Danmark i væbnet konflikt i Irak…………

… jeg må ikke kalde det krig, hvilket jeg mener dækker det bedre!

Det er jeg belært om på Facebook af gode Facebook venner.

Forsvarsministeriet fortolker det således:

Begrebet ”krig” anvendes typisk ikke længere i den folkeretlige terminologi, som Danmark og øvrige lande anvender om nutidens militære operationer.

Ifølge Geneve-konventionerne, der er en del af den humanitære folkeret, taler man i stedet om, hvorvidt staten deltager eller er part i en ”væbnet konflikt” og om konflikten er international (dvs. en konflikt mellem to eller flere stater) eller ikke-international (dvs. af intern karakter)“.

Folketinget vedtog Danmarks deltagelse med 7 F16 jagerfly i Irak klokken 9:31 og klokken 10:37 lettede 8 F16 jagerfly fra Skrydstrup mod basen i Kuwait.

Folketinget vedtog Danmarks deltagelse med 7 F16 jagerfly i Irak klokken 9:31 og klokken 10:37 lettede 8 F16 jagerfly fra Skrydstrup Flyvestation mod basen i Kuwait. Det ene F16 fly vender tilbage, når de når basen i Kuwait. Så håber jeg det 8. F18 jagerfly, når hjem til Danmark igen?

Der er gået politik i den“, sagde Uffe Tang, politisk redaktør i DR, efter at den ventede afstemning om udsendelse af syv F16-fly til Irak i aftes blev udskudt og sendt tilbage til Forsvarsudvalget.

Venstre vil statuere et eksempel og vise, at partiet ikke blot er stemmekvæg. Det er en alvorlig beslutning, der skal tages med et hårdt tidspres. Der er stillet mange spørgsmål, og de borgerlige synes, at regeringen har været svær at have med at gøre“, siger den politiske redaktør.

Jeg vil stramme hans udtalelser og sige, det her er ren valgkamp fra de borgerlige partier, intet andet.

Man vil for en hver pris udstille regeringen med manglende handlekraft og manglende vilje til at gøre noget ved de hjemvendte islamister, om man så skal gå på tværs af det danske retssamfund.

Derfor havde Lars Løkke også travlt med at forklare i medierne, at Danmark skulle sende F16 jagerfly til Irak, medens regeringen forhandlede om det med USA. Bagefter klynkede Venstre over statsministeren  holdt pressemøde om regerings standpunkt, inden hun gik i forsvarsudvalget og bad om mandatet der. En slags tilbagebetaling til Lars Løkke, der også havde brudt kutymen i den slags sager.

Venstre ved man, hvor man har.
Det er tydeligt efter Lars Løkke blev formand for partiet Venstre, at “målet helliger midlet” om man så skal overtræde internationale konventioner og retssamfundets normer, så gør Venstre gerne det.

De borgerlige Partier, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Konservative og ikke mindst Venstre ville have en sammenkædning mellem flyudsendelsen og de danske islamisters deltagelse på Islamisk Stats side i konflikten i Irak og Syrien. Den fik de så ikke i følge udenrigsminister Martin Lidegaard.

De borgerlige bruger risikoen for en dansk islamist skal skyde et dansk F16 jagerfly ned, som et påskud til at fastlægge en ny domstolspraksis, for at dømme hjemvendte islamister fra krigen i Irak og Syrien efter paragrafferne 101 0g 102 i straffeloven, der omhandler “landsforrædere”.

Det er mere end en teoretisk tanke, for de danske F16 jager fly vil flyve uden for Islamisk stats rækkevidde med deres raketter, helt konkret  i 5 kilometers højde………….. Det udstiller de fire borgerlige partiers indsats i Folketinget i går og i dag.

Set ud fra mit ståsted, så har de borgerlige “skudt sig selv i foden”!
En islamist dømt efter “landsforræder paragrafferne” kan maksimalt få 16 års fængsel! Derimod, hvis de dømmes efter “terror paragrafferne”, så kan de få en livstids dom!

