Spillet om topskatten er startet.

Blå Blok er via BT.dk og Politiko.dk gået i gang med spin om topskatten og skattelettelser.

Henrik Larsen, en ulykkelig mand bosiddende i Nordsjælland figurer den 19. december 2015 i BT med sin ulykkelige historie om grænsen er nået for skattebetalingen i Danmark. især er det topskatten der genere den ulykkelige samfundsborgen der bor med den 18 årige datter i et 390 kvm hus i Rudersdal Kommune.

Henrik Larsen er uddannet fra Aalborg Universitet, er økonomichef. En uddannelse han har fået gratis ovenikøbet får nutidens unge en SU ydelse, der gør det nemmere at få tid til at uddanne sig. Helt OK for mig, men så skal der ydes til samfundet bagefter, som jeg har gjort det i mere 46 år.

Er det ikke retfærdigt man så betaler skat til samfundet efterfølgende?

Nej det mener den hårdt trængte Henrik Larsen ikke, for han siger til BT: ” Som én der bidrager mere end gennemsnittet til fællesskabet, kan jeg godt nogle gange undre mig over, hvor meget man egentlig får udbetalt på kontanthjælp og andre offentlige ydelser i Danmark. Der er grænser for, hvor meget man kan presse sådan nogle som mig, før vi ikke gider at yde mere.”

Så kender jeg retorikken igen fra livets solside i Nordsjælland, der skal igen skæres i kontanthjælpen for der kan gives til de bedre stillede borgere. Enhver, der har været på kontanthjælp ved det ikke er et slaraffenland.

Kortlægningen af skatteforholdene i følge Cepos viser, at den gennemsnitlige topskatteyder er en 49-årig mand, der bor lidt nord for København. Han/hun tjener i gennemsnit 864.000 kroner om året og betaler årligt 307.000 kroner i personlige indkomstskatter. Det svarer til 35,5% af indkomsten. Rådigheds beløb 557.000.

Vi kan sammenligne med en pensionist, som jeg kender.

Indtægt (Heraf udgør optjent arbejdsmarkedspension en stor del) 262.937 heraf betales der 75.519 i personlig skat, tillægsprocenten er 0, så der udbetales ikke offentlige ydelser. Skatten svarer til 28,6% af indkomsten. Rådighedsbeløb 187.418.

Henrik Larsens ulyksaligheder fortsætter:
BT skriver: “Trods en indkomst væsentligt over gennemsnittet valgte Henrik Larsen i foråret at tage penslen i den anden hånd og selv male det 360 kvadratmeter store, hvidpudsede hus fra 1929. Et eksempel på, fortæller han, hvordan det danske skattetryk får ham til at ændre adfærd“.

Jamen dog…….. det har jeg gjort så længe jeg har været husejer, uden at beklage mig. Der har også været råd til at bruge håndværkere til el arbejde, kloak arbejde, VVS arbejde med videre ud af en langt mindre indtægt end den Henrik oppebærer.

Der ligger et betydeligt uforløst velfærdspotentiale ved at reducere topskatten. De mennesker, der tjener flest penge i hovedstadsområdet og Nordsjælland, vil reagere på lavere topskat ved at arbejde mere, sætte aktiviteter i gang og tage imod flere bestillinger fra kunder,” siger Cepos-vicedirektør Mads Lundby Hansen til BT.

Se det er et postulat, der mig bekendt aldrig er ført bevis for fra Mads og CEPOS side. Men det er en påstand der fremkommer gang på gang uden der egentligt gås i dybden med grundlaget for det.

Jeg vil ikke afvise adfærden kan gælde for nogle Mads Lundbys venner, men det modsatte sker også, at familien vælger konen eller manden kan gå hjemme og passe børn og familie, når rådighedsbeløbet bliver større. Det kender jeg en del eksempler på.

Finans.dk  har en artikel om Forbes erhvervskarakter for Danmark.
Man kan ikke beskylde hverken Forbes eller magasinet Finans for at være røde, men snarere tilhøre Blå Bloks strategiske grundlag. (Forbes er et anerkendt amerikansk analyse firma)

Finans.dk skriver:

Danmark topper igen liste over mest erhvervsvenlige lande

finans

Den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders sørgede tidligere i år under en tv-debat for, at amerikanerne fik øjnene op for Danmark, da han udpegede det danske samfund som et, USA kan lære af.

Det betyder, at Danmark altså fastholder sidste års dukseplads og i øvrigt har ligget øverst i seks ud af de 10 år, som listen er blevet udarbejdet.

Undersøgelsen omfatter 144 lande, der er blevet rangeret i 11 forskellige kategorier som innovation, skattetryk og bureaukrati“.

Hos Dansk Industri (DI) anbefaler man helt at afskaffe topskatten, påpeger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup.

