Det gløder under transportministeren……..

Fyringen af den adm. direktør i DSB Søren Eriksen vil ikke dø.

Fyr din direktør før et dårligt regnskab..............det afleder opmærksomheden fra dine egne evner....

Fyr din direktør før et dårligt regnskab..............det afleder opmærksomheden fra dine egne evner....

Transportministeren, der havde et meget anstrengt forhold til DSB direktør Søren Eriksen, har angiveligt presset bestyrelsensformanden i DSB Mogens Granborg til at fyre direktøren for at løse et personligt problem for trafikministeren, nemlig det personlige modsætningsforhold mellem dem.

Det modsætningsforhold kulminerede i offentligheden, da ministeren nedlagde DSB’s mobilselskab inden det var etableret helt og fuldt. I nogen sammenhænge er det godt med konkurrence set fra ministerens taburet – i andre tilfælde skidt. Det er godt hvis han kan give de attraktive ture fra København til Aalborg væk til en privat entreprenør på DSB’s bekostning, samtidigt har han egenhændigt fjernet 300 mill.kroner fra DSB’s kontrakt i år 2011. Normalt overholder man indgåede kontrakter eller genforhandler dem!

I sin iver for at hjælpe ministeren, så har bestyrelsesformanden Mogens Granborg, set stort på de bestyrelsesretslige regler, hvor alle bestyrelsesmedlemmer er ligestillet i bestyrelsen, det gælder også for de medarbejdevalgte.

Trods det meget spegede forløb, så ligger det nogenlunde fast, at beslutningen om fyringen af DSB direktøren er sket efter bestyrelsesmødet samme dag og efter en samtale mellem bestyrelsesformanden og  transportministeren om DSB’s kommende regnskab.

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er blevet orienteret efter beslutningen er truffet og meget kort tid før fyringen blev offenliggjort i medierne. Det betyder, de reelt er stillet uden for beslutningen, der var truffet på mødet med ministeren og de er presset af pressemødet om fyringen var indkaldt på tidspunktet for deres samtale med bestyrelsesformanden.

Ud over ministeren slap af med sin “onde ånd” i DSB, Søren Eriksen, så løste han elegant sit eget politiske problem med rod i DSB’s regnskab, som han med fyringen kunne tørre af på den fyrede direktør. Meget behændigt udført!

” To fluer i et smæk”, det kan se ud som en god ide, hvis man ikke har tænkt sig om! Og det har ministeren angiveligt ikke. Men nu kan Dansk Folkeparti så redde endnu en minister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen 3.

Men skal DSB’s personale ikke tænke sig bedre om, næste gang de vælger medarbejdervalgte  bestyrelsesmedlemmer til DSB’s bestyrelse? For jeg mener ikke deres bestyrelsesmedlemmer har levet op til deres opgave i denne situation, for de skulle have indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde til at behandle en fyring af DSB direktøren i. Og ikke bare tage fyringen til efterretning!

Det ryster mig voldsomt, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem – formanden for Dansk Jernbaneforbund – Ulrik Salmonsen kan udtale til EkstraBladet: “Hvis formanden har overtrådt loven, bør det få konsekvenser. Jeg kan ikke forstå, at ministeren accepterer, at formanden overtræder loven.” (Det er sket på foranledning af ministeren.Red.)

Burde hr. Salmonsen ikke ved sin indtræden i DSB bestyrelsen have sat sig ind i lovgivningen om bestyrelsesarbejdet?

Mogens Granborg er normalt en ret pressesky person, men du kan læse om her….. http://www.business.dk/navne/mogens-granborg-joker-ikke.

Share This Post