Kender jeg Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup ret, så krummer han tæer i skoene i disse timer, for det har han helt givet overset!!!! (Han råber altid i Folketinget op om højere straffe……)

Ekspeditionen koster mere end en milliard gode danske kroner og måske mere –  ingen kender den konkrete sum i dag. De var efter min bedste overbevisning bedre brugt til at hjælpe de enorme flygtninge strømme, der er et resultat af “Islamisk Stats” hærgen i Irak og Syrien. Danmark er for lille et land til at være en krigsførende nation.

Vi har tabt alle krige fra Christian den 4. tid, bortset fra en enkelt i Slesvig i 1848, hvor vi vandt en kortsigtet sejr over “tysken”.

 

 

Share This Post

Borgerlige konkurrence om besparelser på dagpenge systemet

barfoed-og-lkke

 

Beskæftigelsessystemet i Danmark er for dyrt og for dårligt. Kort og godt“, siger de konservatives formand, Lars Barfoed, der vil have udgifterne ned på niveau med gennemsnittet for OECD-landene og dermed spare mere end dobbelt så meget, som Venstre lægger op til. Det skriver Ugebrevet A4.

Allerede i vores 2020-plan lægger vi op til at spare fire milliarder kroner, og så siger jeg bare, at vi formentlig vil kunne spare endnu mere, uden at det går ud over effekten“, siger han til UgebrevetA4

Tidligere har venstre spillet ud med at ville spare 4 milliarder kroner, hvilket beskræftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Arbejdsmarkedsstyrelsen skudt ned, da Venstres forslag kun giver 200 millioner kroner i besparelser.

Selvfølgelig er Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen af den opfattelse, at det er bestilt arbejde fra ministerens side, men reelt er det endnu et politisk overbud fra Venstres side.

Men han vil ikke ind i nærmere redegørelse af hvordan Venstre når frem til 4 mia. kroner i 2020 udover de 200 mill kroner suppleres af de ledige kommer i arbejde og derfor skal der ikke betales a-kasse bidrag fra staten.

Hermed har Hans Andersen anerkendt indirekte, at der er tale om “duer på taget“, da besparelsen på 3,8 mia. kroner er betinget af de ledige kommer i arbejde!

Nu kommer Lars Barfoed med et overbud på 10 milliarder kroner……….

Vi har et beskæftigelsessystem, som gennem mange år har været under stærk kritik, ikke mindst fra de ledige, som finder det meningsløst. Ledige føler, de er til grin over at deltage i kurser og aktiviteter, som de ikke oplever, bringer dem videre. Og når vi ser på økonomien i det, må vi sige, at vi bruger betydeligt flere penge end et gennemsnitligt OECD-land“, siger Lars Barfoed.

Den Konservative partiformand henviser til, at vismændene i deres efterårsrapport 2012 slår fast, at Danmark hvert år bruger 16 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. Og han hæfter sig især ved, at Danmark bruger knap tre gange så stor en andel af bruttonationalproduktet (BNP) på arbejdsmarkedssystemet som gennemsnittet i OECD.

Det afgørende er, at der ikke er nogle, der lukrerer på de betydelige midler, vi bruger på beskæftigelsessystemet. Der må være et krav om, at det også fører til nogle resultater, hvis vi skal bruge penge på det. Private aktører skal skabe resultater, hvis de vil have ordrer,” siger Lars Barfoed.

Der mangler i højgrad anvisninger på hvordan Lars Barfoed vil effektuere de 10 milliarder kroner. Han kommer med nogle almindelige synspunkter om effektivisering og samarbejde på tværs af jobcentre og aktører på området. Disse effekter har Arbejdsmarkedsstyrelsen beregnet til 200 millioner korner i forbindelse med Venstres overbud på området, så de konservative og deres leder Lars Barfoed har en stor opgave med at spare de mange penge på systemet.

Det vigtigste argument er et OECD gennemsnit, som giver et facit på 6 milliarder kroner.

Men er det et konservativt ønske de ledige må sejle deres egen sø? Arbejdsmarkedet er ikke ens i OECD området, vi har et A-kassesystem, der er bygget over et flexibelt arbejdsmarked, hvor det er vanskeligt at fyre medarbejdere i for eksempel Tyskland og Frankrig, så derfor kan ikke bare tilrettelægge dansk arbejdsmarkedspolitik ud fra et OECD gennemsnit.

