 

Share This Post

Mette vil tvinge Dansk Folkeparti til at tage ansvar!

Det tegner umiddelbart som en umulig opgave, for Dansk Folkeparti opgiver gerne sine sociale valgløfter for at få tilgodeset sit ønske om grænsekontrol og stramninger for asyl- og flygtningepolitikken.

Tegning Roald Als i Politiken

Her får partiet god hjælp af “hardlineren Inger Støjberg”, som forsøger at placere Venstre til højre for Dansk Folkeparti på området.

Mette Frederiksen afviser alternative flertal  om dagpenge og væksten i den offentlige sektor.

Hun siger til Berlingske: “Man skal i mine øjne holde Kristian Thulesen Dahl fast på, at det er hans valg, at Lars Løkke Rasmussen er statsminister i Danmark. For han kunne have truffet et andet valg. Så selvfølgelig skal vi ikke have en situation, hvor DF peger på Løkke, og at Thulesen så tror, at han kan lave politik med alle mulige andre”.

Det har medført en del kritik af Mette Frederiksen fra Rød Blok og fagbevægelsen, hvor Dennis Kristensen (FOA) skriver på sin Facebook profil: “Jeg forstår ikke Mette Frederiksens argument for ikke at ville bruge det flertal, der på en række områder er i Folketinget udenom regeringen.

Det gavner på ingen måde de ledige og de, der mister dagpengeretten, at Mette afviser at bruge det alternative dagpengeflertal, fordi hun vil have Dansk Folkeparti til at tage ansvar ved at indgå aftale med regeringen om fremtidens dagpengesystem.

Så bliver politik til internt Christiansborg-fnidder og parti-taktik i stedet for forbedringer for almindelige danskere 🙂 ”

PIOPIO’s forsvar for Mette.

Mette Frederiksen vil behandle DF, som var partiet en del af regeringen: Enten må partiet støtte op om Løkkes politik, eller også må det vælte ham. Kritikken af Frederiksen fra venstrefløjen hviler på fantasiforestillinger“, skriver PioPio.dk, som mere eller mindre er officielt talerør for Socialdemokraterne.

Han fortsætter:Rent statsretligt fremgår det af Grundlovens § 3, at den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Regeringen i forening, og § 22 siger, at ingen lov er gyldig, før den er stadfæstet (underskrevet) af den ansvarlige minister. Man kan altså ikke gennemføre lovgivning, som regeringen er imod. Så hvis regeringen ikke vil støtte loven, må Folketinget vælte regeringen gennem et mistillidsvotum“.

**********

Jeg mener……….

Men det må så betyde Dansk Folkeparti bliver tvunget til at stemme for et mistillidsvotum mod den siddende smalle Venstre regering, subsidiært må regeringen godkende loven.

For man kan vel ikke forestille sig Dansk Folkeparti vil indgå politiske aftaler sammen med de øvrige partier uden om regering for efterfølgende at den pågældende ressortminister og regeringen vil nægte at underskrive loven.

For så vil partiet for alvor blive udstillet for signalpolitik for selv den mest fanatiske tilhænger af Dansk Folkeparti.

Det er ikke det værste der kunne ske.

Jeg er grundlæggende uenig i den strategi som PIOPIO og Mette Frederiksen argumenterer for.

Det er muligt at fremsætte beslutningsforslag i Folketinget, som tvinger regeringen til at fremsætte de relevante love, eller modsat gå af.

Pilen peger ikke Kristian Thulesen Dahl, for ligesom med regeringsdannelse og minister poster, så har han en undvige plan for Mettes strategi.

Dansk Folkeparti har kun et mål, det er at udstille Socialdemokraterne.

 

 

 

Share This Post

Er det “Liberale” Venstre solgt til fremmedhad?

Minister for “frygt for fremmede” Inger Støjsender forsøger at overgå Martin Henriksen (DF) om den mest rabiate flygtninge politik.

støjberg

Hun vil nu bruge danske skattekroner til annoncering i udenlandske aviser og medier i håb om at syrere på flugt fra IS (Islamisk Stat) og Assads syriske kanoner læser om det fremmed fjendske Danmark.

Forslaget kommer, efter at Dansk Folkeparti i sidste uge foreslog, at der bør laves en kampagne i stil med den kontroversielle australske videokampagne, hvor en general fra hæren advarer mod at gøre Australien til deres hjem.

Jeg er virkelig både flov og dybt deprimeret over det “Liberale” Venstre nu konkurrerer med Dansk Folkeparti om at være mest fremmedfjendsk!

Det er jeg af flere årsager:

  • Danmark (er) var et åbent grundlovssikret demokrati
  • Danmark skal vise verden vi er et åbent land med respekt for mennesker i nød
  • Danmark skal udvise respekt for andre religioner
  • Danmark skal påtage sig sociale opgaver i en verden med 60 mill. krigsflygtninge
  • Danmark skal have en værdig profil, så vi sælge vores varer til hele verden
  • Danmark har råd til at hjælpe mennesker i nød

Heldigvis er der flere fremtrædende venstre medlemmer, der nu åbent går mod Inger Støjbergs fremmedfjendske politik. Jeg mangler i den grad vores statsminister nu går mod sin integrationsminister.

støjberg_A

Og hvor mange krigsflygtninge læser danske avisannoncer i udenlandske aviser under flugten? Mon ikke de er mest optaget om at redde deres liv?

Danmark skal tage vores andel af verdens flygtninge, både på midlertidigt ophold og varigt ophold. Vi har brug for indvandring for at bevare vores velstand på sigt, fordi der bliver flere ældre danskere der kræver omsorg og pleje, derfor er der brug for indvandring af mennesker i den arbejdsdygtige alder.

Jeg håber Inger Støjberg hurtigt bliver afløst som integrationsminister af et menneske, der kan se potentialet i flygtningestrømmen, fremfor den fremmedhadske indgangs vinkel, som hun er udtryk for.

Jeg håber også medierne vil fokusere på alle de succeser, som mange indvandrere også udgør, fremfor hele tiden kun at fremhæve de dårlige eksempler.

Selvfølgelig koster det penge, rigtig mange, at integrere flygtninge, men har vi råd til at lade være, for hver integreret flygtning giver et afkast til det danske samfund på sigt……

Share This Post