Vi ønsker, at Danmark bliver et rigere land, at Danmark bliver mere produktivt, at der skabes mere beskæftigelse til gavn for os alle sammen, og at vi er et land, hvor det er godt at drive virksomhed. Har man det som præmis, er lavere topskat bare et meget effektivt instrument, fordi topskat per definition er en skat på de mest produktive medarbejdere,” siger han.

Det er den sædvanlige retorik fra Blå Bloks meningsfæller. Jeg vil rette  Hr. Bræstrups udtalelse til det faktum, at det er de højestlønnede medarbejde inden for DI’s overenskomstområde, der betaler topskat, deriblandt ham selv.

Min påstand er, at den gavnlige produktivitet for virksomheden ikke altid er udført af de højest lønnede, for bliver varen/ydelsen ikke udført på “gulvet” har det ingen værdi for samfundet. Det kan vi tage en debat om senere.

Der er almindelig enighed om der gennem den sidste finanslov er gennemført en tydelig omfordeling i vores samfund. Her taler jeg ikke uden dokumentation, men bruger et udsagn fra vores tidligere troværdige finansminister.

esmann_corydon

Udtalelsen fra Bjarne Corydon kom da regeringen havde indgået forlig om finansloven for 2016.

Varer koster 38 pct. mere i Danmark end i gennemsnittet af EU.

Det fremgår af Eurostats forbrugerprisindeks.

Så længe, der er lavet de her opgørelser, har Danmark ligget i den høje ende“, siger Las Olsen, økonom i Danske Bank, til Nyhederne TV2.

Det undrer mig Cepos og DI ikke interesserer sig for priserne på danske varer. Det er et alternativ til at sænke skatten, når de danske varer ligger 38% over EU’s gennemsnit, de skal sænkes.

Her er den danske moms, der ikke er differentieret, som for eksempel den tyske, der har nedsat moms på fødevarer en del af forklaringen på prisforskellen.

En anden del af forklaringen ligger i manglende konkurrence på priserne, der i mange tilfælde er “vejledende”, hvilket i praksis er bindende  – en del af den anden forklaring. Tag for eksempel Apple eller Micro Soft og mange andre store firmaer, der kun handler med butikker, der overholder den vejledende pris i praksis.

Tag selv en tur rundt i butikkerne og du vil få syn for sagen. Jeg har selv forsøgt at forhandle priser på iPhone og iPad i butikkerne, men løber ind i prismuren.

Min holdning er, at vi skal se på en differentieret moms på fødevarer og på basis forbrugsvarer i stedet for at bruge 2 milliarder eller mere på en tvivlsom effekt på topskattelettelse. Det vil give mere forbrug og dynamik i samfundet og i praksis være selvfinansierende.

Jeg har intet bud på hvordan vi kan bringe de danske varepriser ned i forhold til EUs priser udover den allerede omtalte momsregulering. Vi er et lille marked og det har ikke været nok til at presse prisen i dagligvareleddet, at Aldi og Lidl har etableret sig i Danmark. Der skal flere store internationale firmaer til med lave priser for måske at ændre på det?

Mit indlæg bunder ikke i misundelse over, der er folk med høje indkomster i Danmark, men det skal ses i et ønske om en retfærdig fordeling af goderne, for at sikre sammenhængskraften i Danmark……. også på længere sigt.

Vi skal heller ikke gentage fejltagelsen med “håndværkerfradraget”, der ingen beskæftigelsesmæssig effekt har, men primært gavner de bedst stillede, godt 10% af befolkningen.

Her vil jeg anbefale dig at læse Dennis Kristensens indlæg ……..

FBE_raeson

Fakta om topskat:
Topskatten er en tillægsskat på 15 pct., som i 2015 betales af al personindkomst over 459.200 kroner. Som følge af skattereformen fra 2012 stiger topskatte grænsen løbende frem mod år 2022, hvor den vil være på 467.000 kroner.

Som følge af den stigende topskatte grænse betaler knap en halv million danskere topskat, hvilket er et rekordlavt antal. Venstre regeringen vil sænke topskatten til 10%.

 

Share This Post

Lars Løkkes reformer koster dig 21 mia. kroner…..

Færre afgifter og flere arbejdspladser!”

Venstre koster danske skatteydere  21 mia. kroner, men partiet vil hellere tale om statsministerens stiletter.

Venstre koster danske skatteydere 21 mia. kroner, men partiet vil hellere tale om statsministerens stiletter.

Sådan lyder målet for Venstre, der ikke vil gøre det dyrere at være dansker.

Men faktisk er størsteparten af de skatte- og afgiftsstigninger, der træder i kraft i disse år, vedtaget under den tidligere regering.
Det viser beregninger fra Skatteministeriet.