Det er paradoksalt at Venstre og Konservative angriber Jobcentrene og dagpengesystemet så voldsomt, fordi VK(O) regeringen gennem “nullernes årti” har omlagt dagpengesystemet voldsomt, for at ødelægge fagforeningerne. Fagforeningerne fik frataget formidlingsretten og det blev lagt ud i kommunerne af ideologiske grunde af en Venstres arbejdsminister.

Jeg venter spændt på at Det Konservative Folkeparti og dets partileder kommer med et bud på hvordan partiet vil spare de mange milliarder.

Indtil da opfatter jeg Lars Barfoeds politiske udmelding, som et desperat forsøg på at sætte en dagsorden for partiet, så det kan hente de tabte stemmer hjem fra Liberal Alliance og Venstre.

Den 1. juli 2013 skrev Berlingske og Radio 24/7:Loftet skal væk, så højtlønnede i højere grad har gavn af a-kasseforsikringen“, mener de konservatives leder.

Hvordan det skal ses i forhold til den nye holdning, det kan jeg ikke gennemskue……..

Share This Post

Tom Behnkes offentlige striptease…..

Om den konservative retsordfører, Tom Behnke har været udsat for tortur, er uvist. Men sikkert er det, at han i dag lægger sig fladt ned og fortryder, at han i går tog ordet ‘tortur’ i sin mund.

Tom Behnke (K) udsat for verbale tæsk af den konservative ledelse.

Tom Behnke (K) udsat for verbale tæsk af den konservative ledelse.

 

Hvordan kan en mand, selvom han konservativ og med en fortid i Fremskridtspartiet, mene en dansk retsstat kan acceptere og legalisere tortur udført af danske politifolk?

Men nu er han blevet spanket af den konservative top, så nu mener han det ikke mere. Det kan man kalde tortur og offentlig aftraffelse af den restspolitiske ordfører.

Onsdag erklærede Tom Behnke, at dansk politi skal være klar til at påføre mistænkte fysisk smerte for at fremskaffe vigtige oplysninger i for eksempel terrorsager.

Mine formuleringer har givet anledning til mulighed for at tolke det, jeg siger, anderledes, end jeg mener det. Og det beklager jeg meget, for det har givet anledning til rigtig meget uro i medierne og alle mulige andre steder“, siger han til politiken.dk.

Vi tager klart afstand fra tortur. Tom Behnke tager også klart afstand fra tortur. Vi kan på ingen måde støtte tortur“, siger Benedikte Kiær, der er de konservatives politiske ordfører.

Så er den banket på plads, for at bruge Tom Behnkes termologi!!!

 

Share This Post

Den “historiske” nedtur for helle Thorning og TV2 News.

Den bål vagthund TV2 og megafon meningsmåling den 23.februar 2012.

Den bål vagthund TV2 og Megafons meningsmåling den 23.februar 2012.

 
En kommentar, som jeg har læst på Facebook i dag:
Ja ja selvfølgelig har Blå TV vagt (Min tilføjelse: TV2) at sætte fokus på vælgertilslutningen … For det ville da være forfærdelig hvis noget af socialdemokraternes politik kom i TV .. tænk sig om der nu var fornuft i det og nogen valgte at støtte dem“.
 
Jeg kan se pointen i den bemærkning på Facebook og kun BT (Venstres hoforgan) ville kunne vinkle historien værre for statsministeren og hendes parti.
 
Vi har en regeringschef og et parti, der har vanskeligheder med manglende vælgertilslytning, det viser tallene klart i Megafons måling, derom ingen tvivl.
 
Men at vinkle historien med overskriften “Historisk nedtur for Thorning“, det er en tilsnigelse, for i 2006 var opbakningen til Helle Thorning-Schmidt 21% og den steg i 2007 til 25,5%. Når man dertil lægger den matematiske usikkerhed på +/- 2,7, så er overskriften en stramning af virkeligheden.
 
Den samme meningsmåling fortæller blot 3,2 procent af vælgerne, at de vil sætte kryds ved de konservative, hvis der var valg i dag.  “Det er bare ikke godt nok“, siger politisk ordfører og tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) om målingen, der er behæftet med en usikkerhedsmargin på 1,2 procentpoint.
 
Hvorfor vinkler Bål vagthund (TV2 News/Nyhederne) ikke det som historisk dårligt for Lars Barfoed og De Konservative, det er der et faktuelt historisk belæg for!
 