I 2011-2013 stiger de dansker skatter og afgifter med i alt 34,5 milliarder kroner.

Heraf kommer de 13,5 milliarder kroner fra regeringens beslutning om at fremrykke beskatning af pension, altså skat som borgerne ville have skullet betale på et senere tidspunkt alligevel.

Ser man bort fra det beløb, stiger skatter og afgifter med 21 milliarder kroner. Og heraf kommer 95 procent fra den tidligere regering, skriver Skatteministeriet.

Danske Bank lavede tidligere i år beregninger for tv2.dk, der viste samme resultat

Reformpakkerne koster
Det er især VK-regeringens to store reformpakker, Forårspakke 2.0 fra 2009 og Genopretningspakken fra 2010, der koster i disse år.

Kilde: TV2.

Jeg er enig med SF’s politiske ordfører Jesper Petersen,  der siger: ” Det ville klæde Venstre ikke at løbe fra, at det er dem, der står bag mange af de stigninger i skatter og afgifter, som de kritiserer“.

Men det er vel derfor Ellen Trane Nørby hellere vil tale om statsministerens stiletter end om Venstres ansvar for Danmarks økonomi.

Regeringen må i arbejdstøjet for at sikre, at Danmark kommer ud på den anden side af krisen.

Sådan lyder opfordringen fra Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, der som den første har indtaget talerstolen ved åbningsdebatten i Folketinget.

Jeg er enig med Ellen Trane Nørby, vi skal have løst Danmarks politiske krise, men det kræver en anderledes aktiv indsats fra Venstres side. Der er behov for en udvikling af vores samfund efter Venstre har misrøgtet det i mere end 10 år, hvor Ellen har deltaget en stor del af tiden.

Share This Post

Danmark er Europamester i bankstøtte!!!!!

I forlængelse af mit indlæg i går, hvor jeg kaldte de danske pengeinstitutter forkælede, så har jeg læst på Ugebrevet A4, at de har lavet en undersøgelse af bankstøtten i Europa.

Bankerne i Danmark har klaret krisen elendigt, viser en analyse af krisens virkninger på den europæiske finanssektor. Danmark er helt i top i en europæisk sammenligning, både når det gælder antallet af bankredninger og størrelsen af den økonomiske støtte i forhold til vores samlede økonomi.

Danmark er euromester i bankstøtte.

Danmark er euromester i bankstøtte.

Med ti krakkede banker deler Danmark pladsen som nordisk mester i bankkrak med Island.

Danske bankers krise er den ene gang efter den anden blevet forklaret med den internationale krise. Men bankerne i langt de fleste andre EU-lande har været langt bedre til at klare sig i krisen. Det viser en analyse af tal fra EU-Kommissionens statsstøttedatabase, som Ugebrevet A4 har foretaget.

18 gange siden krisen indtraf i 2008 har Danmark fået dispensation til at omgå EU’s forbud mod at give statsstøtte til virksomheder for at komme vores nødlidende banker til undsætning. Af de øvrige 26 EU-lande har kun Tyskland og Irland fået flere dispensationer af EU.

Danmark ligger også i top blandt EU-landene, når man kigger på størrelsen af de stats- og indskydergarantier, der er givet til bankerne siden krisens start. De er løbet op i næsten 4.500 milliarder kroner – mere end toenhalv gange det danske bruttonationalprodukt. Kun den irske statsstøtte til bankerne overgår den danske, når man udregner støtten i forhold til bruttonationalproduktet.
Kilde: Ugebrevet A4.

Resultatet af denne bankstøtte har vi set i form af Danske Bank er blevet 13 mia. kroner mere værd inden for få måneder, hvilket ikke var sket så hurtigt, uden de danske skatteyderes milliardbidrag til bankens drift.

Derfor mener jeg fortsat det er på sin plads at forlange de danske penge- og realinstitutter nu viser samfundssind og hjælper det danske samfund ud af den største økonomiske verdenskrise siden 2. verdenskrig, som vi befinder os midt i. Det betyder de også investerer i Udkantsdanmark, både til virksomheder og til salg af boliger, hvilket ikke sker i dag.

Share This Post

Lånestop straffer Udkantsdanmark!

Der er hold i overskriften på morgenens udgave af Politiken.

Ejendomme, der er til salg for under 500.000 kroner, kan sjældent belånes.

Det forstærker krisen i Udkantsdanmark, hvor der er kommet flere af de billige huse. Realkreditinstitutterne nægter som hovedregel at godkende lån til huse med en pris på 500.000 kroner eller mindre – og dem bliver der flere og flere af, fordi priserne er faldende.