Og så er det helt uforståelige for mig, PartietsVenstres fremgang fra 26,7% ved valget den 15. september 2011 til dagens måling til 34,3%. Det er uforståeligt for mig fordi – og måske netop derfor – “Lille Lars fra Græsted” har været totalt fraværende i den politisk debat og ikke mindst ikke har deltaget i det politiske arbejde i Folketinget.
 
Venstre har været totalt fraværende i det politiske arbejde.
Venstre har været totalt fraværende i det politiske arbejde.
 
Men tillykke til Venstre for de gode opponionstal.
 
 
Share This Post

Polsag, en VK-regerings skandale……

På baggrund af en netop afsluttet omfattende ekstern undersøgelse tror regeringen og politiet ikke på, at POLSAG nogensinde kommer til at virke i praksis. Projektet har allerede kostet i størrelsesordenen en halv milliard kroner, og regeringen sætter nu foden ned, så statens tab på POLSAG ikke bliver endnu større.

Polsag projekt startet af Lene Espersen (K), videreført af Lars Barfoed (K) og nu trækker Morten Bødskov (S) i håndbremsen.

Polsag projekt startet af Lene Espersen (K), videreført af Lars Barfoed (K) og nu trækker Morten Bødskov (S) i håndbremsen.

Der er netop afsluttet en omfattende ekstern undersøgelse af POLSAG-projektet, som på grundlag af grundige tekniske analyser anbefaler, at projektet stoppes,” siger justitsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse og fortsætter: “Regeringen har på den baggrund besluttet at opgive POLSAG. Den beslutning har Rigspolitiet her til morgen meddelt leverandøren CSC. Det er en meget tung og alvorlig beslutning at lukke et så stort og langvarigt it-projekt”.
Kilde: Altinget.dk

 Vi vil ikke kaste flere gode penge efter dårlige, og vi vil ikke spille hasard med politiets betjening af borgerne ved at rulle et system ud i dansk politi, som vi ikke tror på kommer til at virke i praksis.
Morten Bødskov (S), Justitsminister.

Det er et af mange IT-projekter som den tidligere VK(O) regering ikke har magtet, så det er modigt af den nuværende Justitsminister Morten Bødskov (S) at standse det nu, før det bliver til en skandale på lige fod med IT-systemet, der skulle efektivisere tinglysningen af fast ejendom, som den daværende justitsminster Lars barfoed så stædigt holdt fastholdt, selvom alle vidste systemet ikke kune leve op til de fastsatte krav.

De fleste skandale ombruste IT-projekter i staten er startet af Justitsminister Lene Espersen (K) og videreført af efterfølgeren Lars Barfoed (K), så vi vil nok ikke høre den store kritik af stoppet for Polsag fra De Konservative eller Venstre for den sags skyld?

Den digitale tinglysning, NemID, Amanda og Polsag har IT-skandale over sig.

Fejl på fejl på fejl. Det er for dyrt, forsinket og forfejlet. Ikke underligt, hvis nogen tænker, at staten ikke aner, hvad den laver, når der skal købes store nye it-systemer. Og de har helt ret.

»Det er sjældent leverandørens fejl, men derimod kundens uhensigtsmæssige krav og dumstædige holdninger, der ender med at afspore systemer,« siger Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet.

Den digitale tinglysning er et tekstbogseksempel på et system, der blev lanceret uden at være blevet brugsmæssigt afprøvet først. Systemet blev forsinket med halvandet år.

I panik blev systemet sat i gang med et “big bang” (af Justitsminister Lars Barfoed) – alle skulle bruge systemet på en gang. Der var ikke noget galt med selve teknikken, men ingen havde taget højde for, at advokater og ejendomsmæglere skulle have fuldmagt til at underskrive for deres klienter,” forklarer Søren Lauesen på websitetet Videnskab.

Men Polsag er droppet efter det var sendt til afprøvning i Bornholms Politikreds.

Rigsrevisionen har taget sagen op af egen drift, som det hedder.

Det er en sag, vi har holdt øje med og fulgt med i, for det er en stor investering, der er betydeligt forsinket,” siger rigsrevisor Henrik Otbo, der regner med, at undersøgelsen kommer til at tage mellem 8 og 10 måneder.

Share This Post