Omkring 2.000 boliger, hovedsagelig i yderområderne, er lige nu til salg under en halv million kroner. De 500 af dem står i Nordjylland. Disse huse er i praksis usælgelige, for hverken banker eller kreditforeninger vil yde lån til salg af dem.

Der er simpelt ikke godt nok kære pengeinstitutter og kan I ikke finde ud af en fornuftig udlånspolitk, som sikrer salg af huse i hele Danmark, så må og skal Folketinget hjælpe Jer!

Det er narturligt, at falder priserne generelt i et område af landet, så må lånegræsnsen sættes ned! Lånegrænsen skal ikke være ens i Gentofte og Støvring i Nordjylland, der er klart for alle andre end de forkælede pengeinstitutter.

Jeg bor selv i en mindre sogneby i Vestjylland med omkring 1.800 indbyggere. I dag fortalte den lokale ejendomsmægler, at bankerne IKKE ville låne ud til salg af huse i vores byområde!

Hvad er det for en indstilling?

Vi har også i Udkantsdanmark bidraget til betaling af bankpakke 1,2 og 3 og så behandler vores banker os på den måde……

Inden for kort tid er Danske Bank blivet 13 mia. kroner mere værd i form af en stigende aktiekurs, hvilket kun er sket fordi skatteyderne har spyttet alvorligt i bankens slunke pengekasse, som primært skyldes bankens eventyr i Irland, Finland og Letland, hvor den har sat 3 cifrede milliardbeløb til.

Det er ikke i krisetider banker og realkridit institutioner skal løbe fra deres ansvar, tværtimod har de en samfundsforpligtigelse til at bidrfage til en vækstpolitik, som kan fjerne krisen.

En måde til en sikker belåning i udkantsområder, det kunne være en fondsopbygning betalt af alle låntagere og pengeinstitutter, som det sker ved stormsflodsordningerne for grundejerforsikringerne.

 

Share This Post

Vi er oppe mod stærke kræfter……

Rigtige venner på Søren Pinds Facebook profil……

Pengene sidder løst i dansk erhvervsliv i disse tider.

Pengene sidder løst i dansk erhvervsliv i disse tider.

 Det kunne være en ægte debat på Sørens Facebook profil, men i disse dage skifter rigtig mange penge hænder fra de store erhvervsvirksomheder til Venstre, Konservative og Liberal Alliance og i lidt mindre grad til Dansk Folkeparti og Radikale.

Partistøtte for Regnskabsåret 2009

Socialdemokraterne – 538.000 kr.

Venstre – 4.992.262 kr.

Konservative – 10.464.774 kr.

Liberal Alliance (2010) – 6.420.934 kr.

 

Følgende virksomheder og organisationer har ydet bidrag over 20.000 kr.
(Listen er udarbejdet af Marina Hoffmann, Kommunikationschef i Dansk Metal)

 Socialdemokratiet
NNF, Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Dansk Metal, TIB, BAT, Arbejdernes Landsbank, Malerforbundet, Blik og Rør, Dansk El-forbund, Klub 3F, 2E Ejendomme Group, HK, Bryggeriforeningen. Finanssektorens forening, Hjemmeværnsskolen, 3F.

Venstre
A.P. Møller, Chr. Augustinus Fabrikker, Danmarks Rederiforening, Dannebrog Rederi, DA, Dansk Byggeri, DI, Den Liberale Erhvervsklub, Finanssektorens forening, FOSS, Hjemmeværksskolen, HTS, Industriens Arbejdsgivere, ISS, J. Lauritzen, KIRKBI, Kjeld Kirk Christiansen, Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, SALA, Skandinavisk Tobakskompagni, Tekniq, Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Konservative
A.P. Møller, Danmarks Rederiforening, Dannebrog Rederi, DA, Dansk Byggeri, DI, Den Liberale Erhvervsklub, Finanssektorens forening, FOSS, Hjemmeværksskolen, HTS, Industriens Arbejdsgivere, ISS, J. Lauritzen, KIRKBI, Kjeld Kirk Christiansen, Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, SALA, Skandinavisk Tobakskompagni, Tekniq, Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.Sofus Bernhards Fond, Proberty Group, Fondet af 31. marts 1979, Saxobank, I/S Ejendomsinvest. C-Business.

Liberal Alliance
DA, A.P. Møller Mærsk, Saxo Bank, Ole Vagner Holding, Provinsindustriens Arbejdsgiverforening. Industriens Arbejdsgivere i København.

Ovenstående er en oversigt over bidrag og bidragsydere til partiernes hovedkontorer. Støtte til lokale partiforeninger indgår ikke i de officielle regnskaber, ligesom støtte til enkelt-kandidater, alene skal fremgå af den pågældende kandidats egen selvangivelse. Der findes derfor ingen samlet oversigt over denne del af partistøtten.

Share This Post